At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om advarselsklæder

3. Anskaffelse af advarselsklæder

Virksomheden skal, inden den anskaffer tydeligt synlige advarselsklæder:

  • Undersøge, om faren for påkørsel kan reduceres eller fjernes på anden måde, fx ved vejarbejde sikre sig, at vejreglerne er fulgt.
  • I sin arbejdspladsvurdering have kortlagt, om der også er andre farer, som advarselsklæderne skal beskytte mod, fx ild, gnister, kulde og skæreskader. I disse tilfælde skal advarselsklæderne også yde den nødvendige beskyttelse.
  • Overveje en hensigtsmæssig placering af refleksmaterialet i forhold til lyskeglerne fra de forbikørende køretøjer. Fx vil det normalt være hensigtsmæssigt at have refleksbånd på den nederste del af buksebenene, men hvis området hurtigt bliver snavset, fx ved asfaltarbejde, eller er skjult, fx i gummistøvler, vil en anden placering være mere hensigtsmæssig.
  • Sikre, at tøjet passer til brugerne. Det kan man gøre ved at have flere forskellige mulige design, fx valg mellem heldragt og todelt dragt.
  •  Sikre, at tøjet passer til arbejdssituationen. Det anbefales, at advarselsklæderne afprøves i de aktuelle arbejdssituationer i forhold til komfort og bevægelsesfrihed.
  • Sikre, at advarselsklæderne kan vedligeholdes, det vil sige rengøres tilstrækkeligt, fx efter asfaltarbejde.