Regler

• Love
• Bekendtgørelser
• Domme
• At-vejledninger mv.
• EU-regler

 

Når de tilsynsførende vejleder om sundhedsfremme

At-intern instruks nr. 3/2012
Ressortenhed: VG
Oprettet: 30. december 2011 
Revideret:

EMNE OG BAGGRUND

Arbejdstilsynet skal i forbindelse med de risikobaserede tilsyn og i de særlige tilsynsindsatser tilbyde virksomhederne vejledning om sundhedsfremme.

Arbejdstilsynets vejledning drejer sig om, hvordan virksomhederne på frivillig basis kan skabe de bedst mulige rammer for at fremme medarbejdernes sundhed. Det handler blandt andet om at gøre det nemt for medarbejderne at træffe sunde valg, og hvordan sundhedsfremme kan integreres i arbejdsmiljøarbejdet.

Formålet med tilsynsinstruksen er at opstille en fælles ramme for vejledning om sundhedsfremme.

INSTRUKS

1. Arbejdstilsynets definition af sundhedsfremme

Sundhedsfremme er aktiviteter, der fremmer menneskers sundhed – fysisk såvel som mentalt. Det kan både være aktiviteter rettet mod at forbedre levevilkår og miljø, herunder også arbejdsmiljø, og aktiviteter rettet mod at ændre menneskers adfærd. I forbindelse med sundhedsfremme skelnes der normalt ikke imellem, om en aktivitet er et lovkrav eller ej, men det gør Arbejdstilsynet:

Når Arbejdstilsynet vejleder virksomhederne om sundhedsfremme, handler det om frivillige aktiviteter - altså aktiviteter, der ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens krav.

Arbejdstilsynet vejleder kun om en delmængde af de aktiviteter, der hører under sundhedsfremme. Arbejdstilsynets vejledning om sundhedsfremme drejer sig om:

• Aktiviteter, der fremmer ansattes sundhed og trivsel via forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. 
• Aktiviteter, der styrker kroppen via træning og bevægelse.

Se eksempler i afsnit 5.

Arbejdstilsynets vejledning drejer sig således ikke om kost, rygning og alkohol, som ofte forbindes med sundhedsfremme, og den retter sig mod organisatoriske tiltag på arbejdspladsen, der fremmer den enkeltes sundhed.

2. Budskaber i vejledningen

Som tilsynsførende skal du formidle essensen af følgende tre budskaber i din vejledning om sundhedsfremme:

1. De sundhedsfremme-aktiviteter, som Arbejdstilsynet vejleder om, kan være en gevinst for virksomheden, fordi sunde medarbejdere, der trives, ofte har lavere sygefravær og en mindre tendens til at skifte job. 
2. Sundhedsfremme-aktiviteter virker bedst og er mest effektive, når de er integreret i virksomhedens eksisterende arbejdsmiljøindsats. 
3. Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og sørger for at motivere og inddrage medarbejderne i sundhedsfremme-aktiviteterne.

Du kan læse mere om budskaberne i bilaget ”Baggrundsviden til den tilsynsførende om sundhedsfremme”.

3. Hvordan de tilsynsførende skal vejlede om sundhedsfremme

Som led i de risikobaserede tilsyn og i de særlige tilsynsindsatser skal du tilbyde virksomhederne vejledning om sundhedsfremme. Vejledningen tilbydes også når virksomheden genbesøges.

Vejledningen er altid mundtlig og varer op til ca. 15 min.

Du skal spørge virksomheden, om den er interesseret i at få vejledning om, hvordan den kan fremme medarbejdernes sundhed – ud over de krav, der stilles i arbejdsmiljølovgivningen. Det er vigtigt, at du understreger, at det er frivilligt for virksomhederne at gennemføre de sundhedsfremme-aktiviteter, du vejleder om.

Som tilsynsførende skal du være opmærksom på, at du har en dobbelt-rolle i kraft af, at du både optræder som myndighed og som vejleder, og det skal være tydeligt for virksomheden, hvornår der stilles krav, og hvornår der er tale om vejledning om frivillige aktiviteter.

Du skal, så vidt muligt, tilbyde vejledningen, når både en repræsentant for ledelsen og en repræsentant for de ansatte (fx arbejdsmiljørepræsentanten) er til stede.

Det er op til dig hvornår i besøget virksomheden skal tilbydes vejledning. Vejledningen kan fx tilbydes i forbindelse med det indledende møde, under gennemgangen i virksomheder eller på det afsluttende møde.

På det indledende møde kan du fx tilbyde vejledningen, når du taler med virksomheden om:

• Virksomhedens arbejdspladsvurdering.
• Virksomhedens arbejde med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
• Virksomhedens arbejde med at forebygge muskel og skeletbesvær.
• Hvordan virksomhedens sygefravær ser ud.
• Om virksomheden har igangsat ekstra tiltag for at fremme de ansattes sundhed, fx fysisk aktivitet.

Under gennemgangen kan du fx tilbyde vejledningen, hvis virksomheden peger på problemer i det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø. Det skal dog understreges, at de sundhedsfremme-aktiviteter, du vejleder om, på ingen måder kan erstatte det lovpligtige arbejdsmiljøarbejde.

På det afsluttende møde kan du fx tilbyde vejledningen, hvis du taler med virksomheden om, hvordan den yderligere kan fremme medarbejdernes sundhed og trivsel – ud over de krav, der stilles i arbejdsmiljølovgivningen.

Hvis virksomheden allerede har gjort meget for at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø, kan indfaldsvinklen være, at virksomheden kan opnå endnu bedre resultater ved at supplere indsatsen med at tænke sundhedsfremme-aktiviteter ind i det øvrige arbejdsmiljøarbejde.

I din vejledning skal du, når det er relevant, formidle de tre budskaber i afsnit 2. Derudover kan du hente inspiration i de eksempler, der er beskrevet i afsnit 5 ”Eksempler på sundhedsfremme”, og i konkrete eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort (se afsnit 6 ”Idékatalog: Eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort”). Hvis du fx er på en virksomhed præget af travlhed og mange korte deadlines, kan du vejlede virksomheden om, at det kan være en god idé at skabe en kultur, hvor medarbejderne holder pauser i løbet af dagen. Hvis du er på en kontorarbejdsplads, hvor nogle medarbejdere har ondt i nakke, skuldre, kan du vejlede virksomheden om, at mulighed for målrettet fysisk træning kan bidrage til at mindske smerter og gener. Er du på en arbejdsplads, hvor medarbejderne har fysisk hårdt arbejde, kan du vejlede om, at det er en rigtig god ide, at de konditionstræner.

Udgangspunktet for vejledningen er, at de ’små skridt’ også tæller. Det er fx bedre, at virksomheden vælger at integrere en mindre men overskuelig sundhedsfremme-aktivitet i deres arbejdsmiljøarbejde, frem for at de går i stå på grund af en for omfattende og ambitiøs plan.

Din rolle er ikke, at du skal anbefale specifikke sundhedsfremme-aktiviteter, fx ved at anvise, hvordan virksomheden konkret skal indrette deres pauserum, eller hvilke træningsøvelser de skal lave under pausegymnastikken. Hvis virksomheden spørger mere specifikt til sundhedsfremme-aktiviteter, kan du henvise til relevante links eller til siden om sundhedsfremme på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det gælder fx, hvis virksomheden har spørgsmål til konkrete værktøjer til at komme i gang med at integrere sundhedsfremme-aktiviteter i den øvrige arbejdsmiljøindsats eller spørgsmål om sundhedsfremme-aktiviteter med fokus på kost, rygning eller alkohol.

Du kan få hjælp til vejledningen på Galaxyen og kan også vise eksempler på sundhedsfremme til virksomheden.

Det er vigtigt at understrege overfor virksomheden, at det er frivilligt for virksomheden at gennemføre de sundhedsfremme-aktiviteter, du vejleder om, både i forbindelse med vejledning om sundhedsfremme undervejs i tilsynsforløbet, og når der samles op i den afsluttende del af besøget. Det skal være helt klart for virksomheden, hvad der er frivilligt (sundhedsfremme-aktiviteter), og hvornår der er materielle eller formelle overtrædelser (afgørelser) af arbejdsmiljølovgivningen.

Der kan være situationer, hvor det ikke er relevant at tilbyde vejledning om sundhedsfremme. Hvis virksomheden takker nej, afbrydes vejledningen. Du kan undtagelsesvist fravælge at tilbyde vejledningen, hvis en virksomhed allerede er meget langt fremme mht. at integrere sundhedsfremme-aktiviteter i deres arbejdsmiljøarbejde, og du vurderer, at du ikke kan tilføre virksomheden yderligere. Derudover kan der være særlige situationer, hvor en virksomhed har meget vanskeligt ved at overholde arbejdsmiljøloven, hvor du undtagelsesvist kan fravige vejledningsforpligtelsen og i stedet tilbyde vejledningen, når virksomheden genbesøges efter 12-18 mdr. ’Hvis virksomheden inden for kort tid besøges på både et risikobaseret tilsyn og som led i en særlig tilsynsindsats, skal du overveje om du skal vejlede om sundhedsfremme på samtlige besøg.

Du har som tilsynsførende mulighed for at indsende gode eksempler på sundhedsfremme-aktiviteter til 2020@at.dk. Derved bidrager du til at øge antallet af gode eksempler på hjemmesiden.

4. Virksomhederne kan søge midler i Forebyggelsesfonden

Som led i vejledningen kan du oplyse virksomheden om, at den har mulighed for at søge midler til sundhedsfremme-aktiviteter i forebyggelsesfonden. Forebyggelsesfonden uddeler årligt op til 350 mio. kr. til at forebygge nedslidning, forbedre rehabilitering og fremme medarbejdernes sundhed.

Hvis man som virksomhed eller institution ønsker at arbejde med sundhedsfremme, kan man søge om midler under fondens hovedformål 3, der netop handler om sundhedsfremme. Her kan søges om støtte til projekter, der har til formål at øge bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Midlerne gives primært til projekter, der integrerer sundhedsfremme og arbejdsmiljø.

Virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher har også mulighed for at søge en forebyggelsespakke. Forebyggelsespakkerne er udviklet til at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen ved at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden. Pakkerne er omfatter et forløb, der er fastlagt på forhånd og er typisk henvendt til mindre virksomheder.

