Bekendtgørelser

 

Bekendtgørelse om simple trykbeholdere

Kapitel IV - Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

Enhver afgørelse, som træffes i henhold til dette direktiv, og som fører til indskrænkninger i markedsføringen og/eller ibrugtagningen af en beholder, begrundes klart. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt den berørte part, og det angives, hvilke ankemuligheder der findes i den nævnte medlemsstats lovgivning, samt inden for hvilke frister der skal ankes.

Artikel 18

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. januar 1990 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 1990.

Medlemsstaterne skal i perioden frem til den 1. juli 1992 tillade markedsføring og/eller ibrugtagning af beholdere, som var i overensstemmelse med de gældende forskrifter på deres område inden datoen for direktivets iværksættelse.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen ordlyden af de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Bilag I - De væsentligste sikkerhedskrav til beholderne er anført i det følgende.

1. Materialer

Materialer skal udvælges under hensyn til den planlagte anvendelse af beholderne og under iagttagelse af punkt 1.1-1.4.

1.1. Trykbærende dele

De i artikel I omhandlede materialer, der anvendes til fremstilling af de trykbærende dele, skal være:
  • svejselige;
  • duktile og seje, således at brud ved den laveste driftstemperatur ikke forårsager fragmentering eller sprødbrud;
  • ældningsbestandige.
For beholdere af stål skal materialerne ligeledes opfylde bestemmelserne i punkt 1.1.1, og for beholdere af aluminium eller aluminiumlegeringer skal de ligeledes opfylde bestemmelserne i punkt 1.1.2.

Disse materialer skal som beskrevet i bilag II være ledsaget af et kontroldokument udarbejdet af materialets producent.

1.1.1. Beholdere af stål

Det ulegerede kvalitetsstål skal opfylde følgende forskrifter:

a) det skal være beroliget og leveret efter normaliseringsbehandling eller i tilsvarende stand;

b) efter stykanalyse skal kulstofindholdet være under 0,25%, og indholdet af hhv. svovl og fosfor være under 0,05%;

c) produktet skal have følgende mekaniske egenskaber:
  • størsteværdien for trækstyrken Rm,maksskal være under 580 N/mm2;
  • brudforlængelsen skal -
    - hvis prøvestangen udtages parallelt med materialets valseretning - være:
    A³22% ved en godstykkelse på³3 mm,
    A80mm³ 17% ved en godstykkelse på
    - hvis prøvestangen udtages vinkelret på materialets valseretning - være:
    A³ 20% ved en godstykkelse på³ 3 mm,
    A80mm³ 15% ved en godstykkelse på
  • middelværdien for brudenergien KCV, der udregnes på grundlag af 3 prøvestænger udtaget i længderetningen, skal være mindst 35 J/cm2ved den laveste driftstemperatur; kun en af de tre værdier må være mindre end 35 J/cm2og under ingen omstændigheder mindre end 25 J/cm2.
Denne kvalitet skal kontrolleres for stål, der er beregnet til fremstilling af beholdere, hvis laveste driftstemperatur er mindre end -10 °C, og hvis godstykkelse er på over 5 mm.

1.1.2. Aluminiumbeholdere

Ulegeret aluminium skal have et aluminiumindhold på mindst 99,5%, og de legeringer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 2, skal ved den maksimale driftstemperatur have en tilstrækkelig modstandsdygtighed over for interkrystallinsk korrosion.

Endvidere skal disse materialer opfylde følgende bestemmelser:

a) de skal leveres i udglødet tilstand;

b) de skal have følgende mekaniske egenskaber:
  • størsteværdien for trækstyrken Rm,maksskal være mindre end eller lig med 350 N/mm2;
  • brudforlængelsen skal -
  • hvis prøvestangen udtages parallelt med materialets valseretning - være:A³16%
  • og hvis prøvestangen udtages vinkelret på materialets valseretning - være: A³14%.

1.2 Svejsematerialer

De materialer, der anvendes til svejsninger på eller af trykbeholdere, skal være egnede og forenelige med de materialer, der skal svejses.

