Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber

At-anvisning nr. 2.3.0.2
Maj 1996
Erstatter: Juli 1995 Indledning

Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber skal ske i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

De almene krav for opstilling findes i bekendtgørelsens § 7 og for eftersyn og vedligeholdelse i § 14.

Herudover findes der i samme bekendtgørelse særlige bestemmelser for

  • løfteredskaber i bilag 1 pkt. 3
  • transportredskaber i bilag 1 pkt. 5.

Desuden findes der særlige bestemmelser for hejseredskaber i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil, hvor §§ 12 og 16 samt §§ 22-24 vedrører opstilling, eftersyn og vedligeholdelse.

Denne anvisning giver nærmere retningslinier for, hvorledes disse bestemmelser kan opfyldes.

Arbejdstilsynet kræver, at hejse- løfte- og transportredskaber bliver opstillet, efterset og vedligeholdt i overensstemmelse med anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde.

Anvisningen omhandler ikke de krav, der ifølge anden lovgivning, som fx færdselslovgivningen og elektricitetslovgivningen, måtte gælde for redskaberne.

Anvisningen er udarbejdet af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

1. Område

Anvisningen omfatter alle former for hejse-, løfte- og transportredskaber, som fx kraner, taljer, spil, gaffeltruck, stabletruck, løftevogne, personløftere, transportører, rullebaner og sammenstilling af redskaber til kombinerede redskaber, i det efterfølgende benævnt som redskaber.

Anvisningen gælder mekanisk drevne redskaber, og for hånddrevne redskaber gælder anvisningens afsnit om opstilling, pkt. 2.1 stabilitet, pkt. 2.2 støj, støv, gasser m.v. og pkt. 2.3 omgivende forhold, samt om eftersyn og vedligeholdelse, pkt. 3.1 generelt.

2. Opstilling

2.1 Stabilitet

2.1.1

Det skal sikres, at redskabets underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse.

Det skal herunder sikres, at redskabets underlag under alle forhold er fast og bæredygtigt.

2.1.2

Fastgøres redskabet til eller understøttes det af bygnings- eller konstruktionsdele, skal det ske forsvarligt. Der skal herunder navnlig sikres følgende:
  1. Fastgørelsen eller understøtningen skal have den fornødne bæreevne og stabilitet. Eventuel forankring skal foretages i materiale, der med sikkerhed kan optage de kræfter, det ifølge beregning udsættes for af redskabet.
  2. Konstruktionsdelene skal have tilstrækkelig styrke.
  3. Hele konstruktionen skal have tilstrækkelig stabilitet.

2.1.3

For skinnekørende redskaber gælder yderligere:

Skinnelegemer, herunder ballast, skal udføres og vedligeholdes omhyggeligt, idet de af leverandøren i brugsanvisningen foreskrevne mål og tolerancer skal overholdes. Ballast skal bestå af skærver, skarpt, groft grus eller materialer med tilsvarende egenskaber, og der skal til hele sporet anvendes skinner af samme profil fastgjort solidt til samtlige sveller eller andet skinneunderlag. Sporvidden skal være forsvarligt fikseret. Skinnestød skal udføres, så der sikres en stiv samling af skinneenderne, fx med solide lasker, der spænder mod skinnehoved og -fod og er befæstet med gennemgående bolte. Skinnestødene skal ved tværsveller understøttes af dobbelte eller særlig brede sveller og må ved langsgående sveller ikke falde sammen med svellestødene. De faste endestop skal anbringes på hver skinne, passende langt fra yderste skinneunderstøtning, dog mindst 300 mm. Endestoppene skal anbringes, så stoppene i samme sporende berøres samtidigt af redskabet. Skinnelegemet skal regelmæssigt kontrolleres, og opretning skal øjeblikkelig foretages, hvis der sker sætninger.

