Tidspres, der øger risikoen for ulykker

At-intern instruks nr. 2/2009
Ressortenhed: VG
Oprettet  1. april 2009
Senest revideret: 7. maj 2009

1. Emne og baggrund

Denne instruks beskriver Arbejdstilsynets praksis ved afgørelser om tidspres, der øger risikoen for arbejdsulykker.
 
Instruksen supplerer sædvanlig tilsynsprocedure ved ulykkesrisiko, hvor tilsynet fokuserer på ulykkesrisiko og arbejdsulykker.

Generelt om tidspres, der øger risikoen for ulykker

Tidspres kan give anledning til et højt arbejdstempo, som i sig selv kan øge risikoen for arbejdsulykker. Tidspres kan også være årsag til, at sikkerhedsforanstaltninger ikke iagttages, og risikoen for ulykker derfor ikke forebygges tilstrækkeligt. Der kan dels være tale om, at der ikke bliver truffet nødvendige ulykkesforebyggende foranstaltninger af fysisk/teknisk/organisatorisk art, dels at der forekommer risikoadfærd på grund af den indflydelse, som tidspres har på medarbejderes eller lederes adfærd og prioriteringer.
 
Når en medarbejder arbejder under tidspres, stiger hans/hendes behov for at spare tid, og det kan føre til, at medarbejderen fx
  • sætter arbejdstempoet op
  • løber, selvom det tilrådes at gå
  • tager chancer
  • undlader at træffe fysiske sikkerhedsforanstaltninger
  • bruger forkerte eller farlige værktøjer, maskiner eller hjælpemidler
  • ikke henter hjælp eller nødvendige hjælpemidler
  • ikke læser vigtige informationer
  • ikke rydder op, og det øger risikoen for ulykker
  • ikke sætter hjælpemidler på plads, og det øger risikoen for ulykker, fordi medarbejderne ikke kan finde de hjælpemidler, de skal bruge.
Når man arbejder under tidspres, har man generelt øget fokus på, om man når arbejdsopgaverne, mens opmærksomheden på omgivelserne, kvalitet og sikkerhed bliver mindre. Den måde man håndterer materialer og hjælpemidler bliver mere sjusket, og man overser fejl og faresignaler. Man har svært ved at vurdere risici, og evnen til at tænke fremad i arbejdsprocessen falder.
 
Arbejde under tidspres kan påvirke både den enkelte medarbejder, en hel afdeling, hele virksomheden eller flere virksomheder, når de arbejder på samme adresse, fx byggepladser. Her påvirkes hele kulturen på arbejdspladsen ofte negativt af tidspresset. Det kan fx påvirke på følgende måde:
  • At lederne kun interesserer sig for at overholde leverancer og deadlines og ikke taler om eller efterspørger sikkerhedshensyn.
  • At sikkerhedsproblemer akkumuleres, fx ved at kollegaer ikke informerer det næste hold om sikkerhedsmæssige forhold, fjerner midlertidige sikkerhedsforanstaltninger, ikke rydder op eller ikke sætter hjælpemidler på plads. 

Område for instruksen

Denne instruks handler om de tilfælde, hvor medarbejdere arbejder under tidspres, uanset om dette skyldes arbejdsgiveren eller medarbejderen selv.
 
Instruksen retter sig mod de tilfælde, hvor medarbejderne oplyser, at de ikke vil kunne nå deres arbejde, hvis de skal efterleve sikkerhedsforskrifterne. Det vil være aktuelt, fx hvis de skal arbejde i et forsvarligt tempo, hente hjælp, eller bruge mere sikre tekniske hjælpemidler eller arbejdsmetoder.
 
Instruksen handler ikke om de tilfælde, hvor det alene er arbejdsgiveren, der arbejder under tidspres, og hvor det er arbejdsgiveren, der ikke sørger for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
 
En arbejdsgiver eller en virksomhed kan godt være under et konkret tidspres, men det behøver ikke nødvendigvis at påvirke medarbejderne. Der kan være tilfælde, hvor en arbejdsgiver for at øge produktionen nedprioriterer sikkerheden, men hvor medarbejderne ikke føler tidspres. I sådanne tilfælde skal du anvende sædvanlig tilsynsprocedure ved ulykkesrisiko.
 
Læs mere i At-intern Instruks om konstatering af overtrædelser, nr. 11/2006. Konstateringskravet i forskellige situationer er uddybet nedenfor.
 
