At-vejledninger mv.

 

At-vejledning om trykluft til åndedrætsværn

1. Sundhedsmæssig baggrund

Når der bruges trykluftforsynet åndedrætsværn, indånder brugeren den trykluft, der tilføres åndedrætsværnet. Trykluften skal derfor være af en sådan kvalitet, at brugeren ikke bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Ellers kan der skabes en falsk tryghed hos brugeren.

Det er vigtigt at sikre, at det trykluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren og tør trykluft. Det vil sige trykluft,
  • der er uden variationer i kvaliteten
  • hvor der er sikkerhed i forsyningen
  • der er egnet til indånding fra distributionssystemet ved udtag for åndemiddelluft.
Forurenet åndemiddelluft kan bl.a. give hoste, hovedpine, eksem, allergi, infektion, gener i luftvejssystemet og forgiftninger.