Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Arbejde med stoffer og materialer

At-vejledning C.1.3-1
Januar 2003 - Opdateret oktober 2016

Erstatter At-meddelelse nr. 3.02.5 af april 1989 og At-meddelelse nr. 3.02.1 af oktober 1999

Indledning

Denne At-vejledning oplyser om:

  • Arbejdsmiljølovgivningens generelle regler om stoffer og materialer
  • Arbejdsmiljølovgivningens særlige regler om farlige stoffer og materialer
  • Vejledende retningslinjer for, hvordan man kan forebygge eller begrænse risikoen for at blive udsat for farlige stoffer og materialer

Vejledningen handler om:

  • Ethvert arbejde med stoffer og materialer, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering
  • Enhver risiko for udsættelse på arbejdspladsen for stoffer og materialer
  • Andet arbejde, som kan indebære en fare for sikkerhed og sundhed på grund af sin art eller de forhold, hvorunder det foregår.

For arbejde med visse stoffer og materialer gælder særlige bestemmelser, som ikke er omtalt i denne At-vejledning. Det gælder fx arbejde med asbest (1), epoxy og isocyanater (2), bly (3), arbejde med træsorten Pao Ferro/Santos Palisander, asfaltmaterialer (4) og kræftrisikable stoffer og materialer (5).

EU har i CLP-forordningen (17) fastsat regler for klassificering, mærkning, emballering og opbevaring af farlige stoffer og materialer. Desuden er der i REACH-forordningen (18) fastsat en række begrænsninger for anvendelse af farlige stoffer og materialer.

1. Definition af stoffer og materialer

Ved stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser. Eksempler på grundstoffer er brint (H) og ilt (O). Vand (H2O) er et eksempel på en forbindelse af grundstoffer.

Ved materialer eller produkter forstås sammensætninger af to eller flere stoffer. Eksempler på materialer er cement, rengøringsmidler, maling og affald. Ved materialer forstås også biologiske materialer, fx mikroorganismer.

Stoffer og materialer kan være faste, flydende eller luftformige. De kan indgå i en fremstillingsproces, i en proces som et hjælpemiddel eller opstå som et biprodukt ved en proces, fx som farlige dampe.

2. Definition af farlige stoffer og materialer

Farlige stoffer og materialer er stoffer og materialer, der kan være farlige for eller forringe sikkerhed eller sundhed, og de omfatter:

  1. Stoffer og materialer, der er klassificerede og mærkede som farlige efter de regler, der er fastsat i CLP-forordningen.
  2. Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat i CLP-forordningen, men som ikke skal klassificeres. Det kan være fx kosmetik, lægemidler og affald.
  3. Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier. (19)
  4. Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover (for gasformige materialer 0,2 pct.) af et stof, der er optaget med en grænseværdi i bekendtgørelse om grænseværdier.
  5. Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af kræftbekendtgørelsen. (20)
  6. Stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om asbest. (21)
  7. Andre stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter REACH-forordningen.
  8. Stoffer og materialer, som kan indebære en risiko på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber, og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, se eksemplerne nedenfor.

Farlige stoffer og materialer, der er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter REACH-forordningen, er:

  • Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farligt i henhold til CLP-forordningen og fx er mærket med sætning H362: ”Kan skade børn, der ammes” eller H205: ”Fare for masseeksplosion ved brand” eller et eller flere af følgende symboler:

  • Et stof, der er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold til kriterierne i REACH-forordningen
  • Et stof, der er opført på REACHs kandidatliste over særligt problematiske stoffer af andre årsager.

Følgende farlige stoffer og materialer, som fx er mærket med sætningen EUH210: ”Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres”, er også omfattet af krav om sikkerhedsdatablade efter REACH-forordningen:

  • Materialer, der indeholder ≥ 1 pct. af et stof, som er farligt for menneskers sundhed eller miljø for ikke-gasformige produkter og ≥ 0,2 pct. for gasformige produkter
  • Materialer, der indeholder mindst ≥ 0,1 pct. af et stof, som
    a) er kræftfremkaldende i kategori 2 eller reproduktionstoksisk i kategori 1A, 1B og 2
    b) er hudsensibiliserende i kategori 1
    c) kan give overfølsomhed ved indånding (luftvejsallergen) i kategori 1
    d) har virkninger på eller via amning
    e) er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT)
    f) er meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB)
    g) af andre grunde er blevet optaget på REACHs kandidatliste over særligt problematiske stoffer.
  • Materialer, der indeholder et stof, for hvilket der findes EU-grænseværdier for udsættelse på arbejdspladsen.

