At-vejledninger mv.

 

O V E R B L I K

 

Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-vejledning A.1.12
Marts 2005
 

At-vejledningen er især til arbejdsgivere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden.
 
At-vejledningen handler om, hvilke temperaturer der må være i arbejdsrum på faste arbejdssteder, og om hvordan virksomhederne kan leve op til kravene.
 
Lave temperaturer - Temperaturen må som udgangspunkt ikke komme under 18 °C ved stillesiddende og stillestående arbejde samt ved arbejde med let legemlig anstrengelse.
 
Høje temperaturer - Temperaturen bør under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C. Hvis det fx er varmebølge, må man acceptere, at temperaturen ikke kan holdes under 25 °C i rummet. Det kan i så fald være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer medarbejderne bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare.
 
Læs hele At-vejledningen om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Læs også

  • At-vejledningen om arbejde i stærk varme og kulde, der vejleder om grænser for temperaturer i fx støberier, glasværker og køle- og frysehuse, samt om de foranstaltninger man skal træffe, hvis grænserne bliver overskredet.