At-vejledning om køleanlæg og varmepumper

4. Opstilling

4.1. Opstilling af køleanlæg

Virksomheden skal opstille køleanlæg, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at passe, reparere og vedligeholde det. Anlægget skal stilles op, så det ikke kan volde personskade. Når virksomheden stiller anlægget op, skal det være opstillet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fx i forhold til udslip af gasser og støjbelastning. Et inspektionsorgan, som skal kontrollere opstillingen, kan rådgive i en konkret situation.

Hvis fordampere eller luftkølere er installeret i nærheden af varmekilder, skal ejer/bruger træffe effektive foranstaltninger til at forhindre, at fordampere eller kølere bliver udsat for voldsom varme, som kan resultere i for højt tryk. Kondensatorer og receivere må ikke være placeret i nærheden af varmekilder.

Der skal også være tilstrækkelig plads til, at anlægget kan betjenes, tilses og justeres på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Virksomheden skal særligt være opmærksom på anlægsdele, der er anbragt på tag e.l. steder, fx kondensatorer, varmevekslere, beholdere og rørbroer. Såfremt disse anlægsdele er anbragt på tag e.l., skal virksomheden vurdere eller lade vurdere de risici, der måtte være ved at betjene og vedligeholde anlægsdele, opstillet i højden, fx foranstaltninger ved fare for nedstyrtning: rækværk når afstanden til kanten er mindre end 2 meter, mærkning af adgangsveje, skiltning mv.

Der findes separat At-vejledning om retningslinjer for trapper, lejdere, gangbroer, platforme og adgangsveje, som virksomheden skal være opmærksom på (7).

Opstillingskontrol af et køleanlæg omfatter ud over opstillingskontrollen af anlægget også kontrol af opstillingsstedet.

Når køleanlæg med 25 kg kølemiddel eller mindre opstilles i en bygning, er der ikke et krav om et separat maskinrum. Køleanlæg med 25 kg kølemiddel eller mindre kan fx opstilles i et teknikrum. I et teknikrum er det tilladt at have andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige.

Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddel opstilles i en bygning, skal kompressor, receiver, olieudskiller o.l. placeres i et eller flere maskinrum. Maskinrum må ikke indeholde faste arbejdspladser. Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige. I maskinrummet må der kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget.

Køleanlæg placeret i det fri
Køleanlæg installeret i det fri skal være placeret, så kølemiddel ikke kan sive ind i bygningen eller på anden måde udgøre fare for mennesker. Hvis køleanlægget er placeret på et tag, må kølemiddel i tilfælde af udslip ikke kunne strømme hen over taget og ind i en friskluftventilation, døråbning e.l. Læskur eller afskærmning til køleanlæg, der er placeret i det fri, skal have naturlig eller mekanisk ventilation. Placeringen skal forebygge, at udslip af kølemiddel sker ind i tilgrænsende bygninger eller udgør anden fare for mennesker.

Det separate maskinrum for et køleanlæg
For køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstillet i bygning er der krav om et separat maskinrum. Maskinrummet skal være konstrueret og indrettet efter god teknisk praksis. Nedenstående retningslinjer er udtryk for teknisk praksis, som virksomheden kan følge for at opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau:

• Kølemiddel, som slipper ud, bør ikke kunne trænge ind i tilstødende rum, trapper, gårde, gangarealer eller afløbssystemer til bygningen, og den gas, der strømmer ud, bør kunne bortventileres uden risiko.
• Kølesystemet bør kunne standses med en fjernbetjent nødafbryder uden for maskinrummet. Nødafbryderen bør være placeret på en hensigtsmæssig måde, fx i nærheden af døren ind til rummet.
• Når der er mekanisk ventilation med egen nødbetjening uden for maskinrummet, må ventilationsafkast ikke udgøre risiko og bør derfor føres ud i det fri.
• Maskinrummet betragtes som et arbejdsrum, hvor autoriseret personale vil opholde sig i perioder i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, kontrolaktiviteter o.l. Et maskinrum som arbejdsrum er omfattet af forbud mod recirkulation.
• De i maskinrummet etablerede alarmer og detektorer bør have et omfang og en beskaffenhed, der sikrer, at risikoen ved eventuelt udslip minimeres. En udløst alarm skal foranledige, at en ansvarlig person omgående iværksætter nødvendige forholdsregler.
• Strømforsyningen til alarmsystemet bør være uafhængig af strømforsyningen til den mekaniske ventilation.
• Alarmsystemet skal advare både hørligt og synligt, hvis den optimale sikkerhed skal være til stede.
• Når der er tale om køleanlæg med ammoniak med fyldning over 3000 kg, kan det være en god idé at oprette en vagtordning til overvågning af anlægget.
• Maskinrummet skal kunne forlades øjeblikkeligt i en nødsituation.
• Der bør være en tilstrækkelig nødbelysning, som er uafhængig af den normale kunstige belysning i rummet.
• Der bør være skilte, der advarer om, at der ikke er adgang for uautoriserede personer, og at rygning, åben ild mv. ikke er tilladt.
• Der bør være tilstrækkeligt med tætte og selvlukkende døre, som åbnes udad indefra.
• Et rum med køleanlæg, som er tæt lukket (forseglet) i forhold til opholdsrum, er omfattet af samme regler, som gælder for maskinrum.

Generelle anbefalinger til ventilation i det separate maskinrum findes i afsnit 4.2 i denne vejledning.

Køleanlæg placeret i et ventileret kabinet
Hvis et køleanlæg er placeret i et ventileret kabinet, dvs. kabinettet er forsynet med ventilationsåbninger beregnet for bortledelse af luften, og producenten anviser tilslutning til en ventilationskanal, skal anvisningen følges.

4.1.1. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning på 25 kg eller mindre

Der er ikke krav om et separat maskinrum for køleanlæg med kølemiddelfyldning på 25 kg eller mindre, virksomheden skal følge de almindelige regler for indretning af arbejdsrum.

4.1.2. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning på mere end 25 kg

Køleanlæg med kølemiddelfyldning på mere end 25 kg, installeret i en bygning, kræver et eller flere separate maskinrum, hvor virksomheden skal opstille kompressor, receiver, olieudskiller o.l.

Det separate maskinrum bør indrettes som et arbejdsrum, hvor arbejdet foregår lejlighedsvist – i overensstemmelse med bygningsreglementet, fx med en fri loftshøjde på 2,5 meter.

Kun autoriseret personale må have adgang til et maskinrum; maskinrummet skal derfor sikres mod uvedkommende, fx ved at dørene er aflåst.

Dørene bør kunne åbnes indefra uden brug af nøgle, for at man hurtigst muligt kan forlade rummet i nødsituation. Dørene bør være selvlukkende.

For at tilgodese kravet om brandsikkerhed og advare om andre farer skal der være advarselsskilte på dørene ind til maskinrummet, som oplyser om kølemidlets art. Det er en god idé, også at oplyse om fyldningsmængden.
Anlægget bør være forsynet med en tydelig og holdbar mærkeplade, der angiver kølemiddel, oplysninger om leverandøren, og anlæggets løbenummer.

I maskinrum med gruppe 1-kølemiddel er det af stor betydning for personsikkerheden, at mindst én dør fører ud til det fri eller til en nødudgang.

Krav til kunstig belysning findes i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. I forbindelse med et maskinrum vil en belysningsstyrke på 200 lux, anses for at være tilstrækkelig. Hvis den konkrete arbejdsopgave kræver bedre lys, anbefales det at have en flytbar arbejdsbelysning til rådighed, således at arbejdet altid foregår fuldt forsvarligt.
Hvis virksomheden udfører de elektriske installationer i overensstemmelse med retningslinjerne angivet nedenfor, anser Arbejdstilsynet installationerne for sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige:

• Strømforsyningen til køleanlægget og andre elektriske installationer, som fx belysning, skal være i overensstemmelse med national lovgivning og relevante standarder.
• Elektricitetsforsyningen til et kølesystem bør kunne afbrydes uafhængigt af elektricitetsforsyningen til andet elektrisk udstyr, fx andre belysningssystemer, ventilationsenheder, alarmer eller andet sikkerhedsudstyr.
• For kølesystemet med ammoniak gælder det, at det elektriske udstyr i rummet ikke behøver at overholde de særlige krav, der gælder for eksplosionsfarlige områder. Kølesystemet med ammoniak er et lukket system og skal derfor ikke zoneklassificeres efter ATEX.

4.2. Ventilation i det separate maskinrum

Dette afsnit gælder for køleanlæg og varmepumpeanlæg, der er taget i brug efter 1. januar 2006 eller ombygget eller væsentligt repareret efter denne dato.

Maskinrummet bør være ventileret på en effektiv måde. Ventilationen skal udføres efter god teknisk praksis.
Retningslinjerne nedenfor beskriver, hvilke problemstillinger, kan være relevante at medtage ved risikovurderingen i forbindelse med udformningen af ventilationen:

• Tilstrækkelig ventilation under normal drift og ved nødsituationer, det vil sige, at ventilationsanlægget skal kunne klare et eventuelt udslip af kølemiddel. Når virksomheden opstiller køleanlæg i et separat maskinrum, bør ventilationen være mekanisk og uafhængig af andre ventilationssystemer. Denne foranstaltning reducerer følgerne af udslip af kølemiddel.
• Udskiftning af luft under normal drift bør som minimum ske fire gange pr. time.
• Ventilationsafkastet skal føres til farefrit sted. Dette betyder som oftest til det fri i sikker afstand fra fx anordninger til indsugning. Vurdering af sikkerhedsafstanden foretages med udgangspunkt i de konkrete, virksomhedsspecifikke forhold. Miljømyndighederne eller andre myndigheder kan have særlige krav til ventilationsafkastet, hvis der anvendes kølemidler af gruppe 1.
• Den mekaniske ventilation bør forsynes med en separat nødbetjeningsenhed, som kan betjenes både inde fra og uden for maskinrummet. Placering af betjeningsknapper tæt på hver indgang er en sikkerhedsmæssigt god placering.
• Ventilationssystemet skal kunne aktiveres af en til det pågældende kølemiddel velegnet detektor. Hvis kølemidlet er fx ammoniak, er det en ammoniakdetektor, der skal aktivere ventilationsanlægget.
• Ventilatorens motor og tilhørende udstyr skal sikres mod eksplosion ved fx at placere motoren uden for det separate maskinrum, og uden for den cirkulerende ventilationsluft, hvis kølemidlet er klassificeret som eksplosionsfarligt.
• Gasovervågningsalarm går i gang, hvis den mekaniske ventilation svigter.

4.3. Gasovervågningsalarmer i maskinrum

Dette afsnit gælder for køleanlæg og varmepumpeanlæg, der er taget i brug efter 1. januar 2006 eller ombygget eller væsentligt repareret efter denne dato.

De etablerede kølemiddeldetektorer i maskinrum skal være egnede til at reagere på det pågældende kølemiddel. Hvis kølemidlet er i gruppe 2, kan en iltmåler være tilstrækkeligt.

Kølemiddeldetektorer skal kunne træde i funktion ved en koncentration, som ikke overstiger de praktiske grænser for kølemiddel i luft, se nedenstående tabel:

Praktiske grænser for andre kølemidler i luft kan findes i standarden DS/EN 378-1 Anneks E.

Hvis der anvendes et brændbart kølemiddel, og virksomheden har etableret gasovervågningsalarmer i maskinrummet, bør kølemiddeldetektorerne træde i funktion på et niveau, der ikke overstiger 25 pct. af den nederste grænse for antændelse af kølemidlet i luft. Hvis grænsen overskrides, bør alarmen aktiveres.

Nødventilation og alarm bør kunne fungere uafhængigt af køleanlægget og dets spændingsforsyning, også ved nødstop, medmindre leverandørbrugsanvisningen angiver andet. Nødstrøm med batteri-backup kan bruges til alarmsystemet. Strømforsyningen til alarmsystemet bør fungere uafhængigt af strømforsyning til den mekaniske ventilation.

Hvis nødventilation og alarm starter automatisk i forbindelse med lav alarm – se nedenfor, anlægget stopper automatisk ved høj alarm – se nedenfor, og anlægget ikke automatisk vil kunne gå i gang efter høj alarm, vil sikkerheden være tilgodeset.

Vejledende grænse for koncentration af kølemiddel i luften, som angiver niveauet for henholdsvis lav og høj alarm for fx ammoniak, er:

Alarmsystemet, der advarer både hørligt og synligt, fx med en kraftig brummelyd på 15 dBA over niveauet for baggrundsstøj og en blinkende lampe – både inden for og uden for maskinrummet på et overvåget sted, giver en fuldt forsvarlig indikation af en aktiveret alarm.

Ved kølesystemer med ammoniak som kølemiddel og fyldninger over 3000 kg, hvor det er tilrådeligt, at virksomheden har etableret en vagtordning, bør specialiseret personale kunne være på stedet senest 60 minutter efter en alarm. Det bør være muligt at informere personalet om, at alarmen er aktiveret ved hjælp af kommunikationsudstyr som mobiltelefon e.l.

Detektorerne bør placeres, hvor kølemiddel fra en lækage vil samles. Der bør være mindst én egnet detektor i hvert maskinrum. Detektoren skal give et elektrisk signal, når koncentrationen af kølemidlet når den forudindstillede værdi, eller når iltkoncentrationen når den forudindstillede værdi. Det elektriske signal skal aktivere afspærringsanordninger, alarmsystem og den mekaniske ventilation.

Det kan være en god ide, at den forudindstillede værdi for kølemiddeldetektoren ikke er højere end halvdelen af den praktiske koncentrationsgrænse. Den forudindstillede værdi for iltmangel-detektoren bør mindst være på 18 pct. iltkoncentration. Der skal tages højde for detektorens følsomhed, herunder for en netspændingstolerance på +/- 10 pct., så man er sikker på, at detektoren reagerer ved den forudindstillede værdi. Producentens anvisninger for montering, vedligeholdelse og kontrol skal følges.

Iltmangelsensorer kan blive påvirket af anden gas eller damp end de typer, som udstyret er beregnet til at reagere på. Dette bør man være opmærksom på, så installationens sikkerhed og integritet ikke bringes i fare.

Detektoren skal være tilstrækkelig robust til, at den ikke kan beskadiges, og den skal være installeret, så der er mulighed for adgang, kontrol, godkendelse og reparation. Detektoren skal være beskyttet mod, at uautoriserede personer kan ændre ved udstyret eller den forudindstillede værdi.

Regelmæssigt og mindst én gang om året skal ejeren/brugeren kontrollere alarmerne, den mekaniske ventilation og detektorerne. Resultaterne af disse kontroller skal fremgå af en udstyrsjournal.

4.4. Maskinrum under terræn

I maskinrum, der er under terræn, må der ikke være en kølemiddelfyldning på over 250 kg i hver selvstændig køleenhed i den enkelte brandcelle.