Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Asbest

At-vejledning C.2.2-1
Juli 2005 - Opdateret oktober 2016
Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.6 af oktober 1999, At-meddelelse nr. 4.02.2 af oktober 1987, At-cirkulæreskrivelse nr. 4/1987 og At-cirkulæreskrivelse nr. 1/1997

Denne vejledning oplyser om reglerne for ethvert arbejde med asbest og ethvert arbejde i øvrigt, der kan være forbundet med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Det kan fx være arbejde med reparation, vedligeholdelse og fjernelse af asbest samt asbestholdige materialer. Reglerne findes i bekendtgørelsen om asbest og i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

1.1. Sundhedsfaren ved asbest

Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, der kan spaltes i fibre.

Ved arbejde med asbest og asbestholdigt materiale kan der opstå støv. Støvet indeholder fibre i form af meget tynde nåle. På grund af asbestens struktur kan fibrene spaltes på langs og blive meget tyndere end 3 mikrometer (1 mikrometer er 1/1000 millimeter). Når diameteren er under 3 mikrometer, kan fibrene trænge helt ud i de allermindste forgreninger i lungerne. Fibrene bliver “respirable”. Dette støv er så fint, at det ikke kan ses med det blotte øje.

Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:
  • Asbestose, som er en kronisk lungesygdom. Symptomerne er åndenød, som forværres ved anstrengelser. Sygdommen kan forværres, selv om udsættelsen for asbestfibre stoppes. Sygdommen viser sig typisk 10-20 år efter udsættelsen for asbest.
  • Lungekræft, som typisk optræder 10-30 år efter udsættelse for asbest.
  • Lungehindekræft, som typisk opstår 15-50 år efter udsættelse for asbest.
  • Fortykkelse af lungehinden (pleura plaqes). Sådanne fortykkelser kan også opstå af anden årsag og giver oftest ingen symptomer.

I sjældnere tilfælde kan der opstå kræftsygdomme i mave og tarm, hvis man har været udsat for asbest.

Asbest og tobaksrygning forstærker hinandens virkninger kraftigt og øger risikoen for lungekræft.

1.2. Hvor forekommer asbest?

Da asbest ikke kan brænde og tåler temperaturer op til 900 °C, har det været brugt til armering, isolering og brandsikring, og det har været brugt i en lang række bygningsmaterialer op til midten af 1980’erne. Asbest kan findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige produkter som asbestholdige ventilationskanaler, asbestcementholdige rør til vandforsyning, fugemasser og pudsmaterialer.

Asbest har været brugt til isolering af rør, beholdere, kedler, ventilationskanaler, pakninger i kedellåger og flangesamlinger m.m. Isoleringen er ofte udført med kiselgur blandet med asbest, men også isolering med næsten ren asbest kan forekomme.

I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.

I 1980 blev det helt forbudt at bruge asbest bortset fra asbestcementprodukter som fx tagbeklædning, friktionsbelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer.

I 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet. Undtagelse gjaldt herefter kun for asbestcementbølgeplader “B5” og “B9” og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger, lejeforinger og kommutatorer.

Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.

1.3. Forbud

Det er forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale. (7)

Bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., der indeholder asbest eller asbestholdigt materiale, kan fortsat lovligt markedsføres i sin helhed i Danmark, hvis asbesten eller det asbestholdige materiale lovligt har kunnet markedsføres i sin helhed i Danmark frem til 1. januar 2005. Dette gælder, hvis asbesten eller det asbestholdige materiale er lovligt installeret, og bygningen, anlægget, det tekniske hjælpemiddel mv. er taget i brug før 1. januar 2005.

Ved anvendelse forstås håndtering, bearbejdning, transport, installation og opsætning o.l.

1.3.1. Forbud mod genbrug

Genbrug af asbestholdigt materiale er ikke tilladt. Derfor er det fx forbudt at opsætte en nedtagen asbestcementholdig plade.

1.3.2. Forbud mod højtryksspuling

Højtryksspuling, herunder våd sandblæsning af asbestholdige materialer, er forbudt. Dette indebærer, at svampe o.l., fx på tage kan fjernes med en blød børste og en blød vandstråle. 

1.4. Unge

Unge under 18 år må ikke beskæftiges med arbejde, hvor de kan udsættes for asbest.

1.5. Hvad er tilladt?

Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler, tog, samt skibe under værftsarbejde, hvor der er anvendt asbestholdigt materiale, og rengøringsarbejde i forbindelse hermed, er tilladt.

Ved nedrivning forstås fuldstændig fjernelse af asbestholdigt materiale inden for et afgrænset område.

Ved reparation forstås indkapsling og forsegling af asbestholdigt materiale, som er i hel stand. (Det kan med fordel overvejes i stedet at fjerne asbesten helt).

Ved vedligeholdelse forstås udspartling eller forsegling af små områder med små huller, fx fra opslag, udsmykning og armaturer, forsegling af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader, samt inddækning af asbestholdige tagplader efter metoderne i bilag 2.

Malearbejde er ikke omfattet af reglerne om asbest, medmindre der under arbejdet opstår asbeststøv, fx hvis der slibes.

2.1. Registrering af asbestforekomst

Der er i en årrække tidligere blevet brugt asbest eller asbestholdige materialer til isolering og i beklædningsplader mv. Enhver, der fx skal udføre et nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde, skal fastslå, hvilke materialer der eventuelt kan indeholde asbest, inden arbejdet bliver påbegyndt. Oplysningerne kan fx indhentes hos ejerne.

Se også afsnit 2.2. om rådgivende, projekterende og bygherrers pligter.

En arbejdsgiver, der ejer eller bruger en bygning til erhvervsmæssigt arbejde, herunder offentlig virksomhed, skal registrere asbestholdige materialer, som er beskadigede, eller som i øvrigt indebærer risiko for udsættelse for asbest. Arbejdsgiveren skal på baggrund af registreringen iværksætte den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse af asbestholdige materialer.

I bygninger opført før 1990 skal arbejdsgiveren registrere, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt materiale, inden reparation, vedligeholdelse, installation e.l. bliver påbegyndt. Registreringen skal vedrøre de dele af arbejdspladsen, hvor arbejdet skal gennemføres.

Da registreringen ikke gælder asbestholdigt materiale, der er anvendt udvendigt, og reglerne ikke gælder for ikke-erhvervsmæssigt byggeri, kan den arbejdsgiver, der skal foretage nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde, ikke gå ud fra, at der foreligger oplysninger om alt asbestholdigt materiale i bygningen.

Det anbefales derfor at foretage nærmere undersøgelser om eventuel asbestforekomst, før arbejdet påbegyndes. I tvivlstilfælde kan materiale sendes til analyse for asbestindhold.

Bølgeasbestcementplader er forsynet med et nummersystem, som gør det muligt at afgøre, om en plade indeholder asbest.

Er der den mindste mistanke om, at der er asbest i et materiale eller i en bygning, skal asbestreglerne følges. 

2.2. Pligter for rådgivende, projekterende og bygherrer

Der gælder særlige regler om rådgivers og projekterendes pligt og ansvar i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, hvor de skal rådgive deres klienter om, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden projektering og byggeproces bliver sat i gang. Det gælder bl.a. i forhold til asbest og asbestholdige materialer, når bygninger, konstruktioner o.l., der er opført før 1990, skal renoveres, ombygges eller nedrives.

Når virksomheder skal udarbejde projektmateriale, der udgør grundlaget for ovenævnte byggeprocesser, skal de sikre sig, at asbestreglerne kan overholdes af de udførende virksomheder i forbindelse med, at projektet bliver gennemført.

Hvis asbesten ikke bliver fjernet fuldstændigt, skal den resterende og eventuelt indkapslede asbest registreres i den journal, som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator skal udarbejde, så der ved fremtidigt arbejde i bygningen sikres mod utilsigtet spredning af asbest. Dette kan bl.a. være ved reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

Kravene til bygherrerne er uddybet i Arbejdstilsynets vejledninger om bygherrens ansvar og om plan for sikkerhed og sundhed (1, 2). 

2.3. Arbejdspladsvurdering

For hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) udbygges med en kemisk APV (3). Den skal tage udgangspunkt i reglerne i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (4).

Dette gælder for nedrivning, reparation og indkapsling af asbest og asbestholdige materialer, og hvor der i øvrigt er risiko for udsættelse for asbest.

Den kemiske APV skal tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for asbeststøv, og den skal beskrive de foranstaltninger, der skal foretages for at overholde de særlige asbestregler.

Den kemiske APV er grundlaget for arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ved nedrivningsarbejde, se afsnit 2.4., kan resultatet af vurderingen fremgå ved, at der henvises til den udarbejdede arbejdsplan. Det er således ikke et krav, at de samme oplysninger gengives både i arbejdsplanen og i den kemiske APV.

I vurderingen skal indgå følgende:
  • Asbestens og andre farlige stoffer og materialers farlige egenskaber
  • Eksponeringsgrad, -type og -varighed
  • Alle eksponeringsveje, fx optagelse i eller gennem huden
  • Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer og mængden, der forefindes
  • Virkningen af forebyggende foranstaltninger
  • Eventuelle erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
  • Relevante grænseværdier.

Hvis der arbejdes med identiske arbejdsprocesser, behøver man kun lave én kemisk APV, selv om der fx arbejdes i fem forskellige lokaler.

Vurderingen skal revideres, når der opstår tvivl om, hvorvidt den er korrekt, og når der er en ændring af arbejdsforholdene. (5) 

2.4. Arbejdsplan ved nedrivningsarbejde

Der skal udarbejdes en arbejdsplan om brug af nødvendige støvsvage arbejdsmetoder, ventilation, personlige værnemidler og bortskaffelse af affald, se afsnit 7.2. På denne måde kan der sikres en god arbejdsgang ved nedrivningsarbejde, ved oprydning i forbindelse med brand eller ved arbejde med at fjerne asbestholdige materialer fra bygninger, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde.

Arbejdsplanen skal fortælle, hvordan asbest og asbestholdigt materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal asbestholdigt materiale fjernes inden nedrivningen.

Arbejdsplanen skal også omfatte rengøringsarbejde i forbindelse med nedrivningsarbejde.

Derudover skal arbejdsplanen angive, hvordan det sikres, at der ikke er risici for udsættelse for asbest på arbejdspladsen, når nedrivningsarbejdet eller arbejdet med at fjerne asbesten er slut. 

2.5. Information og instruktion

De ansatte skal ved enhver form for arbejde med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer have en grundig information om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med arbejdet, og som øges ved rygning. De ansatte skal instrueres i nødvendigheden af at undlade at ryge.

Før arbejdet skal de ansatte instrueres omhyggeligt i, hvordan arbejdet kan udføres på en farefri måde, herunder informeres om, hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler der skal bruges, og om reglerne for bortskaffelse af asbestaffald.

Ved nedrivningsarbejde skal der ud fra arbejdsplanen instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er vigtigt, at instruktionen også omfatter rengøringsarbejde.

De ansatte skal underrettes, hvis der opstår unormale driftsforhold eller uheld, som øger risikoen for, at de ansatte bliver udsat for asbeststøv.

Så længe der er en øget risiko, må kun de personer, der er nødvendige for at genoprette forholdene, være til stede på arbejdsstedet. Risikoen skal begrænses til det mest nødvendige, og der skal fastsættes tidsbegrænsninger for den enkelte ansatte, mens forholdene genoprettes.

2.6. Anmeldelse

2.6.1. Anmeldelse til Arbejdstilsynet
Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner mv. skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes.

Hvis man vurderer, at det ikke kun indebærer kortvarige og lave udsættelse for asbest, skal andet arbejde både indvendigt og udvendigt også anmeldes til Arbejdstilsynet. Det gælder, hvis personer under arbejdet er udsat for eller formodes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer.

Eksempler:

  • Oprydning efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er større mængder af knuste asbestholdige tag- og vægplader
  • Nedtagning af større mængder af plane cementtagplader (skiferplader), der indeholder asbest.

Anmeldelsen skal ske i elektronisk form eller på papir. Anmeldelsen skal underskrives af virksomheden og arbejdsmiljøorganisationen. Hvis der ikke skal oprettes en arbejdsmiljøorganisation i virksomheden, skal anmeldelsen underskrives af en anden repræsentant for de ansatte som dokumentation for, at de ansatte har været inddraget i planlægningen af arbejdet.

Anmeldeskema er gengivet i bilag 1.

Anmeldelse indsendes i god tid, og mindst 8 dage inden arbejdet påbegyndes. Ved arbejde, hvor der pludselig opdages asbest, skal anmeldelse ske hurtigst mulig, inden arbejdet genoptages.

Arbejdsplanen for nedrivning suppleret med oplysninger om antal ansatte og deres uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale kan udgøre anmeldelsen, når arbejdsplanen medunderskrives af arbejdsmiljøorganisationen eller medarbejderrepræsentanten.

Der skal foretages en ny anmeldelse, når ændringer af arbejdsvilkårene kan med-føre væsentlig forøget udsættelse for asbest eller asbestholdige materialer.

2.6.2. Undtagelse fra anmeldelse
Der er ikke krav om at anmelde arbejde med asbest til Arbejdstilsynet, hvis arbejdet kun medfører risiko for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvis udsættelsen er ringe.

Et sådant arbejde er fx:

  • Kortvarige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med asbestcement, fx udspartling eller forsegling af små områder med små huller fra opslag eller udsmykning
  • Arbejde med fjernelse af ubeskadiget asbestcement, uden at materialet ødelægges under nedtagningen, fx nedtagning af hele Asbestcementbølgetagplader eller plane facadeplader af asbestcement og udskiftning af asbestholdige vandrør i jord
  • Arbejde med indkapsling af asbestholdigt materiale, som er i god stand, fx inddækning af asbestholdige tagplader ved metoder angivet i bilag 2
  • Arbejde med indsamling af luftmålinger samt indsamling af prøver for at fastslå, om et materiale indeholder asbest.

3. Uddannelse, oplæring og instruktion

3.1. Uddannelse

Arbejdsgivere skal sikre sig, at de personer, der beskæftiger sig med indvendig nedrivning af asbestholdigt materiale i bygninger, skibe mv., har gennemgået en særlig asbestuddannelse og har et uddannelsesbevis. Kravet om en asbestuddannelse gælder også arbejdsgiveren selv og selvstændige, der ikke beskæftiger ansatte. Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvilke kvalifikationer man skal have for at få et uddannelsesbevis.

3.2. Oplærings- og instruktionsforløb

Ud over den instruktion, som arbejdsgiveren skal give efter reglerne om arbejdets udførelse, skal arbejdsgiveren sørge for, at der gives oplysninger om:

  • Den potentielle sundhedsrisiko ved udsættelse for asbest, herunder om en øget kræftrisiko ved kombineret tobaksrygning og eksponering for asbest
  • De foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge udsættelse
  • De foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til personlig hygiejne
  • De foranstaltninger, der skal træffes med hensyn til rengøring
  • Anvendelse af beskyttelsesudstyr og beskyttende arbejdstøj
  • De foranstaltninger, som ansatte og redningsmandskabet skal træffe i tilfælde af uheld og til at forebygge uheld.

Der er krav om oplæring og instruktion af personer, som bliver eller kan blive udsat for asbeststøv enten ved udendørs arbejde eller ved andet arbejde, der ikke er indvendig nedrivning af asbestholdige materialer. De skal gennemgå et oplærings- og instruktionsforløb om forebyggelse og sikkerhed, medmindre de har gennemgået den særlige uddannelse, godkendt af Arbejdstilsynet.

Der skal være et særligt oplærings- og instruktionsforløb i forbindelse med bl.a. følgende arbejde:

  • Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale, som ikke er i god stand
  • Arbejde med demontering af vandrør af asbestcement i jord, hvor en væsentlig del af materialet er knust
  • Nedtagning af plane cementtagplader (skiferplader), der indeholder asbest
  • Oprydning efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er større mængder af knust asbestholdigt materiale
  • Hovedrengøring i forbindelse med nedrivningsarbejde
  • Udvendig nedrivning af bygning under inddækning/totalinddækning.

Den almindelige instruktion er tilstrækkelig ved arbejde, der er nævnt i afsnit 2.6.2.

Et oplærings- og instruktionsforløb skal indeholde oplysninger om:

  1. Asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra asbest
  2. Materialer, der kan formodes at indeholde asbest
  3. Aktiviteter, der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for at formindske udsættelsen
  4. Sikre arbejdsmetoder og personlige værnemidler
  5. Formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse
  6. Nødforanstaltninger
  7. Rengøringsprocedurer
    8. Bortskaffelse af affald
  8. Helbredskontrol.

3.3. Krav til virksomheden

En virksomhed, der skal udføre nedrivning eller fjernelse af asbest, skal over for Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig arbejdet.

Dette kan gøres ved at dokumentere

  • Enten, at de ansatte har gennemgået uddannelsen nævnt i afsnit 3.1. i indvendig nedrivning, hvor asbest har været anvendt som isolering,
  • eller ved, at virksomheden kan dokumentere oplærings- og instruktionsforløbet nævnt i afsnit 3.2. ved en skriftlig redegørelse for, hvordan oplæring og instruktion er foregået, sammen med en kortfattet beskrivelse af, hvad der er instrueret i under de enkelte overskrifter i punkterne 1 til 9 i afsnit 3.2. Arbejdsplanen for nedrivning kan udgøre en del af en sådan dokumentation.

Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysning om

  • hvem der har gennemgået oplærings- og instruktionsforløbet
  • hvornår det har fundet sted
  • hvem der har instrueret.

Det anbefales ved større arbejder, at den, der instruerer, har gennemgået den lovpligtige uddannelse.

4. Foranstaltninger

4.1. Begrænsning af udsættelse

Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for støv fra asbest og asbestholdige materialer. Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for støv, skal begrænses mest muligt.

Man skal benytte arbejdsmetoder og værktøj, der giver mindst mulig støvudvikling. Derfor skal plader, ventilationskanaler, rørsystemer mv. nedtages så vidt muligt i hel tilstand. Våd sandblæsning er forbudt, jf. afsnit 1.3.2.

Rengøring af asbestcementplader for svampe o.l. kan ske ved hjælp af en blød børste (karskrubbe, gulvskrubbe eller kost, men ikke metal- eller stålbørster) og spuling med blød vandstråle.

Løse asbestholdige materialer bør så vidt muligt suges væk.

Asbestholdigt materiale, der nedrives, kan med fordel befugtes for at modvirke støvdannelse.

Ved demontering af asbestholdigt materiale må materialet ikke falde ned på underlaget eller på anden måde spredes, men skal opsamles umiddelbart i forbindelse med demonteringen. Støvende materialer skal opsamles i lukket, tæt og holdbar emballage.

Hvis der ikke kan vælges arbejdsmetoder, der hindrer, at der opstår asbestholdigt støv, skal støvet søges fjernet ved udviklingsstedet. Dette kan ske ved hensigtsmæssig og effektiv ventilation.

Det anbefales, at eksisterende ventilationsanlæg standses, og åbninger dækkes under arbejdet, indtil rengøring har fundet sted.

Hvis det benyttede mekanisk drevne værktøj giver anledning til støvudvikling, skal det være forsynet med effektiv udsugning.

Ventilation og udsugning skal have afkast til det fri, og afkastningsluften skal filtreres gennem et filter, beregnet til at tilbageholde asbeststøv. Recirkulation af udsuget luft er ikke tilladt.

4.2. Skiltning

Arbejdsstedet skal afgrænses og skiltes forsvarligt undtagen ved vedligeholdelse af mindre omfang. Skilte skal udformes som gul trekant med udråbstegn og underskilt med teksten: “PAS PÅ. ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende.”

4.3. Afskærmning af arbejdssted

Ved nedrivningsarbejder, hvor der er risiko for, at asbeststøv kan udvikles i væsentligt omfang, skal arbejdssteder afskærmes fra omgivelserne med et telt eller lignende inddækning, der er indrettet, så støvet ikke spredes til omgivelserne. Ventilation af teltet skal ske på en sådan måde, at et undertryk hindrer spredning af støv. Adgangen til det afgrænsede sted skal af hensyn til den nødvendige ventilation ske gennem luftsluse. Ved valg af udblæsningssted til det fri skal der tages miljømæssige hensyn, og afkastningsluften skal filtreres gennem et filter, beregnet til at tilbageholde asbeststøv.

Inddækningen må først fjernes, når hovedrengøringen har fundet sted.

4.4. Forbud mod tobaksrygning mv.

Hvor der er risiko for forurening fra asbeststøv, må man ikke ryge, spise eller drikke, ligesom der ikke må opbevares tobak, mad og drikkevarer. Dette gælder både for udendørs og indendørs arbejde.

5. Personlige værnemidler

Alle skal bruge personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning og åndedrætsværn, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv.

Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. De må ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale foregår. Før personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv. Støvafvisende arbejdstøj kan fx rengøres ved støvsugning i luftslusen. Der bør bruges filtermaske minimum klasse P2, når tøjet tages af.

Efter brugen skal personlige værnemidler kontrolleres og rengøres og anbringes på et nærmere angivet sted. Rengøringen skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.

Kasserede værnemidler skal samles i støvtæt emballage og bortskaffes som asbestholdigt affald.
Når brugen af personlige værnemidler medfører fysiske eller psykiske belastninger, skal arbejdstiden nedsættes. Særligt belastende arbejde er fx kravlende eller krybende arbejde i ingeniørgange o.l. og arbejde ved høje temperaturer.

5.1. Åndedrætsværn

Ved arbejde med asbest skal ansatte have udleveret et egnet filtrerende åndedrætsværn (støvmaske), uanset om luftforureningen er søgt fjernet.

Åndedrætsværn skal benyttes, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Fx skal der altid benyttes egnet åndedrætsværn, hvis etablering af effektiv udsugning ikke er praktisk gennemførlig.

Åndedrætsværn skal som minimum være egnet filtermaske klasse P2. Åndedrætsværnet skal være luftforsynet ved arbejder, hvor der udvikles meget støv, eller når en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn. Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte person ikke overstige 6 timer pr. dag.

Ved nedrivningsarbejde skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes til 4 timer. Der skal holdes passende hvilepause senest efter 2 timers uafbrudt arbejde. Den nødvendige daglige oprydning og rengøring i området med nedrivning af asbest indgår som en del af de 4 timers arbejde med åndedrætsværn.

Forekommer der arbejde af forskellig art, kan filtrerende og luftforsynet åndedrætsværn benyttes inden for samme arbejdsdag. Den tid, den ansatte må arbejde med åndedrætsværnene, nedsættes da forholdsmæssigt. Fx hvis en ansat foretager nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale og bruger luftforsynet åndedrætsværn i 2 timer, er der brugt 50 pct. af den tilladte arbejdstid hertil. I den resterende del af arbejdsdagen må der fx arbejdes med luftforsynet åndedrætsværn (uden nedrivningsarbejde) i 3 timer eller fx 1 1/2 time med filtrerende åndedrætsværn.

Et filtrerende åndedrætsværn kan være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det nemmere at trække vejret end med filtrerende åndedrætsværn uden turboenhed. Hvis et filtrerende åndedrætsværn yder tilstrækkelig beskyttelse, kan det benyttes i op til 6 timer på en arbejdsdag.

Et filtrerende åndedrætsværn med turboenhed må kun bruges i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn kan bruges. Ved arbejder, hvor der udvikles meget støv, fx nedrivningsarbejde, skal der benyttes et luftforsynet åndedrætsværn. (6)

5.2. Støvafvisende arbejdstøj

Hvor der ifølge arbejdspladsvurderingen er risiko for udsættelse for asbeststøv, skal der benyttes personlige værnemidler i form af hovedbeklædning og støvafvisende arbejdstøj. Arbejdstøjet skal bestå af en dragt, der er tætsluttende ved hals og håndled, og den skal være fremstillet af materiale, der afviser støv.

Det støvafvisende arbejdstøj skal skiftes hyppigt. Det støvafvisende arbejdstøj skal efter endt brug samles i støvtæt emballage, der er tydeligt mærket med, at indholdet kan afgive asbestholdigt støv, og arbejdstøjet vaskes adskilt fra andet tøj og på arbejdsgiverens regning.

Hvis der bruges éngangstøj, skal det efter brug fjernes som asbestholdigt affald.

6. Velfærdsforanstaltninger

Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale, fx ved nedrivningsarbejde indendørs, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet indrettes to omklædningsrum, et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med bruser. Omklædningsrummene skal være placeret, så færdsel mellem dem kun kan ske gennem baderummet.

Ved ikke-støvende nedrivningsarbejde med asbest eller asbestholdigt materiale og ved reparationsarbejde skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet være adgang til lokaler til opbevaring af personlige værnemidler adskilt fra dagligtøj samt håndvask med varmt og koldt vand. Der skal også være adgang til bruserum med varmt og koldt vand.

Der skal ved alle typer af asbestarbejde være adgang til spiserum, der ikke må bruges til arbejdsmæssige formål.

7. Rengøring og affaldshåndtering

7.1. Rengøring

Det er vigtigt at gøre effektivt rent på arbejdsstedet. Det støvende asbestaffald skal straks opsamles og fjernes i lukket, tæt og holdbar emballage. Tørfejning må ikke finde sted. I stedet kan man støvsuge eller foretage våd rengøring.

For at mindske spredning af asbeststøv anbefales det, at rengøringen udføres af de samme personer, som har udført arbejdet.

Der skal om nødvendigt bruges åndedrætsværn, fx filtermaske klasse P2, ved rengøring af værktøj og ved tømning af støvsuger og filterposer fra udsugningsanlæg.

En detaljeret beskrivelse af rengøringsmetoden er gengivet i bilag 3.

7.2. Affald

Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, filtre o.l. skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.

Asbestholdigt affald, der kan støve, som fx bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.

Ikke-støvende asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet (fx asbestcementplader), skal ikke emballeres specielt.

Bortskaffelse skal ske efter Miljøministeriets regler.

8. Helbredsundersøgelser og registrering

8.1. Helbredsundersøgelser

Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de begynder arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år.

Der er ingen pligt for den ansatte til at lade sig helbredsundersøge, men hvis fx en person har lungesymptomer, har det betydning at få undersøgt årsagen, herunder at få vurderet, om symptomerne har sammenhæng med arbejdet.

Arbejdsgiveren skal betale alle udgifter ved helbredsundersøgelsen, der skal foregå uden tab for den ansatte og normalt i arbejdstiden.

Lægen skal sende resultaterne af undersøgelsen til Arbejdstilsynet og orientere den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Lægen skal opbevare resultatet i mindst 40 år.

Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.

8.2. Registrering i protokol

Arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den udsættelse for asbest, som er forbundet hermed. Arbejdstilsynet og den læge, der foretager helbredsundersøgelsen, har adgang til protokollen.

Protokollen skal for hver ansat indeholde oplysning om:

  • Navn og cpr-nummer
  • Hvornår vedkommende er ansat og eventuelt fratrådt
  • Hvor i virksomheden den ansatte arbejder
  • Hvad arbejdet består i (fx nedrivningsarbejde)
  • Den dermed forbundne risiko for asbestudsættelse angivet med resultatet af asbeststøvmålingerne, hvis sådanne foretages. Hvis der ikke er foretaget målinger, fx ved nedrivningsarbejde, angives et skøn over udsættelsen
  • Brugen af personlige værnemidler.

Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestudsættelsen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Arbejdstilsynet.

De ansatte og deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger.

Den ansatte har adgang til de oplysninger, der er indført i protokollen om den pågældende.

Ved arbejde, der indebærer hyppige jobskift, fx på byggepladser, kan det anbefales, at den ansatte ved det enkelte arbejdes ophør får denne protokoludskrift udleveret. På den måde har den ansatte en oversigt over asbestarbejdets omfang mv., selv om arbejdet involverer flere arbejdsgivere.

8.3. Undtagelse fra krav om helbredsundersøgelse og registrering

Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvor udsættelsen vurderes at være ringe, er der ikke krav om helbredsundersøgelse og registrering. Se eksempler i afsnit 2.6.2.

9. Asbeststøvmålinger

Grænseværdien for asbestfibre er 0,1 fiber/cm3.

Er der ikke tvivl om, at grænseværdien overskrides, fx ved indendørs nedrivningsarbejde, er målinger unødvendige.

Grænseværdien overholdes normalt ved:

  • Kortvarige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med asbestcement, fx udspartling eller forsegling af små områder med små huller fra opslag eller udsmykning
  • Arbejde med fjernelse af ubeskadiget asbestcement, uden at materialet ødelægges under nedtagningen, fx nedtagning af hele asbestcementbølgetagplader eller plane facadeplader af asbestcement og udskiftning af asbestholdige vandrør i jord
  • Arbejde med indkapsling af asbestholdigt materiale, som er i god stand, fx inddækning af asbestholdige tagplader ved metoder angivet i bilag 2
  • Arbejde med indsamling af luftmålinger samt indsamling af prøver for at fastslå, om et materiale indeholder asbest.

Ved tvivl om, hvorvidt grænseværdien er overholdt, foretages asbeststøvmålinger. Prøveudtagningen skal foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium.

Målingerne skal tilrettelægges efter høring af arbejdsmiljøorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, efter høring af en anden repræsentant for de ansatte, der også skal have kopi af prøveresultaterne.

Målinger kan foretages til kontrol af opnået rengøringsstandard.

Eksempler på typiske måleresultater ved visse typer asbestarbejde er vist i bilag 5.

Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om:

  1. Bygherrens ansvar - hvem, hvor, hvornår 
    Bygherrens ansvar ved store byggeprojekter 
    Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter 
    Bygherrens ansvar ved små byggeprojekter
  2. Plan for sikkerhed og sundhed 
  3. Arbejdspladsvurdering 
  4. Kræftrisikable stoffer og materialer 
  5. Arbejde med stoffer og materialer 
  6. Åndedrætsværn 

Læs også:

(7) ECHA's hjemmeside om REACH-forordningen 

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.:

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk.