At-vejledning om anmeldelse af stoffer og materialer
At-vejledning C.0.13
Maj 2004
Denne vejledning handler om anmeldelse af stoffer og materialer, som anvendes erhvervsmæssigt. Vejledningen træder i kraft den 1. juli 2004 samtidig med ændringen af reglerne for anmeldelse af stoffer og materialer.
Ved erhvervsmæssig fremstilling eller import forstås, at det fremstillede eller importerede anvendes ved arbejde eller arbejdsprocesser af erhvervsmæssig karakter, også når produktet videresælges i Danmark, bruges i egen virksomhed eller eksporteres.
Krav om anmeldelse af stoffer og materialer er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen.
Tildeling af Produktregistrets produktregistreringsnummer (PR-nr.) er Arbejdstilsynets tilkendegivelse af, at stoffet eller materialet er registreret i Produktregistret med de krævede oplysninger, jf. bilag 2.
En nærmere definition af de begreber, der anvendes i denne vejledning, findes i bilag 1.