Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Særlige krav til opstilling og brug af enkelte typer trykbærende udstyr

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr

Særlige krav til opstilling og brug af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer i kontrolklasse A og B er påkrævet i forhold til enkelte typer og størrelser af beholdere, fx ammoniaklagerbeholdere og kryobeholdere p.g.a. brandfare, fare for giftudslip og eksplosionsfare og andre forhold. Opmærksomheden henledes på, at andre myndigheders kan have krav til opstillingen, herunder krav fra

kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen m.fl.

1. Kryobeholdere

Kryobeholdere i kontrolklasse A og B må ikke opstilles i bygninger. Beholderne skal opstilles på jævnt og ikke skrånende terræn i eller lige over jordniveau på et fundament af beton. De må ikke opstilles nærmere end 15 m fra brandfarlige bygninger og mindst 8 m fra andre bygninger, naboskel og offentlig vej. De skal placeres mindst 6 m fra brønde, kloakker mv. Beholderne skal være indhegnet af højt trådhegn.

2. Ammoniaklagerbeholdere

Ammoniaklagerbeholdere i kontrolklasse A må ikke opstilles på ujævnt eller skrånende terræn. De skal opstilles mindst 15 m fra offentlig vej, beboelse og brandfarlige oplag. De skal opstilles mindst 100 m fra bygninger og arealer, hvor mange mennesker opholder sig (skoler, boligkomplekser, parker, mv.)

Betjening, pasning og vedligeholdelse skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal være gode flugtmuligheder.

Udmundingen af udblæsningsrør fra sikkerhedsventiler skal føre til det fri på en måde, så det udstrømmende ammoniak ikke kan forårsage personskade.

Ammoniaklagerbeholdere i kontrolklasse A må ikke opstilles på ujævnt eller skrånende terræn. De skal opstilles mindst 15 m fra offentlig vej, beboelse og brandfarlige oplag. De skal opstilles mindst 100 m fra bygninger og arealer, hvor mange mennesker opholder sig (skoler, boligkomplekser, parker, mv.)Betjening, pasning og vedligeholdelse skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal være gode flugtmuligheder.Udmundingen af udblæsningsrør fra sikkerhedsventiler skal føre til det fri på en måde, så det udstrømmende ammoniak ikke kan forårsage personskade.

3. Dampkedler

3.1 Opstilling af dampkedler

Der skal være tilstrækkelig tilførsel af frisk luft for drift af dampkedlen.

En af flugtvejene fra kedelrummet skal være placeret bag kedlen.

Dampkedler med produkttal større end 10000 skal opstilles i særskilt rum (kedelrum), hvor gulvet ikke må ligge lavere end 1 meter under terræn. Kedelrummet må ikke være placeret over eller under rum, hvor personer hyppigt opholder sig.
Kedelrummet må kun benyttes til formål, der knytter sig til dampkedlens drift og pasning.

Dampkedler med et produkttal større end 100000 skal opstilles i særskilt kedelbygning eller bygningsdel med egen tagkonstruktion og solidt adskilt fra den øvrige bygning.

Dampkedler med produkttal større end 1000 må ikke opstilles i beboelsesejendomme.

3.2 Kedelpasseren

3.2.1 Generelt

Kedelpasseren skal være fyldt 18 år.

Såfremt kedelpasseren i forbindelse med pasningsrutinerne arbejder nær eller på spændingsførende dele (L-AUS), stiller Sikkerhedsstyrelsen særlige uddannelsesmæssige krav i forbindelse med dette arbejde. Dette kan fx være afprøvning af sikkerhedstilbehør, der er placeret indeni kontroltavler og som skal afprøves med kedelanlægget i drift.

Ved stadig overvågning skal kedelpasseren enten automatisk eller manuelt kunne bringe dampkedelanlægget i sikker tilstand, hvis indikatorer/alarmer viser, at de tilladte driftsgrænser for dampkedelanlægget overskrides. Kedelpasseren overvåger dampkedelanlægget fra kedelrummet eller et nærliggende sted, f.eks. et kontrolrum.

Ved periodisk overvågning (dampkedler uden stadig overvågning) overvåges dampkedlen af særligt egnet sikkerheds- og kontroludstyr, der beskytter mod overskridelse af de tilladelige grænser for dampkedlen (fx vandniveau, tryk, temperatur og flow). Hvis de tilladelige grænser overskrides, blokeres der for fyringen (lock-out). Kedelpasseren er kun lejlighedsvis til stede ved dampkedelanlægget.

3.2.2 Dampkedler i kontrolkasse A og B

For dampkedler i kontrolklasse A og B skal kedelpasseren have henholdsvis udvidet eller almindeligt kedelpassercertifikat. Dette gælder, selvom dampkedelanlægget er i drift uden stadig overvågning.

Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om et certifikat, samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.

3.2.3 Udvidet kedelpassercertifikat

Ophævet

3.2.4 Almindeligt kedelpassercertifikat

Ophævet

3.2.5 Udstedelse af certifikat

Ophævet

3.3 Sagkyndig virksomhed til hovedeftersyn af sikkerheds- og kontroludstyr, jf. § 29, stk. 4

Den sagkyndige virksomhed, se definitionen i § 2, til hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr for dampkedler uden stadig overvågning skal have kendskab til regler og standarder for dampkedelanlæg til drift uden stadig overvågning herunder indgående kendskab til elektriske systemer.

Den sagkyndige virksomhed, se definitionen i § 2, til hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr for dampkedler uden stadig overvågning skal have kendskab til regler og standarder for dampkedelanlæg til drift uden stadig overvågning herunder indgående kendskab til elektriske systemer.

4. Udstyr med begrænset levetid

Udstyr konstrueret med en begrænset levetid som følge af udmattelsespåvirkninger eller krybepåvirkninger skal senest ved halvdelen af forbrugt levetid vurderes for at fastlægge et program for levetidsundersøgelser. Programmet skal fastlægge art, omfang og tidspunkt for undersøgelser, som er nødvendige for fortsat sikker drift. Programmet skal udarbejdes i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynets nærmere angivne retningslinjer i At-vejledninger m.v.

Programmet skal sammen med anden relevant dokumentation senest ved halvdelen af forbrugt levetid sendes til et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt.

5. Driftsegnethedsundersøgelse (Fitness for service)

Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret ikke-konditionsmæssige forhold, kan vurderes efter retningslinier anerkendt af Arbejdstilsynet med henblik på fortsat brug eventuelt med begrænsninger. I vurderingen skal indgå en detaljeret risikoanalyse.

Vurderingen skal indeholde en konklusion, om fortsat brug af udstyret kan ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt herunder også rapporter for NDT undersøgelser af udstyret.

Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende.

Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret ikke-konditionsmæssige forhold, kan vurderes efter retningslinier anerkendt af Arbejdstilsynet med henblik på fortsat brug eventuelt med begrænsninger. I vurderingen skal indgå en detaljeret risikoanalyse.Vurderingen skal indeholde en konklusion, om fortsat brug af udstyret kan ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt herunder også rapporter for NDT undersøgelser af udstyret.Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende. Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret ikke-konditionsmæssige forhold, kan vurderes efter retningslinier anerkendt af Arbejdstilsynet med henblik på fortsat brug eventuelt med begrænsninger. I vurderingen skal indgå en detaljeret risikoanalyse.Vurderingen skal indeholde en konklusion, om fortsat brug af udstyret kan ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt herunder også rapporter for NDT undersøgelser af udstyret.Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende.

6. Særlige krav til tildækning af LPG-tanke

Tildækning af LPG-tanke, jf. bilag 5, pkt. 2.11, forudsætter, at
  1. anlægget udføres med katodisk beskyttelse,
  2. der etableres kontrolforanstaltninger med en nedsænket prøveplade, (overfladebehandlet svarende til F-gasbeholderen), som kan besigtiges (undersøges) periodisk,
  3. den katodiske beskyttelse af anlægget og arrangementet af ovennævnte prøveplade foretages af en sagkyndig, som udfærdiger dokumentation herfor,
  4. der til korrosionsbeskyttelse af anlægget endvidere som minimum foretages følgende foranstaltninger:
    a. Beholderen sandblæses udvendigt til rensningsgrad minimum SA 2 1/2, DS 2019 (1967).
    b. Beholderen beklædes med iso-phtalsyrepolyester armeret med 2 lag pulverbunden måtte af E-glas, minimum vægt 450 g/m2. Rør i grusfyld og beton skal beskyttes. Mulighederne er afhængige af beholderleverancen. Hvis beholderen er forsynet med lange, polyesterbelagte studse, kan anvendelsen af polyethylenkrympeslanger med indvendigt klæbelag foreslås.
    c. Beholderen inspiceres for beklædningens lagtykkelse (min. 2 mm ) og poretæthed (15.000 volt).
    d. Beholderen isoleres elektrisk fra andre installationer ved isolerende samlinger på samtlige rørforbindelser. Der må ikke være jordede el-installationer mellem ovennævnte samlinger og beholdere.
    e. Beskyttelsesanlægget udføres således, at potentialmålinger uden videre kan foretages midt på en endebund samt et sted på tankens nederste frembringer.
    f. Beholder og rørforbindelse holdes fri af betonkonstruktionernes jernarmering.
    g. Der anvendes harpet grus som fyld om beholderen.
    h. Der etableres effektivt dræn under beholderbunden, og ved nedgravede beholdere tillige omkring beholderen.
    i. De anvendte prøveplader forsynes med et ø 5 mm hul i beklædningen.
    j. Den elektriske fraisolering kontrolleres med intervaller på et år på foranledning af anlæggets ejer. Målingerne (ohm-meter) skal registreres og på forlangende kunne dokumenteres.
Anden behandling i overensstemmelse med en harmoniseret standard, som giver tilsvarende beskyttelse i en periode på mindst 12 år, kan benyttes, fx DS/EN 14075:2003 ”Stationære, svejste cylindriske, seriefremstillede ståltanke til opbevaring af flydende gasser (LPG) med et rumfang som ikke overstiger 13 m³ og til underjordisk installation – Konstruktion og fremstilling”.