Særlig indsats på børne- og ungeinstitutioner

At-intern instruks nr. 2/2010
Ressortenhed: VG
Oprettet 1. marts 2010
Senest revideret: 21. september 2010

1. Formål og baggrund

Fra 1. februar til 31. december 2010 gennemføres den særlige tilsynsindsats indenfor brancherne:

Vuggestuer
Børnehaver
Aldersintegrerede institutioner
Skolefritidsordninger og fritidshjem
Døgninstitutioner for børn og unge
Fritids- og ungdomsklubber

Formålet med tilsynsinstruksen er at orientere om særlige forhold i branchen samt opstille en fælles ramme for gennemførelse af den særlige tilsynsindsats i branchegruppen Daginstitutioner mv.

Den særlige tilsynsindsats fokuserer på faktorer i det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Denne instruks behandler det ergonomiske arbejdsmiljø.

Målgruppen i indsatsen er primært institutioner med mere end 10 ansatte.

Instruks

I det følgende oplistes en række arbejdssituationer, der er særlige for det ergonomiske arbejdsmiljø i de nævnte brancher.

Alle reaktioner vil bero på en konkret vurdering hvori nedenstående overvejelser som minimum bør være inkluderet.

Arbejdet i børn- og ungeinstitutioner mv. indeholder en række forskellige arbejdsfunktioner og –situationer hvor medarbejdernes muskler, sener og led påvirkes. Påvirkningerne, som ved manglende planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet kan udvikle sig til risikofaktorer for udvikling af muskel og skeletbesværer, ligger typisk indenfor følgende områder:

Løft og forflytninger
Bæring
Arbejdsstillinger
Skub og træk

I det følgende er der givet eksempler på udførelse af arbejdsopgaver som indebærer risiko for enten akut og/eller langsigtet skade. Afslutningsvis i instruksen er vigtige forhold omkring valg af hjemler, planlægning, tilrettelæggelse af arbejdet og instruktion beskrevet. Ligeledes er der afslutningsvist et kort afsnit om relevante Branchearbejdsmiljøvejvisere og BAR-materiale.

Løft og forflytninger
Arbejdssituation	Påbudsområde	At-vejledning og reaktion
Løft af børn	Løft af børn kan indebære stor risiko for nedslidning og akutte skader i ryg, arme og skuldre. Løft vil typisk forekomme: til og fra pusleborde til og fra krybber til og fra høje stole i omsorgssituationer Der afgives påbud om tunge løft efter en konkret vurdering af vægt, rækkeafstand, antallet og varigheden af løftene samt forekomsten af forværrende faktorer såsom foroverbøjning, vrid og asymmetri, løft i eller over skulederniveau. Løft af børn, der ikke selv kan gå eller kravle, vil normalt ikke give anledning til reaktioner, idet børnenes vægt og løftefrekvensen normalt er relativ lav og varigheden af arbejdet relativ kort.	Vurderes efter At-vejledning D.3.3 om Løft, forflytninger og anden manuel håndtering af personer – se vejledningens bilag 1 for vurdering af løft. Generelt: Påbud afgives som påbud med frist. Strakspåbud kan overvejes hvis det vurderes, at der er fare for sundhedsskade og det tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed, eller hvis målet med påbuddet fortaber sig, hvis det ikke afgives straks. Der kan suppleres med rådgivningspåbud hvis der ikke systematisk og rutinemæssigt anvendes egnet teknisk hjælpemiddel.
*Løft af tunge legeredskaber, mooncars, møbler el. lign.*	Løft af mooncars og lignende under daglig oprydning i skure foregår ofte i vredne og akavede arbejdsstillinger, hvorved der er risiko for skader, specielt når der samtidig løftes. Der afgives påbud om tunge enkelt løft hvis der løftes og håndteres tunge legeredskaber med en vægt svarende til løftemodellens røde område. Ved løft i gult område afgives påbud efter en konkret vurdering af vægt, rækkeafstand, antallet og varigheden af løftene samt forekomsten af forværrende faktorer såsom foroverbøjning, vrid og asymmetri og løft i eller over skulderniveau. Ved gentagen opstoling af adskillige trip-trapstole el. lign vil der normalt være tale om vejledning. Der kan dog, efter en konkret vurdering af den manuelle håndtering (vægt, rækkeafstande, frekvens og varighed, foroverbøjning, arbejde med løftede arme), være tale om påbud hvis den samme person igennem længere tid opstoler et stort antal tunge stole.	Løft vurderes efter At-vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub. Generelt: Påbud afgives som påbud med frist. Strakspåbud kan overvejes hvis det vurderes, at der er fare for sundhedsskade og det tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed, eller hvis målet med påbuddet fortaber sig, hvis det ikke afgives straks. Der kan suppleres med rådgivningspåbud – jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2 i rådgivnings-bekendtgørelsen. Hvis der ikke afgives rådgivningspåbud skal der gives udvidet vejledning.
*Forflytninger af fysisk handicappede børn*	Akutte overbelastninger, nedslidning og andre former for bevægeapparatskader og -problemer er udbredte hos ansatte, der arbejder med forflytning, løft og andre former for manuel håndtering af personer. Forflytninger/løft vil typisk forekomme: til og fra kørestole og klapvogne til og fra puslelejer til og fra autostole/ bussæder til og fra legeredskaber eller madrasser Løft accepteres kun, hvis det ikke overskrider grænserne for løft. Der afgives påbud hvis der er tale om tung forflytning, løft eller håndtering af personer og det foregår med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, og herunder hvis der ikke, ud fra en konkret vurdering, anvendes egnede tekniske hjælpemidler og hensigtsmæssig arbejdsteknik..	Se At-vejledning D.3.3 om Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Se bilag 1 for vurdering af løft. Generelt: Påbud afgives som påbud med frist. Strakspåbud kan overvejes hvis det vurderes, at der er fare for sundhedsskade og det tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed, eller hvis målet med påbuddet fortaber sig, hvis det ikke afgives straks Der suppleres med rådgivningspåbud hvis der ikke systematisk og rutinemæssigt anvendes egnet teknisk hjælpemiddel. Der kan desuden henvises til At-intern instruks nr. 21/2007 om Hjemmepleje og døgninstitutioner
Bæring
Bæring af børn til og fra krybbe- eller soverum	Bæring af børn bør så vidt muligt undgås idet muskler og led belastes asymmetrisk. Endvidere er bæring karakteriseret af statisk arbejde og kredsløbs-belastning, hvilket øger risiko for nedslidning og akutte skader. Bæring af børn foregår typisk: til og fra krybbe- og soverum fra stue og til pusleplads. Bæring af børn der ikke selv kan gå eller kravle inddrages normalt ikke i vurderingen af bæring. Der afgives påbud når bæringen efter en konkret vurdering vurderes at indebære en sikkerheds- og/eller sundhedsmæssig belastning af den ansatte. I vurderingen inddrages barnets vægt, rækkeafstanden, antal børn der skal bæres og varigheden heraf, samt forværrende faktorer som eksempelvis uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og – bevægelser i form af asymmetri og vrid, distance, tidspres mv (vær opmærksom på, at når byrden bæres under gang – dvs. mere end 2 meter – skal den maksimale vægt for gult område nedsættes. Se At-vejledning D.3.1. side 12). Der afgives påbud om brug af tekniske hjælpemidler hvis bæring ikke kan undgås og bæringen foregår over 20 m på plant underlag. Det kunne for eksempel være ved bæring af et særligt tungt barn. Ved bæring vurderes det også om der forekommer ulykkesrisici i form af niveauforskelle, rod eller glat underlag. Ved vurderingen skal der skelnes mellem om det er den fysiske belastning på bevægeapparatet der er hovedfaktoren, eller om det er arbejdsstedets indretning og dermed risikoen for at snuble, falde mv. I dette tilfælde vil reaktionen omhandle ulykkesrisikoen.	Se afsnit 5 i At-vejledning D.3.1. om Løft, træk og skub Vurdér om der skal gives påbud på bæring eller påbud på selve løftet. Påbud afgives som påbud med frist. Husk udvidet vejledning. Strakspåbud ved bæring kan overvejes, hvis det vurderes, at der er fare for sundhedsskade og det tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed eller hvis målet med påbuddet fortaber sig hvis det ikke afgives straks.
*Bæring på trapper, eksempelvis børn, mad og service*	Bæring på trapper er særligt belastende for ryg, hofter og knæ, og rummer desuden risiko for uventede belastninger hvis man snubler. Bæring foregår typisk på institutioner med flere etager og hvor børnene skal ud og sove, eller hvor køkken med madproduktion inkl. opbevaring af service og/eller spisning foregår på forskellige etager. Der afgives påbud hvis ansatte som led i det almindelige arbejde bærer børn op og ned af trapper og med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser og/eller bærer tungt. Eksempelvis ved asymmetri eller vreden arbejdsstilling i forbindelse med at et andet barn skal hjælpes. Ved påbud skal vægt, rækkeafstand, frekvens/varighed, tidspres og arbejdsstillinger vurderes – også når der anvendes hjælpemidler i forbindelse med bæringen. Der afgives påbud om ulykkesrisiko hvis hovedproblemet vurderes at være risiko for snublen eller fald i forbindelse med uhensigtsmæssig udformning af trappen, uhensigtsmæssigt underlag eller rod og uorden på trappen eller den ansatte mangler udsyn eller ikke kan anvende gelænderet.	Se afsnit 5 i At-vejledning D.3.1. om Løft, træk og skub Vurdér om der skal gives påbud på bæring eller påbud på selve løftet. Påbud afgives som påbud med frist. Husk udvidet vejledning. Strakspåbud ved bæring kan overvejes, hvis det vurderes, at der er fare for sundhedsskade og det tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed eller hvis målet med påbuddet fortaber sig hvis det ikke afgives straks.
Skub og træk
*Skub og træk af krybber, transportmidler samt ved gåture med børn/ unge siddende i kørestol*	Skub og træk kan indebære slidtage og akutte skader især i arme, skuldre og ryg. Belastningen på bevægeapparatet vil afhænge af vægt, underlag og indretning af det der skubbes og trækkes. Skub og træk forekommer typisk ved transport af kørestole, barnevogne med mange børn siddende i, eller krybber der skubbes/ trækkes ud og ind af sovehaller. Der afgives påbud hvis arbejdet med at skubbe og trække medfører en sundhedsskadelig belastning. I vurderingen indgår en beskrivelse af den kraft der skal anvendes for at flytte vægten af barn/ børn inkl. hjælpemiddel, arbejdsstillinger samt køretøjets/ hjælpemidlets indretning (i sær hjul og håndtag), vedligeholdelsesstand og underlagets beskaffenhed – herunder stigninger i terræn eller trin og/eller pladsforhold. Der gives påbud om ulykkesrisiko hvis hovedproblemet er risiko for fald og snublen	Se afsnit 8 i At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub Der afgives påbud med frist, men strakspåbud. kan overvejes, hvis det vurderes at der er fare for sundhedsskade og det egnede tekniske hjælpemiddel er i umiddelbar nærhed eller hvis målet med påbuddet fortaber sig hvis dette ikke afgives straks.
Arbejdsstillinger
*Siddende arbejdsstillinger ved lavt møblement på stuerne*	Arbejde siddende på små stole og ved lave borde kan indebære belastning af ryggens muskler og led, især hvis ryggen er drejet eller der arbejdes med armene løftet. Hertil kommer at blodtilførslen til benene belastes når hofte- og knæled er bøjet mere end 90 grader. Der afgives påbud hvis de ansatte i længere tid sidder i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller udfører uhensigtsmæssige bevægelser. Der skal laves en konkret vurdering af varigheden og udstrækningen af arbejdet i kombination med forekomsten og graden af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser. Arbejdstilsynet stiller normalt ikke krav om at alle møbler på en stue skal være i voksenhøjde, kun dem hvor medarbejderne udfører arbejde i længere tid. Det kan efter en konkret vurdering accepteres, at medarbejderne sidder på kontorstole hvis der ikke er egentlige arbejdsopgaver ved de lave borde.	Generelt for arbejdsstillinger: Se At-vejledning A.1.15 om Arbejdspladsens indretning og inventar Vurdering efter: At-meddelelse nr. 4.05 om Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Husk at give udvidet vejledning ved påbud om arbejdsstillinger.
