At-vejledning om måling af støj på arbejdspladsen
3. Målinger i skoler og institutioner
Når man skal måle støj fra mennesker, skal man tage særligt hensyn. Selve det, at der bliver målt, kan påvirke støjens styrke. I børnehaver bør målingen først starte, når børnene har vænnet sig til måleapparatet. Det kan være en god idé at føre en logbog, som viser, hvilke aktiviteter der er foregået under målingen.
Lærerens eller pædagogens egen stemme kan være en kraftig støjkilde. Når man måler støjen for at vurdere, om den kan være generende, bør man derfor undgå at måle stemmen med. Det findes der tekniske løsninger på, fx at måle ved en person, der går i nærheden af læreren uden at sige noget. Se mere på BAR Social og Sundheds hjemmeside www.stojweb.dk/fakta om støj.