Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bilag 1 - Førstehjælp ved gasulykker

Bilag til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 30. april 1980 om arbejde på gasfyldte ledninger

Eksplosionsfare

Såvel bygas som flaskegas kan danne eksplosionsfarlige blandinger med luft.

Bemærk at bygas (B-gas) er lettere end luft og derfor stiger opad, medens flaskegas (F-gas og P-gas) er tungere end luft og derfor fortrinsvis søger mod lavtliggende steder.

Har gasudstrømning fundet sted i et rum, udluft da grundigt gennem vinduer og døre til det fri. Tænd ikke lys og benyt ikke elektriske apparater, før De er sikker på, at rummet er gasfrit.

Det er forbudt at søge efter utætheder med en tændt tændstik eller lignende.

Brug sæbevand eller gassøger.

Forgiftningsfare

Luftarten kulilte, der er lugtfri, findes bl. a. i bygas, generatorgas, røg og udblæsning fra biler.

Kulilte dannes endvidere ved ufuldstændig forbrænding af alle gasser, også F-gas og P-gas, som i sig selv er giftfri.

Kulilten er giftig, fordi den bindes så stærkt til de røde blodlegemer, at disse bliver uvirksomme, og der indtræder kvælning. Lettere forgiftninger giver hovedpine og svimmelhed.

De svære forgiftninger kan komme fuldstændig overrumplende, idet bevidstløshed indtræder uden varsel, og fortsat ophold i det gasfyldte rum vil medføre døden.

De tunge gasarter kan i brønde og lign. steder ligeledes give fare for kvælning.

Førstehjælp

1. Fjern den forulykkede fra det gasfyldte område

Undgå selv at blive forgiftet. Brug friskluftmaske eller røgdykkerapparat samt sikkerhedstov. NB! Almindelig støvfiltermaske, våde lommetørklæder og lign. giver ikke beskyttelse mod kulilte.

2. Giv kunstigt åndedræt, hvis den forulykkede ikke trækker vejret

Det kunstige åndedræt skal iværksættes øjeblikkeligt, idet enhver forsinkelse kan være skæbnesvanger.

3. Giv snarest tilførsel af ilt

Kulilteforgiftede har særlig behov for ilttilførsel. Brug så vidt mulig iltapparat med tilsluttet åndedrætspose. I nødsfald kan en alm. iltflaske (blå) benyttes, idet reduktionsventilen åbnes lidt, og den løse slange holdes i nærheden af den forulykkedes ansigt. Ved mund-til-næse metoden skal iltstrømmen rettes mod hjælperens ansigt.

4. Rekvirer ambulance

Stands ikke det kunstige åndedræt, men lad en anden ringe.

5. Den forulykkede må ikke bevæge sig

Selvom forgiftningen/kvælningen tilsyneladende er overstået, skal den forulykkede holdes i ro og tildækkes, så han er varm. Dette punkt er vigtigt, fordi blodets evne til ilttransport er nedsat. Enhver unødvendig muskelbevægelse anstrenger derfor hjertet.

Mund-til-næse metoden

1. Læg den forulykkede på ryggen og læg Dem på begge knæ ved siden af hans hoved.

2. Kip den forulykkedes hoved så langt bagover som muligt med den ene hånd på hans isse og den anden under hans hage, så munden lukkes (Fig.1).

Bkg-163-Fig-1.gif

3. Foretag en hurtig og dyb indånding.

4. Gab højt op og anbring Deres vidtåbne mund omkring den forulykkedes næse uden at klemme hans næsebor sammen. (Fig. 2)

Bkg-163-Fig-2.gif
5. Blæs indtil De ser den forulykkedes brystkasse hæve sig. (Fig. 3)

Bkg-163-Fig-3.gif

6. Løft munden fra den forulykkedes ansigt, men hold fortsat hans hoved i samme stilling, så den indpustede luft kan udåndes, hvilket kan høres eller ses på brystkassen.

7. Blæs straks ind igen, når den forulykkedes udånding er tilendebragt.

De første ti indblæsninger skal følge hurtigt efter hinanden. Herefter kan man fortsætte i et langsommere tempo - ca. 15 indblæsninger i minuttet.

Hvis den forulykkedes næse er tilstoppet - det mærker De straks - blæser De i stedet gennem hans mund, idet De ikke lukker hans mund helt. Den forulykkedes hovedstilling er iøvrigt den samme.

Kunstigt åndedræt skal fortsættes, indtil den forulykkede trækker vejret normalt, eller indtil sagkyndigt ambulancepersonale har overtaget behandlingen.