At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om arbejdsmiljøcertifikat

5. Andre krav

5.1. Det materielle arbejdsmiljø

Når arbejdsmiljøcertifikatet skal opnås, må der ikke være arbejdsmiljøproblemer inden for de væsentlige områder, som vil medføre et påbud fra Arbejdstilsynet. For alle punkterne gælder det, at der findes relevant vejledningsmateriale på Arbejdstilsynets hjemmeside - materiale, som virksomheden kan bruge til at vurdere, om den opfylder arbejdsmiljøloven på de konkrete områder.

Arbejdstilsynet har også udgivet arbejdsmiljøvejvisere for alle brancher. Her er de områder, hvor der typisk kan være væsentlige problemer for den enkelte branche, udpeget. Mange virksomheder kan have gavn af at læse flere vejvisere. Ofte er flere brancher nemlig repræsenteret på samme virksomhed, fx er kontorområdet jo en del af mange virksomheder, selv om virksomhederne tilhører en helt anden branche.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation bør gennemgå alle de nedenstående punkter og de relevante arbejdsmiljøvejvisere for at vurdere, hvilke punkter det kan være relevant at kortlægge i arbejdspladsvurderingen, og for at afdække, om virksomheden har et eller flere væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der skal være løst, inden der ansøges om certifikat.

Handlingsplanen i APV'en behøver ikke at være gennemført på det tidspunkt, hvor virksomheden ønsker at opnå arbejdsmiljøcertifikat, hvis arbejdsmiljøproblemerne ikke ligger inden for de væsentlige områder.

De væsentlige områder er følgende:

1. Støj

  • Høreskadende støj
  • Anden generende støj, herunder støj forårsaget af dårlig akustik.

2. Vibrationer

  • Hånd-/armvibrationer
  • Helkropsvibrationer.

3. Stråling

  • Ikke-ioniserende stråling.

4. Termiske belastninger

  • Strålevarme og ophold i meget varme rum
  • Arbejde i kulde og træk
  • Arbejde i skiftende temperaturer.

5. Bevægeapparatbelastninger

  • Tungt og/eller kraftbetonet arbejde
  • Andet fysisk belastende arbejde
  • Arbejde med belastende arbejdsstillinger og -bevægelser
  • Ensidigt, belastende arbejde
  • Ensidigt, gentaget arbejde
  • Reproduktionsskadende fysiske belastninger.

6. Psykosociale belastninger

  • De væsentligste psykosociale belastninger i branchen. Se nærmere i afsnit 5.2 om kortlægning af psykisk arbejdsmiljø.

7. Kemiske og biologiske belastninger

  • Kræftfremkaldende belastninger fra kemiske stoffer og materialer
  • Nerveskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer
  • Reproduktionsskadende belastninger fra kemiske stoffer og materialer
  • Luftvejsbelastninger fra kemiske stoffer og materialer
  • Hudbelastninger fra kemiske stoffer og materialer
  • Infektionsrisiko.

8. Indeklimabelastninger

  • Varme, kulde og træk
  • Dårlig luftkvalitet
  • Fugt
  • Dårlig belysning
  • Støj og dårlig akustik.

9. Ulykkesrisici

  • Risiko for fald
  • Risiko for kontakt med skadevoldende maskindele og processer
  • Risiko for brand og eksplosion '
  • Risiko ved brug af interne og eksterne transportmidler
  • Risiko ved kontakt med elektricitet og andre lignende energikilder
  • Risiko for akutte påvirkninger på grund af faktorer nævnt under punkt 1-7.

10. Unges arbejde

  • Manglende instruktion, oplæring eller opsyn
  • Manglende opfyldelse af alderskrav
  • Manglende overholdelse af krav ved beskæftigelse med tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser
  • Manglende overholdelse af krav ved beskæftigelse med stoffer og materialer
  • Manglende overholdelse af arbejdstidsregler, herunder regler for aften- og natarbejde og for hvileperiode og fridøgn
  • Manglende overholdelse af regler om alenearbejde
  • Risiko for påvirkninger på grund af punkterne fra 1-9.

