At-vejledninger mv.

 

At-meddelelse om velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder

Omklædningsrum

Hvis arbejdets art indebærer, at der skal foretages omklædning, skal der være adgang til omklædningsrum.

Hver person skal kunne opbevare tøj og personlige ejendele forsvarligt i et aflåseligt rum, skab eller taskeboks.

Ansatte, der har stærkt tilsmudsende arbejde, skal i forbindelse med baderummet have adgang til adskilt opbevaring af arbejdstøj og gangtøj, dvs. enten to skabe eller ét skab og "stang-garderobe".

Ansatte, der har stærkt tilsmudsende arbejde, og hvor dette arbejde indebærer, at der foretages omklædning i forbindelse med spisepauser, skal have adgang til omklædningsrum med opbevaringsmulighed for rent tøj i passende nærhed af arbejdsstedet. Omklædningsrummet skal være indrettet med passende gulvareal og loftshøjde, og det skal være funktionelt.

Hvor der arbejder både mænd og kvinder, skal de enten have særskilt omklædnings- og baderum, eller de skal uforstyrret kunne benytte de samme rum hver for sig.