At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære

3. Tekniske foranstaltninger

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der træffes tekniske eller administrative foranstaltninger (se kapitel 4) eller en kombination af tekniske og administrative foranstaltninger i tilstrækkeligt omfang i forhold til det arbejde, der er tale om, i prioriteret rækkefølge og på grundlag af følgende generelle principper.

Man skal
  1. forhindre, at der dannes eksplosive atmosfærer, eller, hvor det på grund af aktivitetens art ikke er muligt,
  2. undgå antændelse af eksplosive atmosfærer, og
  3. begrænse de skadelige virkninger af en eksplosion for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed.

Om nødvendigt kombineres og suppleres foranstaltningerne med foranstaltninger, der hindrer, at eksplosionen breder sig.

Hvis en farlig eksplosiv atmosfære indeholder flere typer antændelige og/eller brændbare gasser, dampe, tåger eller støv, skal beskyttelsesforanstaltningerne være tilpasset den største risiko.

Arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler og enhver tilhørende tilslutningsanordning, som stilles til rådighed for de ansatte, skal udformes, konstrueres, samles, installeres, vedligeholdes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for eksplosioner bliver så lille som mulig.

Ligeledes skal der træffes passende foranstaltninger, således at en eventuel eksplosion ikke breder sig, eller breder sig mindst muligt på arbejdsstedet og/eller i procesanlæg.

Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til at undgå forveksling af tilslutningsanordninger, fx ved ilt- og kvælstofudtag/tilslutning.

Når afbrydelse af energitilførslen kan medføre, at der opstår nye farer, skal materiel og sikringssystemer kunne holdes i sikker drift uafhængigt af det øvrige driftssystem. Dette kan fx være påkrævet i forbindelse med ventilationsanlæg, afhængigt af zoneklassifikationen.

Materiel og sikringssystemer med automatisk drift skal kunne standses manuelt, hvis der opstår afvigelser fra den normale drift, forudsat at det ikke mindsker sikkerheden. Sådanne indgreb må kun udføres af sagkyndige ansatte, og når nødstopsystemet aktiveres, skal akkumuleret energi ledes bort så hurtigt og sikkert som muligt eller isoleres, således at den ikke længere udgør nogen fare.

Anlæg, materiel, sikringssystemer og eventuelle tilhørende tilslutningsanordninger må kun tages i brug, hvis det fremgår af arbejdspladsvurderingen, at de kan bruges på sikker måde i farlig eksplosiv atmosfære.

Foranstaltningerne skal jævnligt tages op til revision og skal under alle omstændigheder revideres, hvis der sker væsentlige ændringer.

3.1. Forebyggelse af farlig eksplosiv atmosfære

Udslip af brændbare stoffer skal afledes, bortledes, opsamles, indesluttes eller uskadeliggøres på anden passende måde.

Eksplosionsfaren anses normalt for at være effektivt forebygget, når koncentrationer af brand-/eksplosionsfarlige dampe holdes på et sikkert niveau – normalt under 25 pct. af den nedre eksplosionsgrænse. God praksis er højst ca. 10 pct. af nedre eksplosionsgrænse.

Forebyggelse kan ske ved at installere gasdetektorer, som giver optisk og/el-ler akustisk advarsel, igangsætter forøget ventilation eller automatisk stopper et eventuelt udslip af brand-/ eksplosionsfarlige stoffer. Det kan også være nødvendigt at installere automatisk nedlukning af anlægget. Nye gasdetektorer skal være CE-mærket i henhold til ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet (se afsnit 3.2.2).

Effektiv ventilation tæt på udslipskilden er en metode til at undgå farlig eksplosiv atmosfære eller begrænse omfanget af denne. Beredskabsstyrelsens vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder vejleder om sammenhængen mellem ventilationens kapacitet, tilgængelighed/pålidelighed og den eksplosive atmosfæres udstrækning.

Ventilationsanlæg skal være forsynet med kontrolanordning og alarm, der signalerer utilstrækkelig funktion af anlægget.

Udslip af brændbare stoffer fra procesanlæg skal så vidt muligt undgås ved at sikre, at disse er tætte.

Støv skal undgås i arbejdslokaler ved procesventilation og regelmæssig rengøring. Den bedste måde at gøre rent på er ved at bruge et centralt støvsugeanlæg. Man må normalt aldrig gøre rent med trykluft, da det medfører, at støvet hvirvles op.

Men også inde i procesanlæg kan støvaflejringer fjernes ved regelmæssig kontrol og systemer til fejning af vægge og fjernelse af andre pulveraflejringer.