1.3. Tilbehør, der bidrager til beholderens styrke

Dette tilbehør (bolte, møtrikker, ...) skal være fremstillet af et materiale som specificeret i punkt 1.1. eller af andre egnede former for stål, aluminium eller aluminiumlegering, der er forenelige med de materialer, der anvendes i fremstillingen af trykbærende dele.

De sidstnævnte materialer skal ved laveste driftstemperatur have en passende brudforlængelse og sejhed.

1.4. Dele, der ikke er trykbærende

Alle de dele på beholdere, der er samlet ved svejsning, og som ikke er trykbærende, skal være fremstillet af materialer, som er forenelige med det materiale, som de dele, de fastsvejses til, er fremstillet af.

2. Beholderens konstruktion

Fabrikanter skal ved konstruktionen af beholderne fastlægge deres anvendelse ved at vælge
  • den laveste driftstemperatur Tmin,
  • den højeste driftstemperatur Tmax,
  • det højeste driftstryk PS.
Selv om der er fastsat en laveste dritstemperatur på over -10 ° C, skal materialernes specifikationer dog være opfyldt ved -10 °C.

Fabrikanten skal endvidere tage hensyn til følgende:
  • det skal være muligt at kontrollere det indvendige af beholderne;
  • det skal være muligt at tømme beholderne;
  • de mekaniske egenskaber skal bevares konstant under anvendelse af beholderne i overensstemmelse med deres formål;
  • beholderne skal have en passende korrosionsbeskyttelse under hensyn til deres foreskrevne anvendelse,
og til, at følgende er sikret under de foreskrevne anvendelsesbetingelser:
  • at beholderne ikke udsættes for belastninger, som kan skade deres brugssikkerhed;
  • at det indre tryk ikke vedvarende overstiger det højeste driftstryk PS; det kan dog i en kort periode overskrides med højst 10%.
Rundsømme og langsømme skal udføres ved svejsning med fuld indtrængning eller en tilsvarende stærk svejsning. Konvekse endestykker, bortset fra halvkugleformede stykker, skal have en cylindrisk kant.

2.1. Godstykkelse

Hvis produktet PS × V er mindre end eller lig med 3 000 bar × I, skal fabrikanten vælge en af de i punkt 2.1.1 og 2.1.2 beskrevne metoder til beregning af godstykkelsen; hvis produktet PS × V er over 3 000 bar × l, eller hvis den maksimale driftstemperatur overstiger 100 °C, skal tykkelsen beregnes efter metoden i punkt 2.1.1.

Den faktiske godstykkelse for cylindriske svøb og bunden skal imidlertid være mindst 2 mm for beholdere af stål og mindst 3 mm for beholdere af aluminium eller aluminiumlegeringer.

2.1.1. Beregningsmetode

Mindstetykkelsen for trykbærende dele skal beregnes under hensyn til styrken af følgende spændinger og følgende forskrifter:
  • det tryk, der lægges til grund for beregninger, skal være større end eller lig med det valgte højeste driftstryk,
  • den tilladte generelle membranspænding skal være mindre end eller lig med den laveste af værdierne 0,6 RETeller 0,3 Rm.
Fabrikanten skal til bestemmelse af den tilladte spænding anvende de af materialefabrikanten garanterede mindsteværdier for RETog Rm.

Når den cylindriske del af beholderen har en eller flere langsømme, der er fremstillet ved en ikke-automatisk svejsningsproces, skal tykkelsen, beregnet som angivet ovenfor, dog ganges med koefficienten 1,15.

2.1.2. Forsøgsmetode

Godstykkelsen skal beregnes således, at beholderne ved rumtemperatur kan modstå et tryk, der svarer til mindst fem gange det højeste driftstryk med en vedvarende deformationsfaktor for omkredsen på mindre end eller lig med 1%.

3. Fabrikation af beholderne

Beholderne skal fremstilles og underkastes fabrikationskontrol i overensstemmelse med de i punkt 3 i bilag II omhandlede tekniske konstruktionsdata

3.1. Forberedelse af emnerne

Forberedelsen af emnerne (formning og fugning...) må ikke medføre overfladefejl, revner eller ændringer i de mekaniske egenskaber, som kan være sikkerhedsfarlige.

3.2. Svejsninger på trykbærende dele

Svejsningers og de tilstødende områders egenskaber skal svare til de svejste materialers og må ikke fremvise overfladefejl eller indre fejl, som kan være sikkerhedsfarlige.

Svejsningerne skal udføres af svejsere eller operatører, der har de nødvendige kvalifikationer, efter godkendte svejsemetoder. Sådanne godkendelser og kvalifikationsundersøgelser skal foretages af godkendte kontrolorganer.

Fabrikanten skal endvidere sikre sig, at svejsningernes kvalitet er konstant ved på hensigtsmæssig måde at foretage relevante undersøgelser under fremstillingen. Der skal udarbejdes en rapport om disse undersøgelser.

4. Ibrugtagning af beholderne

Hver beholder skal være ledsaget af den i punkt 2 i bilag II omhandlede brugsanvisning, der er affattet af fabrikanten.

Bilag II - 1. »Ce-mærkning« og påskrifter

1. a) »CE-overensstemmelsesmærkning«

  • »CE-overensstemmelsesmærkninger« består af bogstaverne »CE« i følgende udformning:
IMG00001 gif
  • Hvis »CE-mærkningen« formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.
  • De forskellige dele, der indgår i »CE-mærkningen«, skal såvidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 4 mm.

1. b) Påskrifter

Beholderen eller mærkepladen skal mindst være forsynet med følgende påskrifter:
  • højeste driftstryk PS i bar
  • højeste driftstemperatur Tmaxi ° C
  • laveste driftstemperatur Tmini ° C
  • beholderens volumen V i I
  • fabrikantens navn eller mærke
  • beholderens typeidentifikation og serieeller partinummer.
  • de to sidste cifre i årstallet for det år, hvor »CE-mærkningen« er blevet anbragt.
Når der anvendes en mærkeplade, skal den være udformet således, at den ikke kan genanvendes, og der skal være plads til eventuelle andre påskrifter.

2. Brugsanvisning

Brugsanvisningen skal indeholde følgende:
  • oplysningerne i punkt 1 ovenfor med undtagelse af beholderens serienummer;
  • den planlagte anvendelse;
  • de vedligeholdelses- og installeringsoplysninger, som er nødvendige for, at beholderen kan anvendes uden sikkerhedsfare.
Den affattes på det eller de officielle sprog i den medlemsstat hvortil den er bestemt.

3. Tekniske konstruktionsdata

De tekniske konstruktionsdata skal indeholde en beskrivelse af de teknikker og aktiviteter, der anvendes for at opfylde de i artikel 3 nævnte væsentlige krav eller de i artikel 5, stk. 1, nævnte standarder, herunder:

a) en detaljeret fabrikationstegning af beholdertypen;

b) brugsanvisningen,

c) et dokument med beskrivelse af:
  • de valgte materialer,
  • de valgte svejsemetoder,
  • de valgte kontrolforanstaltninger,
  • alle relevante oplysninger vedrørende beholdernes udformning.
Når de i artikel 11 til 14 fastsatte procedurer anvendes, skal de tekniske konstruktionsdata endvidere omfatte:

i) attesterne vedrørende svejsemetodernes egnethed og svejsernes eller operatørernes kvalifikationer;

ii) kontroldokumentet for materialer anvendt til fremstilling af dele og samlinger, der bidrager til at styrke trykbeholderen;

iii) en rapport over de gennemførte undersøgelser og afprøvninger eller en redegørelse for de planlagte kontrolforanstaltninger.

4. Definitioner og symboler

4.1. Definitioner

a) Beregningstrykket »P« er det måletryk, der vælges af fabrikanten til bestemmelse af tykkelsen af de trykbærende dele.

b) Det maksimale driftstryk »PS« er det maksimale måletryk, der kan udøves under normale anvendelsesbetingelser.

c) Den laveste driftstemperatur »Tmin« er den laveste stabiliserede temperatur for beholderens væg under normale anvendelsesbetingelser.

d) Den højeste driftstemperatur »Tmaks« er den højeste stabiliserede temperatur for beholderens væg under normale anvendelsesbetingelser.

e) Flydespændingen »RET« er værdien ved højeste driftstemperatur »Tmaks« af:
  • enten den øvre flydespænding »ReH«, for et materiale med en nedre og en øvre flydespænding,
  • eller 0,2% spændingen » RP 0,2«,
  • eller 1,0% spændingen »RP 10« for ikkelegeret aluminium.
f) Familie af beholdere:
I samme familie indgår beholdere, som kun adskiller sig fra modellen ved deres diameter, for så vidt de i bilag I, punkt 2.1.1 og 2.1.2 nævnte forskrifter overholdes, og/eller ved længden af deres cylindriske del inden for følgende grænser:
  • såfremt modellen foruden bundene består af et eller flere svøb, skal varianterne omfatte mindst et svøb;
  • såfremt modellen udelukkende består af to kuplede bunde, skal varianterne ikke omfatte svøb.
Variationer i længden, der medfører ændringer i åbninger og/eller huller, skal være anført på tegningen for hver variant.

g) Et parti af beholdere består af højst 3000 beholdere af samme type.

h) I henhold til dette direktiv er der tale om seriefremstilling, såfremt der fremstilles flere beholdere af den samme model efter en løbende fabrikationsproces i en given periode i overensstemmelse med en fælles konstruktion og med samme fabrikationsmetoder.

i) Kontroldokument; dokument, hvorved producenten bekræfter, at de leverede produkter opfylder ordrens specifikationer, og hvori han fremlægger prøveresultaterne fra fabrikkens løbende kontrol, navnlig af den kemiske sammensætning og de mekaniske egenskaber, udført på produkter, som er fremstillet ved samme fremstillingsproces som de leverede produkter, men ikke nødvendigvis på disse.

4.2 Symboler

A forlængelse efter brud (L0= 5,65[billede])%

A80 mmforlængelse efter brud (L0= 80 mm) %

KCV brudenergi J/cmv2

P beregningstryk bar

PS driftstryk bar

Phhydraulisk prøvningstryk eller tryk ved prøvning med luft bar

RP0,20,2% spænding N/mm2

RETflydespænding ved den højeste driftstemperatur N/mm2

ReHøvre flydespænding N/mm2

Rmtrækstyrke ved rumtemperatur N/mm2

Tmakshøjeste driftstemperatur °C

Tminlaveste driftstemperatur °C

V beholderens volumen l

Rm,maksmaksimal trækstyrke N/mm2

RP1,00 1,0% spænding N/mm2

Bilag III - Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund ved udpegning af kontrolorganer der skal foretage EF-kontrol

1. Kontrolorganet, dets leder og dets personale, som skal udføre kontrollen, må hverken være ophavsmand til konstruktionen, fabrikant, leverandør eller være beskæftiget med montage af de beholdere eller anlæg, som de skal kontrollere, eller nogen af disse personers befuldmægtigede, de må hverken som selvstændige eller som befuldmægtigede deltage i konstruktion, fabrikation, salg eller vedligeholdelse af disse beholdere eller anlæg. Dette udelukker ikke mulighed for, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikant og kontrolorgan.

2. Kontrolorganet og det personale, der skal udføre kontrollen, skal udøve kontrolvirksomheden med faglig integritet og teknisk kompetence på højeste plan og være uafhængig af enhver form for pression og incitament navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, herunder navnlig pression og indflydelse fra personer eller grupper af personer, der har interesse i kontrolresultaterne.

3. Kontrolorganet skal råde over det personale og besidde de midler, som er nødvendige for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med udførelsen af kontrollen og have adgang til det til ikke normalt forekommende kontrolopgaver nødvendige materiale.

4. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal have

  • en god teknisk og faglig uddannelse,
  • et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, det udfører, og en tilstrækkelig praktisk erfaring med en sådan kontrol,
  • den nødvendige færdighed i at udarbejde attester, rapporter og redegørelser, som gengiver resultaterne af den udførte kontrol.

5. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, denne udfører, eller af kontrollens resultater.

6. Kontrolorganet skal tegne en ansvarsforsikring, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medmindre kontrollen udføres direkte af medlemsstaten.

7. Kontrolorganets personale er bundet af tavshedspligt om alt, hvad det får kendskab til under udøvelsen af sin virksomhed (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor det udøver sin virksomhed) i forbindelse med dette direktiv eller enhver national retsforskrift udstedt i medfør af dette.