At-vejledning om røgudvikling og røgklasser ved svejsning
4. Substitution
Farlige stoffer og materialer må ikke bruges, hvis de kan erstattes af mindre farlige stoffer og materialer. Desuden skal Arbejdstilsynets procesbetingede grænseværdier overholdes. Grænseværdierne angiver det højest tilladelige indhold af partikler og gasser i svejserøg.
For at mindske sundhedsfaren bør man vælge den elektrode eller tråd, der udvikler mindst mulig røg. Det kan sikres, fordi røgudviklingen ved enhver svejseproces kan undersøges og sammenlignes med andre. Dermed kan man vælge den elektrode eller tråd, der udvikler mindst røg ved de givne parametre.
Ved svejsning med beklædte elektroder skal man vælge den elektrode, der har den lavest mulige røgklasse.
Ved svejsning med rørtråde bør man vælge den rørtråd, der udvikler mindst mulig røg ved de givne parametre. Valg af rørtråd kan træffes efter en sammenligning af forskellige rørtrådes røgkurver. Leverandøren bør oplyse om røgkurver for rørtråde.
Beklædte elektroders røgudvikling kan fx sammenlignes med rørtrådes røgudviklingskurver, så man kan vælge den elektrode eller tråd, der udvikler mindst røg ved de givne parametre.
Jens Jensen
Læs også Arbejdstilsynets vejledning om:
(1)
Svejsning mv.
Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.
Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på
www.bar-web.dk