Du skal bruge instruksen, når du undersøger ulykkesrisici ved alle tilsynsformer.
 
Instruksen gælder for alle brancher og alle virksomheder, hvor der er risiko for ulykker i forbindelse med, at der udføres arbejde.  Når der er en risiko for ulykker, har arbejdsgiveren ansvaret for at træffes foranstaltninger for at forebygge risikoen. Utilstrækkeligt forebyggede risici kan føre til alvorlige ulykker, der kan medføre fysiske og/eller psykiske skader. Se afklaringsværktøj om ulykker og spørgeguides om psykisk arbejdsmiljø til at afdække umiddelbare ulykkesrisici (afsnit om vold, trusler og traumatiske hændelser). Se også Notat til dataopsamling og analyse af arbejdsulykker. 
 
Instruksen handler om følgende tre situationer:

  1. Når du via egne iagttagelser konstaterer ulykkesrisici, der skyldes tidspres
  2. Når du har modtaget oplysninger om ulykkesrisici, der skyldes tidspres
  3. Når manglende instruktion/tilsyn forårsager øget tidspres og dermed øget ulykkesrisiko.

1. Når du via egne iagttagelser konstaterer ulykkesrisici, der skyldes tidspres

Denne situation dækker, når du ved selvsyn konstaterer, at medarbejdere udfører arbejde med risiko for arbejdsulykker, fordi sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige. Desuden har du indhentet oplysninger og data om, at årsagen til de manglende sikkerhedsforanstaltninger er, at medarbejderne arbejder under tidspres og ikke kan udføre arbejdsopgaverne godt nok eller til tiden, hvis de skal iværksætte sikkerhedsforanstaltningerne.
 
Det er vigtigt at være opmærksom på, at medarbejderne måske ikke aktuelt oplever tidspresset som det største problem. Det kan skyldes, at de umiddelbart har forudset tidspresset og derfor reduceret det ved at foretage overspring i den normale måde at gøre arbejdet på. Det er derfor heller ikke sikkert, at du umiddelbart kan konstatere, at medarbejderne arbejder under tidspres. Det er derfor vigtigt, at du spørger til og iagttager tegn på, om tidspres er årsagen til manglende sikkerhedsforanstaltninger.                                             

2. Når du har modtaget oplysninger om ulykkesrisici, der skyldes tidspres

Denne situation dækker, når du har modtaget oplysninger om, at der i konkrete situationer er forekommet ulykkesrisici, der ikke har været forebygget tilstrækkeligt. Desuden har du indhentet oplysninger og data om, at årsagen til de manglende sikkerhedsforanstaltninger var, at medarbejderne arbejdede under tidspres og ikke kunne udføre arbejdsopgaverne godt nok eller til tiden, hvis de skulle have iværksat sikkerhedsforanstaltningerne. Du har også oplysninger og data om, at medarbejdere aktuelt arbejder under tidspres.
 
Når du skal bestemme årsager til tidspres i situation 1 og 2
I begge situationer er det vigtigt at finde ud af, hvad der er årsagen til tidspresset. Det er afgørende for, hvem Arbejdstilsynet evt. skal reagere imod ud over arbejdsgiveren, og hvilke afgørelser vi træffer. Årsager til tidspresset kan fx være: 

  • Arbejdsgiverens mangelfulde planlægning af arbejdet
  • Bygherrens eller den projekterendes mangelfulde planlægning af bygge- og anlægsarbejdet, fx bygherrens mangelfulde koordinering af tidsplanen for bygge- og anlægsopgaven.
  • Udbyderens utilstrækkelige arrangement af eller medvirken til, at en virksomhed (kontrahenten) kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

En arbejdsgivers utilstrækkelige planlægning af arbejdet kan medføre tidspres. Det kan fx være:

  • Hvis arbejdsgiveren i forhold til bemandingen stiller for høje krav til medarbejdernes arbejde i form af mængde og kvalitet
  • Hvis der ikke sker de nødvendige ændringer i tidsplanen for medarbejdernes arbejde, hvis der opstår ventetid på materialer. Eller hvis medarbejderne skal vente på, at andre gør deres arbejde færdig, før de selv kan komme til at arbejde. Ventetiden kan mindske den tid, som medarbejderne har til at udføre arbejdet
  • Hvis der er mangel på egnede hjælpemidler, på implementering af eksisterende hjælpemidler, eller hvis hjælpemidlerne er dårligt vedligeholdt. Uegnede eller dårligt vedligeholdte hjælpemidler kan i sig selv udgøre en sikkerhedsrisiko, eller øge den tid arbejdet tager. Dette kan give tidspres, der øger risikoen for fejlbetjening og ulykker.

Se bilag 1, som beskriver Arbejdstilsynets reaktioner til bygherre, projekterende og udbyder.

3. Når manglende instruktion/tilsyn forårsager øget tidspres og dermed øget ulykkesrisiko

Arbejdsgiveren har ikke givet tilstrækkelig instruktion til sine medarbejdere om, hvordan de skal udføre deres arbejde og iagttage sikkerhedsforanstaltninger, og/eller vedkommende har ikke ført effektivt tilsyn med, at medarbejderne overholder sikkerhedsforskrifterne.
 
Denne situation dækker over, når du har modtaget oplysninger om, at medarbejderne udfører arbejde med risiko for arbejdsulykker. Desuden har du indhentet oplysninger og data om, at medarbejderne arbejder under tidspres, som ikke direkte skyldes arbejdsgiveren, men medarbejderens egne beslutninger, fx om at holde en god akkord, få mere fritid eller flere pauser, eller gøre mere end forventet, selvom dette indebærer en øget risiko for ulykker. Du har videre indhentet oplysninger og data om, at det er arbejdsgiverens manglende instruktion/tilsyn, der giver medarbejderne mulighed for at træffe disse beslutninger, der øger tidspresset og dermed ulykkesrisikoen.

2. Instruks

2.1. Hvornår skal du reagere?

Efter denne instruks er det ikke afgørende, om tidspresset har stået på gennem kortere eller længere tid. Det skyldes, at der i de beskrevne situationer er tale om en utilstrækkeligt forebygget ulykkesrisiko. I øvrige afgørelser om psykisk arbejdsmiljø og tidspres er der derimod fokus på risiko for nedslidning efter tidspres over en længere periode.  
 
Du skal træffe afgørelse om tidspres i forbindelse med ulykkesrisici, når følgende betingelser er opfyldt:
 
Situation 1. Når du via egne iagttagelser konstaterer ulykkesrisici, der skyldes tidspres, jf. afklaringsværktøjet om ulykker og spørgeguides om psykisk arbejdsmiljø. Risiciene er utilstrækkeligt forebygget, fordi medarbejderne arbejder under tidspres.
 
Situation 2. Når du har modtaget oplysninger om ulykkesrisici, der skyldes tidspres
Risiciene har ikke været tilstrækkeligt forebygget, fordi medarbejderne har arbejdet under tidspres. Medarbejderne skal også aktuelt arbejde under tidspres.
 
Oplysningerne skal som regel være underbygget af parallelle udsagn fra flere kilder, jf. At-intern instruks nr. 11/2006.  
 
Situation 3. Når manglende instruktion/tilsyn forårsager øget tidspres og dermed øget ulykkesrisiko 
Selvom det er medarbejderen selv, der er skyld i tidspresset, er det under alle omstændigheder arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det vil fx sige, at han skal instruere sine medarbejdere i de arbejdsopgaver, de skal udføre, og føre et effektivt tilsyn med, at de udfører dem sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
 
Medarbejderne udsætter sig selv for et tidspres, der øger risikoen for ulykker:

  • Fordi medarbejderne udfører flere arbejdsopgaver eller udfører arbejdet til en bedre kvalitet, end arbejdsgiveren forventer af dem, eller
  • Fordi medarbejderne af egen drift har besluttet fx at holde en god akkord, få mere fritid eller flere pauser.

Sædvanlig praksis uden for denne instruks

Du skal reagere efter sædvanlig praksis ved afgørelser rettet mod selve ulykkesrisikoen:
  • Afgørelser med krav til arbejdsstedets indretning
  • Afgørelser med krav til anvendelse af personlige værnemidler eller
  • Afgørelser med krav til at iagttage andre sikkerhedsforskrifter, hvor manglende sikkerhedsforanstaltninger giver risiko for alvorlige arbejdsulykker
  • Afgørelser om risiko for vold, trusler om vold og risiko for røveri.
Disse afgørelser gives selvstændigt, fx i form af påbud, strakspåbud eller forbud. Du skal også følge de almindelige retningslinjer for at vurdere overtrædelsens grovhed i forhold til en eventuel straffesag, se procedure C4, Strakspåbud og forbud ved grov overtrædelse. 

