Bekendtgørelser

 

Bekendtgørelse om brug af arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud)

Kapitel 4 - Dispensation, klage, straf og ikrafttræden

§ 13. Arbejdstilsynet kan fravige § 9, stk. 1, hvor udbud er påkrævet efter reglerne om EU-udbud.

Stk. 2. Når virksomhedens organisation og lovgivningen i øvrigt medfører, at virksomheden ikke har mulighed for at etablere en selvstændig juridisk enhed, kan Arbejdstilsynet fravige bestemmelsen i § 5, stk. 2, når virksomheden på anden måde har sikret den autoriserede arbejdsmiljørådgiver tilstrækkelig uafhængighed.

§ 14. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:

  1. undlader at efterkomme påbud, som Arbejdstilsynet har udstedt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, jf. § 2,
  2. overtræder §§ 5-12.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005.

Arbejdstilsynet, den 17. juni 2004

Jens Jensen/Charlotte Skjoldager