Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet

Erstatter At-intern instruks nr. 1/2009 om traumatiske hændelser i arbejdet

2. Instruks

1. Der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.
2. Virksomheden har ikke truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.

Ad 1.
Der er altid tale om en konkret vurdering, når du skal vurdere, om der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet. Når du skal vurdere, om der er en særlig risiko, skal du foretage en samlet vurdering af forekomsten af risiko for traumatiske hændelser i arbejdet og virksomhedens forebyggelse af risikoen.

Når du skal vurdere forekomsten, skal du lægge vægt på:

• Om arbejdet indebærer en særlig risiko for, at ansatte udsættes for alvorlige voldsepisoder fx i forbindelse med administration af eftertragtede værdier, kontrol- og magtfunktioner og arbejde med potentielt udadreagerende eller voldsomme personer.
• Om arbejdet falder inden for beskrivelsen i bilag 1: ”Liste over særligt farligt arbejde” i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.
• Om ansatte er i særlig risiko for at blive direkte involveret i trafikulykker i forbindelse med deres arbejde. Det kan være tilfældet for ansatte, der en stor del af arbejdsdagen kører under trafikale forhold, der indebærer en ulykkesfare ud over det sædvanlige, fx i tæt bytrafik, hvor der er en blanding af tung trafik, almindelig trafik og bløde trafikanter som cyklister og fodgængere.
• Om arbejdet i øvrigt indebærer en kendt, høj risiko for, at ansatte bliver vidne til pludselig død eller lemlæstelse. Det kan fx være tilfældet for reddere, skadestuepersonale, ved visse politiopgaver og for lokoførere, der kører på strækninger, hvor der ofte er personpåkørsler.

Arbejde, hvor der er risiko for andre typer af traumatiske hændelser, kan være omfattet af situation A, hvis du vurderer, at der er en særlig risiko for traumatiske hændelser.

Selv om der er tale om arbejde, hvor der er en risiko for traumatiske hændelser, herunder arbejde af særlig farlig karakter, kan risikoen for traumatiske hændelser være forebygget, så du vurderer, at der ikke er tale om en særlig risiko. I de situationer er der ikke grundlag for at træffe en afgørelse om psykisk førstehjælp.

Eksempler på situationer, hvor forebyggelsen kan have reduceret risikoen, så der ikke længere er tale om en særlig risiko:

• Hvis man i en butik eller i offentlige transportmidler indfører kontantløse betalingssystemer, hvor ansatte ikke har adgang til kontanter.
• Når en pædagogisk indsats i en døgninstitution har resulteret i, at der over et par år ikke har været alvorlige voldsepisoder.
• Når en bygge- og anlægsvirksomhed med et højt forebyggelsesniveau over et par år har forhindret alvorlige ulykker, fx ved brug af sikre arbejdsgange, herunder effektive sikringer mod nedstyrtning kombineret med god planlægning og udmeldinger fra ledelsen om, at sikkerhed går forud for overholdelse af tidsplaner.

Vær opmærksom på, at der er arbejde, hvor det ikke kan lade sig gøre for virksomheden at forebygge den særlige risiko for traumatiske hændelser. Det gælder for nogle af de typer af arbejde, hvor risikoen for traumatiske hændelser er et grundvilkår i arbejdet. Det kan være tilfældet for ansatte, der bliver vidne til pludselig død eller lemlæstelse, fx reddere, skadestuepersonale, visse ansatte hos politiet og lokoførere, der kører på strækninger, hvor der ofte er personpåkørsler. I disse tilfælde skal du begrunde afgørelsen med, at den særlige risiko for traumatiske hændelser er et grundvilkår i arbejdet, som det ikke er muligt at forebygge, og at virksomheden derfor skal træffe nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp.

Ad 2.
Når du skal vurdere, om der er truffet de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende psykisk førstehjælp, skal du lægge vægt på:

a. Om indholdet i psykisk førstehjælp er fastlagt
Dette vurderer du ud fra, om repræsentanter for ledelsen som minimum mundtligt kan redegøre for, hvilke handlinger, de ansatte kan forvente, at der gennemføres i virksomheden efter en traumatisk hændelse.

b. Om der er udpeget personer, der skal stå for psykisk førstehjælp
Der kan både udpeges ansatte og ledelsesrepræsentanter til at stå for psykisk førstehjælp. Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden træffer aftale med eksterne om, at de står for den psykiske førstehjælp.

c. Om disse personer har fået den fornødne oplæring, så de kan stå for psykisk førstehjælp
Om de udpegede personer er fornødent oplært, kan du vurdere ud fra:

• Om personerne mundtligt kan redegøre for deres ansvar og opgaver i forhold til at iværksætte og gennemføre psykisk førstehjælp.
• Om personerne selv vurderer, at de har de nødvendige kompetencer til at gennemføre psykisk førstehjælp. Hvis personerne tidligere har gennemført psykisk førstehjælp i virksomheden, kan vurderingen bl.a. tage udgangspunkt i konkrete oplevelser med at igangsætte og gennemføre førstehjælpen.
• Om ledelse, ansatte eller arbejdsmiljøorganisation vurderer, at de udpegede personer har de nødvendige kompetencer til at gennemføre psykisk førstehjælp. Hvis der har været traumatiske hændelser på virksomheden, kan vurderingen bl.a. tage udgangspunkt i konkrete oplevelser med iværksættelse og gennemførelse af førstehjælp.

d. Om disse personer udgør et tilstrækkeligt antal
Dette vurderer du ud fra arbejdets art og virksomhedens størrelse, fx om der er tale om arbejde på faste eller skiftende arbejdssteder, herunder om der er risiko for traumatiske hændelser over et større geografisk område. Skiftende arbejdssteder og geografiske afstande kan have betydning for, hvor mange personer arbejdsgiveren skal have udpeget til at stå for psykisk førstehjælp, da førstehjælpen skal kunne iværksættes umiddelbart efter, at den traumatiske hændelse har fundet sted. Det skal således umiddelbart efter hændelsen være muligt for skadelidte at komme i kontakt med de personer, der er udpeget til at stå for psykisk førstehjælp, og de udpegede personer skal på kort tid kunne nå frem til de skadelidte og eventuelle vidner for at iværksætte førstehjælpen.

e. Om disse personer råder over passende materiel
Ved skiftende arbejdssteder kan du fx vurdere ud fra, om der er egnede transportmidler, så personerne er i stand til at nå frem til skadelidte og eventuelle vidner på kort tid. Der kan også være brug for særligt kommunikationsudstyr, fx mobiltelefon, så skadelidte og eventuelle vidner kan komme i kontakt med de udpegede personer.

f. Om de ansatte i virksomheden er underrettet om indholdet af de nævnte foranstaltninger
Dette vurderer du ud fra, om de ansatte som minimum kan redegøre for:

• Hvilke handlinger, de kan forvente, der iværksættes efter en traumatisk hændelse.
• Hvilke personer der er udpeget til at stå for førstehjælpen.
• Hvordan de ansatte kommer i kontakt med disse personer.

De ansatte skal ikke være i stand til at stå for psykisk førstehjælp. Det gælder udelukkende de personer, der er udpeget til det.

Der kan træffes afgørelse, når du vurderer, at der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, og et eller flere af punkterne a-f ikke er opfyldt.

Såfremt virksomheden (ledelse, ansatte eller arbejdsmiljøorganisation) har tilkendegivet, at der ikke i virksomheden er den fornødne viden om psykisk førstehjælp, og virksomheden ikke har indhentet ekstern sagkyndig bistand, medtager du disse oplysninger i begrundelsen for afgørelsen.

2.1.2. Hvordan skal du reagere?
Hvis du vurderer, at der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, og virksomheden ikke har truffet nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, skal du træffe afgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Når du opretter afgørelsen på besøget i ATIS, skal AMP-titlen i afgørelsen være: ”Afgørelse om at træffe nødvendige foranstaltninger vedr. psykisk førstehjælp ved risiko for traumatiske hændelser”. Der er en kvalitetssikret skabelon i ATIS til denne type afgørelse.

Vær opmærksom på:

• At der ikke kan stilles yderligere krav til opfølgning i forhold til skadelidte og eventuelle vidner efter traumatiske hændelser, heller ikke til opfølgning i form af debriefing og krisehjælp.
• At krav om, at virksomheden skal forebygge risikoen for traumatiske hændelser i arbejdet, skal stilles i en selvstændig afgørelse, fx i form af afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, påbud, strakspåbud eller forbud.
• At virksomheden kan efterkomme en afgørelse om psykisk førstehjælp ved at forebygge risikoen for traumatiske hændelser, så der ikke længere forekommer en særlig risiko.

2.1.3. Hvilke hjemler skal du bruge?

• § 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer.
• § 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer:

Ordlyden af bestemmelserne i § 23 er som følger:

• § 23, stk. 1, nr. 2. ”Arbejdsgiveren skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand”.
  
  Her betyder førstehjælp både fysisk og psykisk førstehjælp.
  
• § 23, stk. 2. ”Arbejdsgiveren udpeger de personer, der skal varetage iværksættelsen af foranstaltningerne og planerne efter stk. 1, nr. 2, og nr. 3, og de skal være fornødent oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt råde over passende materiel under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De ansatte i virksomheden skal underrettes om indholdet af de nævnte foranstaltninger og planer”.
  .

1. En konkret traumatisk hændelse i arbejdet har været så voldsom, at stærke reaktioner kan forventes, og tilsynet finder sted inden for ét døgn efter hændelsen, eller ansatte er på besøgstidspunktet stærkt påvirkede af en traumatisk hændelse i arbejdet. Her behøver tilsynet ikke at finde sted inden for et døgn efter hændelsen.
2. Virksomheden har ikke iværksat nødvendig psykisk førstehjælp for alle ansatte, der har været udsat for den traumatiske hændelse, enten direkte eller som vidner.

Ad 1.
Du skal enten have oplysninger om:

• At hændelsen var så voldsom, at stærke reaktioner kan forventes. Det kan fx være tilfældet ved uventet dødsfald, alvorlig legemsbeskadigelse, alvorlige overfald eller alvorlige trusler, eller
• At ansatte på besøgstidspunktet er stærkt påvirkede af den traumatiske hændelse.

Ad 2.
Når du skal vurdere, om virksomheden har iværksat nødvendig psykisk førstehjælp, skal du lægge vægt på:

• Om der har været en opsøgende indsats over for skadelidte og eventuelle vidner med henblik på at tilbyde psykisk førstehjælp.
• Om der er iværksat handlinger, der viser, at de ansatte ikke er overladt til sig selv. Handlingerne kan fx være at:
  - Skabe ro omkring den skadelidte, tage styringen og bevare overblikket.
  - Lytte nærværende, roligt og tålmodigt til skadelidtes fortællinger om oplevelserne.
  - Sørge for at imødegå skadelidtes selvbebrejdelser
  - Sørge for, at skadelidte ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand.
  - Underrette skadelidtes pårørende om hændelsen.
  - Aftale forløbet de kommende dage og uger med skadelidte.

Arbejdstilsynet anser foranstaltningerne som tilstrækkelige, hvis virksomheden har opsøgt og tilbudt skadelidte og eventuelle vidner relevant psykisk førstehjælp, men de ikke har ønsket at gøre brug af tilbuddet. Det er en god idé at vejlede virksomheden om, hvordan en sådan situation kan gribes an, da det ikke er tilrådeligt at overlade mennesker i krise til sig selv, idet de kan være ude af stand til at mærke, hvad de har brug for.

2.2.2. Hvordan skal du reagere?
Du skal reagere med strakspåbud, når de to betingelser i situation B er opfyldt.

Når du opretter strakspåbuddet på besøget i ATIS, skal AMP-titlen i påbuddet være: ”Strakspåbud om at iværksætte nødvendig psykisk førstehjælp efter en traumatisk hændelse”. Der er en kvalitetssikret skabelon i ATIS til denne type afgørelse. Husk at udfylde ”navn på ulykke mv.” og ”indsæt dato”, som er datoen for ulykken.

Den faglige vurdering, som knytter sig til det at afgive strakspåbud, er, at effekten eller dele af effekten af førstehjælpen vil gå tabt, hvis det ikke gives umiddelbart efter, at Arbejdstilsynet har konstateret, at der er behov for at iværksætte psykisk førstehjælp. Der henvises til At-intern instruks nr. 4/2006 om anvendelse af strakspåbud.

Vær opmærksom på:

• At der ikke kan stilles yderligere krav til opfølgning i forhold til skadelidte og eventuelle vidner efter traumatiske hændelser, heller ikke til opfølgning i form af debriefing og krisehjælp.
• At strakspåbud om psykisk arbejdsmiljø automatisk medfører et påbud om at anvende en autoriseret rådgiver, jf. bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
• At du i de situationer, hvor det er relevant, også skal stille krav om, at virksomheden skal forebygge risikoen for traumatiske hændelser i arbejdet. Dette krav skal du stille i en selvstændig afgørelse, fx i form af afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, påbud, strakspåbud eller forbud.
• At du, i de situationer, hvor det er relevant, også skal træffe afgørelse om, at virksomheden skal træffe nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, jf. situation A.

Hvis der ikke er grundlag for at afgive et strakspåbud om psykisk førstehjælp, skal du vurdere, om der er grundlag for at træffe en afgørelse om psykisk førstehjælp, jf. situation A. Du skal ligeledes vurdere, om der er grundlag for at stille krav om, at virksomheden skal forebygge risikoen for traumatiske hændelser i arbejdet.

2.2.3. Hvilke hjemler skal du bruge?

• § 77, stk.1, i lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer.
• § 23, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer.
  

3. Ikrafttræden

4. Vedligeholdelse