Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet
Kapitel 7 - Klageadgang og straf
§ 18. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der:
- overtræder § 15,
- ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser, eller
- tilsidesætter vilkår for anerkendelse, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For de i stk. 1, nr. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8 - Ikrafttræden
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.
Arbejdstilsynet, den 26. juni 2008
Lis Gamborg/Jeanne Borgqvist
1)Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, (EU-Tidende 2005 nr. L 255/22).