Endelig har udvalgte brancher mulighed for at søge om midler under fondens hovedformål 1. Her kan søges om støtte til projekter, der har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidende rutiner og arbejdsgange. Endelig har udvalgte jobgrupper mulighed for at søge om midler under fondens hovedformål 4 til projekter, der retter sig mod at forebygge stress og psykisk nedslidning. Både hovedformål 1 og 4 kan således være relevante i forhold til de sundhedsfremme-aktiviteter, Arbejdstilsynet vejleder om. Hovedformål 4 dog udelukkende i forhold til aktiviteter, der sigter på det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere på: www.forebyggelsesfonden.dk

5. Eksempler på sundhedsfremme

Dette afsnit indeholder en række eksempler på sundhedsfremme-aktiviteter, som du kan inddrage i vejledningen. Du kan finde links, hvor du kan læse mere om eksemplerne, på temasiden om sundhedsfremme på at.dk.

Aktiviteter, der fremmer ansattes sundhed og trivsel via forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø

Trivsel giver overskud og er tegn på balance. Det er også en god investering for arbejdspladsen. At øge trivslen på arbejdspladsen kræver, at alle tager et ansvar og forankrer arbejdet med trivslen på alle niveauer. Virksomheder kan fremme trivslen på mange forskellige måder. I din vejledning kan du inddrage følgende tre eksempler på aktiviteter, der fremmer ansattes sundhed og trivsel via forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø:

• Udarbejde en skriftlig handlingsplan mod mobning. Virksomhederne er ifølge arbejdsmiljølovgivningen forpligtet til at forebygge risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning. Virksomhederne kan gå videre end lovkravene ved at udarbejde en skriftlig handlingsplan mod mobning, der bl.a. sætter fokus på de sociale relationer i virksomheden. Gode sociale relationer kan øge medarbejdernes trivsel. Forskningen peger på, at en handlingsplan mod mobning kan forebygge mobning på arbejdspladsen. Du kan læse om forebyggelse af mobning i At-vejledning D.4.2 Mobning og seksuel chikane. De elementer, der nævnes her, kan indarbejdes i en handlingsplan mod mobning.

• Planlægge pauser og indrette pauserum. Virksomhederne kan skabe en kultur, hvor medarbejderne holder pauser i løbet af dagen, og indrette særlige rum, hvor det fx er muligt at sidde i stilhed og koble fra et øjeblik. Pauser og pauserum kan give en ”ø” i en travl hverdag og virke restituerende, fremme trivslen og forebygge stress. Afhængig af behov kan pauser fx også bruges til at være fysisk aktiv og styrke de sociale relationer.

• Skabe høj grad af tillid og retfærdighed. Tillid og retfærdighed er to afgørende dimensioner i begrebet om virksomhedens sociale kapital. Social kapital er defineret som en overordnet egenskab hos virksomheden, der gør medarbejdere og ledelse i stand til sammen at løse virksomhedens kerneopgave.

o Tillid er relevant både mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere imellem. Når ledelse og medarbejdere viser hinanden tillid, handler det om, at de forventer, at de vil imødekomme de krav, de stiller til hinanden, at de ikke vil udnytte hinanden, og at de vil arbejde til fælles fordel. Et andet vigtigt aspekt af tillid er, at beslutningskompetencen så vidt muligt uddelegeres til de medarbejdere, der har ansvaret for at løse opgaven. Tillid forudsætter troværdighed. Man kan ikke kræve eller forlange tillid af andre. Man er helt afhængig af, at andre viser én tillid. Men man kan opføre sig troværdigt, og på den måde håbe, at andre vil vise én tillid. Troværdighed handler blandt andet om, at der er sammenhæng mellem, hvad en person siger, og hvordan personen handler.

o Ved retfærdighed forstås, at dét, der foregår på virksomheden, foregår på en måde, der er i overensstemmelse med fælles skabte normer og forventninger. Det indebærer helt konkret, at beslutninger på arbejdspladsen foregår efter prioriteringer, der generelt kan anerkendes som rimelige. Eksempelvis at særinteresser ikke tilgodeses, og at enkelte medarbejdere ikke gives en fortrinsstilling eller tildeles særlige goder, med mindre der er saglige argumenter for det. Retfærdighed handler således om, at medarbejderne behandles ens, og at de har indsigt i baggrunden for de beslutninger, ledelsen træffer. I forskningen taler man om retfærdige processer, herunder åbenhed omkring processer og beslutninger, og retfærdig fordeling af goder, fx arbejdsopgaver, anerkendelse, løn, ferie, kurser og forfremmelser, og muligheden for at have indflydelse på fordelingen af goderne. Derudover taler man om medarbejdernes oplevelse af at blive behandlet med respekt og værdighed af den nærmeste leder. Når medarbejdere oplever at blive behandlet retfærdigt, anerkender de ledelsens magt, uden at de oplever, at det går ud over deres interesser.

Tillid og retfærdighed kan fremme medarbejdernes mentale helbred, trivsel og jobtilfredshed – og derved reducere risikoen for langvarig stress og hjerte-kar-sygdomme. Tillid og retfærdighed kan også være med til at sikre produktivitet og kvalitet.

