At-vejledning om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære
At-vejledning C.0.9
August 2005
Erstatter juni 2002
At-vejledningen henvender sig til virksomheder, der udfører arbejde, hvor der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære. Vejledningen henvender sig derfor både til virksomheder med eksplosionsfarlige områder som følge af arbejdsprocesser og til virksomheder, der udfører service o.l. i forbindelse med farlig eksplosiv atmosfære på “fremmede virksomheder”.
Vejledningen er relevant for virksomheder, der fx arbejder med følgende:
Gasser
- gasturbiner
- gasfyldeanlæg
- gasfordampere
- biogasanlæg
- deponeringsanlæg
- træ- og halmfyringsanlæg
Brændbare væsker
- benzinstationer og tankanlæg
- olieraffinaderier
- virksomheder, som oprenser olie og jord
- glasfibervirksomheder mv., som fx genvinder acetone
- tøjrensning med kulbrintemaskiner
- centralkøleanlæg med brændbare medier (større anlæg)
- auto- og industrilakering, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler
- farve- og lakfabrikker
- kemisk industri
- medicinalindustri
- oliemøller
Støv
- spånsiloer (savværker, møbelfabrikker, snedkerier)
- ventilations- og filteranlæg til støv generelt
- formalingsanlæg (grovvareselskaber, kraftværker, kemisk industri m.m.)
- melsiloer (brødfabrikker, bagerier m.m.)
- øvrig fremstilling af mel, fx kartoffel- og fiskemel
- spraytørringsanlæg
- pneumatiske pulvertransportsystemer og omrørere (medicinalindustri, plastindustri, kemisk industri, fødevareindustri m.m.)
- pulvermaleanlæg (industrilakerere)
- posefyldeanlæg
- sækketømmeanlæg
- visse typer træ- og halmfyringsanlæg (kraftværker)
Vejledningen har til formål at anvise, hvorledes man kan opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbin-delse med eksplosiv atmosfære, som delvis implementerer det såkaldte ATEX-direktiv 1999/92/EF i dansk lov.
Vejledningen indeholder et indledende kapitel med oplysninger om de parametre, der har betydning for eksplosionsfaren. Hvis der kan opstå fare fra eks-plosiv atmosfære, skal der laves en særlig arbejdspladsvurdering, med kortlægning og vurdering af eksplosionsfaren. Kapitel 2 anviser en metode til dette. Kapitel 3 anviser tekniske foranstaltninger og kapitel 4 administrative for-anstaltninger til imødegåelse af eksplosionsfaren. Ofte vil det være nødvendigt at træffe både tekniske og administrative foranstaltninger for at undgå eksplosionsfaren.
Vejledningen omtaler også kort ATEX 1999/92/EF direktivets regler om zone-klassifikation, som er implementeret via Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003 om klassifikation af eksplosionsfarlige områder.
Ud over denne vejledning henvises til Arbejdstilsynets vejledning D.2.7 om projektering og drift af biogasanlæg samt Arbejdstilsynets vejledning C.0.6 om arbejde med brandfarlige væsker.
Beredskabsstyrelsen stiller også krav til virksomheder, der bruger og oplagrer gasser, brandfarlige væsker og brandfarligt støv.
Definitioner
Eksplosiv atmosfære: En blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv, i hvilke forbrænd-ingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding.
Farlig eksplosiv atmosfære: Eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at der kan opstå personfare som følge af en eksplosion.
Eksplosionsfarlige områder: Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv at-mosfære i sådanne mængder, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og sundhed.
Atmosfæriske betingelser: Atmosfære er ikke defineret i reglerne, men ved atmosfæriske betingelser forstås som hovedregel en omgivelsestemperatur mel-lem -20 °C og 60 °C samt et trykområde mellem 0,8 og 1,1 bar.
Antændelsestemperatur: Den laveste temperatur for en varm overflade, bestemt under faste testbetingelser, hvor der sker antændelse af et brændbart stof som gas-luft-, damp-luft- eller støv-luftblanding.
Glimtemperatur: Den temperatur, der får et støvlag på 5 mm til at bryde i brand.
Nedre eksplosionsgrænse: Den laveste koncentration af stof i luft, som kan brænde eller eksplodere, hvis det antændes.
Øvre eksplosionsgrænse: Den højeste koncentration af stof i luft, som kan brænde eller eksplodere, hvis det antændes.
Eksplosionsinterval: Koncentrationsområdet mellem nedre og øvre eksplosionsgrænse.
Tændenergi (antændelsesenergi): Den mindste energimængde, der kan antænde en eksplosiv atmosfære.
Flammepunkt: Den laveste væsketemperatur, hvor det kan lade sig gøre at an-tænde dampene fra væsken, kaldes stoffets flammepunkt.
Damptryk: Mål for stoffets evne til at gå fra væske til dampform, og er derfor indirekte et mål for eksplosionsfaren. Damptrykket angives ofte ved normaltilstanden, lufttryk 1013 hPa og temperatur 20 oC.
Relativ massefylde (i forhold til luft): Udtryk for, om gasser og dampe er tungere eller lettere end luft og derved søger nedad eller opad ved udslip.
Kst-værdi: Mål for trykstigningshastigheden ved en støveksplosion. Jo større Kst-værdi, jo kraftigere eksplosion. Grupperes som St 1, 2 eller 3, eller opgives som bar m/s.
Afgrænsning
Vejledningen gælder ikke for:
- Områder, der anvendes direkte i forbindelse med medicinsk patientbehandling.
- Anvendelse af gasapparater omfattet af Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater.
- Fremstilling, håndtering, brug, oplagring og transport af eksplosivstoffer eller ustabile kemiske stoffer (fx fyrværkeri, ammunition og peroxider).
- Arbejde omfattet af bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer.
- Benyttelse af landtransportmidler omfattet af ADR/RID-konventionerne, jf. Rådets direktiver 94/55 og 96/49 med senere ændringer, der er gennemført i Danmark ved lovgivningen om vejtransport af farligt gods og lovgivningen om jernbanevirksomhed. Transportmidler til brug i eksplosiv atmosfære er ikke undtaget.
Arbejdssteder med eksplosionsfarlige områder, som allerede var i brug inden den 30. juni 2003, er omfattet af en overgangsordning og er først omfattet af reglerne fra den 30. juni 2006. Såfremt der foretages ændringer på disse ar-bejdssteder, bliver virksomheden dog omfattet fra det tidspunkt, ændringen tages i brug. Arbejdstilsynet fortolker dog dette krav således, at der skal være tale om ændring af faren fra eksplosiv atmosfære, for at virksomheden kræves omfattet af reglerne. Det betyder fx, at eksisterende virksomheder kan udskifte reservedele med tilsvarende dele, uden at dette medfører, at virksomheden bliver omfattet. Ombygning af anlæg, ændring af funktion og kapacitet, ændring af stofferne eller håndteringen er ændringer, der ændrer eksplosionsfaren og derved bevirker at virksomheden omfattes af reglerne.
Virksomheder omfattet af overgangsordningen kan dog også med fordel anvende vejledningen i forbindelse med deres kortlægning, vurdering og forebyggelse af eksplosionsfaren.