Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj



Reflekstøj

At-vejledning 2.10.2-2
Februar 2015
Opdateret maj 2015

De vigtigste regler om valg af reflekstøj til erhvervsmæssig brug.

Vejledningen handler om arbejdsgiverens pligt til at stille korrekt reflekstøj (advarselsbeklædning) til rådighed for ansatte, der udfører arbejde i trafikken som fx vejarbejde, redningsarbejde, tilsynsarbejde, aflæsning af gods og afhentning af dagrenovation.

Formålet med at bruge reflekstøj er at beskytte den ansatte mod påkørsel ved at synliggøre vedkommende på lang afstand. Reflekstøjet yder ikke i sig selv nogen beskyttelse, hvis den ansatte bliver påkørt, men tjener alene det formål at give føreren af et køretøj længere tid til at reagere for at undgå påkørsel.

Reflekstøj må således ikke erstatte kollektive sikkerhedsforanstaltninger som fx afmærkning af vejen, hastighedssænkende foranstaltninger og afspærring af trafikken, som arbejdsgiveren skal etablere for at sikre de ansatte mod påkørsel.

De vigtigste regler

Arbejdsgiveren skal stille reflekstøj til rådighed for ansatte, der udfører arbejde i trafikken som fx vejarbejde, redningsarbejde, tilsynsarbejde, aflæsning af gods og afhentning af dag-renovation, hvis arbejdssituationen kræver, at de ansatte tydeligt kan ses under arbejdet, hvad enten dette foregår om dagen eller om natten.

Arbejdsgiveren skal instruere de ansatte om, hvornår og hvordan de skal bruge reflekstøj.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for – og føre tilsyn med – at de ansatte bruger reflekstøjet i al den tid, der arbejdes udenfor køretøj eller afmærket område.

Reflekstøj

Reflekstøj er et personligt værnemiddel, der er lavet af et stærkt farvet materiale i fluorescerende gul, orange eller rød, samt af et materiale, som reflekterer lys fra fx billygter.

Reflekstøj er inddelt i tre klasser afhængigt af, hvor meget farvet materiale og refleksmateriale tøjet er lavet af. Klasse 1-reflekstøj har den laveste synlighed, og klasse 3-reflekstøj har den højeste synlighed.

Fælles krav til de tre klasser af reflekstøj er:

  • At tøjet er synligt både om dagen og om natten.
  • At tøjet er synligt fra alle sider.
  • At reflekserne er placeret på tøjet på en sådan måde, at de fremhæver personens omrids, så føreren af et køretøj umiddelbart registrerer, at der står et menneske og ikke fx et vejskilt.

Klasse 3-reflekstøj skal dække overkroppen og desuden have ærmer og/eller lange bukser med refleksbånd.

                                                         

Figur 1: Eksempel på              Figur 2: Eksempel på                   Figur 3: Eksempel på
klasse 1-reflekstøj                   klasse 2-reflekstøj                       klasse 3-reflekstøj

Reflekstøj skal være CE-mærket og dermed opfylde reglerne om indretning af personlige værnemidler. Kravene om synlighed anses for at være opfyldte, hvis tøjet er afprøvet og klassificeret efter standarden DS/EN ISO 20471.

Reflekstøj, der er produceret efter den tidligere standard, DS/EN 471, må stadig bruges. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at opnå den korrekte beskyttelse ved at kombinere reflekstøj fra de to standarder.

Reflekstøj, der er produceret efter standarderne, er mærket med et piktogram samt med oplysninger om tøjets klasse og det antal gange, man kan vaske det uden, at refleksvirkningen aftager.

Figur 4: Piktogram for reflekstøj

Reflekstøj leveres med en brugsanvisning på dansk, der bl.a. oplyser om begrænsninger i brugen, samt om, hvordan tøjet skal vedligeholdes, rengøres og opbevares. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte følger brugsanvisningen.

Valg af reflekstøj

Valg af korrekt reflekstøj afhænger af en samlet risikovurdering. Første skridt er at vurdere den omgivende trafiks hastighed: Jo hurtigere trafikken kører, desto højere klasse af reflekstøj. Derefter vurderes de forværrende faktorer i den konkrete situation for at afgøre, om den valgte klasse er tilstrækkelig, eller om en højere klasse er nødvendig. Endelig vurderes, om der er andre forhold, der skal tages højde for ved valg af reflekstøj.

Valg af reflekstøj ud fra trafikkens hastighed:

  • Klasse 1-reflekstøj – eller højere klasse – vælges, hvis den omgivende trafik kører ca. 30 km/t eller derunder.
  • Klasse 2-reflekstøj – eller højere klasse – vælges, hvis den omgivende trafik kører mellem ca. 30 og ca. 60 km/t.
  • Klasse 3-reflekstøj vælges, hvis den omgivende trafik kører over ca. 60 km/t.

Eksempler på forværrende faktorer:

  • Dårlige kørselsforhold/sigtbarhed for føreren på grund af sne, isslag, mørke, stærkt modlys, tåge, regn eller mangel på gadebelysning.
  • Tæt trafik.

Arbejdsgiveren skal endvidere ved valg af reflekstøj:

  • Vurdere, om reflekstøjet skal beskytte imod andre farer som fx ild, gnister, kulde eller skæreskader. Forhandleren af reflekstøjet kan oplyse om, hvilket reflekstøj der er egnet til at imødekomme sådanne ekstra beskyttelsesbehov.
  • Sørge for, at reflekstøjet passer til den ansatte. Det opnås fx ved, at den ansatte kan vælge mellem forskellige størrelser og design – fx mellem heldragt eller bukser + jakke/vest. Det er også vigtigt, at reflekstøjet er komfortabelt.
  • Sørge for, at reflekstøjet passer til det arbejde, der skal udføres. Det er også vigtigt, at tøjet er tilstrækkeligt robust til, at det kan vaskes/rengøres med passende mellem-rum.

Læs også:

  • At-vejledning om oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet
  • At-vejledning om forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder
  • At-vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemer.

Baggrund:

  • Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler
  • At-vejledning D.5.3 om advarselsklæder ophæves.