*Arbejdsstillinger ved bleskift.*	Arbejdsstillinger ved bleskift kan indebære en risiko for belastninger i ryg hvis puslebordet er for lavt eller for skuldre og arme, hvis puslebordet er placeret for højt i forhold til den enkelte medarbejder. Der afgives påbud hvis det ikke er muligt for medarbejderne at skifte ble på et barn i en passende arbejdshøjde. Den tidsmæssige udstrækning af arbejdet skal indgå i vurderingen af om arbejdet vurderes at være sundhedsskadeligt. I en vuggestue vurderes puslepladsen at være en stationær arbejdsplads hvor puslebordet anvendes som led i det daglige arbejde.I børnehaver hvor der ofte vil være tale om færre bleskift foretages en konkret vurdering, hvor forekomsten af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser samt omfanget og varigheden af statisk muskelarbejde for den enkelte ansatte inddrages. Der afgives påbud om at puslebordet skal kunne indstilles hvis flere medarbejdere med væsentlig højdeforskel anvender puslebordet i fast højde, og hvor det drejer sig om en stationær arbejdsplads. Bleskift i knæliggende stilling på gulv accepteres som udgangspunkt ikke. Der skal foretages en konkret vurdering af antal, varighed, arbejdsstilling, arbejdsproces o.a. relevant ift den sundhedsfaglige vurdering. Der skal dog skelnes mellem fast arbejdssted og akut opståede situationer, fx på et bibliotek eller på ture.	Generelt for arbejdsstillinger: Se At-vejledning A.1.15 om Arbejdspladsens indretning og inventar Vurdering efter: At-meddelelse nr. 4.05 om Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Husk at give udvidet vejledning ved påbud om arbejdsstillinger.
*Arbejdsstillinger ved krybber*	Arbejde ved krybber kan indebære akavede, vredne og asymmetriske arbejdsstillinger, som kan være belastende for ryg, nakke, skuldre og arme. Bl.a. som følge af krybbernes eller krybbeummets indretning Der afgives påbud hvis det efter en konkret vurdering ikke er muligt at indtage en hensigtsmæssig arbejdsstilling ved krybberne, og dette ikke sikkerheds- og sundhedsmæssigt er forsvarligt. Ved vurderingen af forsvarlighed inddrages faktorer som forekomst, evt. vægt af barn mv, varigheden af de akavede og vredne arbejdsstillinger, pladsforhold og indretning samt placering og indretningen af krybberne. Det skal vurderes, om det sundhedsmæssigt centrale i arbejdsprocessen er selve løftet eller arbejdsstillinger – og bevægelser. Er der tale om tunge løft af børn svarende til det røde område i løftemodellen afgives påbud om løft.	Det vil som udgangspunkt ikke være muligt og relevant at summere flere forskellige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger fra forskellige arbejdssituationer i løbet af en dag/uge i ét påbud. Som udgangspunkt skal den enkelte arbejdsstilling være skadelig hvis der skal være tale om et påbud. Der kan være konkrete tilfælde hvor påbud om samlet daglig fysisk belastning kan være relevant. I disse tilfælde skal påvirkningen på de enkelte muskler og led vurderes adskilt (fx skulder, arme, ryg mv.)
*Arbejdsstillinger i køkkenet*	Arbejde i køkkener kan indebære belastninger på ryg, nakke, skuldre og arme som følge af uhensigtsmæssige arbejdshøjder i sammenhæng med kraftbetonet arbejde herunder løft. Det kan være i forbindelse med arbejde ved for høje eller for lave arbejdsborde eller ved håndtering af store gryder og lignende. Der afgives påbud hvis der arbejdes med foroverbøjede arbejdsstillinger eller hvis der arbejdes med armene løftet i længere tid. Det skal vurderes om det drejer sig om stationær arbejdsplads, det vil sige en arbejdsplads, hvor medarbejderne arbejder længere end få minutter ad gangen og samlet mere end 1-2 timer næsten dagligt. Vurderingen af tidsrammen skal ses i sammenhæng med forekomsten af foroverbøjede eller vredne arbejdsstillinger, arbejde med løftede arme og om det indebærer kraftbetonet arbejde eller løft. Der afgives påbud om højdeindstillelige arbejdsborde hvis flere medarbejdere med væsentlig højdeforskel anvender borde i fast højde ved stationære arbejdsplader og der vurderes at forekomme arbejdsstillinger som ikke er sikkerheds- eller sundhedsmæssigt forsvarlige.	At-vejledning A.1.15 om Arbejdspladsens indretning og inventar Vurdering efter: At-meddelelse nr. 4.05 om Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
*Arbejdsstillinger ved pc-arbejdsplader*	Arbejde ved pc-arbejdspladser kan indebære belastninger på ryg, nakke, skuldre og arme, hvis indretningen ikke tillader hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Pc-arbejdspladserne findes typisk på institutionernes kontor, men også som en del af det pædagogiske arbejde på stuerne. Der afgives påbud hvis arbejdet ved skærmen svarer til ca. et par timer dagligt og der ikke arbejdes med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser. I vurderingen skal det vurderes om det drejer sig om en stationær arbejdsplads set i sammenhæng med varigheden samt omfanget af de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Hvis arbejdspladsen anvendes i længere tid af forskellige medarbejdere med væsentlig højde forskel kan der afgives påbud om indstillelige arbejdsborde.	Se At-vejledning D.2.3 om Skærmarbejde. Arbejdes der mere end 2 timer pr. dag er man indenfor området af skærmbekendtgørelsen.
Rengøring som udføres af pædagogisk personale eller internt ansat rengøringspersonale	Arbejde med rengøring kan være belastende for ryg, skuldre og arme som følge mange ensartede bevægelser, foroverbøjede eller vredne arbejdsstillinger, kraftbetonet arbejde eller højt tempo. Der afgives påbud hvis der ikke anvendes hensigtsmæssige arbejdsstillinger og –bevægelser som følge af uhensigtsmæssige redskaber eller arbejdsmetode. I vurderingen inddrages desuden forhold som tidsmæssig udstrækning og omfanget af statisk muskelarbejde, anvendelse af kraft og højt tempo.	Se At-intern instruks 09/2009 om rengøring

Instruktion

Der kan være tilfælde hvor der eksempelvis afgives påbud om tunge løft eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og hvor medarbejderne ikke er blevet instrueret og oplært tilstrækkeligt i brug af for eksempel tekniske hjælpemidler (puslebord, lifte, kørestole), eller i anvendelse af korrekt løfteteknik/arbejdsstillinger mv. Et påbud om instruktion kan som udgangspunkt ikke stå alene, men kan afgives i forbindelse med et påbud om et konstateret materielt arbejdsmiljøproblem. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der i forhold til den enkelte beskæftigede bliver givet den nødvendige instruktion. Arbejdstilsynet stiller ikke noget minimumskrav til form eller varighed af instruktionen, men ser på resultatet - altså om den er tilstrækkelig/fyldestgørende i forhold til, at medarbejderne skal vide, hvordan der skal arbejdes hensigtsmæssigt med brug af egnede tekniske hjælpemidler og med hensigtsmæssig brug af kroppen i forhold til belastningen.

Hvis det vurderes at der ikke er grundlag for at afgive et påbud i forhold til et materielt arbejdsmiljøproblem, kan det udover afgivelse af en eventuel vejledning i forhold til det materielle arbejdsmiljøproblem også overvejes, om der skal gives en generel vejledning om instruktion. For en nærmere beskrivelse af vurdering og reaktionsafgivelse vedr. instruktion henvises til intern instruks nr. 21/2007 Hjemmepleje og døgninstitutioner, afsnit 9 D.

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

Et vigtigt element i forebyggelsen af skader som følge af arbejdet i daginstitutioner mv. er arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, således at arbejdet kan udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. I nogle tilfælde er det problemer med manglende planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet på den enkelte institution, og ikke manglende anvendelse af tekniske hjælpemidler, der forårsager arbejdsmiljøproblemet. I disse tilfælde kan der afgives påbud om at arbejdet skal planlægges og tilrettelægges således at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (se hjemmelsafsnittet nedenfor under ”Hjemler ved manglende planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet”).

Arbejdes der forebyggende og fremadrettet vil mange belastninger kunne undgås. Arbejdet med påklædning i børnenes garderober kan eksempelvis organiseres således, at ikke alle børn skal klæde sig på samtidig. I institutioner med flere etager kan man for eksempel overveje hvordan man tilrettelægger spisning og børnenes middagslur, således at bæring og transport op og ned af trapper minimeres mest muligt. Der er flere metoder til at arbejde fremadrettet og forebyggende med virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisation er 2 vigtige redskaber.