Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bilag 2 - Opstillingskontrol, jf. kapitel 4

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer mv.

Ved opstillingskontrollen skal det særligt kontrolleres, at udstyret er opstillet i overensstemmelse med kravene i kapitel 4, samt at der for person- og person/godselevatorer er foretaget kontrol af elevatoranlægget ved et bemyndiget organ eller ved elevatorinstallatørens egenkontrol.

Ved opstillingen af en personførende byggeelevator som ny skal det kontrolleres og attesteres, at der er udført belastningsprøve.

Opstillingskontrollen udføres, inden elevatoren mv. tages i brug som ny, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning.

Opstillingskontrollen skal indeholde en kontrol af:
  1. Ladesteders indretning ved personførende byggeelevatorer
  2. Adgangsveje, som er nødvendige for eftersyn, vedligeholdelse, reparation eller nødbetjening af elevatoren mv.
  3. Fremmede installationer
  4. Indretning af rum for drivmaskineri
  5. Frihøjde i rum for drivmaskineri og adgangsveje til drivmaskineri
  6. Belysning i rum for drivmaskineri og adgangsveje til rum for drivmaskineri
  7. Placering af styreskabe og servicepaneler
  8. Aflåsning af døre

Hvis opstillingskontrollen viser, at kravene er opfyldte, noteres resultatet i servicebogen, og der opsættes et besigtigelsesskilt i elevatorer mv. med angivelse af næste besigtigelsestidspunkt og afprøvning. Udstyret kan herefter tages i brug.

Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til ejeren eller den ansvarlige bruger med en udførlig begrundelse. Elevatoren kan ikke tages i brug, førend manglerne er afhjulpet.

Antallet af eftersyn pr. år fastsættes efter bilag 3, inden elevatoren mv. tages i brug som ny, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning. Antallet af eftersyn om året noteres i elevatorens mv. servicebog.