At-vejledning om klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion mv.
6. Væsentlige ændringer
Når der sker væsentlige ændringer af oplysningerne i en anmeldelse eller i vilkårene for en klassifikation, skal virksomheden anmelde dem til Arbejdstilsynet. Det skal ske, når ændringerne har betydning for sikkerheden eller sundheden, også når de forbedrer forholdene.
Væsentlige ændringer kan fx være:
- Afmelding af klassifikation
- Bygningsmæssige ændringer af et lokale, fx nedrivning af vægge
- Ventilationsmæssige ændringer, fx yderligere LAF-bænke ind i lokalet
- Ændring af de fysiske adgangsforhold.
Arbejdstilsynet vil vurdere, hvilken betydning ændringerne har for klassifikationen. Arbejdstilsynet giver virksomheden besked om resultatet.
Hvis resultatet bliver, at ændringerne skal føre til klassificering i en højere klasse, skal virksomheden gennemføre en ny anmeldelses- og godkendelsesprocedure. Det samme gælder for ændringer af klassifikationer fra før juni 2000 (givet efter en af bekendtgørelserne fra 1987 eller 1991).
Regler:
Bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø
Bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø.
Læs også Arbejdstilsynets vejledning om:
(1) Risikovurdering af genteknologiske forskningsprojekter mv.(2) Ventilation.
Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.:
Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside
www.at.dk