Du skal reagere efter sædvanlig praksis med afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvis der er tidspres over en længere periode, og dette ikke er forebygget tilstrækkeligt, men hvor arbejdet ikke er forbundet med en ulykkesrisiko. 

2.2. Hvordan skal du reagere?

Det afhænger af situationen, hvilke afgørelser du skal træffe i forbindelse med konstateret tidspres og ulykkesrisiko. Det afhænger desuden af, om årsagerne til tidspresset også skyldes parter uden for virksomheden, fx en bygherre, projekterende eller en udbyder.
 
Situation 1: Når du via egne iagttagelser konstaterer ulykkesrisici, der skyldes tidspres
Du skal reagere med et strakspåbud om at forebygge tidspres, når ulykkesrisikoen er alvorlig eller den umiddelbart kan forebygges, jf. At-intern instruks nr. 4/2006 Anvendelse af strakspåbud. Strakspåbuddet skal altid opfølges af et påbud om at bruge autoriseret rådgiver.

Strakspåbuddet skal registreres under AMP-emne 061: Stor arbejdsmængde og tidspres.
 
Teksten i strakspåbuddet kan fx være: ”Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet med XX (her skriver du den konkret udførte arbejdsopgave) planlægges og tilrettelægges, så der er tid til at iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre mod XX (her skriver du den konkrete risiko) både på kort og langt sigt. Påbuddet skal efterkommes straks”.
 
Hjemmel for afgørelsen er:
  • Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af Lov om arbejdsmiljø, § 38, stk. 1, samt § 77, stk. 1
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 4 og § 7, stk. 1
  • Den bekendtgørelse, der angiver den ulykkesrisiko, der skal træffes foranstaltning imod, fx § 13 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Hvis tidspresset har stået på gennem længere tid, kan du ligeledes give en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø rettet mod både den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko, der knytter sig til tidspresset efter sædvanlig praksis.

Situation 2: Når du har modtaget oplysninger om ulykkesrisici, der skyldes tidspres
Her skal du træffe afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, jf. At-intern instruks nr. 38/2003 Arbejdstilsynets håndtering af sager om psykisk arbejdsmiljø.  

Afgørelsen skal registreres under AMP-emne 061: Stor arbejdsmængde og tidspres.
 
VIGTIGT: Når du skal skrive afgørelsen, skal du bruge skabelonen Alm bilag - x20b og IKKE Bilag kvalitetssikret - x20k, da den kvalitetssikrede skabelon ikke passer til denne type afgørelse.
 
Teksten i afgørelsen kan fx være: ”Virksomheden skal træffe foranstaltninger i forhold til tidspres for at forebygge ulykker, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt både på kort og på langt sigt”.
 
På sygehuse og ved redningsarbejde fx er spidsbelastninger et grundvilkår. I sådanne tilfælde skal du i afgørelsens vejledningsafsnit nævne principperne for at forebygge fejlhandlinger og skader. Du skal vejlede om: 
  • at opretholde et højt niveau for orden
  • at informationer, hjælpemidler og sikkerhedsudstyr skal være tilgængelige
  • at opretholde et højt niveau for vedligeholdelse af bygninger, inventar og hjælpemidler
  • at tilrettelægge arbejdet med en klar og hensigtsmæssig rækkefølge
  • at forenkle arbejdsgangene,
  • at visse arbejdsopgaver skal kunne udføres uden at blive afbrudt af telefoner og personer
  • at reducere risikoen for støj og uro
  • at minimere skader med hjælpemidler og i omgivelserne, fx skærende værktøjer og skarpe kanter.
Hvis tidspresset har stået på gennem længere tid, kan du indarbejde den sundhedsmæssige risiko i afgørelsen.

Hjemmel for afgørelsen er:
  • Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af Lov om arbejdsmiljø, § 38
  • Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 4 og § 7, stk. 1
Modstridende oplysninger i situation 1 og 2
Du kan reagere med § 21-påbud om undersøgelse af, om medarbejderne arbejder under tidspres, der øger risikoen for ulykker, hvis du har begrundet mistanke om, at medarbejdere arbejder under tidspres, men der er modstridende oplysninger herom. Du kan fx give § 21-påbud, når en arbejdsgiver ikke kan bekræfte oplysninger fra medarbejderne om, at de arbejder under tidspres. Du skal altid give § 21-påbuddet i form af et påbud om at anvende en autoriseret rådgiver til at undersøge, om der er problemer.
 
Situation 3: Når manglende instruktion/tilsyn forårsager øget tidspres og dermed øget ulykkesrisiko
Du skal give påbud om instruktion og effektivt tilsyn.
 
I forhold til instruktion kan teksten i afgørelsen fx være: ”Virksomheden påbydes at sikre, at de medarbejdere, der arbejder med XX, (her skal du skrive den konkret udførte arbejdsopgave) får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Instruktionen skal også omfatte, hvordan arbejdet tilrettelægges, så der er tid til at iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre mod risikoen for XX (her beskriver du risikoen)”.
 
I forhold til tilsyn kan teksten i afgørelsen fx være: ”Virksomheden påbydes at føre et effektivt tilsyn med, at medarbejdernes arbejde med (her beskriver du den konkrete arbejdsopgave) udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.
 
Hjemmel for afgørelsen er:
  • Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af Lov om arbejdsmiljø, § 38
  • Instruktion: Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af Lov om arbejdsmiljø, § 17, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, stk. § 18, stk. 1 og 2 eller særskilte hjemler for instruktion vedr. kemi, tekniske hjælpemidler, børn og unge
  • Tilsyn: Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af Lov om arbejdsmiljø, § 16

3. Ikrafttræden

Straks. 

4. Vedligeholdelse

Kontor for Videngrundlag har ansvaret for at vedligeholde denne instruks.

Bilag 1 - Reaktioner til bygherre, projekterende og udbyder om tidspres

1. Bygherre

Hvis arbejdsgiveren er under tidspres, kan det helt eller delvist skyldes den projekterendes og/eller bygherrens manglende eller mangelfulde planlægning af byggeriet. Det kan også skyldes projekterendes og/eller bygherrens manglende eller mangelfulde koordinering af samarbejdet med forskellige arbejdsgivere på byggepladsen om sikkerhed.
 
Du kan reagere over for bygherren, hvis vedkommende ikke har overholdt sine pligter i forhold til planlægningen og koordineringen af arbejdet på byggepladsen. Dette kan fx. være tilfældet i forbindelse med, at han/hun skal udarbejde og ajourføre plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Det skal bl.a. være sikret, at der er tilstrækkelig tid til de forskellige arbejdsfaser, der udføres samtidigt eller efter hinanden, og at der er koordineret aktiviteter til at forebygge ulykker.
 
Hjemmel findes i bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om bygherrens pligter.

2. Projekterende og rådgivere

Du kan reagere i forhold til den projekterende, hvis vedkommende ikke via sine angivelser i projektet har sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med at projektet gennemføres. Du kan også reagere, hvis der i projektet ikke er sat tid nok af til at udføre de forskellige dele af projektet.
 
Vær opmærksom på, at du kun kan træffe afgørelse i forhold til den projekterende eller rådgivende, hvis projektet stadig er under projektering. Ellers kan du give en vejledning, eller vi kan indlede en straffesag.
 
Hjemmel findes i bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 med senere ændringer om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

3. Udbydere

Tidspres kan også skyldes, at udbyder i udbuddet ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til, om det udbudte arbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bemærk, at bekendtgørelse nr. 1109 af 17. december 2001 med senere ændringer om udbud ikke gælder for bygge- og anlægsarbejde.
 
En udbyder har indflydelse på de rammebetingelser, som arbejdet udføres under, bl.a. om der er tid til at udføre arbejdet uden tidspres. I relation til udbudte busruter kan tidspres fx hænge sammen med, at udbyder ikke reviderer køreplanerne efter behov. Der kan være behov for at revidere en køreplan, når der fx er vejarbejder eller omlægning af ruter. Stramme køreplaner øger risikoen for trafikulykker eller ulykker med passagerer, der er på vej ind eller ud af bussen.
 
Du kan reagere i forhold til udbyderen af en tjenesteydelse, hvis udbuddet er angivet så stramt tidsmæssigt, at det ikke er muligt at udføre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Du kan også reagere i forhold til udbyderen, hvis vedkommende forhindrer arbejdsgiveren i at udføre det udbudte arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
 
Hjemmel findes i bekendtgørelse nr. 1109 af 17. december 2001 med senere ændringer om udbud af tjenesteydelser.
 
Se også At-vejledning F.1.1 Udbud af tjenesteydelser.