2.1.4

Redskaber til opstilling på skiftende arbejdssteder må kun opstilles på bæredygtigt underlag, som skal drænes i nødvendigt omfang. Underlagets bæredygtighed skal kunne dokumenteres for den størst forekommende belastning. Ved opstilling af redskaber nær skrænter, skal afstanden være så stor, at eventuelle skred ikke får indvirkning på redskabets underlag. Den vandrette afstand fra skræntens fod til den yderste ende af skinnesvelle eller trykfod skal mindst være skrænthøjden x 1,5. Afstanden fra øverste skræntkant til yderste svelleende eller trykfod skal dog altid mindst være 0,8 meter.

2.1.5

På redskaber for opstilling og nedtagning på skiftende arbejdssteder skal samtlige montagesamlinger efterses før ibrugtagning.

Hvis konstruktive forhold berettiger det, kan leverandøren foreskrive andre tidsintervaller i sin brugsanvisning.

2.2 Støj, støv, gasser m.v.

2.2.1

Hvis der ved anvendelsen af redskabet kan opstå sundhedsskadelige forhold, vedrørende fx
  • temperatur og fugtighed,
  • støv,
  • damp og gasser,
  • stråling,
  • støj og vibrationer,
  • lysforhold,
  • brand og eksplosion, eller
  • affaldsmaterialer,
skal der være truffet forholdsregler for at undgå unødige påvirkninger.

Sådanne forholdsregler kan fx være
  • lukket førerkabine til beskyttelse mod temperatur og fugtighed
  • ventilation og afsugning til fjernelse af støv, damp og gasser
  • indskærmning til beskyttelse mod stråling
  • støj- og vibrationsdæmpende underlag eller inddækning
  • anvendelse af eksplosionssikre materialer og komponenter
  • opsamling og sortering af affaldsmaterialer samt bortskaffelse.
Man skal samtidig være opmærksom på, at der også kan være krav til det ydre miljø.

2.3 Omgivende forhold

2.3.1

Ved opstilling af hejse-, løfte- og transportredskaber skal det sikres, at redskaberne opstilles således i forhold til de omgivende bygningsdele og installationer, at risiko for el-ulykke, brand, sammenstyrtning m.v. er forebygget.

2.3.2

Ved opstilling af flere redskaber i samme arbejdsområde skal det sikres, at der ikke utilsigtet kan opstå kollision mellem redskaberne.

Dette gælder ikke samløft, forudsat de for samløft gældende retningslinier er fulgt.

2.3.3

Ved opstilling på færdselsområder skal der etableres trafikafmærkning efter vejmyndighedens og politiets krav.

2.3.4

Ved opstilling af hejse-, løfte- og transportredskaber skal der, hvor der er klemningsfare, være mindst 0,5 meter fri bredde til faste bygningsdele, opstillet gods og konstruktionsdele i mindst 2,1 meters højde. Er det ikke teknisk muligt at overholde sikkerhedsafstandene, skal klemningsfaren imødegås på en anden måde, fx ved afspærring og advarselsskiltning.

2.4 Fjernstyring

2.4.1

Når redskaber indrettes med fjernstyring, som kan være en radioudrustning eller en anden form for trådløs udrustning, skal det ved montering af den trådløse styring sikres, at føreren er placeret således, at denne altid har det fulde udsyn over redskabets bevægelser.

For indretning af fjernstyring henvises til At-anvisning nr. 2.0.1.1 om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler.

2.4.2

I de arbejdsområder, hvor der anvendes fjernstyrede redskaber, skal der på hensigtsmæssige steder være opsat skilte, fx: "Radiostyret Kran", ligesom redskabet også skal være mærket. '

2.5 Førerløse redskaber

2.5.1

For indretning af førerløse redskaber og deres styresystemer henvises til At-anvisning nr. 2.2.0.3 om automatisk styrede maskinanlæg.

2.5.2

Ved opstilling af sådanne transportsystemer skal man være særlig opmærksom på risikoen for personpåkørsel, når et selvkørende redskab er førerløst, dvs. det er et selvkørende redskab, som manøvreres ved hjælp af automatiske styringer, hvor betjeningssikkerheden ikke afhænger af en fører for redskabet.

