Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bilag 1 - Inspektionsorganer

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer mv.  

1. Akkrediteringsområde

Akkrediteringsområdet for et inspektionsorgan skal omfatte inspektionsopgaverne opstillingskontrol og besigtigelse og afprøvning.

2. Personale og organisering

Inspektionsorganet skal anvende kvalificeret personale med tilstrækkelig viden om elevatorers sikkerhed og udrustning, så de kan udføre og afrapportere arbejdet korrekt.

Personalet skal have fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer og standarder for produkter, for materialer, for virkemåde og for prøvning.

Varigheden af den teoretiske uddannelse henholdsvis praktiske erfaring skal tilpasses de aktuelle inspektionsopgaver. Inspektionsorganets personale skal udføre og afrapportere arbejdet efter følgende retningslinjer for kategorisering af personalet:

3. Inspektionsopgave

3.1 Opstillingskontrol af:

  1. Person- og person/godselevatorer
  2. Personførende byggeelevatorer
  3. Løfteplatforme, der løfter over 3 meter
  4. Trappeløbselevatorer.
  5. Inspektionselevatorer
  6. Kranførerelevatorer
  7. Elevatorer i vindmøller
  8. Teatersceneelevatorer
  9. Godselevatorer

3.2 Besigtigelse og afprøvning af:

  1. Person- og person/godselevatorer
  2. Personførende byggeelevatorer
  3. Rulletrappe og rullefortov
  4. Løfteplatforme, der løfter over 3 meter
  5. Inspektionselevatorer
  6. Kranførerelevatorer
  7. Elevatorer i vindmøller
  8. Teatersceneelevatorer
  9. Godselevatorer

3.3 Fastsættelse af antallet af eftersyn om året for elevatorer mv, jf. bilag 3.

4. Udstyr

Udstyr, som anvendes i forbindelse med inspektionen skal være egnet til dette formål.

Akkrediteret kalibrering skal foretages efter fastlagt program.

5. Arbejdets udførelse

Arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens regler, herunder med fornøden afspærring for utilsigtet igangsætning.

6. Rapporter

Inspektionsorganet skal dokumentere de udførte inspektionsopgaver i elevatorens servicebog, ved opslag i transportredskabet eller i elevatorstolen, samt rapporter eller lignende, som skal opbevares sikkert i mindst 10 år. Rapporter, servicebog eller lignende kan opbevares elektronisk eller i papirform.

7. Afvigelser

Kvalitetssystemets procedure for håndtering af konstaterede fejl i en elevator skal blandt andet omfatte håndtering af konstaterede afvigelser fra regler, herunder uberettiget CE-mærkning, samt håndtering af konstaterede uheld, havarier mv.