Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Ståltove (wirer)

At-meddelelse nr. 2.02.4
November 1995
Erstatter: September 1994

Baggrund

  • Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
  • Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil.
  • Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
Denne At-meddelelse giver vejledning om anvendelse af ståltove til bæremidler i hejse-, løfte- og transportredskaber og til anhugningsgrej.

Til slut i At-meddelelsen gives nærmere oplysning om forskellige typer af ståltove og deres opbygning m.v.

Ståltove skal anvendes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter Arbejdstilsynets praksis følgende krav:

Valg af ståltove

Der skal vælges ståltove, der er velegnede til formålet, så de kan anvendes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med leverandørens forskrifter.

Ståltove skal være så stærke, at de med den nødvendige sikkerhed (sikkerhedsfaktor) kan bære den størst tilladelige belastning. Attest herfor skal forefindes.

Sikkerhedsfaktoren er forholdet mellem tovets mindste garanterede brudstyrke og den størst tilladelige belastning. Normalt regnes med følgende sikkerhedsfaktorer:

  • For kraner og taljer, samt for elevatorer og andre redskaber der løfter eller transporterer personer, gælder særlige bestemmelser for ståltovets styrke.
  • Ståltove til kraner og taljer skal normalt have en sikkerhedsfaktor på 5.
  • Ståltove til elevatorer og andre redskaber, der løfter eller transporterer personer, skal mindst have en sikkerhedsfaktor på 10 varierende op til 16 afhængig af type og antal bæretove.
  • Ståltove til trækspil og lignende skal have sikkerhedsfaktor 4. Undtagelsesvis kan Arbejdstilsynet acceptere mindre sikkerhedsfaktor, fx når særlige omstændigheder kræver, at tovets vægt holdes nede.
  • Ståltovsstropper (til anhugningsgrej) skal have sikkerhedsfaktor 5 og være mærket med størst tilladelige belastning, SWL eller WLL.
  • Ståltove til barduner (stående gods) og lignende skal have sikkerhedsfaktor 3. Ved kortvarig brug og under gunstige forhold kan sikkerhedsfaktoren være mindre, dog ikke under 2.

Eksempel på brug af sikkerhedsfaktor:
En strop til anhugningsopgave bliver belastet med 63,2 kN (6.320 kg). Stroppen skal da udføres af et ståltov med en mindste garanteret brudstyrke på 63,2 x 5 =316,0 kN.

Kroge, sjækler og lignende tilbehør, der monteres på ståltove, skal normalt have en sikkerhedsfaktor på 4 over for den mindste garanterede brudbelastning.

Kroge skal være forsynet med afhægtningssikring, fx ved anvendelse af sikkerhedskroge. Se i øvrigt At-meddelelse nr. 2.02.10 om anhugningsgrej og At-anvisning nr. 2.3.0.1 om indretning af hejseredskaber.

Brug

Ståltove må ikke overbelastes. De må ikke bruges til løft, hvis man er i tvivl om, at tovenes tilladelige belastning overskrides.

Når et nyt eller nyrenset og nysmurt tov er sat i fx en kran, skal det køres ud og ind nogle gange med moderat last, for at tovet kan sætte sig og "tilpasse sig forholdene". Smøremidlerne skal fordele sig jævnt i tovet, hvilket fuld last og stor hastighed kan forhindre.

Chokpåvirkninger skal undgås, især i koldt vejr. I hård frost kan ståltove springe som glas.

Ståltove, der lægges om skarpe kanter, skal beskyttes med et passende mellemlæg.

Lad ikke ståltove falde fra stor højde, hvis de skal anvendes igen. Det kan beskadige tovene.

Ståltove må ikke udsættes for unødig skadelig kemisk påvirkning af fx syre, kalk, kunstgødning, skorstensrøg m.v.

Eventuelle tovlåse skal efterspændes med jævne mellemrum, og altid efter den første belastning af en samling, se At-meddelelse nr. 2.02.5 om tovlåse.

Defekte tovlåse eller tovsamlinger skal straks repareres eller fornys.

Der skal så vidt muligt altid bruges kovse i øjer på ståltove.

Ståltovet skal spoles rigtigt op på hejsetromlen. Vindingerne må ikke krydse ind over hinanden.

Tovskiver skal løbe let, og skivernes rille (sporet) skal være uden gruber og passe til tovet.

Tovskivers kanter skal være uden revner og hak, som kan skade tovet, og tovet må ikke løbe skævt ind på skiverne.

Afvikling af tove fra tovspoler eller løs rulle (kvejl)

Tovspole eller kvejl, hvorfra der skal afvikles et tov, skal rotere, dvs. enten trilles eller kunne dreje om en passende lejret aksel, se fig. 1.


IMG00001 gif 
Forsøg på at afvikle et tov fra en stationær spole eller kvejl vil i de fleste tilfælde resultere i kinker (udtrukne løkker) på tovet, så det må kasseres.

Afkortning (kapning)

Inden kapning af et tov skal der lægges en besnøring (eventuelt med stærk tape) på begge sider af kappestedet for at hindre tovet i at sno sig op eller flosse (se fig. 2).

IMG00002 gif  

Kapningen kan foretages med mejsel, wiresaks eller håndslibemaskine med egnet skæreskive.

Smøring af ståltove

Ståltove, der anvendes som bæremidler o.l., og som løber over tromler og skiver, kræver særlig ofte eftersyn, rensning og smøring.

Det er afgørende for tovets levetid, at rensning og smøring gøres grundigt og regelmæssigt. Alt fedt eller olie vil blive arbejdet ud af tovet under brug eller tørre ind ved lang tids lagring.

For at opnå den bedst mulige smøring er det vigtigt, at tovet renses omhyggeligt inden smøringen.

Smøremidler skal:

  • beskytte effektivt mod rust
  • være vandafvisende
  • være kemisk neutrale
  • være stabile over for temperatursvingninger
  • trænge godt ind i tovet.
Det tilrådes at bruge de smøremidler og smøremetoder, som tovleverandøren anbefaler.

Efter smøringen tørres det overflødige smøremiddel af, for at støv og snavs ikke skal sætte sig fast og slide tovet.

Vedligeholdelse

Ståltove skal holdes i forsvarlig stand efter leverandørens forskrifter. Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn ved en sagkyndig.

Ved eftersyn og vedligeholdelse af tove er det vigtigt at være opmærksom på de kritiske steder, fx ved tovsamlinger, tovendefastgørelser, og hvor tove går over tromler og tovskiver, særlig ved udligningsskiver. Ved udligningsskiver står tovet omtrent stille og er derfor udsat for tilsmudsning og rustangreb.

Har et tov været udsat for skadelig kemisk påvirkning, kan det være nødvendigt med en særlig nøje undersøgelse for at fastslå eventuelle skader.

Stropper, der anvendes til anhugning, skal efterses mindst en gang om måneden, og have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned.

Når et ståltov ikke er i brug, skal det opbevares på et tørt og luftigt sted.

Kassation

Ståltove skal kasseres, når:

  • tovet har en nedslidning på mere end 10% af dets nominelle diameter
  • den enkelte tråd er slidt mere end 1/3 af tråddiameteren
  • antallet af stikker (trådbrud) på en snoningslængde overstiger 10 på et hvilket som helst sted på tovet
  • tovet har en kinke (udtrukket løkke)
  • tovet er fladtrykt eller kantet, selv om der ikke er stikker
  • trådene i en dugt (kordel) er bristet
  • trådene i en dugt er bukket, fx ved at ligge over en skarp kant
  • en dugt har løsnet sig fra tovet
  • tovet er skadet af rust, selv om der ikke er stikker
  • tovet er blevet skadet ved kemisk påvirkning.

Ståltovets opbygning

Et ståltov består af et antal tråde, som er snoet (slået) rundt om hinanden i kordeler eller dugter. Dugterne er bagefter snoet om et hjerte (kaldes også sjæl eller kalv), se fig. 3.

IMG00003 gif

Kvaliteten og tykkelsen af den benyttede tråd, antallet af tråde i den enkelte dugt, antallet af dugter og typen af hjertet er bestemmende for ståltovets styrke.

En typisk beskrivelse af et ståltov kan være: 50 meter, Ø 12 mm, 6 x 7 + 1 FC, højre krydsslået, formlagt med fiberhjerte, nominel brudstyrke 160 kp/mm2.

  • 50 meter er længden af tovet.
  • Ø 12 mm er tovets nominelle diameter.
  • 6 x 7 + 1 FC: Det første tal (6) angiver antallet af dugter i tovet. Det andet tal (7) angiver, hvor mange tråde der er i hver dugt. 1 FC angiver, at tovet har et fiberhjerte (= engelsk: Fibre Core).
  • Højre krydsslået betyder, at trådene i dugterne er snoet (slået) i modsat retning af dugterne i det færdige tov. Trådene ligger i en venstre skruelinie, medens dugterne ligger i en højre skruelinie.
  • Ved formlagte tove forstås tove, hvor trådene i dugterne, og dugterne ved snoningen (slåningen), har fået en sådan formændring, at tovet er spændingsfrit, når det er ubelastet.
  • 160 kp/mm2 = 1600 N/mm2 er den nominelle trådbrudstyrke.
Ståltove kan have forskellige slåninger. Der skelnes normalt mellem krydsslåede, langsslåede (efter Langs, Patent) og snoningsfattige tove, som er en kombination af slåningsretningerne for de to førstnævnte typer.

I det foregående er kun omtalt de simple grundtyper af ståltove, hvoraf de fleste også fås galvaniserede eller fremstillet af rustfrit stål til brug, hvor tovene er særlig udsat for korrosion. Der findes desuden en lang række specialkonstruktioner til særlige formål. Nærmere oplysninger herom må søges hos tovleverandørerne.

Måling af ståltove

IMG00004 gif

Fig. 4 viser, hvordan man måler diameteren af et ståltov korrekt med skydelære. De fleste nye toves yderdiameter er lidt større end den diameter (den nominelle diameter), der opgives, normalt i hele mm, af leverandøren.

H. Elo Petersen