Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Bekendtgørelse om regulativ for lastning og losning af skibe

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 18. maj 1965

I henhold til § 10, stk. 1, sammenholdt med § 29, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse har arbejdsministeren fastsat følgende regulativ for lastning og losning af skibe:

Område og definitioner

§ 1. Regulativet gælder for alt arbejde her i landet med lastning og losning af såvel danske som udenlandske skibe, herunder for lempningsarbejde, uanset om arbejdet udføres ombord eller i land. Regulativet omfatter endvidere de forhold, under hvilke det omhandlede arbejde skal foregå. Til udenlandske skibe, der er hjemmehørende i et land, der har tiltrådt den internationale konvention af 1929 (rev. 1932) om arbejderes beskyttelse mod ulykkestilfælde ved lastning og losning af skibe, kan der dog ikke stilles strengere krav, end hvad der følger af konventionens forskrifter.

Stk. 2. For arbejde med lastning og losning af skibe på red gælder bestemmelserne med de afvigelser, der måtte være en følge af arbejdsstedets særlige beskaffenhed.

§ 2. Ved "hejsemiddel" forstås enhver indretning, hånd- eller maskindreven, som kan anvendes til løftning af byrder, således at de er frit hængende. Begrebet omfatter hele den pågældende indretning, herunder alt fast tilbehør, såsom krantove eller løbere, grabber, kroge m.v.

Stk. 2. Ved "lossegrej" forstås løse genstande til brug for lastning og losning, såsom tovstropper, kædestropper, wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v.

Stk. 3. Ved en "grundig undersøgelse" forstås en visuel undersøgelse, der om nødvendigt suppleres med anden undersøgelse, f.eks. en hammerprøve, og som udføres så omhyggeligt, som omstændighederne tillader det for at opnå en pålidelig bedømmelse af de undersøgte deles sikkerhed. Såfremt det herunder er påkrævet af hensyn til undersøgelsen, skal dele af det pågældende materiel eller tilbehør adskilles.

Indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange

Almindelige og fælles bestemmelser

§ 3. Arbejdspladsen og de sædvanligt brugte færdselsveje og adgange skal være indrettet således, at arbejde og færdsel kan foregå forsvarligt.

Stk. 2. Der skal gives arbejderne fornøden instruktion vedrørende indretning af arbejdssted, færdselsveje og adgange. Arbejderne må ikke benytte eller beordres til at benytte andre end forskriftsmæssige færdselsveje og adgange.

Stk. 3. Når arbejdspladser eller færdselsveje er isede eller af anden årsag glatte, skal der træffes foranstaltninger imod den deraf følgende fare.

Stk. 4. Arbejdssteder og færdselsveje i land, adgangene til skibet samt under lastning og losning arbejdsstederne på dæk eller i lastrum skal være tilstrækkeligt og forsvarligt belyst.

Stk. 5. Rækværker skal være af hensigtsmæssig konstruktion og mindst 0,9 m høje. Eksisterende rækværker eller indhegninger, der - i overensstemmelse med tidligere gældende bestemmelser - er af lavere højde, dog mindst 0,8 m, kan fortsat benyttes.

Arbejdssteder, færdselsveje og adgange i land

§ 4. Bolværker og kajer skal holdes således ryddet, at der altid er tilstrækkelig plads til arbejde og færdsel i forbindelse hermed.

Stk. 2. Passager langs kant af kaj eller bolværk skal være mindst 0,9 m brede og fri for andre hindringer end faste konstruktioner, redskaber og maskiner i brug.

Stk. 3. Under hensyntagen til arbejdsforholdene og færdslen skal så vidt muligt farlige passager på arbejdsstedet og adgangene dertil (f.eks. farlige åbninger, hjørner, kanter) være forsynet med rækværk.

Stk. 4. Farlige passager over broer, sluseporte, faste landgange og lignende skal på begge sider være forsynet med rækværk, der er tilstrækkeligt forlænget ved begge ender.

Arbejdssteder og adgange ombord

§ 5. Aftagelige lugedæksler og skærstokke, gods eller andre genstande må ikke anbringes således, at de medfører fare eller unødigt hindrer færdsel. Dæksler og skærstokke skal kunne aftages og pålægges, uden at det er nødvendigt at færdes på skærstokkene. Der skal være den fornødne plads omkring lugen til dækslers og skærstokkes pålægning og aftagning.

Stk. 2. Rækværk skal opsættes omkring åbne luger, ved hvilke der ikke foregår arbejde. Dette kan dog undlades: hvis lugekarmen er mindst 0,75 m høj, hvis den pågældende åbning fører til et lastrum af mindre end 1,5 m dybde, hvis for mellemdækslugers vedkommende adgang til mellemdæk er lukket eller spærret, hvis der er stillet vagt ved de pågældende åbninger, eller - under forudsætning af tilstrækkeligt dagslys eller kunstig belysning - hvis arbejdet er afbrudt en kortere tid f.eks. på grund af måltidshvil. Andre åbninger i dækket på eller ved arbejdsstedet skal tildækkes eller indhegnes efter tilsvarende regler.

Stk. 3. Hvis der arbejdes på delvis afdækket luge, skal der ved den åbne kant træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til imødegåelse af faren for nedstyrtning af personer eller gods.

Stk. 4. Ved arbejde med bulk-ladninger, hvor sammenstyrtninger kan hindre adgangen til faste lejdere, skal der forefindes det fornødne antal løse lejdere af tilstrækkelig længde.

Stk. 5. Hvor færdsel hen over ujævn dækslast, der ikke er under arbejde, er nødvendig, skal løbeplanker eller lignende anvendes i fornødent omfang.

Adgange mellem skib og land

§ 6. For passager mellem skib og land eller mellem skib og skib skal der i fornødent omfang træffes forsvarlige foranstaltninger. Når det er rimeligt og praktisk muligt, skal der benyttes en landgangsbro eller falderebstrappe, der skal være mindst 55 cm bred og på begge sider have rækværk. Kan af praktiske grunde landgangsbro eller falderebstrappe ikke benyttes, er det tilladt at anvende en lejder - eventuelt stormlejder - af tilstrækkelig styrke og længde. Løbeplanker og trapper, herunder lønningstrapper over 1 m's højde skal - i hvert fald på den ene side - have rækværk eller lignende.

Stk. 2. Landgange, lejdere, trapper, stiger, slidsker, løbebroer og lignende skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og opstillet.

Stillinger, pakhusaltaner m.v.

§ 7. Stillinger, platforme, lossebroer, trille- og skinnebaner skal være forsvarligt konstrueret, vedligeholdt og opstillet. De skal have en efter forholdene forsvarlig størrelse. Såfremt deres størrelse eller andre forhold ikke taler herimod, skal de, når deres højde overstiger 1,6 m, være forsynet med specielle sikkerhedsforanstaltninger, såsom hensigtsmæssigt rækværk, fodliste eller lignende. Trillebaners hældning må ikke være større, end at farefri færdsel og transport kan foregå.

Stk. 2. Pakhusaltaner og lignende skal have en efter forholdene forsvarlig størrelse. De skal være forsynet med værn mod nedstyrtning. Dette kan enten bestå af et hensigtsmæssigt rækværk eller af en massiv kant af passende højde og profil. Altanerne skal - hvis fornævnte rækværk er af åben konstruktion - tillige være forsynet med en solid fodliste af mindst 10 cm. Hvor og i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til arbejdets udførelse, kan rækværket være helt eller delvis aftageligt.

§ 8. Såfremt der anvendes båd til transport af arbejdere til og fra arbejdsstedet, skal båden opfylde skibstilsynslovens bestemmelser.

Arbejdets udførelse

Almindelige bestemmelser

§ 9. Arbejde med lastning og losning skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at arbejderne er tilbørligt værnet mod ulykkesrisiko og sundhedsskadelig påvirkning; der skal herunder gives fornøden instruktion og føres rimeligt tilsyn*)

*) Se bl.a. de af Direktoratet for Statens Skibstilsyn og Direktoratet for Arbejdstilsynet udarbejdede Regler for anhugning, længning m.v. af gods ved arbejde med lastning og losning af skibe.

Stk. 2. Hvor specielle farer foreligger, såsom eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare, ætsningsfare eller fare for radioaktiv stråling, skal der træffes foranstaltninger herimod (jfr. bl.a. § 29), herunder skal specielle regler om sådanne farer iagttages**)

**) Se bl.a. Handelsministeriets reglement angående transport til søs af farligt gods.

Stk. 3. Arbejde med opstabling, nedtagning, indstuvning og udtagning af gods skal foregå forsvarligt. Underminering af bulkladninger må ikke finde sted.

Specielle bestemmelser

§ 10. Ved arbejde gennem lastrumsåbninger skal skærstokke og selvbærende, løse lugedæksler være sikret mod at blive hevet op. Når lugedæksler og skærstokke aftages eller anbringes, må personer ikke befinde sig umiddelbart under dem.

Stk. 2. Lugedæksler må ikke benyttes til opførelse af stillinger eller til andet formål, som kan udsætte dem for beskadigelser.

Stk. 3. Hvor mere end eet hejsemiddel anvendes ved samme lugeåbning, skal der være en lugemand (friholder) for hvert hejsemiddel, og der skal være tilstrækkelig afstand mellem hejsemidlerne.

Stk. 4. Ved lastning og losning direkte fra og til vogn skal der om fornødent træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. etablering af stillinger).

Stk. 5. Når der anvendes strop med skarpe kroge, kløer eller lignende, skal disse hugges op ved tomt hejs.

Stk. 6. Intet gods må efterlades hængende i et hejsemiddel uden tilsyn.

Stk. 7. Kædestropper må ikke afkortes ved knob.

Stk. 8. Såfremt løbere, krantove, stropper eller kæder kan beskadiges af skarpe kanter på gods, luger m.v., skal der anvendes mellemlæg.

Stk. 9. Lossekroge eller lignende må ikke hugges i bånd, der alene skønnes beregnet til at sammenholde godset, undtagen med det formål at frigøre godset eller lægge det i slæng.

§ 11. Til betjening af hejse- og transportmidler med tilbehør samt som signalmand, lugemand og lignende må kun anvendes dertil egnede personer. Som egnet person anses ikke en person, der er påvirket af spiritus. Med hensyn til aldersgrænser henvises der til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 149 af 30. maj 1956 om unge menneskers farlige arbejde.

Stk. 2. Hvor det er nødvendigt for arbejdernes sikkerhed, skal signalmand anvendes.

Hejsemidler og lossegrej

Almindelige bestemmelser

§ 12. Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i forsvarlig stand. De må ikke under brugen belastes ud over deres størst tilladte arbejdsbelastning, jfr. §§ 17 og 18. Dog kan et hejsemiddel efter indhentet tilladelse fra vedkommende tilsyn undtagelsesvis udsættes for en større belastning, når der træffes de hertil fornødne foranstaltninger.

Belastningsprøver

§ 13. Ethvert hejsemiddel, bortset fra sådanne, som alene falder ind under stk. 2 og stk. 3, skal, forinden det som nyt tages i brug, underkastes en belastningsprøve.

Prøvevægten skal herunder være:

a) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på indtil 20 tons:

25 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20 tons til 50 tons:

5 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) for hejsemidler med en størst tilladt arbejdsbelastning på over 50 tons:

10 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Belastningsprøven skal foretages i de farligst forekommende arbejdsstillinger.

Stk. 2. Blokke skal, forinden de som nye tages i brug, prøvebelastes efter følgende regler:

a) enkeltskivede blokke:

300 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

b) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning indtil 20 tons:

100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning;

c) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning fra 20-40 tons:

20 tons over størst tilladte arbejdsbelastning;

d) flerskivede blokke med en størst tilladt arbejdsbelastning over 40 tons:

50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning.

Stk. 3. Kalibrerede kæder, som anvendes i forbindelse med håndbetjente blokke, samt hager, ringe og lignende, der er fast anbragt herpå, skal prøvebelastes med 50 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning, forinden de som nye tages i brug.

Stk. 4. Kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler skal, hvad enten de skal indgå som dele af et hejsemiddel eller anvendes til lossegrej, prøvebelastes med 100 pct. over størst tilladte arbejdsbelastning, forinden de som nye tages i brug.

Stk. 5. Såfremt der foretages ændringer eller reparation af de i denne paragraf omhandlede hejsemidler med tilbehør eller lossegrej, skal fornyet prøve og undersøgelse foretages. Sådan prøve og undersøgelse er dog ufornøden, for så vidt angår ændringer og reparationer af dele, der er uden betydning for hejsemidlers bæreevne samt ved udskiftning af gerder.

Stk. 6. Lossegrej eller dele til hejsemidler, der leveres med certifikat, skal ikke påny underkastes prøve, forinden det tages i brug.

Stk. 7. Efter foretagen belastningsprøve skal der foretages en grundig undersøgelse, og såfremt det herunder konstateres, at nogen del af materiellet viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, brist eller lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny prøve skal foretages.

Varmebehandling

§ 14. Alle et skib tilhørende kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål skal, hvis de er i stadig brug, varmebehandles efter følgende regler:

a) for dimensioner på 12,7 mm (1/2 tomme) og derunder mindst hver 6.måned;

b) for dimensioner over 12,7 mm (1/2 tomme) mindst hver 12. måned.

For dele, der udelukkende anvendes i forbindelse med hånddrevne hejsemidler, gælder de dobbelte terminer.

Stk. 2. Alle fra land hidrørende kæder, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v. af svejsejern eller blødt stål, skal, hvis de har været i brug, varmebehandles med tidsmellemrum afpasset efter brugen, dog mindst hvert 2. år.

Stk. 3. Varmebehandling af de i stk. 1 og stk. 2 omhandlede dele skal endvidere foretages, såfremt delene har været genstand for overlast, forandring eller reparation.

Stk. 4. I forbindelse med enhver varmebehandling skal der foretages en grundig undersøgelse.

Stk. 5. Fritaget for varmebehandling er kæder m.v. af ældningstrægt materiale (specialstål), dele med kuglelejer, bærende gevind eller overfladehærdede dele, kalibrerede kæder med fast tilbehør samt andre dele, som fritages derfor af vedkommende tilsyn.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af hejsemidler

§ 15. Hejsemidler - herunder alt fast tilbehør - skal undersøges grundigt hver 12. måned, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Lossebomme med tilhørende beslag og afstivninger til mast og dæk, samt fast tilbehør, hvis nedrigning er særlig vanskelig, skal undersøges grundigt hvert 4. år og efterses mindst hver 12. måned.

Periodiske undersøgelser og eftersyn af lossegrej

§ 16. Alt lossegrej, såsom tovstropper, kædestropper, wirestropper, losseseler, ringe, hager, sjækler og swiveler m.v., skal undersøges grundigt mindst hver 12. måned - samt efterses hver gang, de tages i brug.

Fastsættelse af arbejdsbelastningen

§ 17. Den størst tilladte arbejdsbelastning for hejsemidler og lossegrej skal fastsættes i overensstemmelse med anerkendte normer og beregningsmetoder.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af størst tilladte arbejdsbelastning for ståltovværk, som anvendes til lossegrej, skal sikkerhedsfaktoren være 5 i forhold til den af leverandøren angivne effektive brudbelastning.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af størst tilladte arbejdsbelastning for fibertovværk, for hvilket der foreligger garantierklæring fra leverandøren for mindste brudbelastning, skal anvendes en sikkerhedsfaktor på mindst 5. Såfremt en sådan garantierklæring ikke foreligger og der anvendes tovværk af normal handelsvare udført af sisal eller manilla, gælder som vejledende de i nedenstående tabel angivne arbejdsbelastninger:

Tovværk af Manilla eller Sisal

Omkredseng. tommer Diametermm Størst tilladte arbejdsbelastning i kg i enkelt part
1 8 60
12 130
2 16 220
20 350
26 600
4 32 900
5 40 1500
6 48 2200

Belastningsangivelser

§ 18. Den størst tilladte arbejdsbelastning skal være tydeligt og holdbart angivet på hejsemidler.

Stk. 2. For hejsemidler med varierende udlæg skal de dertil svarende størst tilladte arbejdsbelastninger være tydeligt angivet. Kravet anses for opfyldt, når bomme med varierende udlæg mærkes med højst tilladte arbejdsbelastning på bommen i nederste stilling.

Stk. 3. Lossegrej skal være forsynet med tydelig og varig angivelse af den størst tilladte arbejdsbelastning. Hvor direkte mærkning er praktisk vanskelig - f.eks. af tovstropper og wirestropper - kan de størst tilladte arbejdsbelastninger være angivet ved tydelige opslag eller lignende.

§ 19. Krantove og losseløbere skal være udført i ét stykke.

Stk. 2. Et krantov eller en losseløber skal have en sådan længde, at der under anvendelsen altid findes mindst 2 1/2 tørn på hejsemidlets tromle.

Stk. 3. Den frie ende af et krantov eller en losseløber skal være tilstrækkelig belastet for at sikre rigtig opvikling på tromlen.

Stk. 4. Splejsninger på stålwirer skal have mindst 3 indstik med hel kordel og 2 indstik med halv kordel; splejsninger på tovværk skal have mindst 3 indstik med hel kordel. Andre splejsninger af tilsvarende styrke ligesom wirelåse eller tovlåse af tilstrækkelig styrke kan benyttes.

Stk. 5. Lossekroge og krankroge skal være således udført, at de ikke slipper eller fisker.

§ 20. De i §§ 13-16 omhandlede belastningsprøver, varmebehandlinger og undersøgelser samt de i § 15, stk. 2, omhandlede eftersyn skal udføres af personer, firmaer eller institutioner, der er i besiddelse af tilstrækkelig sagkundskab og fornødne hjælpemidler.

Register over udførte belastningsprøver, varmebehandling, undersøgelser m.v.

§ 21. Om de udførte belastningsprøver, varmebehandlinger og undersøgelser m.v. skal der ske indførelse i et register, certifikat eller lignende, som skal opbevares af ejeren eller brugeren af det pågældende hejsemiddel eller lossegrej og på anfordring forevises vedkommende tilsyn.

Sundheds- og velfærdsforanstaltninger

§ 22. I havneområder og på andre pladser på landjorden, hvor lastning og losning foregår, skal der findes sundheds- og velfærdsforanstaltninger for arbejderne i overensstemmelse med §§ 23-26, medmindre hel eller delvis etablering af sundheds- og velfærdsforanstaltninger efter arbejdstilsynets skøn må anses for unødvendig.

Stk. 2. Hvor hel eller delvis etablering af sundheds- og velfærdsforanstaltninger for arbejderne som omhandlet i stk. 1 enten umuliggøres af forholdene eller må anses for åbenbart urimelig, kan sundheds- og velfærdsforanstaltninger indrettes i vogne, transportable skure eller lignende, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler herom, jfr. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 165 af 26. april 1960 om regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 23. Der skal findes rum af passende størrelse og indretning, hvori omklædning kan foretages. Omklædningsrummene skal være hensigtsmæssigt fordelt over området. De skal være vel ventilerede og skal kunne opvarmes i den kolde årstid.

Stk. 2. I omklædningsrummene skal der for hver arbejder være indrettet et med lås eller låsebøjler forsynet skab af mindst 30 X 50 cm tværsnit og passende højde, hvori såvel arbejdstøj som det gangtøj, der ikke er i brug, vil kunne opbevares. Skabene skal så vidt muligt have aftræk til fri luft eller luftkanal. Ved afgørelsen af, hvor mange skabe, der skal indrettes, skal det antal havnearbejdere, der normalt beskæftiges inden for det pågældende område - eller del af havneområde - tages i betragtning.

Stk. 3. Såfremt der inden for det pågældende område jævnligt beskæftiges et større antal arbejdere end den normale arbejdsstyrke, skal der foruden omklædningsrum til det normale antal arbejdere yderligere findes rum af passende størrelse og indretning, hvor omklædning kan foretages, og tøjet kan opbevares på hensigtsmæssig og sikker måde.

Stk. 4. De arbejdere, der beskæftiges ved arbejde med stærkt støvende, giftigt, ætsende eller særligt tilsmudsende gods (f.eks. kul, støvende korn, fisk og ildelugtende varer), skal have adgang til at opbevare deres forurenede arbejdstøj adskilt fra andre klædningsstykker i eller i umiddelbar nærhed af de egentlige garderoberum.

Stk. 5. Til tørring af arbejdstøj skal der uden for skabene forefindes knager eller tørrestativer.

Stk. 6. Cykler og lignende befordringsmidler, der anvendes af arbejderne ved befordring til og fra arbejdsstedet, skal i arbejdstiden opbevares på hensigtsmæssig måde, for så vidt de stedlige forhold ikke umuliggør det.

§ 24. I eller i passende nærhed af omklædningsrum skal der findes hensigtsmæssige vaskeindretninger i passende antal og af passende størrelse og så vidt muligt med tilførsel af rindende vand.

Stk. 2. Hvor der til stadighed lastes eller losses særligt tilsmudsende eller støvende, giftigt, smittefarligt eller irriterende gods, skal vaskeindretningerne have tilførsel af varmt og koldt vand, og arbejdstilsynet kan stille krav om, at der i tilknytning til dem skal være adgang til brusebad med varmt og koldt vand. Arbejderne er forpligtet til at benytte disse vaskeindretninger og bade.

§ 25. Der skal findes særlige rum af passende størrelse og indretning, hvor arbejderne kan spise og opholde sig i aftalte og påbudte hvilepauser. Disse rum skal være beliggende i passende nærhed af arbejdsstederne og skal være opvarmet under brugen i den kolde årstid.

Stk. 2. Der skal gives arbejderne mulighed for at opvarme medbragt mad og drikke.

Stk. 3. Arbejderne skal have adgang til rigeligt, sundt og friskt drikkevand. Forsyningen hermed skal ske på forsvarlig og hygiejnisk måde.

Stk. 4. Der skal findes forsvarligt indrettede og passende beliggende aftrædelsesrum i et antal af mindst 1 for hver 20 normalt beskræftigede arbejdere samt urinaler i tilstrækkeligt antal. Aftrædelsesrummene skal være forsynet med papir og så vidt muligt med vandudskylning.

§ 26. Spise-, vaske-, omklædnings- og tørrerum samt aftrædelsesrum skal være tilbørligt renholdte. Herunder skal gulvene dagligt fejes og befries for affald. Mindst 1 gang ugentlig skal gulve, borde, bænke (stole) samt aftrædelsesrum vaskes.

Stk. 2. Arbejderne skal medvirke til, at den tilvejebragte orden og renlighed i de nævnte lokaler opretholdes.

Tobaksrygning og anden brug af åben ild

§ 27. Under lastnings- og losningsarbejde samt under ophold og færdsel på arbejdsstedet, er tobaksrygning forbudt, jfr. dog stk. 2. Endvidere er brug af åben ild forbudt, medmindre der er truffet særlige foranstaltninger mod brand. Forbuddet omfatter alle, der færdes på arbejdsstederne.

Stk. 2. Medmindre specielle forhold på arbejdsstedet, f.eks. et skibs konstruktion, (kølebåde med korkforede lastrum) eller ansamlinger af brandfarligt materiel, (såsom garnerings- eller separationsmateriel i lastrum) gør et forbud berettiget, er tobaksrygning dog tilladt ved lastning og losning af følgende varer i hele ladninger:

Jern, erts, sten, sand, ral, asbest, cement, salt og fisk samt varer, der i brandfarlig henseende ganske må sidestilles hermed.

Stk. 3. Når og hvor tobaksrygning eller anden brug af åben ild i overensstemmelse med stk. 1 og 2 er forbudt, påhviler det arbejdsgiveren omgående i samråd med skibets fører på iøjnefaldende steder at anbringe opslag herom. Medmindre tobaksrygning eller anden brug af åben ild under alle forhold er forbudt - f.eks. i tankskibe og lignende - må permanente skriftlige forbud, såsom påmaling på lugekarm, lastrums inderklædning eller andre steder, kun benyttes efter skibstilsynets henholdsvis arbejdstilsynets udtrykkelige tilladelse.

Nødhjælps- og redningsudstyr

§ 28. Der skal - se dog stk. 2 - ved eller i passende nærhed af arbejdsstederne i havneområder og ved laste- og lossepladser findes en forbindskasse, som skal være indrettet og udstyret i overensstemmelse med Direktoratet for Arbejdstilsynets regler herom. Forbindskassen skal opbevares af en person, der har ansvaret for forbindskassens tilstedeværelse og indholdets vedligeholdelse.

Stk. 2. Såfremt arbejdsgiveren har truffet overenskomst med vedkommende skibs fører om anvendelse af skibets nødhjælpsudstyr i tilfælde af, at en arbejder kommer til skade under arbejdet, anses kravet i stk. 1 hermed for opfyldt.

Stk. 3. Der skal fra arbejdsstedet være let adgang til at tilkalde ambulance eller anden hjælp i ulykkestilfælde.

Stk. 4. I områder eller på pladser, hvor det af tilsynet skønnes nødvendigt, skal der anbragt i passende nærhed af arbejdsstederne forefindes redningsmateriel (fx redningshager og redningskranse).

Stk. 5. Det skal ved opslag på eller ved arbejdsstedet tilkendegives, hvor forbindskasse, redningsmateriel og nærmeste telefon eller anden mulighed for tilkaldelse af hjælp befinder sig.

Personlige beskyttelsesmidler

§ 29. Er det ikke på anden måde muligt at beskytte arbejderne mod ulykkesrisiko eller sundhedsskadelige påvirkninger, skal der, hvor det er gørligt, anvendes særligt arbejdstøj og/eller særlige personlige beskyttelsesmidler, såsom hjelme, handsker, sikkerhedssko, masker, briller og hudbeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren i overensstemmelse med de i lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 28, stk. 1, givne regler*).

*) I lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse § 28, stk. 1, udtales det bl.a.:"... Udgifterne herved afholdes af arbejdsgiveren, dog at dennes forpligtelser med hensyn til særligt arbejdstøj og dets renholdelseer betinget af, at arbejdstøjets anvendelse og rensning på grund af dets særlige karakter eller lignende vil betyde en udgift for arbejderne, der må anses for urimelig i forhold til bekostningen ved anvendelse og renholdelse af sædvanemæssigt arbejdstøj, og at arbejderne ikke ved aftale er forpligtet til selv at sørge for dette særlige arbejdstøj og dets renholdelse eller i øvrigt erholder særligt vederlag - direkte eller indirekte - for de forhold, der begrunder anvendelsen af særligt arbejdstøj. Arbejdsgiveren har pligt til at påse, at det særlige arbejdstøj anvendes og renholdes tilbørligt".

Stk. 3. Arbejderne er forpligtet til at anvende de i stk. 1 påbudte beskyttelsesmidler.

Tilsyns- og straffebestemmelser m.v.

Opslag

§ 30. Et af de to tilsyn, jfr. § 32, udfærdiget opslag indeholdende uddrag af dette regulativs bestemmelser samt oplysning om de tilsynsførende myndigheders navne, adresser og telefonnumre skal ophænges på passende steder, såsom i spise- og opholdslokaler eller mønstringslokaler.

§ 31. Direktoratet for Arbejdstilsynet og Direktoratet for Statens Skibstilsyn kan efter samråd godkende andre arbejdsmetoder, arbejdsredskaber, sikkerhedsudstyr, prøver m.v., end sådanne, som er fastsat i dette regulativ, forudsat at det gennem foretagne fornødne prøver er konstateret, at pågældende arbejdsmetode, arbejdsredskab, udstyr, prøve eller lignende yder den samme beskyttelse som den i dette regulativ foreskrevne. Om sådan godkendelse skal der ske behørig offentliggørelse ved pågældende myndigheds foranstaltning.

Tilsyn

§ 32. Tilsynet med overholdelsen af dette regulativ føres af Arbejdstilsynet og Statens Skibstilsyn efter nærmere regler, som fastsættes af Arbejdsministeriet og Handelsministeriet i forening efter forhandling med de to tilsyn.

Ansvar

§ 33. Arbejdsgiveren har ansvaret for overholdelsen af bestemmelserne i dette regulativ, jfr. dog stk. 2, stk. 3 og stk. 4, 1. punktum. Ved "arbejdsgiver" forstås den, der til udførelse af lastnings- og losningsarbejde har antaget arbejdere; som arbejdsgiver betragtes også skibet, når lastnings- eller losningsarbejde udføres af skibets egen besætning og/eller af arbejdere fra land antaget af skibet.

Stk. 2. For så vidt angår arbejdere i land, kan arbejdsgiveren i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 overføre varetagelsen af sine pligter og sit ansvar.

Stk. 3. Skibet bærer ansvaret

  1. for etablering af belysning ombord (se § 3, stk. 4); hvis belysningen findes utilstrækkelig eller uforsvarlig, kan ansvaret dog kun gøres gældende under forudsætning af, at vedkommende arbejdsgiver eller arbejder har henledt skibets opmærksomhed herpå;
  2. for indretning af arbejdsstedet ombord i overensstemmelse med § 5, stk. 1, 2 og 5;
  3. for konstruktion og vedligeholdelse af skibet tilhørende adgangsveje mellem skib og land, se § 6;
  4. for sikring af skærstokke og selvbærende løse lugedæksler i tilfælde, hvor skibet selv udfører pålægningen eller aftagningen af luger, se § 10, stk. 1;
  5. for konstruktion og vedligeholdelse af de skibet tilhørende hejsemidler og lossegrej, se §§ 12-21;
  6. for overholdelsen af forbud mod skibsbesætningens og førerens tobaksrygning, se § 27 samt
  7. for tilstedeværelsen af nødhjælpsudstyr, se § 28, stk. 2.
Stk. 4. Ansvaret for gennemførelse af bestemmelserne i §§ 22-26 påhviler i overensstemmelse med lov nr. 226 af 11. juni 1954 § 15 udelukkende ejeren af det område, inden for hvilket lastnings- eller losningsarbejdet foregår. Den pågældende kan endvidere gøres ansvarlig for indretning af arbejdssted og færdselsveje i land, se § 3 - bortset fra stk. 2 - og § 4, for indretningen af ham tilhørende pakhusaltaner, se § 7, stk. 2, samt for tilstedeværelse af og opslag om redningsudstyr, se § 28, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Den, som sælger, udlejer, udlåner eller på anden måde stiller anlæg, tekniske indretninger eller hjælpemidler, herunder hejsemidler, lossegrej, båd, vogn eller lignende til rådighed, er ansvarlig for, at de nævnte hjælpemidler opfylder bestemmelserne i dette regulativ.

Stk. 6. Den, som foretager de i dette regulativ omhandlede prøver, undersøgelser eller eftersyn og udsteder certifikater eller garantierklæringer, er ansvarlig for, at regulativets bestemmelser herom efterleves.

Stk. 7. Arbejdernes ansvar indebærer pligt til at medvirke til, at de i medfør af dette regulativ trufne foranstaltninger virker efter deres bestemmelse, og til i det hele at iagttage forsigtighed og orden på arbejdsstedet, se her navnlig § 3, stk. 2, sidste punktum om benyttelse af forskriftsmæssige færdselsveje og adgange, § 9, stk. 1, jfr. Regler for anhugning, længning m.v. af gods ved arbejde med lastning og losning af skibe, § 9, stk. 3, om opstabling, nedtagning, indstuvning og udtagning af gods, samt forbud mod underminering af bulkladninger, § 10, stk. 1, 2. punktum, om aftagning eller anbringelse af lugedæksler og skærstokke, § 24, stk. 2, 2. punktum, om anvendelse af vaskeindretninger og bade ved særlig smudsigt arbejde, § 26, stk. 2, om orden og renlighed i velfærdslokaler, § 27, stk. 1 og 2, om tobaksrygning, og § 29, stk. 3, om anvendelse af påbudte beskyttelsesmidler. De har endvidere pligt til at oplyse deres foresatte om sådanne mangler ved indretningen af arbejdsstedet eller hjælpemidler, som de ikke selv kan rette.

Straf

§ 34. Overtrædelse af bestemmelserne i dette regulativ straffes i henhold til de derom i lov nr. 226 af 11. juni 1954 fastsatte bestemmelser.

Ikrafttrædelse

§ 35. Dette regulativ træder i kraft den 1. juli 1965.

Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej, som er i brug ved nærværende regulativs ikrafttræden, skal inden 6 måneder prøvebelastes i overensstemmelse med dette regulativ, medmindre de tidligere har været prøvebelastede.

Arbejdsministeriet, den 18. maj 1965Erling Dinesen/Lundbeck