Stoffer og materialer, der er omfattet af punkt 8, kan fx være:

  • Stoffer, der fortrænger ilten fra rummet, så der kan være kvælningsfare
  • Rengøringsmidler, der ikke er omfattet af 1-4, men som på grund af, at de bruges i store mængder med lang tids udsættelse, kan give fx hudproblemer
  • Ikke-farlige materialer, hvor der ved opvarmning kan opstå en risiko
  • Allergene proteinholdige stoffer og materialer
  • Plastvarematerialer (fx plastgranulater), hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig eller luftvejsirriterende røg, damp og støv
  • Affald, der indeholder organiske opløsningsmidler
  • Kosmetik med indhold af sensibiliserende stof
  • Brandrøg
  • Arbejde i jord, der er forurenet med farlige stoffer og materialer.

3. Krav ved arbejde med stoffer og materialer

3.1. Krav til alle typer af stoffer og materialer

For arbejde med alle typer af stoffer og materialer gælder, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger:

  • At unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås
  • At påvirkninger fra stoffer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt
  • At fastsatte grænseværdier skal overholdes
  • At arbejde med epoxy, isocyanater, bly, træsorten Pao Ferro og asfaltmaterialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav i bilag 1-4 i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer og i de relevante At-vejledninger. (3, 2, 4)

Dette gælder for ethvert arbejde med farlige stoffer og materialer. Det vil sige fremstilling, anvendelse, håndtering og for alle led i arbejdsprocessen, herunder klargøring og efterbehandling.

Det gælder også for de arbejdsprocesser, hvor der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer, som fx røg i forbindelse med brandslukning eller udsættelse for farlige stoffer i forbindelse med arbejde i forurenet jord.

Bestemmelserne gælder også for arbejde, der ikke bliver udført for en arbejdsgiver.

3.2. Særlige krav - Udarbejdelse af kemisk APV

Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) (6) skal udbygges med en vurdering af udsættelsen for stofferne og materialerne. Det gælder, når der bliver arbejdet med, eller der er risiko for at blive udsat for farlige stoffer og materialer.

Det drejer sig om følgende:

  • Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
  • Eksponeringsgrad, -type og -varighed
  • Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer
  • Virkningen af forebyggende foranstaltninger
  • Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
  • Arbejdstilsynets grænseværdier og leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Risiko for udsættelse for farlige stoffer eller materialer ved reparationsarbejde eller vedligeholdelse i virksomheden skal desuden medtages i APV.

Risikovurderingen skal foretages, inden en ny aktivitet, der involverer farlige stoffer og materialer, bliver sat i gang.

Risikovurderingen skal revideres, hvis der fx sker væsentlige ændringer i aktiviteterne eller i andre forhold, der har betydning for vurderingen. Andre forhold kan fx være som følge af arbejdsmedicinske undersøgelser, eller at et stof ændrer klassificering. Risikovurderingen skal ligesom den almindelige APV revideres mindst hvert tredje år.

Risikovurderingen er grundlaget for arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Risikovurderingen skal indeholde en liste over alle farlige stoffer og materialer, der forekommer på arbejdspladsen, eller der er risiko for at blive udsat for, med henvisning til relevante sikkerhedsdatablade. De listede stoffer og materialer kan med fordel grupperes efter de arbejdsprocesser, hvor de forekommer, frigøres fra eller dannes i, så listen kan bruges som udgangspunkt, når risikoen ved arbejdet skal vurderes. Hvis der er risiko for at blive udsat for påvirkninger fra flere forskellige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til listen.

