At-vejledning om ensidigt, belastet arbejde og ensidigt, gentaget arbejde

5. Vurdering af andre former for ensidigt, belastende arbejde

5.1. Andre former for EBA

Eksempler på andre former for ensidigt, belastende arbejde er:

• Statisk holde- og bærearbejde
• Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger
• Monotont overvågningsarbejde
• Opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde.

Faktorerne optræder som regel i kombination med andre faktorer og skal indgå i helhedsvurderingen.

5.1.1. Statisk holde- og bærearbejde
Statisk holde- og bærearbejde forekommer fx ved arbejde med værktøj, redskaber, håndholdte maskiner og transportmateriel. Det vil typisk være nderarmsmusklerne, der arbejder statisk i forbindelse med grebet, mens arm- og skuldermusklerne arbejder statisk for at stabilisere skulder- og albueled. Statisk holde- og bærearbejde gennem længere tid kan føre til træthed, smerter og ømhedstilstande i muskler og sener. Tryk på vævet kan desuden føre til nervegener, fx i håndleddet. Risikoen øges, når kraftkrav, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller vibrationer, fx fra håndholdte maskiner, optræder på samme tid.

5.1.2. Fastlåste arbejdsstillinger
Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger forekommer fx i forbindelse med maskinbetjening, både ved stationære og mobile maskiner samt selvkørende transportmateriel.Synskrav og/eller præcisionskrav vil også ofte betyde, at arbejdet udføres i fastlåste arbejdsstillinger som ved mikroskoparbejde, skærmarbejde som fx CAD-CAM-arbejde, tandlægearbejde samt nogle former for overvågningsarbejde. Også arbejde på stiger og under trange pladsforhold vil ofte ske i fastlåste arbejdsstillinger.

Ofte arbejder musklerne statisk for at opretholde stillingen, og der er stor risiko for muskelbesvær, hvis man samtidig arbejder med en uhensigtsmæssig, belastende arbejdsstilling. Der kan også opstå hjerte- og kredsløbsproblemer.

5.1.3. Monotont overvågningsarbejde
Monotont overvågningsarbejde forekommer fx i forbindelse med kontrol af samlebåndsarbejde og overvågning af maskin- og procesanlæg, men forekommer også ved landevejs- og togkørsel. Arbejdet kan føre til nedsat opmærksomhed og dermed øget risiko for ulykker. Risikoen øges ved mangel på stimuli, vedvarende ensformige sansepåvirkninger som fx støj, høj temperatur, dårlig belysning og social isolation.

5.1.4. Opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde
Opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde forekommer fx i forbindelse med kvalitets- eller præcisionskrav ved bearbejdning af emner, chaufførarbejde, skærmarbejde og overvågning. Arbejde af denne art kræver statisk muskelarbejde i nakke og andre muskler, ligesom en samtidig stresstilstand vil øge muskelspændingen. Det kan på længere sigt føre til besvær i muskler, sener, led og kredsløb.

5.2. Vurdering af risikoen for helbredsskader

Ved vurderingen af risikoen for helbredsskader ved ensidigt, belastende arbejde sammenholdes varigheden og belastningsintensiteten med den kombination af belastningsfaktorer, der forekommer. Afsnittet om forværrende faktorer ved EGA kan fx bruges ved denne vurdering. Der er - ved statisk kraftbetonet arbejde med armene løftet til ca. skulderhøjde eller derover - tale om særlig helbredsfare. Her vil en samlet daglig varighed på en til to timer være kritisk, mens der for mindre intensive typer af ensidigt, belastende arbejde først vil være helbredsfare, når arbejdet udføres hovedparten af arbejdsdagen. Virksomheden skal træffe foranstaltninger, hvis man vurderer, at arbejdet indebærer risiko for helbredsskade.

Man skal også være opmærksom på, at fysisk og psykisk træthed, som ofte optræder i forbindelse med ensidigt, belastende arbejde, har indflydelse på den ansattes mulighed for at reagere hurtigt og passende i forhold til en pludselig uventet situation.

5.3. Foranstaltninger ved EBA

Virksomheden skal anlægge en helhedvurdering, når man tager stilling til foranstaltninger over for ensidigt, belastende arbejde. Helhedsvurderingen omfatter teknologi, arbejdsorganisatoriske løsninger, arbejdsstedets indretning samt andre fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold.

Risikoen ved ensidigt, belastende arbejde kan imødegås ved følgende foranstaltninger:

Arbejdets organisering

• Ved at tilrettelægge arbejdet, så der er mulighed for at veksle mellem forskellige arbejdsopgaver, der belaster kroppen på en varieret måde.
• Ved at der i ensidigt, belastende arbejde er indlagt passende pauser. Pauser anses for passende, når de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets intensitet og varighed. Arbejdsperioder uden pauser bør ikke overstige én til halvanden time. Pauserne skal have en varighed, der giver mulighed for afspænding af musklerne. Pauserne er mest effektive, hvis de kan holdes efter behov. Ophold i arbejdet, hvor man bevarer muskelspændingen, fx for at være parat til aktion, regnes ikke som pauser.
• Ved at statisk holdearbejde, der er kraftbetonet eller foregår i/over skulderhøjde, undgås, eller at arbejdsperioder uden pauser er af meget kort varighed.
• Ved at fastlåste arbejdsstillinger undgås, og at der er mulighed for at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser i løbet af dagen.
• Ved at statisk holdearbejde, arbejde med at bære byrder og ensidigt, belastende skub- og trækarbejde begrænses mest muligt (1).

Indretning af arbejdspladsen, udstyr, tekniske hjælpemidler mv.

• Ved at arbejdspladsen indrettes, så den passer til brugeren og opgaven samt giver den ansatte mulighed for at variere sin arbejdsstilling i løbet af dagen.
• Ved at der findes egnede og effektive tekniske hjælpemidler i tilstrækkeligt omfang.
• Ved at redskaber, maskiner og værktøj er udformet ergonomisk hensigtsmæssigt og ophængt, når det er hensigtsmæssigt.
• Ved at bærbart udstyr og personlige værnemidler er så lette som muligt og
  udformet ergonomisk hensigtsmæssigt.

Psykosociale foranstaltninger

• Ved at den enkelte har indflydelse på at tilrettelægge arbejdet og har handlemuligheder i det daglige arbejde.
• Ved at der er mulighed for at bruge forskellige strategier for at håndtere stress.
• Ved at der er social kontakt og støtte, et godt psykosocialt arbejdsklima og udviklingsmuligheder.

Jens Jensen

Læs også Arbejdstilsynets vejledning om:

(1) Løft, træk og skub

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk