At-vejledning om arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer

2. Udarbejdelse af en arbejdspladsbrugsanvisning

Der findes to typer brugsanvisninger for stoffer og materialer: Leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) og arbejdspladsbrugsanvisninger.

Leverandøren af farlige stoffer eller materialer - der er omtalt i punkterne a, b, c og d i afsnit 1- skal udarbejde en letforståelig leverandørbrugsanvisning på dansk. For stoffer og materialer nævnt i punkterne b, c og d i afsnit 1 kan det være nødvendigt at bede leverandøren om at få tilsendt leverandørbrugsanvisningen (5).

Stoffer og materialer omtalt i punkt a i afsnit 1 er på etiketten mærket med orange faresymbol eller med risikosætning som brandfarlig eller miljøfarlig.

Stoffer og materialer omtalt i punkt b, c og d i afsnit 1 vil ofte være produkter, som ikke er bestemt til privat brug. På disse produkter vil der ofte stå: “Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere” på etiketten.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til leverandørbrugsanvisningerne for stoffer eller materialer omtalt i punkterne a, b, c og d i afsnit 1.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den kan udarbejdes på baggrund af oplysningerne i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade.

Hvis et stof eller materiale bruges på forskellig måde på en virksomhed, kan det være nødvendigt, at der udarbejdes flere forskellige arbejdspladsbrugsanvisninger.

Omvendt kan man for stoffer og materialer, der “ligner hinanden” med hensyn til farlighed - og bruges på samme måde - nøjes med at lave én fælles brugsanvisning.

Formålet med arbejdspladsbrugsanvisningen er bl.a., at ansatte skal kende de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især kende til foranstaltningerne imod disse farer.

De ansatte skal derfor have arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret og skal instrueres effektivt. For ansatte, der ikke forstår dansk, kan det være nødvendigt at udarbejde en brugsanvisning på andre relevante sprog.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at der udarbejdes brugsanvisninger, og for deres indhold.

Brugsanvisningerne udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen.

Arbejdsgiveren skal holde arbejdspladsbrugsanvisningerne ajour med ændringer i leverandørens brugsanvisninger samt med ændringer i anvendelsesmåde. Erfaringer af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, der gøres under arbejdet, skal tilføjes brugsanvisningerne. Arbejdspladsbrugsanvisninger bør være daterede og eventuelt nummererede.

Hvis en virksomhed selv importerer eller fremstiller farlige stoffer og materialer til eget brug, skal virksomheden udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for disse.

Brugsanvisningerne skal opbevares tilgængeligt for de ansatte. Når de ansatte er blevet sat grundigt ind i brugsanvisningerne, kan disse fx slås op i nærheden af arbejdspladsen eller samles på et sted, som de ansatte har let adgang til. En brugsanvisning i elektronisk form er kun anvendelig på arbejdspladser, hvor computere er en integreret del af arbejdet. I dette tilfælde er det nødvendigt med en sikkerhedskopi på papir, da elektroniske systemer kan gå ned, så der ikke er adgang til brugsanvisningerne.

Mærkningen på emballagen og leverandørens brugsanvisning kan være tilstrækkelig, hvor der arbejdes med så små mængder stoffer og materialer, at arbejdet kan sammenlignes med den private brugers, samt når brugen kun sker lejlighedsvis såsom brug af kontorlim.

Selv om det kun kræves, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer omtalt i afsnit 1, bør arbejdsgivere vurdere, om ikke også andre stoffer og materialer med fordel kunne forsynes med en brugsanvisning. Brugsanvisninger kan fx også være vigtige for stoffer og materialer, som under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer. Som eksempler kan nævnes plastic, der under forarbejdning kan afgive sundhedsfarlig røg og dampe samt arbejde med støvende isoleringsmaterialer.

Arbejdsgivere bør endvidere vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forsyne tekniske hjælpemidler som fx byggekomponenter, der under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, med en arbejdspladsbrugsanvisning.