Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning

SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

I medfør af § 4, §§ 50-56 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, fastsættes:

Kapitel 1 - Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af personer, som er fyldt 18 år, ved arbejde for en arbejdsgiver.

§ 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for arbejde, der er omfattet af Europæisk overenskomst om arbejde for besætninger på køretøjer i international vejtransport og rådsforordning nr. 3820/85 (EØF) af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport, med senere ændringer, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport.

Stk. 2. Bekendtgørelse om begrænsninger i anvendelsen af lov om arbejdsmiljø på arbejde, som udføres i den ansattes hjem, indeholder undtagelser fra bekendtgørelsen.

Kapitel 2 - Hvileperiode og fridøgn

§ 3. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

§ 4. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

§ 5. § 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

§ 6. Personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne i § 3 og § 4, medmindre de

  1. udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller
  2. på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

§ 7. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan § 3 og § 4 fraviges for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn, når dispensation efter § 33 ikke kan indhentes i rette tid, og

  1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
  2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

§ 8. Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved

  1. holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige hvileperiode mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde
  2. landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår
  3. virksomheders årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår, og
  4. arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.
Stk. 2. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan den daglige hvileperiode nedsættes til 8 timer, når der gennemføres mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen af hvileperioden kan i sådanne tilfælde højst ske 20 gange i et kalenderår.

§ 9. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager- og pakhusarbejde, omfattes ikke af § 3 og § 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, bortset fra arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved de indenrigske rutebåde og landbrugseksportbådene, skal der fra overarbejdets ophør være mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges.

§ 10. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når arbejdet er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Ved landbrugsarbejde kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 11. Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelsen af hvileperioden og omlæggelsen af fridøgnet med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte, før han træffer beslutning efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 16 og § 17.

§ 12. I tilfælde af fravigelse efter § 5 og §§ 7-10 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 3 - Rejsetid m.v.

§ 13. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn i det omfang, den overstiger de ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet.

§ 14. Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde.

Stk. 2. Efter en tjenesterejse som nævnt i stk. 1 skal der endvidere ydes de ansatte et erstatningsfridøgn, medmindre de ansatte før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten.

Kapitel 4 - Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste

§ 15. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.

§ 16. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode.

Stk. 2. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller de ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først påny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.

Stk. 3. Når de ansatte kaldes til arbejde som nævnt i stk. 2, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes de ansattes hvileperiode efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 samt § 8, stk. 2, begrænses muligheden for ændring af hvileperiodens længde eller beliggenhed yderligere med et tilsvarende antal døgn.

§ 17. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan det ugentlige fridøgn omlægges i forbindelse med rådighedstjeneste i hjemmet, på arbejdsstedet eller andet sted. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 2. Ved omlægning af fridøgnet bør dette så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 18. I tilfælde af fravigelse efter §16, stk. 3 og §17 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 5 - Aftaler

§ 19. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

§ 20. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 21. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 22. Hvis rammerne for de fravigelser af reglerne om hvileperiode og fridøgn, der kan aftales efter reglerne i §§ 19-21, er fastlagt i en aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation, kan aftale om fravigelse for enkelte arbejdsopgaver eller ved udarbejdelse af en arbejdstidsplan ske lokalt.

§ 23. Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 20 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

§ 24. Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.

Stk. 2. Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 22 og 23, skal tillige noteres i virksomhedens tilsynsbog.

§ 25. Aftaler efter bestemmelserne i §§ 19-23 kan opsiges til samme tidspunkt og efter samme regler, som gælder for den kollektive overenskomst eller aftale for det pågældende område, medmindre andet aftales.

§ 26. Hvis en aftale efter §§ 19-21, en rammeaftale eller en lokalaftale efter § 22 giver anledning til arbejdsmiljømæssige uacceptable forhold, kan direktøren for Arbejdstilsynet påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om hvileperiode og fridøgn.

§ 27. I tilfælde af fravigelse efter §§ 19-23 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Kapitel 6 - Særlige undtagelsesbestemmelser ved arbejde i den ansattes hjem

§ 28. Den daglige hvileperiode kan under hensyntagen til arbejdsmiljølovens §38 fraviges ved arbejde i den ansattes hjem, når

  1. den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden og dermed den daglige hvileperiode eller de daglige hvileperioder, eller
  2. arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.
Stk. 2. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om hvileperiode i kapitel 4.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

§ 29. Det ugentlige fridøgn kan under hensyntagen til arbejdsmiljølovens §38 udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem, når

  1. den ansatte selv tilrettelægger arbejdstiden, eller
  2. arbejdstiden som følge af særlige træk ved det udførte arbejde hverken kan måles eller fastsættes på forhånd.
Stk. 2. Ved rådighedstjeneste gælder reglerne om fridøgn i kapitel 4.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

§ 30. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode kan fraviges ved arbejde i den ansattes hjem.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

Stk. 3. § 22, § 24 stk. 1, § 25 og § 26 gælder også for aftaler efter stk. 1.

§ 31. Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan udskydes eller omlægges ved arbejde i den ansattes hjem.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når den ansatte arbejder hjemme i hele arbejdstiden.

Stk. 3. § 22, §24 stk. 1, § 25 og § 26 gælder også for aftaler efter stk. 1.

§ 32. I tilfælde af fravigelse efter §§ 28-31 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Stk. 2. Hvis summen af de daglige hvileperioder minimum er 11 timer inden for en 24 timers periode ved fravigelse efter § 28, stk. 1, nr. 1, skal der ikke ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller tilsvarende beskyttelse efter stk. 1.

Kapitel 7 - Administrative bestemmelser

Bemyndigelser og dispensationer

§ 33. Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4, når det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og

  1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller
  2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Klageadgang

§ 34. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Straf

§ 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

  1. lader arbejde udføre i strid med §§ 3-5, §§ 7-10, §§ 12-17, eller leder, fører tilsyn med eller udfører sådant arbejde,
  2. undlader at efterkomme påbud, der er meddelt for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-17 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. maj 2002.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn m.v. ophæves.

Beskæftigelsesministeriet, den 23. maj 2002

Claus Hjort Frederiksen/Morten Bergulf

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, (EF-Tidende 1993 nr. L 307 side 18), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/34/EF af 22. juni 2000, om ændring af Rådets direktiv nr. 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte sektorer og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv (EF-Tidende 2000 nr. L 195 side 41).