I nogle anlæg tilbageføres fine støvfraktioner, fx fra filteranlæg. Det bør overvejes nøje, om det er nødvendigt.

Anlægget kan også gennemgås med henblik på at eliminere “døde” hjørner og fraktioner, hvor støv kan aflejres. Endelig kan støvet holdes fugtigt, hvor det er muligt.

I lukkede anlæg kan forebyggelsen af farlig eksplosiv atmosfære også ske ved at holde koncentrationen over øvre eksplosionsgrænse.

Farlig eksplosiv atmosfære kan også forebygges ved såkaldt inertisering, dvs. at iltindholdet nedbringes ved tilførsel af inert gas. Denne metode er kun egnet i lukkede anlæg, fx en tank. Såfremt personers adgang til sådanne områder er nødvendig, skal man sikre sig, at der er tilstrækkeligt med ilt til stede (over 17 pct. iltkoncentration), eller der skal anvendes egnet åndedrætsværn.

En anden sikringsmåde kan være at køre med et anlæg under vakuum.

3.1.1. Overvågning

Når arbejdstagerne opholder sig i eksplosionsfarlige områder, skal der anvendes passende overvågning ved anvendelse af teknisk udstyr, normalt gasdetektorer og kontrolanordninger på ventilationsanlæg. Reaktionen ved konstatering af brændbare stoffer i området skal fremgå af APV’en, skriftlige instrukser, særlige tilladelser til arbejde med tændkilder og eventuelt evakueringsplanen (se kap. 4).

3.2. Forebyggelse af tændkilder

I eksplosionsfarlige områder skal man sikre sig, at der ikke er effektive tændkilder til stede, eller at sandsynligheden herfor er tilstrækkelig lille i henhold til zoneklassifikationen, jf. tabel 3.2.

Zoneklas-sifikation*

Materiel omfattet af ATEX 94/9/EF direktivet: Kategori** vælges som 

Øvrige tekniske hjælpemidler: Tændkilder skal undgås ved 

0 II 1 G  problemfri drift (normal drift)
forudsigelige forstyrrelser og
sjældent forekommende
driftsforstyrrelser
1  II 1 G eller II 2 G  problemfri drift (normal drift)
og forudsigelige forstyrrelser 
2  II 1 G, II 2 G eller II 3 G problemfri drift (normal drift) 
20 II 1 D  problemfri drift (normal drift)
forudsigelige forstyrrelser og
sjældent forekommende
driftsforstyrrelser
21  II 1 D eller II 2 D  problemfri drift (normal drift) og
forudsigelige forstyrrelser 
22  II 1 D, II 2 D eller II 3 D  problemfri drift (normal drift)

Tabel 3.2. Omfanget af beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af zoneklassifikationen.
Tabellen gælder for alle former for tændkilder.
*Vedr. zoneklassifikation henvises til afsnit 4.1. samt Beredskabsstyrelsens vejledning om klassifikation af eksplosionsfarlige områder.
** For beskrivelse af kategorier mv. for materiel omfattet af ATEX 94/9/EF “indretningsdirektivet” henvises til afsnit 3.2.2.
Anlægget skal gennemgås med henblik på at identificere potentielle tændkilder samt vurdere, om de er sikret tilstrækkeligt.

Kategorien af tekniske hjælpemidler, elektriske såvel som ikke-elektriske, der tages i brug første gang i virksomheden efter 30. juni 2003 skal vælges på baggrund af zoneklassifikationen som vist i tabel 3.2, medmindre en konkret risikovurdering viser noget andet.

Eksempler på afvigelser er fx ibrugtagning af ældre1 ikke-elektrisk udstyr i et nyt anlæg. Det ældre ikke-elektriske udstyr skal ikke opfylde ATEX 94/9/EF direktivet, og dermed kategoriseres, men sikkerhedskravene skal være som vist i tabel 3.2. Et andet eksempel på en acceptabel afvigelse er installation af en kategori 3 dykpumpe til pumpning af brændbar væske. Såfremt pumpen sikres mod tørløb ved hjælp af niveaukontakter i tanken, vil dette være forsvarligt, da der under væskeoverfladen ikke er nogen eksplosiv atmosfære, altså en blanding af brændbare dampe og luft.

1Med “ældre” menes udstyr, der ikke er omfattet af ATEX 94/9EF direktivet, se afsnit 3.2.2.

Kategorikravet iht. ATEX 94/9/EF direktivet kan desuden fraviges ved udskiftning af reservedele til ældre anlæg i forholdet 1:1, efter en konkret risikovurdering. Dette gælder såvel elektriske som ikke-elektriske reservedele.

Endelig kan nævnes, at mange tekniske hjælpemidler slet ikke er omfattet af ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet. Det gælder fx håndværktøj, stiger, manuelt betjente ventiler og cykloner, idet disse normalt ikke har egen potentiel tændkilde. Installationer er heller ikke omfattet af ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet. Installationer er materiel, der ikke leveres som et samlet hele af én fabrikant, men som opbygges hos brugeren af forskelligt udstyr. CE, εx (se korrekt tegn i pdf-filen) og kategorimærkning i henhold til ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet er ikke tilladt for disse produkters vedkommende.

Ud over korrekt valg af kategori for materiel omfattet af ATEX 94/9/EF direktivet, skal udstyret i øvrigt være egnet til formålet, fx med hensyn til temperaturklasse og gasgruppe (se afsnit 3.2.2).
Brugervirksomheden kan i forbindelse med APV’en tage udgangspunkt i fabrikantens oplysninger, men kan ikke alene basere sig på dette. Fabrikanten har kun ansvar for at sikre egne potentielle tændkilder ved materiellet. Tændkilder som følge af processen/anvendelsen er det brugerens ansvar at vurdere og forebygge.

Når brugt materiel skal vurderes, kan virksomheden også tage udgangspunkt i fabrikantens oplysninger og mærkning. Elektrisk materiel har i mange år været omfattet af krav til eksplosionssikring, og såfremt disse krav er opfyldt, anses materiellet fortsat for at være forsvarligt at anvende. Der har ikke tidli-gere været tilsvarende regler for ikke-elektrisk materiel, og en detaljeret kortlægning og vurdering er derfor nødvendig, medmindre fabrikanten også på dette område har leveret tilstrækkelige oplysninger, fx i brugsanvisningen.

3.2.1. Forebyggelse af tændkilder generelt

Åben ild, som fx svejsning, brug af skærebrænder, tagdækningsbrænder og tobaksrygning
Åben ild o.l. må ikke forekomme i områder med risiko for farlig eksplosiv atmosfære. Forbudsskilte skal opsættes ved adgangen til klassificerede områder. Såfremt det er nødvendigt at anvende åben ild o.l. i forbindelse med reparati onsarbejder, skal man sikre sig, at der ikke er farlig eksplosiv atmosfære til stede, umiddelbart inden og når arbejdet udføres. Se også afsnit 4.5 om særlig tilladelse til arbejde med tændkilder.

Anvendelse af gasdetektor som “sikring” mod forekomst af eksplosiv atmosfære, er kun brugbar, hvis koncentrationen kan opbygges langsomt og tændkilden omgående kan fjernes. Dette kan fx være et problem i forbindelse med svejsning.

Statisk elektricitet
Der kræves potentialudligning af udstyr, og virkningerne af statisk elektricitet skal reduceres til et sikkert niveau. Der henvises til Sikkerhedsstyrelsens regler.

Eksplosionsfarlig opladning af personer med statisk elektricitet kan forebyg-ges ved passende ledningsevne af gulve i arbejdslokaler. De ansatte skal udstyres med passende personlige værnemidler, som består af materialer, der befordrer bortledning af statisk elektricitet, så udladninger, der kan medføre eksplosionsfare, undgås. Overgangsmodstand fra person til jord bør maksimalt være ca. 10 8Ω .

Nye sikkerhedssko med antistatiske egenskaber skal opfylde kravene i standarden EN 345-1 Fodværn. Sko med antistatiske egenskaber er mærket A, S1, S2, S3, S4 eller S5. Nye sko har en modstand på maksimum 100 k ohm, men dette kan ændre sig under brug.

Beskyttelsestøj med antistatiske egenskaber skal anvendes, hvor det er relevant, fx hvor der håndteres brændbare væsker. Nyt beskyttelsestøj med antis-tatiske egenskaber skal opfylde kravene i standarden EN 1149-1 Beskyttelsesbeklædning, Elektrostatiske egenskaber.

Gulve har normalt en tilstrækkelig ledningsevne, når de er udført i beton med armeringen ført til jord og har en ubehandlet overflade. Andre løsninger kan dog også give passende antistatiske egenskaber, fx belægning med halvledende egenskaber. Uanset hvordan gulvet er fremstillet, er det vigtigt, at ledningsevnen kontrolleres ved målinger fordelt over hele gulvet.

Varme overflader
Temperaturklasse af materiel skal vælges, så det passer til stoffets antændelsestemperatur.

Temperaturmærkningen af materiel omfattet af ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet vedrører kun maksimal overfladetemperatur (inklusiv sikkerhedsfaktor), som materiellet kan få på baggrund af dets egne tændkilder. Risikoen i forbindelse med varme overflader som følge af procesmæssig opvarmning af materiellet, skal derfor vurderes og imødegås af brugeren.

Maksimal overfladetemperatur på materiel til brug i gas/dampområder bør ikke overstige 80 pct. af stoffets antændelsestemperatur.

Maksimal overfladetemperatur på materiel til brug i støvområder bør højst være 2/3 af antændelsestemperaturen for støvskyen i °C, og mindst 75 °C lavere end antændelsestemperaturen for det tykkeste støvlag, der kan forekomme.

Mekaniske gnister
Solide konstruktioner, der ikke let slides eller bules, er en metode til at undgå mekaniske gnister, således at deformationer ikke fører til gnistdannelse, varmløbning o.l. Mekaniske gnister kan også undgås ved at holde passende afstand og lav hastighed mellem bevægelige dele, hvor det er muligt.

Anvend materialer med lavt indhold af visse letmetaller og undgå rust. Anvend egnede materialekombinationer. Se fx standarderne EN 1127-1 og EN 13463-1 jf. henvisningsafsnittet.

I zone 0 og 20 og øvrige zoner, hvor der er mulighed for gruppe IIC gasser, skal der anvendes gnistfrit håndværktøj. I zone 1, 21, 2 og 22 (på nær hvor der kan forekomme gruppe IIC gasser) kan almindeligt håndværktøj af stål, fx skruetrækkere og spændenøgler anvendes. Rustent værktøj må dog ikke benyttes.

Håndmaskiner, der genererer mange gnister, skal enten være eksplosionssikrede, eller de må kun anvendes, når det er udelukket, at der kan forekomme farlig eksplosiv atmosfære.

Ved slibning der udvikler større gnist og støvmængder, specielt i letmetal, skal man sikre sig at der er en effektiv udsugning så koncentrationen på slibestedet og i ventilationskanalerne holdes langt under nedre eksplosionsgrænse. Herudover skal potentielle tændkilder i ventilationsanlægget være forebygget iht. tabel 3.2, og der skal være truffet foranstaltninger mod følgerne af en eksplosion jf. afsnit 3.3.

Glødende partikler kan detekteres med gnistdetektorer og slukkes ved indsprøjtning af vand under højt tryk, før de fx når støvfilteret, eller der kan anvendes sten- og metalseparatorer.
Glødende metalpartikler fra fx bearbejdningsmaskiner kan fanges med magnetseparatorer i støvudskillelsesanlæg, hvilket er et krav i Beredskabsstyrelsens Tekniske Forskrifter for træbearbejdning.

Elektriske installationer
Elektriske installationer og apparater skal være indrettet, så de ikke afgiver gnister eller kan forårsage ukontrollerede varme overflader. Der henvises til afsnit 3.2.2.

Kemiske reaktioner (selvantændelse)
I alle zoner skal man så vidt muligt undgå stoffer, som er tilbøjelige til selvantændelse. Hvis sådanne stoffer håndteres, skal de fornødne beskyttelsesforanstaltninger tilpasses den konkrete situation. Egnede beskyttelsesforanstaltninger kan være i form af:
  1. Inertisering
  2. 2. Stabilisering
  3. Forbedret varmeafledning, fx ved at opdele stofmængderne i mindre enheder eller ved hjælp af oplagringsteknikker med mellemrum
  4. Regulering af anlægstemperatur
  5. Oplagring ved nedsænkede omgivelsestemperaturer
  6. Begrænsning af opholdstider til tider, der er mindre end induktionstiden til udløsning af støvbrande
  7. Temperaturovervågning med alarm til personale.

3.2.2. Regler og beskyttelsesprincipper for udstyr

Nye tekniske hjælpemidler beregnet til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, med egen potentiel tændkilde, er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, samt Boligministeriets bekendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. De to bekendtgørelser implementerer det såkaldte ATEX 94/9/EF indretningsdirektiv i dansk lovgivning 2 .

2Herudover er ATEX 94/9/EF direktivet implementeret via Energistyrelsens bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse af eksplosionsfarlig atmosfære på faste havanlæg.

Fabrikanter af ovennævnte “ATEX 94/9/EF materiel” skal bl.a.:
  • Identificere egne tændkilder ved materiellet
  • Forebygge dannelsen af egne potentielle tændkilder
  • Mærke materiellet med gruppe, kategori, G og/eller D, temperaturklasse(el. Tmax) og eventuelle begrænsninger, fx gasgruppe
  • CE og εx mærkning (se korrekt tegn i pdf-filen) (komponenter må dog ikke CE-mærkes)

Materiel inddeles i gruppe I for materiel til minedrift og II for øvrigt materiel.
Kategorierne for gruppe II materiel fremgår af tabel 3.2.
G står for “Gas” og D for “Dust” (støv).

Temperaturklassen angiver maksimal overfladetemperatur, som materiellet kan opnå (inkl. sikkerhedsfaktor) som følge af egne tændkilder. Tabel 3.2.2 viser sammenhængen mellem temperaturklasser og temperaturer. I stedet for temperaturklasse kan materiellet også mærkes med faktisk temperatur (inkl. sikkerhedsfaktor).

Temperaturklasse

Max overflade temp. °C

T1
T2
T3
T4
T5
T6		 450
300
200
135
100
85

Tabel 3.2.2. Temperaturklasser. Mærkningen gælder for omgivelsestemperatur -20 til 40 °C.

ATEX 94/9/EF materiel skal desuden være mærket med eventuelle anvendelsesbegrænsninger, fx hvilken gasgruppe det er begrænset til. Hvis udstyret er mærket X, betyder det, at der er særlige krav til installation mv. Begrænsninger og betingelser skal fremgå af brugsanvisningen, som skal medleveres hvert produkt.

Beskyttelsesprincipper for elektrisk udstyr har været standardiseret i mange år og er almindelig kendt blandt fagfolk. Der henvises til relevante standarder samt Sikkerhedsstyrelsen som er myndighed på området.

Beskyttelsesprincipper for ikke-elektrisk udstyr er nu standardiseret, svarende til principperne for elektrisk udstyr. Standardserien EN 13463-1 til 8 beskriver de grundlæggende metoder og krav om fx risikovurdering, samt specifikke krav til beskyttelsesprincipperne, fx indkapsling. Standarderne indeholder også konkrete eksempler på risikovurdering og beskyttelsesmetoder, fx for pumpe, omrører, luft-motor, båndtransportør og ventil. Standarderne kan bestilles hos Dansk Standard.

Figur 3.2.3 viser en oversigt over de forskellige beskyttelsesprincipper for ikke-elektrisk materiel og tilhørende standarder.

C-0-9-Oversigt-beskyttelsesprincip.jpg

Figur 3.2.3. Beskyttelsesprincipper for ikke-elektrisk udstyr og tilhørende standarder. "c", "g" osv. er europæiske forkortelser for beskyttelsesmåderne "konstruktionssikkerhed", "egensikkerhed" osv.

Ældre ikke-elektrisk udstyr skal ikke opfylde kravene i ATEX 94/9/EF indretningsdirektivet, men skal vurderes i forhold til højre kolonne i tabel 3.2. Såfremt virksomheden konstaterer potentielle tændkilder ved ældre ikke-elektrisk materiel, som kræver yderligere sikringsforanstaltninger, henvises til beskyttelsesmetoderne, der er beskrevet i de relevante standarder, idet der i principperne for sikring af tændkilder principielt ikke er forskel på, om de sidder på brugt eller nyt udstyr.

Ældre elektriske installationer skal opfylde gældende regler i Stærkstrømsreglementet for det tidspunkt, hvor installationen blev taget i brug. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på området, og reglerne omtales ikke nærmere her.

3.3. Begrænsning af virkningerne af en eksplosion

Risikoen for en eksplosion kan sjældent forebygges totalt. Derfor skal der være passende foranstaltninger, der begrænser skadevirkningerne af en eksplosion så meget som muligt. De vigtigste foranstaltninger er:

  • Eksplosionsfast udstyr
  • Eksplosionsaflastninger
  • Eksplosionsundertrykkelse
  • Eksplosionsbarrierer.

Nye sikringssystemer3 er omfattet af ATEX 94/9/EF direktivet og skal være CE og εx mærket (se korrekt tegn i pdf-filen).

3Ved "sikringssystemer" forstås: anordninger, bortset fra komponenter til materiel, der er beregnet til øjeblikkelig at standse en begyndende eksplosion og/eller begrænse det område, der rammes af en eksplosion, og som markedsføres særskilt som selvstændigt fungerende systemer.

Andre foranstaltninger er:

  • Placering af anlæg
  • Flugtveje
  • Førstehjælpsudstyr.

Også administrative foranstaltninger i henhold til kapitel 4 skal benyttes for at begrænse skaderne af en eksplosion.

3.3.1. Eksplosionsfast udstyr

Trykket fra en eksplosion i et helt lukket rum er normalt af størrelsesordenen 8-10 bars overtryk, og kun de færreste og ganske små anlæg kan konstrueres til at modstå dette tryk. En mølle til pulverisering af træpiller er et eksempel på udstyr, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at lave en eksplosionsfast konstruktion. Eksplosionfast udstyr opdeles i trykfast udstyr, der kan klare en eksplosion uden at blive deformeret, og tryk-chokfast udstyr, der deformeres, men ikke revner, ved en eksplosion.

3.3.2. Eksplosionsaflastning

Aflastningsåbninger kan være frie åbninger, der er dækket af membraner eller lette lemme. Eksplosionsaflastninger skal normalt føres til et ufarligt sted i det fri, men man skal være opmærksom på, at effekten falder betydeligt ved afstande på over tre-fem meter. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at aflaste til det fri, skal der træffes foranstaltninger mod følgeskader som fx personskade og bygningskollaps.

Eksplosionsaflastninger må ikke forveksles med almindelige ventilationsåbninger, som slet ikke er store nok. Man skal kende stoffets data for at bestem-me det nødvendige aflastningsareal. Det maksimale eksplosionstryk og trykstigningshastigheden er vigtige parametre. Ofte kan disse værdier findes i litteraturen, men ellers skal der foretages en laboratorieafprøvning af stoffet.

Arealet skal beregnes ud fra den værst tænkelige situation. Arbejdstilsynet kræver ikke, at beregninger af aflastningsarealer udføres efter en bestemt standard, men gør opmærksom på, at resultatet varierer en del afhængigt af beregningsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt at forholde sig kritisk til beregningsgrundlaget og resultatet. En ny fælleseuropæisk standard er under udarbejdelse og vil, når den er vedtaget, danne grundlag for Arbejdstilsynets krav.

3.3.3. Eksplosionsundertrykkelse

Ulmende partikler kan detekteres af gnistdetektorer, som virker ved lys, varmestråling eller påvirkning fra kulmonoxid. En begyndende eksplosion kan detekteres af trykfølere, som hurtigt udløser slukningsmiddel, hvorved den maksimale trykstigning kan reduceres så meget, at anlægget ikke ødelægges som følge af en eksplosion. Undertrykkelsessystemer har dog begrænset anvendelsesområde; spørg leverandøren til råds.

3.3.4. Eksplosionsbarrierer

For at undgå, at en eventuel eksplosion breder sig gennem et større procesanlæg, fx fra støvfilteret tilbage til bearbejdningsmaskinerne, anvendes eksplosionsbarrierer. Eksempler på barriererne er:

  • Trykstødsventil, der lukker, når den rammes af trykbølgen, inden flammefronten kommer.
  • Roterende sluse, der standser, når en eksplosion detekteres og derved hindrer passage af flammefronten.
  • Hurtigspjæld, der lukker, når en eksplosion detekteres. Hurtigspjæld skal placeres tilstrækkelig langt fra eksplosionsstedet, til at de kan nå at lukke, inden flammefronten kommer, og dette kan medføre begrænsninger i forbindelse med gas/dampeksplosioner.
  • Flammespærrer, der hindrer, at flammefronten kan passere de fine spalter/masker. Flammespærrer er kun egnet til gasser og dampe.

3.3.5. Placering af anlæg

Anlæg, fx filteranlæg, skal så vidt muligt placeres udendørs, så skaderne fra en eventuel eksplosion begrænses mest muligt. Aflastningsåbningerne skal placeres, hvor der ikke opholder sig personer eller placeres brændbare materialer foran, idet der kan forekomme betydelige stikflammer fra afkastet.

3.3.6. Flugtveje

Der skal forefindes vedligeholdte flugtfaciliteter, så det sikres, at de ansatte i tilfælde af fare hurtigt og sikkert kan forlade det farlige område.

3.3.7. Førstehjælpsudstyr

Der skal være passende ildsluknings- og redningsudstyr samt hjælpemidler til førstehjælp på arbejdssteder, hvor der er brand- og eksplosionsfare.

forrige afsnitnæste afsnit