At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om trykluft til åndedrætsværn

2. Åndemiddelluftens kvalitet

Sammensætningen af åndemiddelluft bør svare til den, der forekommer i frisk luft.
Unødig påvirkning af forureninger fra trykluftanlægget skal undgås.

De almindeligste forureninger er:
  • Kulilte (CO)
  • Kuldioxid (CO2) ud over den, der forekommer i normal frisk udendørsluft
  • Nitrøse gasser (NO, NO2)
  • Smøremidler
  • Støv og partikler
  • Mikroorganismer samt nedbrydnings- og affaldsprodukter herfra.

Arbejdstilsynets acceptværdier for indhold af nedennævnte stoffer i åndemiddelluft
 

Kulilte (CO)  £ 2,5 ppm
Kuldioxid (CO2)
£ 500 ppm
Vandindhold £ 700 mg/m3
v. atmosfæretryk (1 bar abs, 20°C)
(renhedsklasse 4 iht. ISO 8573-1)
Totalt olieindhold (aerosol og damp)
£ 0,1 mg/m3
(renhedsklasse 2 iht. ISO 8573-1)
Nitrøse gasser (NO, NO2)
£  0,5 ppm
(summen af nitrøse gasser)
Svovldioxid £  0,04 ppm
Svovlbrinte £  0,7 ppm
Organiske opløsningsmidler £ 0,1 mg/m3
(summen af organiske opløsningsmidler)
Partikler (total støv) £ 0,5 mg/m3
Bakterier
£ 10.000 enheder/ml (CFU/ml) i kondensat
Skimmel £ 10.000 enheder/ml (CFU/ml) i kondensat
Enterobakterier må ikke forekomme

OBS! Angivelsen (m3)refererer til normaltilstanden (atmosfæretryk) 1 bar abs. og 20°C.

Unødig påvirkning af forurening vurderes på baggrund af indholdet af alle ovennævnte stoffer og materialer, da det erfaringsmæssigt, også internationalt, har vist sig, at de vil kunne forekomme som forurening.

Hvis mikroorganismer i trykluftanlægget vurderes udelukket, kan bestemmelse for mikroorganismer overvejes udeladt.

Åndemiddelluftens indhold af olie, partikler og organiske opløsningsmidler bestemmes ved analyse. Vandindhold bestemmes med en dugpunktsmåler. Indhold af rene gasser kan bestemmes ved aflæsning på indikatorrør.

Bestemmelse af mulig forekomst af mikroorganismer kan udføres ved udtag af kondensat på anlæggets “våde” side i henhold til ISO 8573-7, annex C.

OBS! Omstændighederne ved bestemmelse af åndemiddelluftens indhold af stoffer, fx trykluftanlæggets belastningsgrad, kan have afgørende betydning for resultatet.

Korrosion (rust og zinkoxider) er ikke målelig, hvis luftfugtigheden er lavere end 50 pct. relativ fugtighed (“tør trykluft”), og vækst af mikroorganismer er meget begrænset.

Trykluftens temperatur bør af hensyn til komfort ved indånding ligge mellem 15 og 25°C og så vidt muligt svare til den temperatur, der arbejdes i.