Hvis der bliver arbejdet med farlige stoffer og materialer, kan resultatet af den kemiske APV, herunder de foranstaltninger der skal træffes, fremgå ved, at der henvises til oplysningerne i arbejdspladsbrugsanvisningen, jf. afsnit 7.

Risikoen for uheld og for at blive udsat for sundhedsfarlige påvirkninger afhænger af stoffernes og materialernes farlige egenskaber og af, hvordan håndteringen og udsættelsen foregår. Når risikoen ved arbejdet skal vurderes, skal følgende overvejelser indgå:

Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
Oplysninger kan bl.a. findes på fareetiketten og i leverandørens sikkerhedsdatablad.

For stoffer, der dannes eller frigives under en arbejdsproces, kan der bl.a. findes oplysninger i bekendtgørelse om grænseværdier eller i bilag 1 i kræftbekendtgørelsen og på EU’s kemikalieagenturs (ECHA) liste over farlige stoffer, C & L Inventory database på echa.europa.eu.

Der kan være tale om, at stoffet eller materialet er irriterende for huden, at det er brandfarligt, eller der kan være særlige risici, fx farlige reaktioner ved sammenblanding med andre stoffer eller materialer eller ved opvarmning.

Stoffernes og materialernes form, dvs. om det er væske, gas, granulat eller pulver, kan have indflydelse på, hvilke farer der er forbundet med arbejdet. Væskens flygtighed, det vil sige, hvor let den fordamper, kan også have betydning.

Eksponeringsgrad, -type og -varighed
Påvirkningerne (eksponeringsgraden) vurderes ud fra oplysninger om:

  • Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
  • Hvordan håndteringen foregår, og hvordan påvirkninger er forebygget
  • Hvilke typer påvirkninger der er tale om, fx indånding af dampe, hudkontakt osv.
  • varigheden af påvirkningerne.

Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer
Udsættelse for stoffer og materialer kan forekomme ved kontakt med hud eller øjne, indånding eller indtagelse. Håndteringsmåden har betydning for, hvilken form for udsættelse der er risiko for.

Der kan være forhold i håndteringen, der udgør en særlig risiko, som udladning af statisk elektricitet, gnister fra udstyr/apparatur (7, 8), kraftig opvarmning eller farlig sammenblanding med andre stoffer og materialer.

Det kan også have betydning, om fx en væske bruges koncentreret eller fortyndet, ligesom tryk og temperatur samt mængderne, der bruges eller frigøres, kan have betydning.

Også forberedelser til selve arbejdet, fx blanding af maling eller rengøring af materiel, som har været i kontakt med farlige stoffer og materialer, har betydning for den samlede påvirkning.

Der kan også være risiko for udsættelse efter arbejdets afslutning, fx hvis der i forbindelse med udhærdning af et materiale sker en afdampning af farlige gasser.

Virkningen af forebyggende foranstaltninger
Risikoen ved arbejdet afhænger af, hvordan påvirkninger fra stoffer og materialer er forebygget, og hvor effektiv beskyttelsen er. Derfor skal der foretages en vurdering heraf. Risikovurderingen kan fx tage udgangspunkt i stoffets farlige egenskaber, og i, om de enkelte farer er effektivt forebygget. Ved en let fordampelig væske, som er farlig at indånde, er det relevant at vurdere, om dampene fjernes effektivt, fx ved procesudsugning. Ved stoffer, der er farlige, når de kommer i kontakt med huden, er det fx nødvendigt at vurdere, om handskerne beskytter effektivt.

Ved brand- og eksplosionsfare vurderes virkningen af metoder som fjernelse af antændelseskilder, nedbringelse af iltkoncentrationen eller andre forsvarlige metoder. Arbejdet skal også udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære (7), og anvendte tekniske hjælpemidler og beskyttelsessystemer skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.

Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
Hvis der foreligger tilgængelige resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser, fx i forbindelse med arbejde med bly og blyforbindelser, skal resultater herfra indgå i risikovurderingen.

Arbejdstilsynets grænseværdilister og leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
Informationer om grænseværdier og oplysninger i leverandørens sikkerhedsdatablad for farlige stoffer og materialer skal inddrages i risikovurderingen, hvor det er relevant.

Arbejdsgiveren skal fra leverandøren, eller andre let tilgængelige kilder, fremskaffe yderligere oplysninger om stofferne og materialerne til brug for risikovurderingen - der kan fx være tale om, at stoffet eller materialet bruges på virksomheden på en særlig måde, som leverandøren ikke har taget højde for i sit sikkerhedsdatablad.

For at sikre, at alle relevante farer vurderes, kan virksomheden udarbejde en procedure for, hvordan risikovurderingen af arbejdet med de enkelte stoffer og materialer eller arbejdsprocesser skal gennemføres. Proceduren kan eventuelt indeholde checklister med de spørgsmål, som det er relevant at overveje.

Der kan i APV'en henvises til, at resultatet af risikovurderingen er indskrevet i relevante afsnit om foranstaltninger i arbejdspladsbrugsanvisningerne. Det er således ikke nødvendigt, at foranstaltningerne er beskrevet to steder.

Hvis det vurderes, at der ved arbejdet sker en sundhedsfarlig udsættelse, som skal undgås, skal problemet indføres i handlingsplanen med løsning og tidsfrist, sammen med virksomhedens almindelige APV.

Det er ikke nødvendigt at gennemføre den særlige risikovurdering, hvis arten og omfanget af påvirkningerne fra stoffer og materialer vurderes at være ubetydelige, og det derfor er unødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger. Det kan fx være tilfældet ved brug af et plastgranulat, der indeholder et farligt stof i bundet form, så stoffet ikke dannes eller frigives under forarbejdningen af plastgranulatet.

Denne risikovurdering skal fremgå med en anmærkning i virksomhedens APV, i et referat af et møde i arbejdsmiljøorganisationen, eller den skal på anden måde kunne dokumenteres.

4. Forebyggelse af udsættelse for farlige stoffer og materialer

Hvis der er påvirkning fra farlige stoffer og materialer, skal virksomheden vurdere, hvordan man kan forhindre, at de ansatte bliver udsat for de farlige stoffer og materialer, eller begrænse påvirkningen mest muligt.

Udsættelse for farlige stoffer og materialer kan undgås eller nedbringes ved at gennemføre følgende foranstaltninger:

1. Fjerne udsættelsen ved at:

  • Fjerne et farligt stof eller materiale
  • Erstatte det med et ufarligt eller mindre farligt (substituere)
  • Bruge et farligt stof eller materiale i en sikrere form, eller
  • Hvis der dannes et farligt stof, ved at ændre processen, så det farlige stof ikke dannes.

2. Begrænse udsættelsen ved at:

  • Ændre indretningen af arbejdsstedet
  • Indkapsle det farlige stof eller hele processen
  • Bruge en egnet og sikker arbejdsmetode
  • Begrænse mængden til et minimum
  • Etablere udsugning, hvis der afgives luftforurening (gasser, dampe, røg eller støv)
  • Begrænse antallet af udsatte og/eller varigheden af udsættelse
  • Bruge passende foranstaltninger til personlig hygiejne
  • Bruge passende foranstaltninger ved rengøring af overflader, eller
  • Sikker håndtering og bortskaffelse af affald.

3. Beskytte mod udsættelsen ved at:

  • Bruge egnede personlige værnemidler.

Ved planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet med de farlige stoffer og materialer skal mulighederne for at imødegå udsættelse søges udnyttet i den nævnte rækkefølge.

4.1. Fjernelse af udsættelsen

4.1.1. Substitution/erstatning af farlige stoffer og materialer
Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. Det skal især ske ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale - eller ved at ændre arbejdsprocessen.

Det skal endvidere sikres, at stofferne og materialerne bruges i en form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet, fx kan man bruge granulat i stedet for et støvende pulver.

Ved enhver erstatning (substitution) skal det sikres, at den samlede risiko ved arbejdets udførelse bliver mindre.

Ved vurderingen af, om et stof er mindre farligt end et andet, kan klassificeringen efter CLP-forordningen være vejledende. Fx må et stof, der irriterer huden, foretrækkes for et stof, der ætser huden. Et akut toksisk stof i kategori 4 må foretrækkes for et akut toksisk stof i kategori 1, 2 eller 3, hvis sundhedsfaren er knyttet til samme påvirkning, fx ved indånding. Sundhedsfaren fremgår af faresætninger (H-sætninger) på etiketten, fx "H332 - farlig ved indånding" eller "H301 - giftig ved indtagelse". Det er normalt lettere at undgå indtagelse end indånding, så det kan være bedst at vælge et stof, der er "giftigt ved indtagelse", frem for et, der er "farligt ved indånding".

Grænseværdier er ikke umiddelbart et udtryk for stoffers farlighed, men kan bruges vejledende ved substitutionsovervejelser, når de sammenholdes med stoffets flygtighed, hudpåvirkning eller andre egenskaber.

Eventuelle kodenumre (MAL-kode) kan også bruges ved substitutionsovervejelser: Et lavere nummer betyder et mindre farligt produkt.

Arbejdsgiveren skal undersøge, om der kan foretages erstatning ved at beskrive, hvilke tekniske krav der skal stilles til det stof eller materiale, som skal erstatte det farlige stof, materiale eller arbejdsproces. Bestemmelsen gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, fx for en selvstændig. Kravene skal være realistiske. Omfanget af denne undersøgelse bør afhænge af det pågældende stof eller materiales egenskaber og anvendelse i virksomheden samt af god praksis i den pågældende branche for brugen af stoffet/materialet.

Ved at tage kontakt til flere leverandører af produkter til den pågældende brug kan det undersøges, hvilke mindre farlige produkter de kan levere, som opfylder kravspecifikationerne. Mindst en af de leverandører, der kontaktes, bør have et bredt produktsortiment inden for det pågældende område.

Der skal foretages substitution, hvis det er teknisk muligt - også selv om påvirkningerne er ubetydelige, og selv om stofferne og materialerne bruges i et lukket system.

Virksomheden skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at der ikke kan foretages substitution. En sådan dokumentation kan være kravspecifikationen og leverandørernes udmelding om, at mindre farlige produkter ikke kan leveres, se ovenfor om kontakt til leverandører. Arbejdstilsynet vil normalt anse kontakt til fx tre-fire relevante leverandører som værende tilstrækkelig udmelding.

Kun hvis påvirkningen er ubetydelig, kan der ved afvejningen af de tekniske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn inddrages økonomiske konsekvenser.

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal inddrages i vurderingen af, om der kan foretages substitution.

4.2. Begrænsning af udsættelsen

Hvis et farligt stof eller materiale ikke kan fjernes eller erstattes med et ufarligt eller mindre farligt, skal udsættelse undgås eller nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyn til den tekniske udvikling.

De foranstaltninger, der etableres for at undgå eller nedbringe en udsættelse for et stof eller materiale, anses normalt for at være teknisk rimelige, når foranstaltningerne svarer til god praksis i branchen eller god praksis ved tilsvarende processer i andre brancher. I vurderingen af, hvad der er teknisk rimeligt, indgår også, om processen er vedvarende eller jævnligt gentages, eller om den kun udføres yderst sjældent eller lejlighedsvis, som fx visse rensnings- og reparationsarbejder eller en prøvefabrikation.

4.2.1. Indkapsling
Ved indkapsling er det bedst, hvis stoffet (materialet) eller processen indkapsles i et lukket system.

Er indkapsling i et lukket system ikke mulig, skal udsættelse hindres eller nedbringes ved hensigtsmæssigt valg af metode og hjælpemidler i forhold til den gennemførte risikovurdering.

4.2.2. Procesventilation
Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning - som så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet - og af en tilførsel af frisk luft af passende temperatur. Den tilførte luft må ikke give anledning til træk.

På faste arbejdssteder er der krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det gælder også, hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening.

Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på arbejdsstedet, skal arbejdsprocessen foregå i et særligt rum, kabine e.l., hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Luft, der suges ud ved procesventilation, må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri. Der er dog undtagelser herfra under nærmere angivne forudsætninger for enkelte arbejdsprocesser, for tiden kun for visse arbejder ved slibning af støbegods samt sandblæsning og bearbejdning af massivt nåletræ. (9)

På bygge- og anlægspladser, hvor der ved arbejdsprocesser udvikles støv eller anden luftforurening, stank mv., skal luftforureningen så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes ved, at der så vidt muligt anvendes procesudsugning. Denne skal være egnet til at fjerne forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Det betyder fx, at på byggepladser, hvor der bores i beton, skal boremaskinen være tilsluttet effektiv procesudsugning. Det kan fx etableres med egnet støvsuger.

4.2.3. Begrænsning af antal ansatte, der udsættes eller varigheden af udsættelse
Hvis det ikke kan lade sig gøre at undgå brugen eller nedbringe udsættelsen for et farligt stof eller materiale, skal antallet af personer, der har risiko for at blive udsatte, og/eller varigheden af udsættelsen nedbringes til et minimum. Det kan bl.a. ske gennem tilrettelæggelse af arbejdet eller indretning af arbejdsstedet ved fx at adskille sådanne processer fra andre processer.

4.2.4. Foranstaltninger til personlig hygiejne
Hvis arbejdet medfører risiko for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal de ansatte benytte håndvask henholdsvis brusebad (10, 11).

Hvis forureningen af huden ikke kan fjernes med almindelig sæbe, skal der også ved håndvasken findes egnede rensemidler til huden.

4.2.5. Foranstaltninger ved rengøring af overflader
Arbejdsstedet skal holdes rent og ryddeligt, så der ikke opstår risiko for sundhedsfarlig påvirkning. Det vil sige, at støv og snavs skal holdes på et passende lavt niveau (12).

Rengøringen skal udføres på en sådan måde, at sundhedsfarlig forurening ikke spredes. Normalt bør man fx støvsuge i stedet for at feje.

Normalt må man aldrig gøre rent ved hjælp af trykluft, fordi det medfører, at forureningen spredes.

4.3. Beskyttelse mod udsættelse

4.3.1. Personlige værnemidler
Der skal bruges egnede personlige værnemidler, når arbejdet ikke kan ske forsvarligt på anden måde. Brugen af personlige værnemidler betragtes som en midlertidig løsning.

Personlige værnemidler kan fx være:

  • Beskyttelseshandsker
  • Forklæde
  • Beskyttelsesdragt
  • Øjenværn (briller eller ansigtsskærm)
  • Åndedrætsværn.

Personlige værnemidler kan i særlige tilfælde benyttes som eneste foranstaltning. Det gælder fx ved visse reparationsarbejder. Personlige værnemidler skal være egnede til den aktuelle opgave, og de skal passe til brugeren. Brugeren af et personligt værnemiddel skal være omhyggeligt instrueret i brugen. (13, 14)

5. Særlige foranstaltninger

5.1. Målinger

Der skal foretages målinger af forekomsten af farlige stoffer og materialer i arbejdsmiljøet, når der er truffet foranstaltninger, men der er tvivl om, hvorvidt foranstaltningerne giver tilstrækkelig forebyggelse og beskyttelse af de ansatte. Sådanne målinger skal foretages regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære risiko for de ansattes udsættelse for farlige stoffer og materialer.

Målingerne skal især foretages, når det skønnes nødvendigt for overholdelse af grænseværdierne. Ved overskridelse af grænseværdierne skal arbejdsgiveren straks træffe de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at afhjælpe situationen.

Resultaterne af målingerne medregnet måleusikkerhed skal inddrages i APV’en. Målingerne kan gennemføres som orienterende målinger. (15)

5.2. Mærkning af beholdere og rør

Beholdere og rør skal være mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

For de farlige stoffer og materialer, hvor der ikke er krav om en sådan mærkning, skal det sikres, at indholdet af beholdere og rør samt eventuelle risici herved kan identificeres.

6. Foranstaltninger i tilfælde af ulykker mv.

Der skal udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der ved arbejdet med farlige stoffer og materialer er en særlig risiko for, at der kan ske sundhedsskadelige udslip, eller der kan opstå fare for brand (8), eksplosion (7), ulykker e.l. I tilfælde af uheld, udslip, ulykker m.m. skal arbejdsgiveren straks sørge for, at de nødvendige forholdsregler iværksættes, så påvirkninger undgås. Det skal sikres, at kun ansatte iført egnede personlige værnemidler, og hvis arbejde er nødvendigt for at genoprette normale forhold, har adgang til de berørte områder.

Sikkerhedsøvelser efter disse planer skal udføres med jævne mellemrum.

Arbejdsgiveren skal udpege de personer, som skal iværksætte planerne for beredskab, evakuering og øvelser i tilfælde af uheld, udslip, ulykker e.l. Personerne skal være grundigt instruerede, udgøre et tilstrækkeligt antal og have adgang til det nødvendige materiel. De skal være informerede om de farer, der kan være forbundet med både normale og unormale driftsforhold ved arbejdet med farlige stoffer og materialer.

6.1. Nødhjælpsudstyr

Der skal være nødhjælpsudstyr til rådighed, hvor der kan opstå behov for det. Fx nødbruser, hvor der er risiko for forbrænding, ætsning eller oversprøjtning med sundhedsfarlige stoffer og materialer, eller øjenskylleudstyr, hvor der er risiko for at få stænk i øjnene. Nødhjælps- og beredskabsudstyret skal jævnligt kontrolleres.

7. Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, når der arbejdes med farlige stoffer eller materialer på en arbejdsplads i virksomheden. Arbejdspladsbrugsanvisning skal omhandle de lokale forhold for brugen af stoffet eller materialet. Arbejdsgiveren skal endvidere udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for nogle isocyanatholdige produkter og asfaltprodukter.

Arbejdspladsbrugsanvisningen kan udarbejdes bl.a. på grundlag af leverandørens sikkerhedsdatablad og eventuelt tekniske datablade. Oplysningerne i arbejdspladsbrugsanvisningen kan gengive resultatet af den særlige APV, hvor der arbejdes med stoffer og materialer, se afsnit 3.2.

De ansatte skal have arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion. (16)

Arbejdspladsbrugsanvisningen kan foreligge elektronisk, hvis de ansattes arbejde normalt indebærer brug af IT. Der skal dog altid findes en lettilgængelig papirudgave af arbejdspladsbrugsanvisningen til brug i tilfælde af systemnedbrud.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til sikkerhedsdatablade fra leverandører, og i givet fald skal arbejdsgiveren anskaffe sikkerhedsdatabladene fra leverandørerne.

8. Arbejdsmedicinske undersøgelser

Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, som er udsat for påvirkninger fra farlige stoffer og materialer, får adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Den ansatte må ikke påføres udgifter i den anledning, og undersøgelsen skal så vidt muligt foregå i arbejdstiden.

8.1 Forudsætninger for arbejdsmedicinske undersøgelser

Der skal være tale om en entydig, kendt og særlig risiko for identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet

  1. Den undersøgelsesmetode, der bruges, må kun indebære ringe risiko for den ansatte
  2. Der foreligger undersøgelsesmetoder til påvisning af sygdom, forstadier af sygdom eller biomarkører, der kan forudsige øget risiko for sygdom.

8.2. Hvornår er arbejdsmedicinske undersøgelser relevante?

Arbejdsmedicinske undersøgelser kan være relevante for nogle arbejdsforhold, men behovet er begrænset og vil overvejende have karakter af måling af biomarkører, fx koncentrationen af bly i blodet. Egentlige helbredsundersøgelser kan under særlige forhold være relevante.

Arbejdsmedicinske undersøgelser kan være relevante ved arbejdsprocesser, hvor det er vanskeligt at opdage eller bestemme den enkelte persons sygdomsrisiko gennem sædvanlige arbejdshygiejniske målinger. Det kan fx være, fordi der arbejdes uregelmæssigt, påvirkningen er ujævn over arbejdsdagen, der forekommer arbejdsprocesser med meget kort afstand mellem forureningskilden og indåndingszonen, eller fordi stofferne har flere optagelsesveje til kroppen end lungerne.

9. Transport og opbevaring

Transport og opbevaring af farlige stoffer og materialer på virksomheden skal foregå, så der ikke sker udslip eller spild til omgivelserne. Transport bør - så vidt det er muligt - foregå i lukkede systemer eller i lukkede beholdere, som er egnede til formålet.

Opbevaring af farlige stoffer og materialer skal foregå i egnede emballager/beholdere på et sted, som er indrettet til formålet.

Det skal sikres, at der ikke kan ske sammenblanding med andre stoffer og materialer, som kan medføre farlige reaktioner. Leverandøren skal oplyse om, hvordan opbevaring kan foregå forsvarligt.

Det kan være nødvendigt at indrette opbevaringsstedet med mekanisk ventilation, eventuelt som rumventilation.

Opbevaringsstedet skal forsynes med passende skiltning i overensstemmelse med bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning , og for så vidt angår meget giftige og giftige stoffer og materialer m.m. skal de opbevares i giftrum eller giftskab. Giftrum eller giftskab skal være skiltet efter Miljø- og Fødevareministeriets regler.

På bygge- og anlægspladser skal giftige, ætsende og eksplosive samt en række kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og brandfarlige stoffer og materialer opbevares på et egnet og aflåst sted.

Beredskabsmyndighederne har regler for opbevaring af brand- og eksplosionsfarlige stoffer og materialer.

10. Apparatur og udstyr

Produktionsudstyr, herunder rør, beholdere, pakninger o.l., skal være udført i egnet materiale, der kan modstå påvirkninger fra de stoffer og materialer, som udstyret kommer i berøring med. Udstyret bør udformes, så det let og farefrit kan betjenes, vedligeholdes og rengøres.

Ved placering af produktionsanlæg, -udstyr, beholdere o.l., der indeholder stoffer og materialer, skal det sikres, at der ikke er fare for påkørsel m.m.

Hvor det er nødvendigt, skal der træffes foranstaltninger mod statisk elektricitet, fx ved jording af produktionsudstyr, rørføringer, beholdere mv.

Tekniske hjælpemidler, elektriske installationer mv., der anvendes i korrosive miljøer, fx hvor der er ætsende dampe, er særligt udsat for at nedbrydes og skal derfor jævnligt kontrolleres og vedligeholdes.

11. Spild og affald

Håndtering og bortskaffelse af spild og affald skal planlægges, så det kan foregå uden risiko for påvirkninger.

For at hindre spredning af forureningen kan væsker opsuges med egnet opsugningsmateriale, fx sand eller særligt bindemiddel, og overføres til egnede beholdere med låg. Brandfarlige væsker må ikke opsuges med brandbart materiale. Det kan være nødvendigt at indrette opbevaringsbeholdere med udsugning.

De ansatte skal være informeret om de farer for sikkerhed og sundhed, der kan være forbundet med håndtering af affaldet, fx eksplosionsfare, brandfare, farlige reaktioner ved sammenblanding med andre stoffer eller fare ved hudkontakt, indånding af dampe, støv osv.

Der skal gives grundig instruktion i, hvordan farerne imødekommes, det vil sige, hvor og hvordan affaldet opbevares forsvarligt, hvad der eventuelt ikke må blandes sammen samt eventuelt behov for ventilation og personlige værnemidler m.m. under håndteringen.

Der er særlige regler for mærkning af affaldsbeholdere, der indeholder uhærdede epoxyharpikser og isocyanater eller stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende. (2, 5)

Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om:

(1) Asbest 
(2) Epoxyharpikser og isocyanater 
(3) Metallisk bly og blyforbindelser 
(4) Arbejde med asfaltmaterialer 
(5) Kræftrisikable stoffer og materialer 
(6) Arbejdspladsvurdering 
(7) Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære
(8) Arbejde med brandfarlige væsker 
(9) Ventilation på faste arbejdssteder 
(10) Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder 
(11) Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder 
(12) Rengøring og vedligeholdelse 
(13) Øjenværn 
(14) Åndedrætsværn
(15) Arbejdshygiejniske målinger
(16) Arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer.

Læs også:

(17) Miljøstyrelsens vejledning om CLP-forordningen 
(18) ECHA's hjemmeside om REACH-forordningen
(19) Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer 
(20) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. 
(21) Bekendtgørelse om asbest

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk