Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bilag 3 - Forskrifter for sikkerhedsskilte

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994  

1. Væsentlige krav

1.1. Med hensyn til udformning og farvevalg skal sikkerhedsskiltene være i overensstemmelse med punkt 3, svarende til de enkelte sikkerhedsskiltes formål (forbudsskilte, advarselsskilte, påbudsskilte, redningsskilte samt skilte vedrørende ildslukningsmateriel).

1.2. Piktogrammerne skal være så enkle som muligt, og detaljer, der ikke bidrager til forståelsen, skal udelades.

1.3. De anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra eller gøres mere detaljerede end illustrationerne i punkt 3, under forudsætning af at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at forstå.

1.4. Sikkerhedsskiltene skal være fremstillet af et materiale, der bedst muligt kan modstå slag, dårlige vejrforhold og andre belastninger fra det omgivende miljø.

1.5. Sikkerhedsskiltene skal være af en sådan størrelse og farve- og lysegenskaberne af en sådan art, at skiltene let kan ses og forstås.

2. Anvendelse af sikkerhedsskilte

2.1. Sikkerhedsskiltene skal i princippet placeres i en højde og på en måde, der er passende i forhold til synsvinklen, idet der tages hensyn til eventuelle forhindringer, enten ved indgangen til et område, hvor det generelt er risikabelt at færdes, eller i umiddelbar nærhed af en given risiko eller en given genstand, og de skal placeres på et veloplyst, let tilgængeligt og iøjnefaldende sted.

2.1.1. Med forbehold af reglerne herom i bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning, skal der, hvor den naturlige belysning er utilstrækkelig, anvendes selvlysende farver, reflekterende materialer eller kunstig belysning.

2.2. Når den situation, der begrundede opsætningen af sikkerhedsskiltet, ikke længere foreligger, skal sikkerhedsskiltet fjernes.

3. Skilte

3.1. Forbudsskilte

Væsentlige krav:

  1. Rund form.
  2. Sort piktogram på hvid bund, rød kant og rød bjælke, der går nedad fra venstre mod højre tværs over piktogrammet i en vinkel på 45° i forhold til vandret. Den røde farve skal dække mindst 35% af skiltets overflade.

IMG00001 gif

 

 3.2. Advarselsskilte

Væsentlige krav:
  1. Trekantet form.
  2. Sort piktogram på gul bund, sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade.

* Dette skilt må ikke anvendes til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, medmindre skiltet anvendes i overensstemmelse med bilag 8, punkt 5.1, til at angive oplagring af farlige stoffer eller blandinger.




3.3. Påbudsskilte

Væsentlige krav:

  1. Rund form.
  2. Hvidt piktogram på blå bund. Den blå farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade.

IMG00004 gif

3.4. Redningsskilte

Væsentlige krav:
  1. Rektangulær eller kvadratisk form.
  2. Hvidt piktogram på grøn bund. Den grønne farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade.

 

IMG00005 gif

3.5. Skilte vedrørende ildslukningsmateriel

Væsentlige krav:

  1. Rektangulær eller kvadratisk form.
  2. Hvidt piktogram på rød bund. Den røde farve skal dække mindst 50% af skiltets overflade.

IMG00006 gif