At-vejledning om støj
12. Arbejdsrum
Arbejdsprocesser i arbejdsrum skal være placeret, så de ikke giver anledning til unødig påvirkning af støj.
Arbejdsrum skal – under hensyn til det arbejde, der udføres – være isoleret mod støj udefra.
Arbejdsrum skal være indrettet, så de akustiske forhold er tilfredsstillende.
Gode akustiske forhold opnås ved at beklæde rummets loft og eventuelt vægge med lydabsorberende materiale. Kravene fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om akustik i arbejdsrum (5).
Nærmere retningslinjer om støj fra ventilation er angivet i At-vejledningen om ventilation på faste arbejdssteder (6).