Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Undervisningspligtige unges arbejde

At-vejledning E.0.1-1
Marts 2007
Erstatter At-meddelelse nr. 4.01.4 af marts1999 om unges arbejde - Opdateret april 2015

1. Område, definitioner og generelle bestemmelser

Denne At-vejledning om unges arbejde oplyser om de regler, der gælder for børn og unge under 13 år og for 13- og 14-årige samt ældre unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten.

At-vejledningen beskriver reglerne i bekendtgørelse om unges arbejde. Denne bekendtgørelse omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde i familievirksomheder.

Bekendtgørelsen omfatter ikke privatsfæren, det vil sige børns huslige opgaver for forældre, vennetjenester o.l., da dette ikke er erhvervsmæssigt.

Bekendtgørelsen deler de unge ind i tre hovedkategorier: 

  • Børn og unge under 13 år. Denne gruppe må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver.
  • De 13-14-årige samt ældre unge, der stadig er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre det arbejde for en arbejdsgiver, der er tilladt i bilag 7 til bekendtgørelsen. I denne vejledning refereres til denne gruppe som 13-14-årige samt omfattet af undervisningspligten.
  • De 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre alt arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er forbudt ifølge bekendtgørelsen. For denne gruppe henvises der til At-vejledning om ikke undervisningspligtige unges arbejde.

1.1. Arbejde for en arbejdsgiver

Den unge er omfattet af bekendtgørelse om unges arbejde, når den unge udfører arbejde for en arbejdsgiver. Om dette er tilfældet, er en konkret vurdering.

Når det skal det vurderes, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, er det bl.a. væsentligt,
  • om den unge udfører arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte udfører
  • om den unge har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed
  • om den unge er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol
  • om der stilles arbejdsrum og andre nødvendige hjælpemidler til rådighed.
Alle fire kriterier behøver ikke være opfyldt, for at der er tale om arbejde for en arbejdsgiver.

Det har også betydning, om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet eller opnår en eventuel fordel heraf. I tvivlstilfælde kan det tillægges betydning, om den unge får løn for sit arbejde.

Der er fx tale om arbejde for en arbejdsgiver, hvis den unge synger i kirkekor og deltager i prøver samt medvirker ved gudstjenester, eller hvis den unge har indgået aftale om en gang om ugen at hente naboens barn fra børnehave, uanset om den unge får løn for det eller ej.

1.2. Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og i familievirksomheder

Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og i familievirksomheder er som udgangspunkt omfattet af bekendtgørelse om unges arbejde.
  • Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning er fx arbejde, som skal tilgodese familiens daglige behov i hus og have, såsom opvask, havearbejde eller pasning af små husdyr.
  • Arbejde i familievirksomheder er arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Der kan fx være tale om en grønthandel eller en landbrugsbedrift, hvor der ikke arbejder fremmed arbejdskraft eller udeboende familiemedlemmer.
Bekendtgørelsen gælder ikke lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, eller arbejde i familievirksomheder, når dette arbejde hverken er skadeligt eller farligt for de unge.

Fx vil det, at en 12-årig lufter naboens hund indimellem eller hjælper med at prismærke varer i familiens julestue på gården, falde uden for bekendtgørelsens område og være tilladt.

Selv om reglerne i bekendtgørelse om unges arbejde ikke gælder i tilfælde, hvor der kun er tale om lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, er bestemmelserne i bekendtgørelsen vejledende ved vurderingen af, hvad der er skadeligt eller farligt arbejde.

Inden for landbruget skelnes der ikke mellem, hvad der hører til bedriften, og hvad der hører til den private husholdning. Uanset om arbejdet udføres i husholdningen, betragtes det som arbejde i landbrugsbedriften.

Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning inden for landbrug, der ikke er familievirksomhed, er derfor omfattet af bekendtgørelsen om unges arbejde, selv om arbejdet er lejlighedsvist eller kortvarigt.

1.3. Arbejdspladsvurdering, oplæring, instruktion, arbejdsmiljøorganisation

Hvis der er unge under 18 år ansat i en virksomhed, skal de risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives særskilt i virksomhedens arbejdspladsvurdering. Kravet om arbejdspladsvurdering omfatter ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens private husholdning.

Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren sikre, at der træffes foranstaltninger mod de risici, arbejdet frembyder. Foranstaltningerne skal træffes på baggrund af en vurdering af de risici, der skyldes de unges manglende erfaring og manglende bevidsthed om risici ved arbejdet.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får en grundig oplæring og instruktion, så de kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt. Dette betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge er fortrolige med eventuelle brugsanvisningers oplysninger om arbejde med stoffer og materialer samt tekniske hjælpemidler. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse være særligt opmærksom på, om de unge har forstået, hvordan arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Den unge skal være under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, og som har den fornødne indsigt i arbejdet. Tilsynet skal være tilpasset det arbejde, den unge udfører. Det kan være nødvendigt, at den person, der fører tilsynet, står umiddelbart ved siden af den unge og overvåger denne (såkaldt stadigt tilsyn), men hvis der er tale om arbejde med ingen eller få risikomomenter, eller hvis den unge er meget rutineret, kan tilsynet bestå af en periodevis kontakt.

Hvis virksomheden har arbejdsmiljøorganisation, er de unge omfattet af denne på samme måde som de øvrige ansatte, ligesom de unge skal deltage i valg af arbejdsmiljørepræsentant.

1.4. Underretning af forældre til unge under 15 år eller som er undervisningspligtige

Arbejdsgivere, der beskæftiger unge, der er under 15 år eller undervisningspligtige, skal underrette den unges forældre eller værge om beskæftigelsen. Underretningen skal indeholde oplysninger om arbejdstidens længde, om de ulykkes og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, samt om de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf.

Hvis der ikke er ulykkes- eller sygdomsfarer forbundet med det arbejde, den unge skal udføre, skal underretningen til forældrene alene indeholde oplysninger om, at arbejdsgiveren har ansat den unge, samt om arbejdstidens længde.

Der stilles ingen formkrav til arbejdsgiverens underretning af forældrene. Arbejdsgiveren kan således opfylde sin underretningspligt til forældrene ved at fremsende virksomhedens arbejdspladsvurdering, hvis den omfatter det konkrete arbejde, den unge skal beskæftiges med, sammen med beskrivelse af arbejdstid mv.

1.5 Undervisningspligt

Unge, der er 13-14 år eller ældre, og som stadig er omfattet af undervisningspligten, må kun udføre lettere erhvervsmæssigt arbejde. Bestemmelserne om undervisningspligt fremgår af folkeskoleloven.

Undervisningspligten betragtes som ophørt,
  • den 31. juli, efter at den unge har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år (undervisning i børnehaveklassen medregnes ikke), dog senest
  • den 31. juli i det kalenderår, hvor den unge fylder 17 år eller
  • har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse.
At undervisningspligten ophører efter sammenlagt 9 års regelmæssig undervisning betyder, at den kan opfyldes på anden måde end ved undervisning i folkeskolen, nemlig hvis man modtager undervisning, der svarer til folkeskolens. Det samme gælder, hvis der med skolen er indgået en aftale om den unges deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse til afløsning af almindelig skolegang. Undervisningspligten er først ophørt, når der sammenlagt er gået 9 år ekskl. børnehaveklasse.

2. Børn, som er under 13 år

Børn under 13 år må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver, men kan i nogle tilfælde få tilladelse af politiet til erhvervsmæssigt at optræde, deltage eller medvirke i kulturelle aktiviteter.

Eksempler på sådanne kulturelle aktiviteter er sportsaktiviteter, opvisninger, teaterforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio, tv, filmoptagelser og reklamefilm, herunder også modelarbejde.

Der kræves kun tilladelse i det omfang, der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse. Tilladelse kan kun gives til barnets medvirken i selve den kulturelle aktivitet, mens der ikke kan gives tilladelse til såkaldte afledte aktiviteter som salg af programmer etc.

Tilladelsen gives af politiet og kan indhentes af barnets forældre eller af den virksomhed, der ønsker at beskæftige et barn under 13 år. Hvis det er muligt at beskrive omfanget og arten af det enkelte barns deltagelse i den kulturelle aktivitet, kan en virksomhed godt på én gang ansøge om, at flere børn deltager i den samme kulturelle aktivitet. Politiets tilladelse kan i så fald også omfatte flere børn. Tilladelse kan kun gives, hvis det samlet vurderes, at aktiviteten ikke vil kunne skade barnets sikkerhed, sundhed eller udvikling, eller at det ikke vil gå ud over dets skolegang.

Ansøgning skal sendes til politimesteren i den politikreds, hvor aktiviteten finder sted.

Det er politiet, der fører tilsyn med, at reglerne overholdes.

3. Beskæftigelse af unge, som er 13-14 år, eller stadig omfattet af undervisningspligten

Unge, som er 13-14 år, eller som stadig er omfattet af undervisningspligten, må udelukkende beskæftiges med lettere arbejde:
  • Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver
  • Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse
  • Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger
  • Lettere rengøring, oprydning og borddækning
  • Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning
  • Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling
  • Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj
  • Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser o.l.
  • Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker
  • Lettere arbejde med desinfektion af koyvere o.l. med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevarestyrelsen. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.
Lettere arbejde kan fx være:
Lejlighedsvis udmugning af enkelte hestebokse
Modtagelse og sortering af tomme flasker.

