At-vejledning om kræftrisikable stoffer og materialer

4. Fastlæggelse af særlige krav

I det følgende er vist tre eksempler på brug af bilag 1 om stoffer og materialer og to eksempler på brug af bilag 2 om arbejdsprocesser.

Bilag 1 om stoffer og materialer indeholder en udtømmende, alfabetisk liste over de stoffer, som reglerne gælder for. Stofferne er oplistet med navn i bilagets anden kolonne. De er i første kolonne betegnet med et CAS-nr., der er et kemisk identifikationsnummer.

Bilaget angiver i tredje kolonne, i hvilket omfang materialer, der indeholder et stof opført i anden kolonne, er omfattet af reglerne. Indgår stoffet i et materiale med den procent eller mere, der er angivet i tredje kolonne, er materialet omfattet af reglerne.

Ved arbejde med stoffer, der er opført i anden kolonne, og materialer, der ifølge tredje kolonne omfattes af reglerne, gælder altid de generelle krav, som er omtalt i afsnit 2.

Hvis der tillige gælder et eller flere særlige krav, er dette fastsat i fjerde kolonne (særlige bestemmelser). Kravet er angivet med nummeret på den paragraf i reglerne, hvor det pågældende særlige krav er beskrevet.

Angivelserne af særlige krav i fjerde kolonne skal sammenholdes med femte kolonne, der ofte præciserer, afgrænser og uddyber de særlige krav.

I det følgende ses tre eksempler med forklaring på, hvordan de fem kolonner i bilaget om stoffer og materialer bruges. Eksemplerne viser, hvordan bilaget fastsætter særlige krav for stofferne chloroform, krystallinsk siliciumdioxid og nikkel (herunder svejsning i rustfrit stål).

Bilag 2 indeholder en udtømmende alfabetisk liste over de arbejdsprocesser, som reglerne gælder for.

To eksempler forklarer, hvordan kolonnerne i bilaget om arbejdsprocesser bruges. Eksemplerne handler om arbejde, som udsætter personer for metalsvejserøg og træstøv.

4.1. Eksempel 1

CAS-nr.	Stof	Procentindhold i materialer	Særlige bestemmelser	Uddybende bemærkninger og begrænsninger
67-66-3	Chloroform	0,1	§§ 29-32	Anvendelse af materialer, hvor stoffet indgår som opløsningsmiddel
			§ 17 § 18, skt. 2, § 24, § 25,  § 34, § 35	Industriel brug
			§ 17	Laboratoriearbejde

Chloroform

Tredje kolonne angiver 0,1 pct. Det betyder, at materialer, der indeholder 0,1  pct. eller mere chloroform, er omfattet af reglerne.

Fjerde kolonne angiver de særlige bestemmelser, der skal følges, og femte kolonne afgrænser og præciserer nærmere de områder, hvor disse særlige krav gælder.
Når fjerde og femte kolonne sammenholdes, følger:

• Hvis stoffet chloroform indgår som opløsningsmiddel i et materiale i en koncentration på 0,1 pct. eller mere, må materialet (femte kolonne) ikke bruges uden godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet. Dette er angivet med §§ 29-32, der beskriver det særlige krav.
• Når man bruger stoffet chloroform eller materialer, der indeholder 0,1 pct. eller mere af stoffet, skelnes mellem industriel brug og laboratoriearbejde (femte kolonne).

Til industriel brug indeholder fjerde kolonne følgende krav:

• Stoffet eller materialet skal bruges i lukkede systemer eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Er det heller ikke muligt, skal man bruge egnede personlige værnemidler (§ 17).
• Arbejdspladsen, hvor der arbejdes med stoffet eller materialet, skal være afgrænset fra andre arbejdspladser og være mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning (§ 18, stk. 2).
• Arbejdsgiveren skal sørge for, at emballagen er forsynet med en etiket med følgende tekst: "Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko" (§ 24). Etiketten skal være udformet, som det er illustreret i bilaget til reglerne.
• Arbejdet må kun udføres af personer, der har fået vejledning om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdet. Instruktionen skal foretages af virksomhedens bedriftssundhedstjeneste eller af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet (§ 25).
• Arbejdsgange, arbejdsmetoder mv. skal anmeldes skriftligt til Arbejdstilsynet i det amt, hvor arbejdet agtes påbegyndt eller foregår (§ 34).
• Ethvert uheld, der kan medføre risiko for, at personer udsættes for sundhedsfare ved påvirkninger fra chloroform, skal meddeles til Arbejdstilsynet (§ 35).

