Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Beskyttelse mod støjbelastning m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 842 af 29. juni 2015

I medfør af §§ 43, 43 a, 44 og 55, stk. 1 og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til lovens § 61, stk. 3:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres, i det omfang det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, finder § 19 ikke anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter forhold på anlæg, hvor den ansatte udsættes eller kan blive udsat for støjbelastning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Lydtrykniveauet i decibel: Lp = 10 log(p/p0)2, hvor p er lydtrykket målt i pascal. Referencelydtrykket p0 er 20 µPa, jf. ISO 1683:1983.
  2. Støjbelastningen for en person: Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i tidsrummet T i dB(A), som personen udsættes for, betegnet LAeq,T, jf. ISO 1999:1990.
  3. Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau: Det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte, eventuelt varierende støj, og som er korrigeret for indhold af impulser.
  4. Støjniveau: En anden betegnelse for lydtrykniveau.
  5. Den daglige personlige støjbelastning: Beregnes som angivet i ISO 1999:1990. Ved beregningen skal der tages hensyn til arbejdsdagens faktiske længde, sompå anlæg normalt er 12 timer.
  6. Infralyd: Lyd med frekvens under ca. 20 Hz.
  7. Ultralyd: Lyd med frekvens over 18.000 Hz.
  8. Personlige høreværn: Høreværn, der er tildelt den enkelte ansatte til personligt brug.

Generelle foranstaltninger mod støjbelastning

§ 3. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt, ligesom de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Stk. 2. I arbejdsrum, opholdsrum m.v. skal støjniveauet holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt ud fra det enkelte rums funktion og anvendelse. Skillevægge og etageadskillelser skal være tilstrækkeligt lydisolerede med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum. Dette gælder også forstyrrelser forårsaget af menneskelig aktivitet.

Stk. 3. Hvis ansatte på grund af aktivitetens art har adgang til at benytte hvilefaciliteter under arbejdsgiverens ansvar, skal støjen i disse faciliteter reduceres til et niveau, der er foreneligt med faciliteternes formål og betingelserne for faciliteternes anvendelse.

§ 4. Hvis en nedsættelse af støjbelastningen er påkrævet, skal det ske ved:

  1. tekniske foranstaltninger, hvorved støjens opståen, udstråling og udbredelse hindres eller mindskes,
  2. administrative foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, hvor støjreduktionen ikke kan opnås ved tekniske foranstaltninger, eller
  3. en kombination af tekniske og administrative foranstaltninger.

§ 5. Hvis de risici, der er en følge af støjbelastningen, ikke kan forebygges med andre midler, skal arbejdsgiveren stille passende, korrekt tilpassede personlige høreværn til rådighed for den ansatte.

Stk. 2. Brug af høreværn skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og på følgende betingelser:

  1. Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overskrider de nedre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 2 og 3, eller hvis støjbelastningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal arbejdsgiveren stille personlige høreværn til rådighed for den ansatte.
  2. Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overskrider de øvre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 1 og 3, skal den ansatte anvende personlige høreværn.

Stk. 3. Typer af høreværn skal vælges under medvirken af sikkerhedsorganisationen på anlægget.

Stk. 4. Under hensyn til den ansattes sikkerhed og sundhed skal det anvendte høreværn være egnet til brug under de eksisterende forhold på anlægget.

Stk. 5. De personlige høreværn skal vælges således, at de fjerner risikoen for høreskader eller begrænser risikoen herfor til et minimum.

Stk. 6. Arbejdsgiveren skal gøre sit yderste for at sikre anvendelsen af høreværn og har ansvaret for, at effektiviteten af foranstaltningerne vedrørende høreværn kontrolleres.

§ 6. I forbindelse med de ansattes ophold på anlæg skal forholdene tilrettelægges og aktiviteter udføres således, at risikoen for følger af støjbelastning minimeres ved, at støjen fjernes eller begrænses ved kilden eller reduceres til et niveau, som er så lavt som rimeligt praktisk muligt, i henhold til principperne i bilag 1 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 7. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte kan udsættes for risici som følge af støjbelastning, skal operatøren og ejeren sikre, at risikovurderingen i henhold til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. tillige indeholder en vurdering og om nødvendigt en måling af den ansattes støjbelastning.

Stk. 2. Måling af støj skal udføres i henhold til § 18.

Stk. 3. Som alternativ til måling kan støjbelastningen i andre tilfælde vurderes gennem observation af den konkrete arbejdsmetode og på baggrund af oplysninger om udstyrs støjniveau under de givne arbejdsforhold.

§ 8. Ved udarbejdelse af risikovurderingen efter § 7 skal der særligt tages hensyn til:

  1. Støjbelastningens styrke, type og varighed, herunder belastningen fra impulsstøj.
  2. De grænseværdier og aktionsværdier for støjbelastning, som er fastsat i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3.
  3. Negative effekter på sikkerhed og sundhed for ansatte, som tilhører særligt følsomme risikogrupper.
  4. Enhver effekt på den ansattes sikkerhed og sundhed ved samspil mellem støj og arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer samt mellem støj og vibrationer, for så vidt det er teknisk muligt.
  5. Enhver indirekte effekt på den ansattes sikkerhed og sundhed af samspil mellem støj og advarselssignaler eller andre lyde, der skal kunne høres for at reducere risikoen for ulykker.
  6. Oplysninger om støjemission fra fabrikanterne af udstyr i henhold til de relevante EU-direktiver.
  7. Muligheden for at anvende andet udstyr, som er udformet med henblik på at nedbringe støjemissionen.
  8. Støjbelastning efter arbejdstidens ophør ved aktiviteter, der foregår på arbejdsgivers ansvar, herunder støjbelastning under benyttelse af indkvarteringsfaciliteter.
  9. De resultater af arbejdsmedicinske undersøgelser, der giver anledning til nye foranstaltninger, jf. § 16.
  10. Eksistensen af høreværn med tilstrækkelig lyddæmpende effekt.

Stk. 2. En vurdering som nævnt i § 7, stk. 1, kan omfatte arbejdsgiverens begrundelse for, at art og omfang af risikoen i forbindelse med støj gør en yderligere detaljeret vurdering unødvendig.

Grænseværdier og aktionsværdier m.v.

§ 9. Grænseværdien for den daglige personlige støjbelastning i en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 83 dB(A). Grænseværdien for det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk fastsættes til 130 dB(C). Disse værdier må under ingen omstændigheder overskrides, og der skal i tilfælde af overskridelse straks træffes foranstaltninger efter § 11.

Stk. 2. Ved anvendelse af grænseværdierne i stk. 1 tages der hensyn til virkningen af den ansattes brug af høreværn.

§ 10. Den øvre aktionsværdi for den daglige personlige støjbelastning i en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 83 dB(A). I tilfælde af overskridelse af denne værdi skal der træffes foranstaltninger efter § 5, stk. 2, nr. 2, § 12 og § 17, stk. 1.

Stk. 2. Den nedre aktionsværdi for den daglige personlige støjbelastning for en 12 timers daglig arbejdsperiode fastsættes til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 78 dB(A). I tilfælde af overskridelse af denne værdi, skal der træffes foranstaltninger efter § 5, stk. 2, nr. 1, § 13 og § 17, stk. 2.

Stk. 3. Den øvre og den nedre aktionsværdi for det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk fastsættes til 130 dB(C). I tilfælde af overskridelse af denne værdi skal der træffes foranstaltninger efter § 5, stk. 2, §§ 12 og 13 og § 17, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Ved anvendelse af aktionsværdierne i stk. 1-3 tages der ikke hensyn til virkningen af den ansattes brug af høreværn.

Foranstaltninger ved overskridelse af grænseværdier og aktionsværdier

§ 11. Den ansatte må under ingen omstændigheder udsættes for en støjbelastning, der overskrider grænseværdierne i § 9, stk. 1.

Stk. 2. Overskrides grænseværdierne i § 9, stk. 1, skal arbejdsgiveren straks:

  1. iværksætte handlinger, der bringer støjbelastningen under grænseværdierne i § 9, stk. 1,
  2. identificere grunden til, at grænseværdierne blev overskredet, og
  3. tage tekniske og administrative forholdsregler til sikring af, at overskridelsen ikke gentages.

§ 12. Hvis den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk overstiger de øvre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 1 og 3, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen samt planlægge og træffe tekniske og administrative foranstaltninger således, at støjbelastningen og de dermed forbundne risici fjernes ved kilden eller begrænses så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Ved valg af foranstaltninger skal følgende tillægges særlig opmærksomhed:

  1. Alternative arbejdsmetoder, som mindsker støjbelastningen.
  2. Valg af passende udstyr med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres.
  3. Udformning og indretning af anlægget og arbejdspladser på dette.
  4. Relevant information, instruktion og oplæring, så udstyr anvendes korrekt og på en sikker måde, således at støjbelastningen nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
  5. Reduktion af luftbåret støj, f.eks. ved hjælp af afskærmninger, indeslutninger og afdækninger med lydabsorberende materiale.
  6. Reduktion af strukturbåret støj, f.eks. ved hjælp af støjdæmpning eller isolering.
  7. Passende planer for vedligeholdelse af anlægget, udstyr, og arbejdspladser.
  8. Begrænsning af støjbelastningens varighed og niveau.
  9. Passende arbejdstider med tilstrækkelige pauser.

§ 13. Hvis den daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk kan forventes at overstige de nedre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 2 og 3, skal operatøren og ejeren sikre, at de ansatte, sikkerhedsorganisationen på anlægget og eventuelle øvrige arbejdsgivere modtager fyldestgørende oplysninger og behørig instruktion om de potentielle høreskader som følge af støjbelastning, herunder navnlig:

  1. Karakteren af sådanne risici.
  2. De foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen for høreskader eller nedbringe den så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og de omstændigheder, hvorunder disse foranstaltninger finder anvendelse.
  3. Pligten til at overholde forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
  4. Grænseværdier og aktionsværdier fastsat i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3.
  5. Resultaterne af risikovurderinger og støjmålinger, som er udført i henhold til §§ 7 og 18, samt en forklaring af disses betydning og de potentielle risici.
  6. Korrekt brug af høreværn.
  7. Hvorfor og hvordan tegn på høreskader skal opdages og anmeldes.
  8. Hvornår den ansatte har ret til en arbejdsmedicinsk undersøgelse og formålet med arbejdsmedicinske undersøgelser efter §§ 14 og 16.
  9. Sikker arbejdspraksis, der kan begrænse støjbelastningen så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Arbejdsmedicinske undersøgelser m.v.

§ 14. I tilfælde, hvor den ansattes daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk, uanset de foranstaltninger, som er truffet efter § 12, overskrider de øvre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 1 og 3, skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte har adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvor bl.a. høreevnen kontrolleres.

Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.

Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der udsættes for en daglig personlig støjbelastning eller en maksimal værdi af det øjeblikkelige, C-vægtede lydtryk, som overskrider de nedre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 2 og 3, gives adgang til præventive, audiometriske undersøgelser, særlig når vurderingerne og målingerne efter § 7, stk. 1 og 2, indikerer en sundhedsmæssig risiko.

§ 15. Eventuelle udgifter til den arbejdsmedicinske undersøgelse efter § 14 afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sikre, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

§ 16. Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 14, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdstilsynet orienterer virksomheden, hvis resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af risikovurderingen efter § 7, stk. 1, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Skiltning

§ 17. Ved indgangen til rum og adgangen til områder med et støjniveau, der vurderes at medføre en støjbelastning, der overskrider de øvre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 1 og 3, skal det ved skiltning angives, at høreværn er påbudt i det pågældende rum eller område. De pågældende rum og områder skal også afgrænses og adgangen til dem begrænses, når dette er teknisk muligt, og risikoen for skadelig støjbelastning gør dette berettiget.

Stk. 2. Ved indgangen til rum og adgang til områder med et støjniveau, der vurderes at medføre en støjbelastning under de øvre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 1 og 3, men hvor støjbelastningen vurderes at overstige de nedre aktionsværdier, som er fastsat i § 10, stk. 2 og 3, eller i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal det ved skiltning angives, at brug af høreværn anbefales.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får den fornødne oplæring og instruktion i betydningen og anvendelsen af ovennævnte skiltning.

Måling af støj

§ 18. De metoder og det måleudstyr, der benyttes, skal være tilpasset de bestående forhold, idet der navnlig tages hensyn til den støj, der skal måles, belastningens varighed, omgivelserne og måleudstyrets særlige beskaffenhed.

Stk. 2. Metoderne og måleudstyret skal gøre det muligt at bestemme de størrelser, som er defineret i § 2, nr. 1-5, og afgøre, om de værdier, som er fastsat i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1-3, er overskredet.

Stk. 3. Målingerne skal foretages af sagkyndige, herunder virksomheder, institutioner m.v., som er anerkendt i et EU-medlemsland eller et EØS-land. Efter aftale med Arbejdstilsynet kan målinger endvidere foretages af henholdsvis operatøren og ejeren selv.

Stk. 4. Vurdering og måling af støj skal foregå ved anvendelse af en objektiv målemetode i overensstemmelse med ISO 1999:1990 eller en tilsvarende anerkendt standard.

Projektering af anlæg

§ 19. Ved projektering af nye faste anlæg eller ved projektering af ændringer på eksisterende faste og mobile anlæg, skal det af risikovurderingen efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. fremgå, ved placering og valg af støjende udstyr m.v. samt ved støjdæmpende foranstaltninger, at støjniveauet på anlægget bliver så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt. Heri skal indgå hensynet til funktionen og anvendelse af arbejdsrum, opholdsrum m.v. Skillevægge og etageadskillelser skal være udført af materialer med tilstrækkelig lydisolering med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum. I den forbindelse skal der foretages støjprædiktion, som omfatter beregninger af det forventede støjniveau i de berørte områder på anlægget.

Inddragelse af de ansatte og dokumentation

§ 20. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at sikkerhedsorganisationen på anlægget inddrages i afgørelsen af spørgsmål, der er omfattet af bekendtgørelsen, herunder navnlig:

  1. Den mulighed for personlige høreværn, som er nævnt i § 5.
  2. Den vurdering af risici, som er nævnt i § 7, og angivelse af, hvilke foranstaltninger, der skal træffes.
  3. De foranstaltninger, som er nævnt i § 12, med sigte på at fjerne eller begrænse støjbelastning.
  4. De vurderinger og støjmålinger, som er nævnt i §§ 7 og 18.

Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke er oprettet nogen sikkerhedsorganisation, skal operatøren og ejeren sikre, at de ansatte inddrages i afgørelsen af spørgsmål, som er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Dokumentation for de målinger og prædiktioner, som er udført i medfør af § 7, jf. § 18, og § 19, med tydelig angivelse af positioner, støjniveauer, støjkilder og anbefalinger vedrørende eventuelt mulige støjreducerende tiltag, skal findes i dokumentationen af risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offhsore olie- og gasaktiviteter m.v., som skal være tilgængelig for sikkerhedsorganisationen og de øvrige ansatte på anlægget.

Dispensation, straf og ikrafttræden

§ 21. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-7, § 8, stk. 1, §§ 9-15, § 16, stk. 1, eller §§ 17-20.

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juli 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 602 af 24. juni 2009 om beskyttelse mod støjbelastning på offshoreanlæg m.v. ophæves.

§ 24. De i § 2, nr. 1-2 og 5, og § 18, stk. 4, nævnte standarder kundgøres ikke i Lovtidende, men kundgøres ved, at de pågældende standarder ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet, den 29. juni 2015

Peter Vesterheden/Katrine Krone

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EU-Tidende 2003 nr. L 042, side 38), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.