Bekendtgørelser

 

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler

Kapitel 7 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Kapitel 2 træder i kraft den 29. december 2009.

Stk. 3. § 62 træder i kraft 1. januar 2012. Byggeelevatorer, som udelukkende er indrettet til materialetransport, og som er midlertidigt installeret til brug ved udførelsen af byggeopgaver, skal dog med virkning fra 1. januar 2009 være sikret effektivt mod, at personer og gods kan styrte ned.

Stk. 4. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, bortset fra kapitel 2, jf. §§ 5 – 18 herunder bilag I-VIII, der finder anvendelse for maskiner og sikkerhedskomponenter, der er markedsført eller ibrugtaget i perioden fra 1. januar 1995 til 29. december 2009.

Stk. 5. Den krævede dokumentation i bilag V i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, jf. stk. 2, skal være til rådighed for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i mindst 10 år efter maskinens fremstillingsdato eller ved seriefremstilling den sidst producerede enheds fremstillingsdato.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdstilsynet kan fra den 29. juni 2008 udpege prøveinstitutioner jf. § 33.

§ 71. Bekendtgørelse nr. 621 af 11. december 1975 om indretning og brugen af boltepistoler og deres tilbehør ophæves den 30. juni 2011. Boltepistoler og deres tilbehør, der opfylder indretningskravene i bekendtgørelsen, kan markedsføres og ibrugtages indtil den 29. juni 2011.

§ 72. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves kapitel 2 og kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om indretningen af hejseredskaber og spil.

* Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 2006/42/EF (»Maskindirektivet«), EF-Tidende 2006, L157/24, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF, EF-Tidende 2009, L 310/29, samt bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 2009/104/EF, EF-Tidende 2009, L 260/5.

Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsudstyr, EF-Tidende 2009, L 310/29.