Aktiviteter, der styrker kroppen via træning og bevægelse

• Fysisk indretning, der fremmer bevægelse. Gennem indretning af arbejdspladsen kan man fremme, at medarbejderne bevæger sig i løbet af dagen. Fx for at hente et print eller en kop kaffe. Det er også en god idé at tænke dette ind, hvis virksomheden fx er ved at renovere, bygge om eller skal indrette en ny afdeling. Her kan man overveje lidt større tiltag som fx at give trappen en central placering, så den er det første, man ser, når man kommer ind ad indgangen, mens elevatoren ligger længere væk. Et andet eksempel er, at virksomheden sørger for gode forhold til at parkere sin cykel og tage bad på arbejdspladsen. På den måde kan man fremme, at medarbejderne bevæger sig, fx ved at de cykler til arbejdet i stedet for at sidde stille i bil eller bus.

• Styrketræning. Simple styrketræningsøvelser, der kan laves sammen med kollegaerne, som en kort og aktiv pause fra arbejdet, i løbet af arbejdsdagen. Et konkret eksempel er 3-4 forskellige elastik-øvelser, der laves sammen med kollegaerne inden frokost. Variation i programmet kan introduceres en gang om måneden. Dette er et af de få arbejdspladstiltag, der er dokumenteret at have effekt i forhold til at reducere smerter i nakke og skuldre hos kontoransatte.

• Fælles fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Fysisk aktivitet en eller flere dage om ugen. Sådanne aktiviteter kan medvirke til, at medarbejderne får regelmæssig ugentlig motion og måske får lyst til at røre sig mere fremover. Derudover lærer medarbejderne hinanden bedre at kende, hvilket styrker de sociale relationer og trivsel på arbejdspladsen. For personer med fysisk hårdt arbejde kan det være en rigtig god ide, at konditionstræne og være i god form. De har nemlig en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvilket et højt kondital kan være med til at beskytte mod.

• Bevægelse og varieret arbejdsstilling i løbet af dagen. Det er især en fordel for medarbejdere, der sidder eller står meget i samme stilling. Fx kan man et par gange om dagen gå en tur op og ned af trappen, løbe på stedet eller udføre andre øvelser. Man kan også indrette møderum, der lægger op til bevægelse, holde møder som ’walk and talks’ eller sætte en halv time af om dagen til en rask gåtur.

6. Idékatalog: Eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort

Nedenfor præsenteres eksempler på, hvad otte forskellige virksomheder har gjort. Virksomhederne er så vidt muligt fra forskellige brancher og af forskellig størrelse.

Du kan inddrage eksemplerne i vejledningen med henblik på at inspirere virksomhederne. Du kan også ’plukke’ i eksemplerne, fx ved at fremhæve en af sundhedsfremme-aktiviteterne eller en bestemt fremgangsmåde til at illustrere, hvordan man kan komme i gang med at integrere sundhedsfremme-aktiviteter i den øvrige arbejdsmiljøindsats. Det kan fx være relevant, når du vejleder mindre virksomheder.


Gymnastik for krop og psyke reducerer sygefravær

Virksomheden
Navn: Christiansen & Essenbæk A/S
Størrelse: 87 ansatte
Type: Entreprenør

Det har virksomheden gjort
Virksomheden har tilbudt de ansatte at kunne deltage i forskellige aktiviteter, fx motionsprogrammer, ergonomi- og ”madpakketræning” samt yoga i skurvogne. Der er desuden blevet lavet individuelle uddannelsesplaner, interaktivt forumteater om konflikthåndtering og et omfattende lederudviklingsprogram. Vejen til de gode resultater har været en indbyrdes sammenhæng mellem de tilbudte aktiviteter, og at aktiviteterne er blevet kombineret med ledelsesudvikling.

Indsatsen startede i sommeren 2010 og løber over to år. Indsatsen er delvist finansieret af Forebyggelsesfonden og Kooperationens Udviklingsfond.

Resultater

• Virksomhedens sygefravær er i første halvår af 2011 reduceret med mere end en tredjedel. 
• Bemærkelsesværdigt godt resultat i auditrapport august 2011, hvor der trods 60 pct. vækst er målt en reduktion af risikofaktorer i arbejdsmiljøet fra 196 til 89 – altså mere end en halvering.
• Målbart kompetenceløft i både dansk og it hvor der bl.a. er udviklet et intranet, som bruges i undervisningen om arbejdsmiljø, sikkerhed mv.

Planlægning og udførelse
Under planlægningen blev alle aktiviteter, tiltag og resultater drøftet i arbejdsmiljøudvalget for at sikre en bred opbakning.

Alle i ledelsen og 80 pct. af alle ansatte deltager i en eller flere af projektets aktiviteter. Der er afsat tid i løbet af arbejdsdagen til aktiviteterne.

Kontakt
Mads Cronquist, tlf.: 23 44 87 65


Daglig motion giver øget produktivitet og lavere sygefravær

Virksomheden
Navn: AXA Power ApS.
Størrelse: 65 ansatte fordelt på produktion og administration
Type: Produktionsvirksomhed

Det har virksomheden gjort
Virksomheden vil gerne gøre motion til en del af dagligdagen. Derfor har man indført ”Det store frikvarter”. Det går ud på, at virksomheden lukker 1½ time om dagen, så de ansatte har tid til at dyrke 30 minutters motion og spise frokost. De ansatte kan vælge mellem forskellige tilbud, fx løb, cykling, havkajak, svømning eller fodbold.

Resultater

• Virksomheden har et sygefravær på under 2 pct.
• Øget produktivitet og trivsel hos de ansatte.
• Bedre balance mellem arbejde og privatliv.

Planlægning og udførelse
Konceptet er udviklet af ledelsen i samarbejde med samarbejdsudvalget. Inden de gik i gang, var samarbejdsudvalget på besøg hos andre virksomheder for at samle inspiration.

Ledelsen og samtlige ansatte deltager i aktiviteterne.

Kontakt
Henrik Olsson, tlf.: 40 76 76 92


Motionscontainere giver fysisk og psykisk sundhed

Virksomheden
Navn: Entreprenørerne Per Aarsleff A/S og Tscherning A/S
Størrelse: 200 ansatte på byggepladsen
Type: Entreprenør

Det har virksomheden gjort
Virksomheden vil gerne have sunde og glade ansatte, der kan og vil blive længere i virksomheden. Derfor har virksomheden opstillet containere med motionsrum i på deres store byggeplads. På den måde kan medarbejdere dyrke motion i arbejdstiden. Derudover har alle medarbejdere fået tilbudt et sundhedstjek.

Mål

• 40 pct. oplever et fysisk sundhedsløft, bl.a. lavere vægt, blodtryk og kolesteroltal samt forbedret kondition. 
• 50 pct. oplever et psykisk sundhedsløft i form af mere overskud, bedre humør og ændret holdning til sundhed og livsstil.
• 30 pct. oplever styrket motivation for en sundere livsstil.

Planlægning og udførelse
Konceptet er udviklet af den øverste ledelse i samarbejde med samarbejdsudvalget.

Både ledere og ansatte var med til at bestemme, hvilke aktiviteter der skulle startes op. Der er oprettet en styregruppe, hvor både projektledelsen og medarbejderne er repræsenteret. De samler bl.a. op på forslag til nye initiativer.

Kontakt
Liselotte Rasmussen, Teknologisk Institut, tlf.: 72 20 30 05 eller lrn@teknologisk.dk.
Christoffer Jørgensen, Aarsleff A/S, tlf.: 20 26 35 66 eller cjg@aarsleff.com.


Pausegymnastik og motionshold øger effektivitet og trivsel

Virksomheden
Navn: Distrikt Ribe Syd
Størrelse: 200 ansatte
Type: Hjemmepleje og 3 plejehjem

Det har virksomheden gjort
Virksomheden har indført pausegymnastik, skridttællekonkurrence, skulder-nakkehold og motionshold. Andre tiltag som fx fire årlige trivselsmøder i teamene skal være med til at styrke holdånden og fastholde indsatsen.

Resultater 

• Øget effektivitet og produktivitet 
• Øget trivsel og en større arbejdsglæde
• Øget fastholdelse af initiativer

Planlægning og udførelse
Virksomheden har taget afsæt i en trivselsundersøgelse og indsatsen er forankret i AMO-gruppen, som er et integreret samarbejds- og sikkerhedsudvalg.

AMO-gruppen og sundhedsfremmerepræsentanterne samler løbende op på behov og ideer og omsætter dem til konkrete aktiviteter.

Målet er at aktiviteterne er en integreret del af hverdagen. Aktiviteterne tilpasses hvert år.

Kontakt
Lisa Jacobsen eller Mona Buhl, tlf.: 76 16 71 00.


Bevægelse og motion for både børn og voksne i dagplejen

Virksomheden
Navn: Dagplejen i Aalborg Kommune
Størrelse: 930 dagplejere
Type: Børnepasning

Det har virksomheden gjort
Aalborg Kommune har med projektet Kroppen på Toppen sat fokus på, at børn mellem 0 og 3 år i kommunens dagpleje skal have mere fysisk aktivitet, flere sanseoplevelser og mere bevæ¬gelsesglæde i hverdagen.

Kommunen har sørget for, at projektet også motiverer personalet til at bevæge sig via forskellige tilbud til dagplejerne, som de kan bruge i deres arbejde med børnene:

• Værktøjer til at udvikle børnenes motorik så de i større omfang kan gøre tingene selv og på den måde aflaste dagplejerne.
• Dagplejerne undervises i, hvordan bevægelsesglæde og lyst til fysisk aktivitet inddrages, og hvilken betydning det har, at de er rollemodeller for børnene.
• Fysioterapeuterne i dagplejeadministrationen har udviklet øvelser og redskaber, som dagplejerne lærer at bruge på et grundkursus, som alle dagplejere skal deltage i.
• Alle dagplejere får udleveret en aktivitetstaske med udendørsspil, redskaber samt ”opskrifter” på fysiske aktiviteter og hensigtsmæssige arbejdsvaner.

Resultater
Projektet bliver løbende kvalitetssikret. Som afslutning gentages en spørgeskemaundersøgelse, og der laves fokusgruppeinterviews. Foreløbige resultater viser, at en langt større del af dagplejerne er bevidste om rutiner og arbejdsgange i forhold til arbejdsmiljøet og inddrager mere fysisk aktivitet i dagligdagen. En sidegevinst er, at en del udtrykker større arbejdsglæde og energi som følge af indsatsen.

Planlægning og udførelse
Projektet startede den 1. januar 2010 og løber over tre år.

Der er valgt en metode, hvor kommunen løbende igangsætter aktiviteter, fordi det tager tid at ændre arbejdsvaner og indføre mere fysisk aktivitet. Alle - både dagplejere, ledere og dagplejepædagoger - deltager for at løfte i samlet flok. Som led i projektet får deltagerne forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø og fysisk aktivitet, og hvordan denne nye viden konkret kan indføres i dagplejens hverdag.

Kontakt
Helle Fuglsang, tlf.: 22 56 56 85.
Annette Toft, tlf.: 22 56 56 86.


Sundhedsfremme skabte Danmarks sundeste arbejdsplads i 2008

Virksomheden
Navn: Sparekassen Farsø
Størrelse: 100 ansatte
Type: Bank

Det har virksomheden gjort
Virksomheden har skabt en konkret sammenhæng mellem holdning og handling ud fra en Work-life-balance model. Virksomheden har fx hold i gymnastik og spinning, samt en walk-and-run løbeklub. Derudover får de ansatte sundhedstjek med personlig og fortrolig rådgivning. Der er også mulighed for rådgivning fra en fysioterapeut i forbindelse med gennemgang af den personlige arbejdsplads og som et forebyggende og behandlende tilbud.

Resultater

• Større trivsel hos de ansatte.
• Indsatsen er med til at understøtte bankens profil som en proaktiv, ansvarlig og værdiskabende virksomhed for kunder, ansatte og omverden.
• I 2008 vandt banken prisen som Danmarks sundeste arbejdsplads.

Planlægning og udførelse
Sundhedsfremmeindsatsen har været en del af virksomhedens strategi og kultur siden 2006.

De ansatte har været involveret fra begyndelsen, og tidligt i processen blev der nedsat et sundhedsudvalg, som går på tværs af virksomheden. Der sættes løbende gang i nye aktiviteter ud fra de ansattes ønsker.

Nogle af aktiviteterne foregår i arbejdstiden, mens andre foregår uden for arbejdstiden.

Kontakt
Tlf.: 99 49 14 00


Powernap giver overskud på nattevagten

Virksomheden
Navn: Børneafdelingen på Næstved og Nykøbing F. Sygehus
Størrelse: 160 ansatte
Type: Hospital

Det har virksomheden gjort
Børneafdelingen har indført en kort lur (powernap) i løbet af nattevagterne på max. 20 minutter. Pausen skal være placeret mellem kl. 03 og 06. De ansatte aftaler vækning med hinanden. Powernappen foregår et sted i rolige omgivelser med en god lænestol eller briks. De ansatte skal nemt kunne tilkaldes, hvis det bliver nødvendigt.

Resultater

• De ansatte tåler bedre nattevagten.
• De ansatte er mere friske til rapporten om morgenen.
• De ansatte er ikke bange for at falde i søvn, mens de kører hjem fra arbejde.
• De ansatte kan bedre tåle skiftet til dagvagt igen.
• De ansattes powernap er også en gevinst for den ansattes kolleger og familie.

Planlægning og udførelse
Inden powernappen blev indført, blev idéen drøftet i sygeplejerledergruppen og derefter i MED-udvalget, som er et integreret samarbejds- og sikkerhedsudvalg.

Nu er powernappen en integreret del af tilrettelæggelsen af nattevagterne, og ledelsen prøver så vidt muligt at give alle nattevagtshold mulighed for en powernap. Ved vagtens begyndelse aftaler den ansvarshavende med de øvrige på nattevagtsholdet, hvem der skal powernappe hvornår.

Powernappen er ikke en ret men en mulighed, hvis arbejdet tillader det.

Kontakt
Susanne Gordner Husted, tlf.: 56 51 50 35


Trivselsmøder giver bedre omgangstone 

Virksomheden
Navn: Enhedsplejen Egegården
Størrelse: 250
Type: Ældrepleje

Det har virksomheden gjort
I 2006 indførte virksomheden faste trivselsrunder. Det var efter, at man havde deltaget i udviklingsprojektet ”Nedsæt sygefraværet – STOP mobning på arbejdspladser”. Egegården deltog i projektet, fordi man gerne ville arbejde med trivsel og en bedre omgangstone.

Trivselsrunderne sætter fokus på samarbejde, trivsel og retfærdighed. På trivselsrunderne har de ansatte bl.a. mulighed for at sætte ord på de frustrationer og misforståelser, de oplever i hverdagen. Der er faste spilleregler, og formålet er at undgå sladder og mobning ved at få problemerne frem i lyset. Formålet er også at give hinanden konstruktiv feedback og anerkende hinanden, fx ved at sige ”tak for hjælpen”.

Trivselsrunderne varer højst en time. Nogle afdelinger på Egegården holder trivselsrunder hver 14. dag, mens andre indkalder, når fx stemningen er blevet lidt trykket.

Resultater

• Trivselsrunderne har haft en mærkbar effekt på arbejdsmiljøet, især i forhold til trivsel.
• En forbedret omgangstone betyder, at konflikter i højere grad bliver taget i opløbet.
• Både ansatte og beboere nyder godt af den øgede trivsel.
• Plejen af beboerne kommer i højsædet, når tillid og retfærdighed bliver en del af hverdagen.

Planlægning og udførelse
Trivselsrunderne er forankret i MED-udvalget, som er et integreret samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Medarbejderrepræsentanterne har fungeret som ambassadører over for kollegerne for at få den nye mødeform til at fungere.

Alle nye ansatte gennemgår et særligt kursus i ”takling og tone”, hvor de bliver undervist i konflikthåndtering, introduceret til Egegårdens mobbepolitik og lærer, hvordan de kan takle svære forhold og stadig bevare den gode tone.

Egegården justerer løbende på trivselsrunderne, og alle skal deltage aktivt.

Kontakt
Betina Kruse, tlf.: 39 57 46 93

Bilag med baggrundsviden til den tilsynsførende om sundhedsfremme

Sundhedsfremme kan ikke erstatte arbejdsmiljøarbejdet
Det primære er fortsat, at virksomhederne skal leve op til arbejdsmiljølovgivningens krav og sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

De sundhedsfremme-aktiviteter, som Arbejdstilsynet vejleder virksomhederne om, kan ikke træde i stedet for lovpligtige arbejdsmiljøtiltag. Men disse sundhedsfremme-aktiviteter kan styrke medarbejdernes helbred, trivsel og energi både i og udenfor arbejdet til et niveau over arbejdsmiljølovgivningens krav.

Budskaber i vejledningen
Den tilsynsførende skal som nævnt formidle essensen af følgende tre budskaber i vejledningen om sundhedsfremme:

1. De sundhedsfremme-aktiviteter, som Arbejdstilsynet vejleder om, kan være en gevinst for virksomheden, fordi sunde medarbejdere, der trives, ofte har lavere sygefravær og en mindre tendens til at skifte job.

2. Sundhedsfremme-aktiviteter virker bedst og er mest effektive, når de er integreret i virksomhedens eksisterende arbejdsmiljøindsats.

3. Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og sørger for at motivere og inddrage medarbejderne i sundhedsfremme-aktiviteterne.

Ad 1. De sundhedsfremme-aktiviteter, som Arbejdstilsynet vejleder om, kan være en gevinst for virksomheden, fordi sunde medarbejdere, der trives, ofte har lavere sygefravær og en mindre tendens til at skifte job:
Aktiviteter, der fremmer ansattes sundhed og trivsel via forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, kan være en gevinst for virksomheden, fordi et godt psykisk arbejdsmiljø kan indebære store fordele for både den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet, fx i form af lavt sygefravær, høj kvalitet i arbejdet og lav udstødning fra arbejdsmarkedet. Desuden er det vist, at et godt psykisk arbejdsmiljø fx øger deltagelsesgraden i elastik-træning på arbejdspladsen. Omvendt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet, fx i form af sygdom, høj personaleomsætning, lav produktivitet og høje udgifter til sundhedsvæsenet.

Aktiviteter, der styrker kroppen via træning og bevægelse, kan være en gevinst for virksomheden såvel som for samfundet og den enkelte, fx fordi de kan resultere i sundere medarbejdere, lavere sygefravær og en øget produktivitet. Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet forebygger sygefravær som følge af rygsmerter, og at hyppigheden og længden af yderligere smerteepisoder afkortes. Da vejledning om sundhedsfremme med fokus på at styrke kroppen gennem fysisk aktivitet er nyt for Arbejdstilsynet, følger her en kort beskrivelse af noget af den viden, der findes på området.

Personer med fysisk hårdt arbejde har bl.a. en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. De kan derfor have stor gavn af at konditionstræne og være i god form, fordi et højt kondital kan være med til at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme. For at få et højt kondital skal man lave konditionstræning. Man får ikke et højt kondital, blot fordi man har fysisk hårdt arbejde. Det viser bl.a. en undersøgelse fra NFA, hvor forskere fulgte 5.000 mænd på det danske arbejdsmarked. Et andet eksempel er rengøringsassistenter, der bevæger sig meget på arbejdet. Men trods det er mange af dem overvægtige og har dårlig kondition samt forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Smerter i nakke og skuldre udgør en risikofaktor for, at kontoransatte får længerevarende sygefravær. Og mange kontoransatte oplever smerter eller gener i nakke og skuldre. Det kan derfor være en stor fordel for kontoransatte, hvis de dagligt udfører specifikke træningsøvelser med elastik. NFA har påvist, at øvelserne er effektive til at reducere smerter og gener i nakke og skuldre hos kontoransatte. Læs mere og se øvelser via AT’s temaside om sundhedsfremme.

Generelt set er det en god idé at styrke sin krop, fordi det medfører, at man bliver sundere og ofte også får lavere sygefravær. Det gælder for alle. Man kan styrke sin krop gennem regelmæssig træning og bevægelse. Når virksomheden skal tale om, hvilke sundhedsfremme-aktiviteter, der er relevante, kan det være en god indgangsvinkel, at undersøge om der er træning eller øvelser, der er særligt relevante i forbindelse med medarbejdernes jobfunktioner. Har medarbejderne en del manuel håndtering, kan det fx være en god ide med træning, hvor der indgår øvelser, som styrker mave- og rygmuskler (kernemuskulaturen ). Arbejder medarbejderne meget med håndværktøjer, kan det være relevant med aktiviteter, hvor der indgår træning af skuldermusklerne (skulderens rotatormanchet ).

Ad 2. Sundhedsfremme-aktiviteter virker bedst og er mest effektive, når de er integreret i virksomhedens eksisterende arbejdsmiljøindsats
Sundhedsfremme-aktiviteter virker bedst og er mest effektive, når de er integreret i virksomhedens øvrige arbejdsmiljøindsats. Det vil sige, at det fx ikke er nok at give medarbejderne et medlemskab til en fitnessklub. I stedet skal aktiviteterne tænkes sammen med eksisterende arbejdsmiljøaktiviteter og indgå i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Det viser erfaringer fra arbejdspladser i udlandet samt danske forskningsprojekter fra NFA.

Hvordan det bedst kan ske, vil bl.a. afhænge af kultur og traditioner i den enkelte virksomhed, herunder hvordan man normalt håndterer arbejdsmiljøarbejdet. Men det kan fx være oplagt at knytte overvejelserne om sundhedsfremme sammen med APV. Et eksempel på en tilgang kan være, at virksomheden – efter at have taget stilling til, hvad der skal gøres for at nedsætte skadelige muskelskeletpåvirkninger i arbejdet – fx tunge løft – fortsætter med at overveje, hvad der i øvrigt kan gøres, fx fysisk træning for at fremme medarbejdernes kondition, samt hvordan man fx gennem organisering og tilrettelæggelse kan gøre det lettere for medarbejdere, der oplever forskellige barrierer mod at deltage. Det kan fx være mangel på tid og penge eller den geografiske placering af aktiviteten. Det kan også handle om sociale aspekter, som det at have nogen, at følges med, fx nogen, der er nogenlunde på ens eget niveau rent fysisk.

Undersøgelser har vist, at virksomheder i høj grad føler et medansvar for medarbejdernes adfærd og vaner. I 2007 viste en kortlægning foretaget af Sundhedsstyrelsen, at stort set alle virksomhederne har sundhedsfremmeordninger rettet mod mindst én af KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) samt stress, men der er sjældent tale om systematiske og målrettede aktiviteter.

Det er vigtigt, at sundhedsfremme-aktiviteterne ikke opfattes som afgrænsede projekter, der er slut, når projektperioden er ovre. En måde at sikre systematisk opfølgning er som nævnt at knytte sundhedsfremme-aktiviteter sammen med APV. Herudover kan opfølgning på sundhedsfremme-aktiviteter også oplagt tænkes sammen med fx afdelings- eller kontormøder, årlige AMO-drøftelser samt AMO-uddannelse.

I forhold til aktiviteter, der fremmer trivsel via forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, er der en tendens til, at sådanne aktiviteter på større virksomheder gennemføres i regi af samarbejdsudvalg, HR og personaleafdeling. Det kan fx dreje sig om trivselsundersøgelser, klimamålinger, ledelsesevaluering og udvikling af forskellige politikker, fx trivselspolitik. I arbejdsmiljøorganisationen anlægges et mere traditionelt problemfokus på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. i forbindelse med APV-processen. Der er derfor talrige eksempler på, at den samme virksomhed arbejder med psykisk arbejdsmiljø i to parallelle og uafhængige spor. For at sikre, at virksomheden arbejder mest hensigtsmæssigt og effektivt med at skabe og fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø, er det afgørende, at de to spor tænkes sammen, da sporerne repræsenterer hver sit vigtige fokus i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Ad 3. Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og sørger for at motivere og inddrage medarbejderne i sundhedsfremme-aktiviteter
Ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at sundhedsfremme-aktiviteter på arbejdspladsen er effektive. Det er typisk ledelsen, der igangsætter aktiviteterne, og det er helt centralt for aktiviteternes succes, at ledelsen bliver ved med at prioritere arbejdet. Ledelsens holdning og prioritering er vigtig for den kultur, som forplanter sig i virksomheden. På den måde fungerer ledelsen som rollemodel.

At ledelsen prioriterer, at virksomheden arbejder med sundhedsfremme, kan signaleres på mange må¬der. Det er ledelsen, der sørger for at tilvejebringe gode rammer for arbejdet, både ved tildeling af ressourcer til indsatsen, men også i forhold til at gøre arbejdet prak¬tisk muligt. Fx kan ledelsen sikre hensigtsmæssige fysiske rammer, som indretning, der giver mulighed for pauser, hvor der kan kobles fra, eller gør det let eller uundgåeligt for medarbejderne at bevæge sig.

Endelig er det afgørende, at ledelsen fortløbende inddrager og motiverer medarbejderne til at tage del i arbejdet og også selv engagerer sig og fx deltager i arbejdet og dets resultater, herunder sikrer, at sundhedsfremme-aktiviteterne passer til arbejdspladsen, medarbejderne og de øvrige arbejdsmiljøaktiviteter.

Ikrafttræden

1. januar 2012.

Vedligeholdelse

VG har ansvaret for vedligeholdelsen.