2.5.3

Hvis sådanne redskaber anvendes i områder, hvor personer færdes, kræves specielle sikkerhedsforanstaltninger mod påkørsel. Det kan bl.a. bestå i, at redskabet forsynes med en beskyttelsesanordning, der skal fungere således, at det førerløse redskab stopper, inden en fast del på redskabet eller dets last har truffet den påkørte person eller et emne.

2.5.4

Redskabet skal afgive et optisk eller akustisk signal før igangsætning og under bevægelse.

2.5.5

Kørebaner og arbejdsområder skal være tydeligt og blivende mærket eller helt afspærret og fri for anden trafik.

2.5.6

Der skal på redskabet altid være installeret en nødstopanordning.

2.6 Nødstop

2.6.1

Ved opstilling af redskaber kan der, ud over de nødstop der sidder på redskabet, være behov for yderligere nødstop på fx bygningsdele, vægge eller søjler, afhængig af forholdene på opstillingsstedet.

2.6.2

Nødstop skal placeres let tilgængelige og synlige fra redskabets eller anlæggets arbejdssteder. Nødstop placeres ved betjeningsorganer, ved faresteder og ved betjeningspladser, hvor det kan forudses, at der er personer til at betjene dem. Ved udstrakte anlæg eller områder, der skal dækkes af nødstop, skal disse placeres med ca. 10 meters afstand.

2.6.3

Nødstop må ikke anvendes som erstatning for andre beskyttelsesanordninger, idet nødstop skal anvendes for at afbøde umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige og ikke forudsete situationer.

3. Eftersyn og vedligeholdelse

3.1 Generelt

3.1.1

Hejse-, løfte- og transportredskaber skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge de for redskabet gældende indretningskrav.

3.1.2

For at kontrol og eftersyn kan foretages på en tilfredsstillende måde, og for at redskabet kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal redskabet være rengjort i nødvendigt omfang.

3.1.3

Eftersyn og vedligeholdelse af et redskab skal tilrettelægges på en sådan måde, at der ved udførelsen af eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på redskabet er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som fx kan være:
  • Placering af redskabet i et afmærket eller afgrænset område.
  • Anvendelse af egnede adgangsveje til arbejdsstederne på redskabet.
  • Skiltning om "Ude af drift" eller lignende.
  • Advarsel om farlige arbejdsoperationer som fx svejsning i lukkede rum, berøring med farlige stoffer og materialer.

3.1.4

Reparation og alt eftersyn skal foregå, mens redskabet er ude af normal drift, og det må først foretages efter,
  1. at alle farlige bevægelser er bragt til stilstand
  2. at en utilsigtet, fejlagtig eller uventet igangsætning er forhindret, fx ved aflåselig hovedafbryder
  3. at frigørelse af en farlig bevægelse på grund af akkumuleret energi er forhindret, fx af trykaflastningsventiler eller afspærring.

3.1.5

Hvis der ved et eftersyn af redskabet konstateres fejl, slid, skader eller andet, som kan medføre, at redskabets sikkerhed forringes, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger, inden redskabet igen tages i brug. Det kan være nødvendigt at kassere redskabet eller dele deraf.

3.1.6

Ved eftersyn af et redskab skal man være særlig opmærksom på redskabets bærende dele og eventuelle låseanordninger. Er der ved eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder på et redskab risiko for nedfald af genstande, skal der foretages nødvendig afspærring og skiltning.

3.1.7

Ved eftersyn skal det kontrolleres, at alle skilte og mærkninger er intakte og let læselige.

3.2 Hovedeftersyn

3.2.1

Hovedeftersyn skal foretages mindst hver 12. måned.
Det skal foretages oftere, hvis det er nødvendigt efter leverandørens brugsanvisning.

3.2.2

Hovedeftersynet skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig.

Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har
  1. Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion.
  2. Den nødvendige uddannelse samt oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet.
  3. Kendskab til redskabets brugsanvisning.
  4. Kendskab til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav til redskabet, specielt vedrørende anmeldelse, prøvebelastning og journal.
  5. Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende truck, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Elrådet vedrørende stærkstrømsreglementet.
  6. Kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer.