Lettere arbejde omfatter fx ikke:
Kyllingeindfangning
Ekspedition af mange eller tunge varer

Løft af tunge kasser, fx kasser med fyldte sodavand eller øl Rengøring af store arealer.

3.1. Farligt arbejde

Arbejdet må ikke indebære fare for de unges sikkerhed og sundhed. De unge må derfor ikke beskæftiges med følgende arbejde:

Arbejde med eller i farlig nærhed af maskiner. Forbuddet gælder alle maskiner og ikke kun de maskiner, der er nævnt i bilag 1. Undtaget fra bestemmelsen er ufarlige husholdningseller kontormaskiner. Som eksempel på ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner kan nævnes betjening af eksempelvis støvsugere og kopimaskiner.

Arbejde med eller i farlig nærhed af farlige stoffer og materialer. Forbuddet gælder alle farlige stoffer og materialer og ikke kun dem, der er nævnt i bilag 4.

De farlige stoffer og materialer omfatter derfor:
  • De stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 4
  • De stoffer og materialer, der er forsynet med et faresymbol
  • De stoffer og materialer, der er forsynet med risikosætning om brandfare eller miljøfare
  • De stoffer og materialer, der er forsynet med påskriften: “Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere”.
Arbejdsprocesser, der er farlige for den unges sikkerhed og sundhed. Ud over en række andre arbejdsprocesser gælder det især arbejde, der er fysisk belastende, idet unges muskler, knogler og led ikke er fuldt udvoksede.

Ved løft, træk og skub skal der derfor tages særligt hensyn til den unges alder og fysik, og unge må normalt ikke løfte mere end ca. 12 kg. Løftet skal foretages midt foran kroppen og mellem midtlårs- og albuehøjde.

Skal byrden bæres, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af byrdevægten.

Generelt bør løft og bæring undgås, ved at man anvender egnede tekniske hjælpemidler.

Hvis unge udfører manuelt træk og skub, skal arbejdet foregå således, at kraften ved igangsætning og transport er lav. Som tommelfingerregel bør unge ikke udføre manuelt træk og skub, hvis lasten overstiger ca. 250 kg. På skrånende underlag skal lastens vægt nedsættes forholdsmæssigt.

Fx bør skub af indkøbsvogne begrænses, så den unge ikke skubber mere end ca. 10 vogne ad gangen på plant underlag, idet selve styringen af vognene udgør en forværrende faktor. Skrånende underlag vil også være en forværrende faktor.

3.2. Arbejdstid, hviletid, arbejdstidens placering og fridøgn

Den daglige arbejdstid for de 13-14-årige må ikke overstige to timer på skoledage.

På andre dage end skoledage må de 13-14-årige arbejde 7 timer, mens unge på 15-17 år, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde 8 timer.

Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage. Det betyder, at den unge i uger med en eller flere skolefridage maksimalt må arbejde 12 timer. I uger, hvor der er helt skolefri, må de 13-14-årige arbejde 35 timer, mens ældre undervisningspligtige må arbejde 40 timer.

Arbejdstiden skal ligge samlet, hvis den daglige arbejdstid er på 7 timer eller mere. Den unge skal have en pause på mindst 30 minutter, hvis den daglige arbejdstid overstiger 4,5 timer. Pausen skal ligge på et passende tidspunkt og helst være sammenhængende. Det betyder, at pausen ikke kan placeres ved arbejdets begyndelse eller ved arbejdets slutning.

Den tid, den unge bruger på undervisning, skal medregnes i arbejdstiden, hvis den unge arbejder som led i en uddannelse.

Arbejdstiden skal lægges sammen, hvis den unge arbejder for flere arbejdsgivere.

De 13-14-årige samt unge, der er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet og må ikke arbejde i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 6.00.

Disse unge skal have to sammenhængende fridøgn inden for hver periode på syv døgn. Heraf skal ét fridøgn normalt omfatte søndag. Hvis de to fridøgn ikke kan placeres i sammenhæng, skal det ene fridøgn lægges i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode.

3.3. Kulturelle aktiviteter

Reglerne om arbejdstid, hviletid, arbejdstidens placering og fridøgn kan fraviges ved unges deltagelse i kulturelle o.l. aktiviteter. Fravigelse kræver tilladelse fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil normalt være meget restriktivt i den forbindelse af hensyn til den unges skolegang.

4. Administrative bestemmelser

Arbejdstilsynet kan tillade, at unge, der er fyldt 13 år, udfører andre lignende former for arbejde end nævnt i bekendtgørelsens bilag 7, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Der eksisterer ingen fast dispensationspraksis for dette.

Læs også:

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside