At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer

3. Sundhedsfarer

Mikroorganismer klassificeres i fire risikogrupper (1, 2, 3 og 4) på baggrund af deres evne til at fremkalde infektionssygdomme, se afsnit 5.1. Klassifikationen er koblet til en tilsvarende inddeling af laboratorier (bilag 1, pkt 1.2) og industrielle processer (bilag 1, pkt. 1.3) i henholdsvis laboratorieklasser og indeslutningsniveauer, hvor jo højere klasse/indeslutningsniveau, jo mere indesluttede er mikro organismerne.

Der findes mange typer infektionssygdomme lige fra harmløs forkølelse til alvorlige sygdomme, fx meningitis, AIDS og kolera. En række mikroorganismer er beskrevet mere uddybende i At-vejledning om arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tick Borne Encephalitis (TBE) (2).

Ud over infektioner kan mikroorganismer også give andre sygdomme, hvis de får mulighed for at formere sig i stort tal. Bakterier og svampe er mikroorganismer, der som alt andet levende kræver fugt og næring for at vokse. Små mængder organisk materiale giver under fugtige betingelser rig mulighed for vækst af mikroorganismer. Mikroorganismer vokser særdeles godt i organisk husholdningsaffald, hvor der er plante- og kødrester. Fugtigt papir og pap giver også mulighed for vækst af mikroorganismer, især af skimmelsvampe.

Erfaringer fra brancher, hvor der håndteres organiske materialer, fx slam, husholdningsaffald, fødevarer eller biobrændsel, viser, at der er risiko for, at de ansatte kan pådrage sig en række sygdomme, der skyldes påvirkning fra mikro organismer og/eller deres bestanddele. Påvirkningen kan ske ved ind ånding, men der er også mulighed for påvirkning via munden, når forurenede hænder føres til munden.

Når bakterier dør, kan der frigøres giftstoffer, der betegnes endotoksiner. Når skimmelsvampe vokser, danner de sporer. Bakterier, sporer og endotoksiner spredes let i luften som støv eller med vandtåger (aerosoler). Visse mikro organismer, mange sporer og endotoksiner er så små, at de ved indånding kan trænge helt ned i lungerne og derved udgøre en yderligere sygdomsrisiko.

Det er sandsynligt, at organiske materialer, som gylle, slam, husholdningsaffald mv., indeholder bakterier, fx Salmonella, der kan give infektioner.

Indånding af organisk støv med indhold af mikroorganismer, endotoksiner og svampesporer kan give symptomer fra luftvejene, karakteriseret ved åndenød, hoste og astma (sammentrækning af luftvejene), eventuelt i forbindelse med feber, træthed og muskel- eller ledsmerter. Den mest kendte sygdom med disse symptomer er Toksisk Alveolitis også kaldet ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome, en irritativ lungebetændelse, der ikke skyldes infektion).

Mave-tarmsygdomme og influenzalignende symptomer kan også fremkaldes ved udsættelse for mikroorganismer, endotoksiner og eventuelt de gasser, som visse mikroorganismer danner.

Lang tids påvirkning med organisk støv indeholdende endotoksiner, bakterier og svampe kan fremkalde eksemer. Eksemerne kan være både allergiske og irritative.