Fjerde kolonne indeholder følgende krav for brug af stoffet eller materialet vedl aboratoriearbejde:

• Stoffet eller materialet skal bruges i lukkede systemer eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Er det heller ikke muligt, skal man bruge egnede personlige værnemidler (§ 17).

Det typiske eksempel på et lukket system ved laboratoriearbejde er en handskeboks.

Stinkskabe, sikkerhedskabinetter o.l. er ikke lukkede systemer. Det er dog muligt kun at frigive spormængder fra stinkskabet. I så fald kan det accepteres, at stinkskabet erstatter et egentligt lukket system ved arbejde med chloroform.

Frigivelsen af chloroform fra stinkskabet vil både afhænge af stinkskabets effektivitet og af afdampningen af chloroform i stinkskabet.

Stinkskabets effektivitet kan vurderes ved hjælp af en sporgasanalyse. Afdampningen af chloroform i stinkskabet vil afhænge af arbejdets udførelse og dets art og varighed.

Man må derfor for hver enkelt arbejdsopgave vurdere, om stinkskabet er tilstrækkeligt effektivt i forhold til det arbejde, der skal udføres.

Man skal overholde de almindelige krav til tekniske anlæg og ventilationssystemer både ved brug af lukkede systemer, fx i form af handskeboks, og ved eventuel brug af stinkskab (7).

4.2. Eksempel 2

CAS-nr.	Stof	Procentindhold i materialer	Særlige bestemmelser	Uddybende bemærkninger og begrænsninger
	Krystallinsk siliciumdioxid, herunder bl.a.	2,0		Respirabelt krystallinsk siliciumdioxid og støvende materialer med indhold heraf er omfattet
644641-46-1	Cristobalit	2,0
14808-60-7	alfa-Kvarts	2,0
15468-32-3	Tridymit	2,0
1317-95-9	Tripoli	2,0

Krystallinsk siliciumdioxid

Første kolonne angiver ikke et identifikationsnummer ud for krystallinsk siliciumdioxid. Det skyldes, at krystallinsk siliciumdioxid findes i forskellige former -fx kvarts og cristobalit - med hvert sit identifikationsnummer. De mest almindelige former er nævnt i anden kolonne.

Tredje kolonne angiver 2 pct. Det betyder, at et materiale skal indeholde 2 pct. eller mere krystallinsk siliciumdioxid, for at materialet er omfattet af reglerne.

Fjerde kolonne er tom. Det betyder, at der ikke gælder særlige bestemmelser for krystallinsk siliciumdioxid. Det er kun de generelle krav, der skal følges.

Krystallinsk siliciumdioxid i form af kvarts findes i en række naturligt forekommende materialer som sand, grus og stenarter. Det findes også i de mange produkter, der fremstilles heraf, som fx teglsten og kvartsmel. Man regner imidlertid med, at krystallinsk siliciumdioxid kun udgør en risiko for lungekræft efter indånding. Det vil sige, at det kun er støvformigt krystallinsk siliciumdioxid med en partikelstørrelse, der er respirabel (diameter under 5 mikrometer), som anses for at udgøre en fare.

Reglerne gælder derfor ikke for alle materialer, der indeholder 2 pct. eller mere krystallinsk siliciumdioxid. Det fremgår af femte kolonne, at reglerne kun gælder respirabelt krystallinsk siliciumdioxid og støvende materiale med indhold heraf.

Det betyder for eksempel, at reglerne ikke gælder for strandsand, som indeholder mindre end 2 pct. respirabelt krystallinsk siliciumdioxid. Om reglerne gælder for bakkesand, afhænger af materialets renhed. Det skyldes, at der i grusgrave kan forekomme jordarter, der i modsætning til selve sandet, kan indeholde mere end 2 pct. respirabelt krystallinsk siliciumdioxid.

Selv hvis bakkesandet indeholder 2 pct. eller mere respirabelt krystallinsk siliciumdioxid, gælder reglerne kun, hvis materialet er støvende. Det betyder, at reglerne ikke gælder, hvis bakkesandet kan holdes fugtigt, så der ikke opstår støv. Reglerne gælder af samme grund ikke for fx teglsten, rør, fliser, betonelementer og granit, da disse materialer ikke i sig selv er støvende.

Kvartsstøv forekommer ofte på byggepladser. Støvet opstår, når man borer, hugger, sliber, skærer eller på anden måde bearbejder byggematerialer som fx beton, mørtel, letbeton, mursten, cementbølgeplader, tegl og granit.

