At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser

At-vejledning A.2.1
November 2005 - 3. udgave juni 2008
Erstatter december 2002

OBS: Vejledningen er endnu ikke ajourført i forhold til den nye § 37 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.

Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde på en bygge- og anlægsplads er altid til stede, når der arbejdes på tage, i bygninger og konstruktioner mv., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

Der skal træffes passende sikkerhedsforanstaltninger mod faren for nedstyrtning og gennemstyrtning i form af fx etablering af stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller faldsikringsudstyr.

Det afhænger af en konkret vurdering af de faktiske forhold på den enkelte byggeplads, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes under udførelsen af det pågældende arbejde.