3.2.3

Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

Under alle omstændigheder skal følgende dele efterses:
  • Mekaniske dele
  • Sikkerhedsudstyr
  • Betjeningsorganer
  • Energitilførsel
  • Hydrauliske komponenter
  • Pneumatik
  • Eludrustning.

3.2.4

Der skal desuden foretages undersøgelser og afprøvninger af redskabets funktioner, herunder skal det navnlig påses
  1. at indstilling af sikkerhedsudstyr er korrekt
  2. at justeringer foretages af personer, der er særlig instrueret heri
  3. at alle dele af sikkerhedsmæssig betydning kontrolleres
  4. at alle bærende dele, herunder bæremidler m.v. er i forsvarlig stand
  5. at kassable dele udskiftes, og at leverandørens retningslinier herfor følges.

3.2.5

Følgende redskaber skal i forbindelse med hovedeftersynet have foretaget en prøvebelastning af redskabet:
  • Alle hejseredskaber.
  • Spil, der er indrettet til personløft.
  • Løfteredskaber, der er indrettet til personløft.
Efter prøvebelastning skal redskabet kontrolleres for eventuelle indikationer af fejl eller mangler. (At-anvisning nr. 2.3.0.3)

3.2.6

Ejeren af redskabet skal kunne dokumentere gennemførelsen og resultatet af hovedeftersynet. Hvis redskabet skal være forsynet med en journal, skal denne indeholde disse oplysninger.

3.3 Særlige regler om hejseredskaber

3.3.1 10-års eftersyn af hejseredskaber

Ved hejseredskaber forstås redskaber som fx kraner og taljer, der er drevet mekanisk, og som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende. Det omfatter både stationære, fast monterede, skinnekørende og fritkørende hejseredskaber.

Kravet om 10-årigt eftersyn findes i nedenstående bestemmelser.

Bekg. nr. 1101, 1992, § 23:

Hejseredskaber, der anvendes udendørs, skal, når de er 10 år gamle regnet fra fremstillingsåret, underkastes et hovedeftersyn ved en særligt sagkyndig, jf. § 24, (10-års eftersynet). Dette eftersyn træder i stedet for 12-måneders eftersynet det pågældende år.

Stk. 2. Hejseredskaber, der er fast monteret på indregistrerede last- og varebiler, skal dog ikke underkastes 10-års eftersynet.

Stk. 3. 10-års eftersynet skal omfatte de bærende dele, svejsninger, samlinger, sikkerhedsudstyr og transmissionsdele o.l.

Stk. 4. Den sagkyndige skal udfærdige en rapport over undersøgelsen med en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes særlige betingelser for redskabets fortsatte brug. Ejeren skal snarest muligt efter modtagelsen af rapporten sende den til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan fastsætte vilkår for redskabets fortsatte brug.

3.3.2

10-års eftersynet af hejseredskaber skal planlægges og beskrives for den konkrete kran.

Det skal herunder fastlægges, i hvilket omfang der skal foretages særlige prøvninger.

3.3.3

Ved 10-års eftersynet skal navnlig følgende dele efterses:
  • Mekaniske dele
  • Sikkerhedsudstyr
  • Betjeningsorganer
  • Energitilførsel
  • Hydrauliske komponenter
  • Pneumatik
  • Eludrustning.
Desuden skal de bærende dele efterses.

Ved undersøgelse af de bærende dele skal det konstateres, om der er tegn på
  • revnedannelse eller træthedsbrud
  • permanent deformation
  • afskalning af maling (kan være tegn på begyndende formforandring)
  • løse eller beskadigede konstruktionssamlinger.
Kranens bevægelige dele og sliddele skal undersøges.

Hvor det skønnes nødvendigt, skal dele af kranen eller dens komponenter adskilles af en sagkyndig for en nærmere undersøgelse.

3.3.4

Ved de i pkt. 3.3.3 nævnte bærende dele, skal den særlige sagkyndige udpege belastede konstruktionsdele, som foruden en visuel kontrol også skal underkastes en ikke -destruktiv afprøvning udført efter anerkendte normer som fx DS 412, Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, kapitel 8, der beskriver "kontrol".

3.3.5

Den særlige sagkyndige skal udarbejde en rapport over resultatet af eftersynet.

Rapporten skal mindst indeholde følgende:
  1. Den sagkyndiges navn og adresse.
  2. Rekvirentens navn og adresse.
  3. Identifikation af det undersøgte redskab
    a. redskabets benævnelse b. fremstilleren
    c. leverandør/importør
    d. fremstillingsår
    e. løbenummer og typebetegnelse
    f. største tilladelige arbejdsbelastning
    g. eventuel belastningsgruppe.
  4. Beskrivelse af eftersynsopgaven, herunder fastlæggelse af omfanget af prøvninger.
  5. Eventuelle afvigelser, tilføjelser eller udeladelser i forhold til den beskrevne eftersynsopgave.
  6. Gennemførte målinger og undersøgelser og de opnåede resultater heraf.
  7. Usikkerhed vedrørende angivne resultater, hvor dette er relevant.
  8. Reparation af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.
  9. Den sagkyndiges vurdering af sikkerhed og sundhed ved hejseredskabets fortsatte brug.
  10. Dato for eftersynets gennemførelse (evt. periode).

3.3.6 Særlig sagkyndig.

Ifølge § 24 i bekendtgørelse nr. 1101, 1992 må 10-års eftersynet kun foretages af en virksomhed, der er særligt sagkyndig på området og i øvrigt skønnes egnet dertil.

Særlig sagkyndig vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har:
  1. Kendskab til de almene tekniske konstruktions- og beregningsregler.
  2. Kendskab til styrkeberegninger for bærende konstruktioner.
  3. Kendskab til, hvilke undersøgelser og afprøvninger der skal gennemføres for det pågældende redskab, herunder udpegning af særligt belastede konstruktionsdele.
  4. Kendskab til metoder for ikke-destruktive undersøgelser.
    Hvis virksomheden selv foretager ikke-destruktive undersøgelser på redskabet, skal de have det fornødne udstyr og erfaring til gennemførelse af den pågældende undersøgelse.
  5. Viden til på grundlag af undersøgelsesresultatet at være i stand til eventuelt at fastsætte særlige betingelser for redskabets fortsatte brug.

4. Journal

4.1

Ethvert redskab, der er anmeldepligtigt, skal være forsynet med en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet. Bestemmelserne herom er aftrykt i bilaget, afsnit B.

4.2

Redskaber, som skal anmeldes til Arbejdstilsynet, er følgende:
  1. Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg -bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder.
  2. Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder, fx byggekraner.
  3. Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft.
  4. Ethvert løfteredskab, der er indrettet til personløft.
Bestemmelserne herom er aftrykt i bilaget, afsnit A.

4.3

Journalen skal være fremstillet i et for brugen modstandsdygtigt materiale og have en hensigtsmæssig udformning.

4.4

Bliver journalen ikke opbevaret på redskabet, skal det af en mærkning på redskabet fremgå, hvor journalen opbevares.

4.5

En journal kan opbygges med følgende afsnit:

Identifikation

  • Fabrikat, type, serie-nr., løbe-nr.
  • Fremstillerens navn og adresse
  • Fremstillingsår
  • SWL

Godkendelser

  • Anmeldelse til Arbejdstilsynet
  • Dokumentation/certifikat på bæremidler, belastningsprøver
  • Betjeningsvejledning
  • Reparationsvejledning

Reparation og vedligeholdelse

  • Hovedeftersyn
  • 10-års eftersyn
  • Almindeligt forekommende eftersyn og reparationer
  • Udskiftning af bæremidler/løftecylindre o.l.

Arbejdstilsynet

  • Påbud
  • Andre meddelelser
  • Bekendtgørelser

Noter

  • Om fejl og mangler
  • Om eventuelle samløft eller løft med overlast.
Kranjournal og Personløfterjournal kan købes hos Erhvervsskolernes Forlag,
  • best. nr. 5130-01 Kranjournal
  • best. nr. 5132-01 Personløfterjournal.
Jens Andersen