5.2. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø

For at opnå certifikat skal virksomheden kortlægge det psykiske arbejdsmiljø. Det skal gøres for, at man kan vurdere, om der er væsentlige psykiske arbejdsmiljøproblemer, der skal være løst, inden virksomheden kan opnå certifikat. Kortlægningen bliver betragtet som dokumentation for, om der er væsentlige psykiske arbejdsmiljøproblemer på virksomheden. Kortlægningen fungerer som dokumentation over for det inspektions- eller certificeringsorgan, der skal vurdere virksomhedens arbejdsmiljø. Det gør den, fordi det vil være for tidskrævende og omkostningstungt for virksomheden, hvis det psykiske arbejdsmiljø skulle vurderes af inspektions- eller certificeringsorganet.

Virksomheden skal forholde sig til de psykiske arbejdsmiljøproblemer, der er typiske for den branche, virksomheden tilhører. Arbejdstilsynet har udgivet arbejdsmiljøvejvisere for hver branche, der udpeger de typiske psykiske arbejdsmiljøproblemer i branchen. Virksomheden skal være opmærksom på, at der kan være flere arbejdsmiljøvejvisere, der er relevante for virksomheden, fx arbejdsmiljøvejviseren for kontor og administration. Hvis virksomheden ikke er omfattet af nogen af de arbejdsmiljøvejvisere, der udpeger psykisk arbejdsmiljø som et væsentligt problem, skal virksomheden ikke udføre en selvstændig kortlægning.

Virksomheden kan selv vælge, hvilken kortlægningsmetode den vil anvende. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes der vejledning om typer af kortlægningsværktøj, der med fordel kan bruges.

5.3. Krav til virksomhedens arbejde med sundhedsfremme

For at kunne få et arbejdsmiljøcertifikat skal virksomheden i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan de vil arbejde for initiativer til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Metodekravene, som virksomhederne skal opfylde for at leve op til kravet, vil afhænge af, om virksomhederne skal have et sikkerhedsudvalg.

I virksomheder med sikkerhedsudvalg skal der opstilles mål, handlingsplaner og opfølgningsprocedurer. I virksomheder uden sikkerhedsudvalg kan man nøjes med en skriftlig beslutning om, hvilke initiativer man ønsker at sætte i værk.

Kravet skal bl.a. ses som et ønske om at gøre arbejdspladsen til forum for sundhedsfremme. Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende - eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af belastende arbejdsmiljø. Målet er en større sammenkædning af arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Virksomhederne kan være med til at forbedre de ansattes sundheds- og helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer målrettet en sundere livsstil.

I At-vejledning F.5.2 vejledes der udførligt om sundhedsfremme på arbejdspladsen, og der gives en række eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes.

5.4. Krav til virksomhedens arbejde med det rummelige arbejdsmarked

Virksomheden skal i samarbejde med de ansatte eller deres repræsentanter have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked. Metodekravene, virksomhederne skal opfylde for at leve op til dette krav, vil afhænge af, om virksomheden har pligt til at etablere sikkerhedsudvalg. Der skal - uanset virksomhedens størrelse - tages stilling til, hvordan der konkret skal arbejdes for at fastholde egne medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere, som er truet af udstødning fra arbejdsmarkedet. For virksomheder eller produktionsenheder med sikkerhedsudvalg skal beslutningen indeholde mål, handlingsplan og retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Kravet skal ses som en opfølgning og udmøntning af målsætningen om, at arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt for alle - og at virksomhederne skal påtage sig et socialt ansvar.

I At-vejledning F.5.3 vejledes der udførligt om initiativer om det rummelige arbejdsmarked, og der gives en række eksempler på, hvordan kravet kan opfyldes.

5.5. Krav til dokumentation af arbejdsmiljøindsatsen

Virksomheden skal dokumentere sin arbejdmiljøindsats, når den vil opnå certifikat. Dokumentationen fornys hvert tredje år, når virsomheden på ny ansøger om certifikat. De indholdsmæssige krav til dokumentationen er mindre for virksomheder uden krav om at etablere sikkerhedsudvalg.

5.5.1. Dokumentationskrav til virksomheder med sikkerhedsudvalg
For virksomheder med krav om at etablere sikkerhedsudvalg skal den samlede dokumentationen foreligge i form af:

  • En arbejdsmiljøpolitik
  • En arbejdspladsvurdering
  • En organisationsplan over sikkerhedsorganisationen
  • Skriftlige retningslinjer for instruktion og oplæring
  • Skriftlige retningslinjer for systematiske undersøgelser af arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker
  • Dokumentation for tilslutning til BST
  • Skriftlige retningslinjer for arbejdsmiljøgennemgange
  • Skriftlige retningslinjer for inddragelse af sikkerhedsorganisationen i spørgsmål om planlægning
  • Skriftlige retningslinjer for information om arbejdsmiljøforhold af betydning for fremmede virksomheder
  • Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om det rummelige arbejdsmarked
  • Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om sundhedsfremme.

Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af:

  • De handlingsplaner og mål, virksomheden har lagt fast i arbejdmiljøpolitikken
  • De initiativer, virksomheden har sat i værk om sundhedsfremme
  • De initiativer, virksomheden har sat i værk om det rummelige arbejdsmarked.

Dokumentation for resultaterne af virksomhedens indsats forudsætter selvfølgelig, at der er nogle resultater. Første gang virksomheden opnår certifikat, er der muligvis endnu ikke dokumenterbare resultater, medmindre virksomheden allerede har arbejdet med emnerne i længere tid. Når certifikatet skal fornys, forventes virksomhedens mål og handlingsplaner i højere grad at have ført til resultater. Men der kan fx med hensyn til det rummelige arbejdsmarked være besluttet og gennemført konkrete initiativer, som det ikke har været aktuelt at realisere.

5.5.2. Dokumentationskrav til virksomheder uden sikkerhedsudvalg
For virksomheder uden pligt til at etablere sikkerhedsudvalg skal dokumentationen indeholde følgende:

  • En arbejdsmiljøpolitik
  • En arbejdspladsvurdering
  • En organisationsplan over sikkerhedsorganisationen
  • Dokumentation for tilslutning til BST
  • Skriftlige retningslinjer for arbejdsmiljøgennemgange
  • Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om det rummelige arbejdsmarked
  • Skriftlig dokumentation for den beslutning, der er truffet om sundhedsfremme.

Virksomheden skal også kunne dokumentere eventuelle resultater af:

  • De mål, virksomheden har fastlagt i arbejdsmiljøpolitikken
  • Den beslutning, virksomheden har taget om sundhedsfremme
  • Den beslutning, virksomheden har taget om det rummelige arbejdsmarked.

Dokumentation for resultaterne af virksomhedens indsats forudsætter selvfølgelig, at der er nogle resultater. Første gang virksomheden opnår certifikat, er der muligvis endnu ikke opnået resultater. Når certifikatet skal fornys, vil der ofte være resultater at dokumentere. Men der kan fx med hensyn til det rummelige arbejdsmarked være besluttet og gennemført konkrete initiativer, som det ikke har været aktuelt at realisere.

5.5.3. Inddragelse af de ansatte
Det skal af dokumentationen fremgå, at de ansatte eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde de krav, der stilles for at opnå arbejdsmiljøcertifikat. Og det skal fremgå, at de har haft mulighed for at udtale sig.

Der er metodefrihed, når det handler om, hvordan man vil inddrage de ansatte, og hvordan deres inddragelse dokumenteres. Man kan fx lade en repræsentant for de ansatte påtegne dokumentationen, eller man kan fremlægge relevante referater, fx fra møder i sikkerhedsorganisation og/eller samarbejdsudvalg.

5.5.4. Offentliggørelse
Dokumentationen og kravet om offentlighed skal sikre, at udenforstående kan få indblik i virksomhedens arbejdsmiljø. Udenforstående kan fx være personer, der ønsker at søge job i den pågældende virksomhed. Dokumentationen skal også give virksomheden grundlag for at profilere sig selv og dermed opnå anerkendelse fra omgivelserne.

Dokumentationen skal være offentligt tilgængelig. Det betyder, at virksomheden skal være parat til at vise dokumentationen frem, hvis udenforstående ønsker at se den. Hvis virksomheden selv er interesseret i det, kan virksomheden vælge en mere offensiv linje og fx offentliggøre dokumentationen på sin hjemmeside.

Hvis dokumentationen indeholder oplysninger af fortrolig karakter, fx om konkrete medarbejdere, skal virksomheden anonymisere disse, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig. Hvis dokumentationen indeholder forretningshemmeligheder, fx om konkrete produktionsmetoder, kan de fjernes, inden dokumentationen gøres offentligt tilgængelig.

Læs også:

(1) Arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder
med certifikat
(2) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret inspektion og om inspektionsorganers kontrol af virksomhederne
(3) Arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret certificering
(4) Sundhedsfremme på arbejdspladsen
(5) Det rummelige arbejdsmarked.

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk

forrige afsnit