Arbejde er ikke omfattet af de særlige regler om stoffer og materialer, men af de almindelige regler i arbejdsmiljølovgivningen. Ifølge reglerne skal man undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer, og der skal derfor træffes foranstaltninger til at nedsætte udviklingen af støv under arbejdet.

Det kan bl.a. gøres ved:

• at planlægge arbejdet på en måde, der bruger de mindst støvende arbejdsmetoder,
• at afsætte tid til jævnlig rengøring,
• at ændre arbejdsprocesserne, fx ved at sprænge i stedet for at nedhugge, eller at klippe  i stedet for at skære,
• at etablere lokalafsugning ved arbejde med slående og skærende værktøj,
• at vande i det omfang, det er muligt, når støvet ikke kan suges bort.

4.3 Eksempel 3

CAS-nr.	Stof	Procentindhold i materialer	Særlige bestemmelser	Uddybende bemærkninger og begrænsninger
7440-02-0	Nikkel	0,1	§ 34	Anvendelse som pulver/på støvende form.
				Metallegeringer er kun omfattet af kap.2. Arbejdsprocesser, hvorved der ikke kan ske udsættelse for nikkel, er dog ikke omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser.
			§ 18, stk. 2, § 25, § 26   § 25         § 26	Svejsning og skæring i rustfrit stå samt slibning i tilknytning hertil. Polering er ikke omfattet. Instruktionen efter § 25 skal gentages med 6 måneders mellemrum indtil den særlige uddannelse efter § 26 er gennemgået. Uddannelsen skal være gennemført senest den 1. februar 2005.
			§§ 29-32	Anden anvendelse.

Nikkel

Tredje kolonne angiver 0,1 pct. Det betyder, at materialer, der indeholder 0,1 pct. eller mere nikkel, er omfattet af reglerne.

Fjerde kolonne angiver de særlige bestemmelser, der skal følges, og femte kolonne afgrænser og præciserer de områder, hvor de særlige krav gælder.

Når fjerde og femte kolonne sammenholdes, følger:

Ved brug af nikkel eller et materiale med et nikkelindhold på 0,1 pct. eller mere som pulver eller på støvende form gælder:

• At arbejdsgange, arbejdsmetoder mv. skal anmeldes skriftligt til Arbejdstilsynet i det amt, hvor arbejdet agtes påbegyndt eller foregår (§ 34). Se også afsnit 3.5.

Arbejde med metallegeringer er kun omfattet af de generelle regler.

Arbejdsprocesser, hvor man ikke udsættes for nikkel i form af støv og røg, er ikke omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Et eksempel er håndtering af rustfrit stål.

Ved svejsning og skæring i rustfrit stål samt slibning i tilknytning hertil, dog ikke polering, gælder:

• Arbejdet må kun udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, der er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Se afsnit 3.2.
• Indtil den særlige uddannelse er gennemgået, må arbejdet kun udføres af personer, der har fået vejledning om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet. Instruktionen skal foretages af virksomhedens bedriftssundhedstjeneste eller af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet (§ 25). Se afsnit 3.1. Uddannelsen skal være gennemført senest den 1. februar 2005.
• Instruktionen skal gentages med seks måneders mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter § 26 er gennemgået, jf. den uddybende bemærkning i femte kolonne.
• Arbejdspladsen, hvor der arbejdes med stoffet eller materialet, skal være afgrænset fra andre arbejdspladser og være mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning (§ 18, stk. 2).

Anden brug af nikkel eller materialer, hvor nikkel indgår i en koncentration på 0,1 pct. eller mere, må ikke finde sted uden godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet (femte kolonne). Det er angivet med §§ 29-32, der beskriver det særlige krav, jf. afsnit  3.4.

4.4 Eksempel 4

Processer	Særlige bestemmelser	Uddybende bemærkninger og begrænsninger
Arbejde som indebærer udsættelse for røg fra metalsvejsning (svejserøg)	§ 18, stk. 2, § 25, § 26   § 26     § 25	Svejsning og plasmaskæring i metal. For svejsning mv. i rustfrit stål, se under nikkel. Uddannelsen skal være gennemført senest den 1. februar 2005. Instruktionen efter § 25 skal gentages med 6 måneders mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter § 26 er gennemgået.

