At-vejledninger mv.

 

At-meddelelse om anvendelse af en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads

Vedligeholdelse

Under reparations- og vedligeholdelsesarbejder på personløfteren skal standpladsen være i transportstilling eller understøttet af en forsvarlig blokeringsanordning.

Konstateres væsentlige fejl og mangler ved personløfteren, skal den tages ud af brug og må ikke benyttes, før fejl og mangler er udbedret, og personløfteren er bragt i orden.

Mindst én gang hver 12. måned skal personløfteren gennemgå et hovedeftersyn, afprøves og prøvebelastes af leverandøren eller anden sagkyndig. Hovedeftersyn skal også omfatte evt. ekstra mastsektioner og udvidelsessektioner til arbejdsstandpladsen.

Eftersyn, afprøvninger, prøvebelastninger og eventuelle reparationer skal dokumenteres i journalen.

Tilsvarende eftersyn skal foretages af en brugt personløfter, inden ny ejer tager den i brug. Se også:

  • At-anvisning nr. 2.3.0.2 om opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber
  • At-anvisning 2.3.0.3 om belastningsprøve af hejse- og løfteredskaber og
  • At-meddelelse nr. 2.02.11 om anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber.