Bekendtgørelser

 

Bekendtgørelse om opgørelse af den erstatningsbaserede arbejdsmiljøafgift for 2001 og 2002 (Ophævelse af efterregulering af afgift)

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 20. juni 2003

I medfør af § 3 i lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift, jf. lov nr. 435 af 10. juni 2002, fastsættes:

§ 1. Den arbejdsmiljøafgift på i alt 280 mio. kr. pr. år, som er baseret på godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen, opgøres for 2001 og 2002 endeligt svarende til de aconto-afgiftsbeløb, som de afgiftspligtige er blevet opkrævet og har indbetalt til Arbejdstilsynet for afgiftsårene 2001 og 2002 i medfør af bekendtgørelse nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og opkrævning af en arbejdsmiljøafgift på grundlag af godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2003.

§ 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og opkrævning af en arbejdsmiljøafgift på grundlag af godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. juni 2003

Claus Hjort Frederiksen/Lis Gamborg