Arbejde som indebærer udsættelse for røg fra metalsvejsning (svejserøg)

Anden kolonne angiver de særlige bestemmelser, der skal følges, og tredje kolonne afgrænser og præciserer de områder, hvor særlige krav gælder.
Når anden og tredje kolonne sammenholdes følger:

Ved svejsning og plasmaskæring i metal gælder:

At arbejdet kun må udføres af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet (§ 26). Se afsnit 3.2.

Indtil den særlige uddannelse er gennemgået, må arbejdet kun udføres af personer, der har fået vejledning om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet. Instruktionen (§ 25) skal foretages enten af virksomhedens bedriftssundhedstjeneste eller af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet. Se afsnit 3.1.

Uddannelsen skal være gennemført senest den 1. februar 2005.

Instruktionen skal gentages med seks måneders mellemrum, indtil den særlige uddannelse efter § 26 er gennemgået. Jf. den uddybende bemærkning i tredje kolonne.

Arbejdspladsen, hvor der arbejdes med svejsning og plasmaskæring i metal, skal være afgrænset fra andre arbejdspladser og være mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning (§ 18, stk. 2).

På arbejdspladser hvor der er risiko for forurening fra svejserøg må der ikke ryges, spises eller drikkes og ikke opbevares tobak, mad og drikkevarer. Reglen gælder i arbejdszonen omkring den enkeltes/eller de ansattes arbejdsplads, hvor der er risiko for forurening fra svejserøg. Bestemmelsen af hvor stor den givne arbejdszone er, forudsætter en konkret vurdering af forureningens omfang.

4.5 Eksempel 5

Processer	Særlige bestemmelser	Uddybende bemærkninger og begrænsninger
Arbejde som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ
Arbejde som indebærer udsættelse for andet træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid

Arbejde som indebærer udsættelse for træstøv fra løvtræ samt andet træstøv

To af processerne nævnt i bilag 2 omhandler arbejde, som udsætter personer for træstøv.

Den første omfatter udsættelse for træstøv fra løvtræ, dvs. træstøv fra fx bøgetræ, egetræ, asketræ, kirsebærtræ og eksotiske træsorter som mahogni, teak og palisander.

Den anden proces omfatter arbejde som indebærer udsættelse for andet træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid. Ved andet træstøv menes typisk træstøv fra nåletræ, fx fyrretræ og lærketræ. Ved høje koncentrationer forstås koncentrationer i nærheden af grænseværdien og højere, mens der ved længere tids udsættelse forstås arbejde under produktionslignende forhold, dvs. arbejdet er en hovedaktivitet som foregår løbende over arbejdsugen.

Der er ikke fastsat særlige bestemmelser for disse arbejdsprocesser. Det betyder, at kun de generelle regler om forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejdsprocessen og arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt gælder for dette arbejde jf. afsnit 2.9 om særlig vurdering af risikoen ved arbejdet.

Træstøv har en række sundhedsskadelige virkninger, og man skal etablere procesventilation på steder, hvor der udvikles træstøv. Ventilationen etableres ud fra de almindelige regler i arbejdsmiljølovgivningen, herunder reglerne om arbejdsstedets indretning

Den udsugede luft fra procesventilation må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, dvs. der må ikke ske recirkulation af luften til lokalet. Derimod må den udsugede procesluft gerne recirkuleres til lukkede anlæg, hvor det er sikret, at den tilbageførte luft ikke afgives til lokaler.

Ved almen ventilation, det vil sige, hvor ventilationen ikke har til formål at nedsætte påvirkningen fra træstøvet, men at tilføre arbejdslokalet frisk luft, kan recirkulation af den udsugede luft dog accepteres. Det gælder også selvom luften indeholder mindre mængder træstøv.

På arbejdspladser, hvor der er risiko for forurening fra træstøv, må der ikke ryges, spises eller drikkes og ikke opbevares tobak, mad og drikkevarer. Reglen gælder i arbejdszonen omkring den enkeltes/eller de ansattes arbejdsplads, hvor der er risiko for forurening fra træstøv. Bestemmelsen af, hvor stor den angivne arbejdszone er, forudsætter en konkret vurdering af forureningens omfang.

Jens Jensen

Læs også Arbejdstilsynets vejledninger om:

(1) Grænseværdier for stoffer og materialer
(2) Nedrivning, reparation og vedligeholdelse af asbestholdige byggematerialer
(3) Arbejde med stoffer og materialer
(4) Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer
(5) Recirkulation
(6) Arbejdspladsvurdering
(7) Ventilation på faste arbejdssteder.

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk