Tilsyn i branchen: Døgninstitutioner og hjemmepleje

At-intern instruks nr. 21/2007
Ressortenhed: VG
Oprettet: 25. oktober 2007
Revideret: 15. marts 2011

Emne og baggrund

Emnet for denne instruks er hjemmehjælp, plejehjem, døgninstitutioner for personer med psykiske og fysiske handicap, behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, beskyttede boliger og lignende samt institutionsophold med sygepleje. Den skal ses som et supplement til vejviser 32 ”Døgninstitutioner og hjemmepleje”, dvs. instruksen uddyber emner, der er beskrevet i vejviseren. Samtidig skal instruksen understøtte det dialogbaserede tilsyn.

Tilsynsinstruksen skal opstille en fælles ramme for gennemførelse af særlig tilsynsindsats i branchegruppen Døgninstitutioner og hjemmepleje i 2011.

Den særlige tilsynsindsats fokuserer særligt på faktorer i det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø. Instruksen opstiller en fælles ramme for gennemførelse af tilsynet med det ergonomiske arbejdsmiljø og suppleres af spørgeguide om det psykiske arbejdsmiljø udarbejdet til ”Hjemmepleje”, ”Døgninstitutioner for voksne” samt ”Rengøring”.

Det materielle arbejdsmiljø i Døgninstitutioner og hjemmepleje fordeler sig på en række typiske funktioner (fx plejearbejde). Denne instruks omhandler følgende emner:

  1. Generelt om forebyggelse
  2. Arbejde ved plejeseng
  3. Forflytning
  4. Plejepersonalets træning af borger
  5. Særlig tunge borgere
  6. Transport af kørestolsbrugere
  7. Ergonomi-ulykkesrisiko i forbindelse med plejearbejde
  8. Udskrivning fra hospital til eget hjem
  9. Øvrige arbejdsfunktioner
  10. Øvrige indikatorer på ergonomiske og eller psykiske problemområder
  11. Anvendelse af hjemler

Instruks

1. Generelt om forebyggelse

Ved første besøg tales med virksomheden om deres forebyggende arbejde og om, hvordan de arbejder med deres arbejdsmiljø, hvordan de sikrer kollegial og ledelsesmæssig støtte og muligheden for, at medarbejderne har indflydelse på deres arbejde.

Nedenstående emner drøftes med virksomheden, og der vejledes om de forhold, som er relevante.

A. Information og instruktion

  • Hvilke procedurer har virksomheden for instruktion i forflytning og gode arbejdsprocedurer ved plejearbejdet?
  • Hvordan sikrer man information mellem døgnets plejepersonale om borgerens funktionsniveau, særligt hvad angår døgnvariationer og pludselige ændringer?

B. Tekniske hjælpemidler

  • Hvilke procedurer har virksomheden vedrørende behov for og anskaffelse af tekniske hjælpemidler?
  • Er der fx en beredskabsplan ved akut brug for hjælpemidler?
  • Hvordan sikrer man: 
    - at hjælpemidlerne er til stede, når der er brug for dem? 
    - at hjælpemidlerne er egnede til opgaven? 
    - at de anvendes efter hensigten (f.eks. to ansatte, hvis det er behovet)? 
    - at der er foretaget en tilstrækkelig instruktion? 
    - at hjælpemidlerne bliver vedligeholdt og 
    - at der er en procedure for reparation, således at man ikke arbejder med defekte hjælpemidler, gjorde og sejl?

C. Forventningsafstemning med borger og pårørende

  • Hvordan sikrer virksomheden en god forventningsafstemning med borger/pårørende, når der skal udføres arbejde i det private hjem?

I den efterfølgende tekst behandles en række emner inden for ergonomiområdet, der er særlige for hjemmehjælp, plejehjem, døgninstitutioner for personer med psykiske og fysiske handicap, behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, beskyttede boliger og lignende samt institutionsophold med sygepleje Ved første besøg spørges ind til, hvordan virksomheden arbejder med disse problemstillinger.

2. Arbejde ved plejeseng

A. Arbejdsopgaver der foretages i og omkring sengen kan være:

  • Vending af borger i sengen (herunder forflytning længere ud til kanten)
  • Forflytning af borger højere op i seng
  • Pålægning og aftagning af sejl
  • Forflytning af borger fra liggende til siddende stilling
  • Personlig pleje, evt. sengebadning
  • Påklædning af borger i sengen/på sengekanten

Ved første besøg drøftes arbejdssituationerne med virksomheden. Spørg ind til, hvordan virksomheden arbejder med problemstillingerne, spørg om deres gode erfaringer og om, hvor de selv oplever problemer. Spørg virksomheden om, hvad de tror, er baggrunden for problemerne, hvis de opstår, og hvad der er deres begrundelse for at gøre, som de gør. Hvis samtalen frembringer nogle ergonomiske problemstillinger, som bør ændres, skal I vejlede om dette. Det kan gøres ud fra nedenstående overvejelser:

  • Anvendes egnede tekniske hjælpemidler og en hensigtsmæssig arbejdsteknik? Eksempler på tekniske hjælpemidler kan være glidestykker, vendesystemer samt el-vendelagner.
  • Hvad anser virksomheden for at være en hensigtsmæssig forflytningsteknik, og hvordan bliver personalet instrueret i dette, fx pålægning og aftagning af sejl således, at det foregår i hensigtsmæssige arbejdsstillinger? Anvender man det mest hensigtsmæssige sejl til opgaven?

Spørg virksomheden, hvordan de sikrer, at der ved sengen er gode pladsforhold og arbejdshøjder således, at plejearbejdet kan foregå i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og med hensigtsmæssige arbejdsbevægelser.
Foregår fx påsætning af støttestrømper i dårlige arbejdsstillinger med brug af kraft eller med brug af egnet teknisk hjælpemiddel?

I nogle tilfælde vil påklædning af borger kunne foretages i mindre belastende arbejdsstillinger ved sengen end på badeværelset.

Spørg virksomheden om, hvordan de planlægger plejearbejdet. Hvilken indflydelse har personalet på, hvordan plejen skal foregå eller hvilke tekniske hjælpemidler, som er relevante for den enkelte borger og medarbejder? Hvilke forhold gør sig gældende for virksomhedens valg? Er der tilstrækkelig tid til at udføre opgaverne, er det muligt at skaffe hjælp fra kolleger, når man har brug for det, er de relevante hjælpemidler tilgængelige?

Hvis det på andet besøg konstateres og vurderes, at ovennævnte situationer ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt afgives påbud om arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og/eller brug af egnet teknisk hjælpemiddel.

B. Pladsforhold ved sengen
Ved første besøg spørges ind til, hvordan virksomheden sikrer, at der er tilstrækkelig plads rundt om plejesengen. Er den fx placeret, så der er tilstrækkelig plads til at hjælpere kan komme til at arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved siden af sengen? Hvis det er nødvendigt, at to hjælpere skal arbejde samtidigt ved sengen, skal der være den fornødne plads på begge sider af sengen. Spørg virksomheden, hvilke overvejelser, man har gjort sig ved placering af plejesengen i rummet. Hvis sengen af forskellige årsager placeres op ad væggen, når der ikke arbejdes ved den, hvad er grunden til dette, og oplever medarbejderne, at dette har konsekvenser?

Hvordan sikrer virksomheden:

  • at man undgår daglige flytninger af tungt inventar, fx borde og skabe på hjul for at opnå mere plads til en given forflytning/plejeopgave?
  • at der er plads til at placere de nødvendige arbejdsredskaber (vandfade, forbindingsartikler mm) tæt på sengen?

Spørg virksomheden hvilke overvejelser, man har gjort sig om plads til de fornødne tekniske hjælpemidler som fx kørestol, bækkenstol, lift og arbejdsrekvisitter i øvrigt, og hvordan de kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen.

Vejledende mål til plejearbejdet fremgår af "Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende":

  • 75 cm ved siden af seng til hjælper
  • 50 cm til passageplads fx ved fodenden af sengen

Vær opmærksom på, at dimensionerne i "Vejledning om indretning af ældreboliger" er baseret på normalvægtige personer.

Hvis det på andet besøg konstateres og vurderes, at ovennævnte forhold bevirker, at arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, afgives påbud om arbejde i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

C. Plejesengen
På første besøg drøftes med virksomheden, hvilke overvejelser de har omkring plejesengene. Oplever de problemer med disse? Hvilke erfaringer har virksomheden?

Har man en procedure for:

  • hvilke typer senge, der bruges til hvilke typer borgere?
  • Udskiftning?
  • Vedligehold, fx eftersyn af bevægelige dele i henhold til producentens brugsanvisning?

Tal med virksomheden om deres erfaringer med plejesengene. Er de lette at betjene? Betjenes de sådan, at medarbejderne nemt kan komme til at arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, fx elektrisk? Hvis virksomheden har manuel/hydraulisk betjente senge, hvilke retningslinjer har de for brug af disse? Vejled virksomheden om, at højdeindstilling ved hjælp af fodpedal og manuel/hydraulisk betjent hovedgærde kun er hensigtsmæssigt ved en meget let person få gange dagligt.

Hvis det på andet besøg konstateres og vurderes, at betjening af plejesengen ikke foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, afgives påbud om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Det skal vurderes, hvor let eller svær sengen er at flytte sammenholdt med, hvor mange gange den flyttes, og om dette foregår i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Der kan inddrages forhold som sengens vedligeholdelsesstand og underlagets beskaffenhed.

3. Forflytning

På første besøg tales generelt med virksomheden om, hvordan de arbejder med forflytning. Spørg ind til virksomhedens erfaringer, gode oplevelser og problemer:

  • Hvordan gør virksomheden den gode forflytning til en del af virksomhedskulturen? Kender de fx BAR SOSU’s forflytningsblomst?    
  • Har de forflytningsinstruktører, er deres funktioner klart beskrevet?
  • Hvordan bruger man hinanden til videndeling om fx situationer, hvor det lykkes særligt godt?
  • Hvordan sikrer man videndeling om variation af borgernes tilstand og funktionsniveau?
  • Hvordan sikrer man, at det er de mest hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler, der anvendes?
  • Har medarbejderne indflydelse på valg af løsning til forflytning af borgerne?

På baggrund af samtalen vejledes om forflytning, brug af tekniske hjælpemidler, planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet samt behov for plads med udgangspunkt i vejledningen om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende. Brug nedenstående eksempler som udgangspunkt for vejledningen.

A. Forflytning af borger til/ fra seng, kørestol eller bækkenstol i soveværelse
Hvordan sikrer man:

  • At hjælper undgår at løfte på borgeren/dele af borgeren og i stedet anvender hensigtsmæssig forflytningsteknik, fx fra liggende til siddende?
  • At der ved forflytning af borgeren er taget højde for ændring af borgerens funktionsniveau (herunder døgnvariation), og at man dermed forebygger en risiko?
  • At der ikke anvendes et uegnet hjælpemiddel som fx drejeskive til ustabil borger?
  • At hjælpemidler og trange pladsforhold til hjælper ikke bevirker, at der arbejdes i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Se vejledende mål nedenfor.

De vigtigste mål i soveværelse:

  • 200 cm vendediameter for gulvlift
  • 150 cm vendediameter for loftlift eksklusiv kørestol (tillæg plads til kørestol)
  • 90 cm til kørestol/bækkenstol til passage ved fodenden af seng

Vær opmærksom på, at dimensionerne i "Vejledning om indretning af ældreboliger" er baseret på normalvægtige personer.

B. Forflytning og personlig pleje på badeværelse
Hvilke overvejelser har virksomheden omkring arbejde på badeværelser? Har de fx rutiner for at udføre noget af arbejdet i store centrale badeværelser eller ved plejesengen, hvis der ikke er tilstrækkelig plads på borgerens badeværelse? Har medarbejderne indflydelse på arbejdsrutinerne, og har de mulighed for at få hjælp fra kolleger hvis det er nødvendigt?

Der vejledes om, at:

  • der skal være plads til, at hjælperen kan udføre plejeopgaverne i forsvarlige arbejdsstillinger
  • der skal være plads til hjælpemidler som f.eks. lift og kørestol

Det er fx ikke hensigtsmæssigt at være nødt til at løfte op i kørestolen for at manøvrere denne rundt på badeværelset. Se vejledende mål nedenfor.

Hvis der forekommer meget foroverbøjning af ryg, knæliggende/hugsiddende arbejde ved påklædning af borger, kan det være mere hensigtsmæssigt at foretage dette arbejde i sengen, også selv om pladsforholdene på badeværelset i øvrigt er i orden.

De vigtigste vejledende mål på badeværelse:

  • 60-70 cm på hver side af håndvask til hjælper, hvis der er brug for at kunne komme til på begge sider
  • 75 cm på hver side og foran borgeren
  • 75 cm på hver side af toilet til hjælpere, hvis der er brug for at komme til på begge sider
  • 200 cm til kørestol med hjælper
  • 200 cm vendediameter for mobillift
  • 150 cm vendediameter for loftlift eksklusiv kørestol (tillæg plads til kørestol)

Vær opmærksom på, at dimensionerne i "Vejledning om indretning af ældreboliger" er baseret på normalvægtige personer.

Gør virksomheden opmærksom på, at brug af badebriks eller badebårer på et badeværelse stiller ekstra krav til pladsforhold.

På andet besøg træffes afgørelse, hvis det vurderes, at arbejdsopgaver, som indebærer forflytning af borgere, er forbundet med sundhedsskadelige påvirkninger. Afgørelsen kan handle om, at sikre, at der bruges relevante tekniske hjælpemidler eller om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

D. Instruktion og oplæring i forflytning ved plejearbejde
Tal med virksomheden om, hvilke procedurer de har for instruktion i forbindelse med forflytningsopgaver. Spørg ind til, hvorledes de varetager instruktionsopgaven i praksis samt, hvordan plejeplaner og forflytningsbeskrivelser formidles.

Vejled virksomheden om at:

  • alle, der har med patientforflytninger at gøre, forinden skal have modtaget tilstrækkelig instruktion og oplæring til, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarligt
  • vikarer og nyansatte udgør en væsentlig gruppe, hvor det er særligt vigtigt med en instruktionsplan, der virker i praksis.

Ved institutioner med fysisk og psykisk handicappede, og hvor der udføres plejearbejde, spørges der endvidere ind til, hvordan virksomheden sikrer, at pædagogisk og andet personale, som primært ikke er uddannet til pleje, er hensigtsmæssigt instrueret i forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler.

Arbejdstilsynet stiller ikke noget minimumskrav til form eller varighed af instruktionen, men ser på resultatet - altså om der arbejdes hensigtsmæssigt med brug af egnede tekniske hjælpemidler og med hensigtsmæssig brug af kroppen i forhold til belastningen.

Der henvises til At-vejledning D.3.3 ”Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer”, pkt. 2.1 ”Instruktion og oplæring” og pkt. 2.2 ”Arbejdets planlægning og tilrettelæggelse”.

På andet besøg kan afgives påbud efter nedenstående retningslinier:

  • Hvis det oplyses og bekræftes af ledelsen, at der ikke er givet instruktion, afgives et formelt påbud om instruktion med hjemmel i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, § 18 eller bekendtgørelse om manuel håndtering, § 11.
  • Hvis det vurderes, at arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, eller at der ikke anvendes egnede tekniske hjælpemidler på en hensigtsmæssig måde og dette sker, fordi instruktionen ikke har været tilstrækkelig, afgives et materielt påbud om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt, at der skal gives tilstrækkelig instruktion. Påbuddet gives enten med hjemmel i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, § 4 og § 18 eller med hjemmel i bekendtgørelse om manuel håndtering, § 3 og § 11.
  • Hvis det vurderes, at den ansatte på trods af den givne instruktion selv vælger ikke at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, afgives et materielt påbud om dette. Påbuddet gives med hjemmel i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, § 4, evt. suppleret med § 2, eller med hjemmel i bekendtgørelsen om manuel håndtering § 3.

4. Plejepersonalets træning af borger

På første besøg tales med virksomheden om hvilke overvejelser, de har omkring, at plejepersonalet foretager træning af borgerne. Hvis det hører med til deres rutiner, tages en dialog om, hvordan de sikrer, at træningssituationerne ikke indebærer risiko for akut overbelastning af hjælperne. Bruger de fx tekniske hjælpemidler, hvis en borgers gangfunktion skal trænes, og er der risiko for, at borgeren synker sammen? Tal med virksomheden om deres gode erfaringer og om, hvordan medarbejderne har indflydelse på, hvordan og hvornår træning skal foregå og hvordan, de er instrueret og sikrer videndeling.

Hvis samtalen viser, at virksomheden har problemer med træningen, vejledes fx om, at træningen foregår i dertil indrettede træningslokaler med brug af relevante tekniske hjælpemidler samt, at man sikrer, at plejepersonalet har fået den fornødne instruktion.

Spørg, om der stilles krav til plejepersonalet om, at de samtidig med plejeopgaver ved seng og i badeværelse, også inddrager træning. Hvis dette er tilfældet, hvordan uddanner/instruerer man personalet til at udføre denne opgave?

På andet besøg afgives påbud om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet eller brug af tekniske hjælpemidler, hvis det vurderes, at der er risiko for sikkerhed og sundhed i træningssituationerne.

5. Særlig tunge borgere

På første besøg drøftes virksomhedens praksis omkring de særligt tunge borgere. Spørg virksomheden om deres erfaringer:

  • Hvad virker godt, hvad er svært?
  • Hvilken indflydelse har medarbejderne på valg af arbejdsmetode og arbejdsredskaber?
  • Hvilke procedurer har virksomheden om anskaffelse og brug af udstyr til de tunge borgere?

Der vejledes om vigtigheden af at vurdere grundigt, hvad det er for en opgave, man står overfor, når en særlig tung borger skal forflyttes/hjælpes med personlig pleje.

Der kan henvises til bogen ”Svær overvægt - forflytning og etik” skrevet af Lene Plambech og Gitte Bøgedal.

Der vejledes om vigtigheden af, at inventar og tekniske hjælpemidler passer til borgeren og arbejdsopgaven. Det kan fx betyde, at der kan være behov for senge, lift mv., der er testet og afprøvet til særligt tunge borgere. Transport af store og tunge personer vil ofte kræve brug af selvkørende tekniske hjælpemidler. Det er vigtigt at have en plan for, hvad man skal gøre, således at specialhjælpemidlerne er til stede, når der er brug for dem. Ved meget store personer kan der være øget pladsbehov både i sengestue og badeværelse. Det skal sikres, at dørbredde og transportveje i øvrigt er store nok til at klare de større tekniske hjælpemidler.

Vær opmærksom på, at dimensionerne i vejledningen "Indretning af ældreboliger" er baseret på normalvægtige personer.

På andet besøg kan gives påbud om planlægning og tilrettelæggelse, brug af egnede tekniske hjælpemidler samt arbejdsstillinger, hvis det vurderes, at arbejdet er forbundet med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

6. Transport af kørestolsbrugere

På nogle institutioner indgår det i det daglige arbejde, at der skal gås tur med beboerne i kørestol. På første besøg drøftes med virksomheden, hvordan de sikrer, at udendørs aktiviteter foregår hensigtsmæssigt. Har de procedurer for hvilke typer kørestole, der skal anvendes, fx ved lange gåture på ujævnt terræn med stigninger og med ikke selvhjulpne kørestolsbrugere? Hvilke overvejelser gør virksomheden sig i forbindelse med udflugter og ferieture?

På andet besøg afgives påbud om egnet teknisk hjælpemiddel, hvis det vurderes, at udendørs aktiviteter ikke foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

7. Ergonomi-ulykkesrisiko i forbindelse med plejearbejde

På første mødes drøftes virksomhedens procedurer for forebyggelse af ulykker og uventede hændelser. Hvilke erfaringer har virksomheden gjort sig? Hvordan er medarbejdernes mulighed for at udføre arbejdet på en anden måde end den planlagte, og kan medarbejderen fx søge hjælp og vejledning hvis medarbejderen er usikker på situationen? Er der i virksomheden en kultur for at man i fællesskab sikrer hinanden, eller ”tager man bare fat”? Hvad er bevæggrundene for at vælge at tage chancer?

Der vejledes om, hvordan man skal forholde sig ved forskellige situationer med ulykkesrisiko, fx:

  • Usikkert gående borger falder og ligger på gulvet, og situationen skal reddes. Hvis funktionen indgår i arbejdsopgaven, skal den ansatte beherske teknikken med at løfte en person, der er faldet på gulvet, tilbage til sengen med egnede tekniske hjælpemidler. Indgår funktionen ikke, skal den ansatte kende proceduren for tilkald af hjælp og hvad, der skal gøres, indtil hjælpen kommer.
  • Borger "knækker sammen" mens hjælper er ledsager. Der skal være givet instruktion om, hvordan denne pludselige belastning afværges eller forebygges.
  • Ved forflytning af borgere med uforudsigelig adfærd (aggressive demente og hjerneskadede) skal der gives særlig instruktion i den voldsforebyggende forflytning.

Tal med virksomheden om hvordan information om døgn-variation indgår, og hvordan informationen formidles sådan, at medarbejderne er i stand til at foretage:

  • Korrekt vurdering af borgerne
  • Vurdering af, hvilket teknisk hjælpemiddel, der er egnet i situationen.

8. Udskrivning fra hospital til eget hjem

På første besøg tales med virksomheden om, hvilke procedurer de har for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forbindelse med borgeres udskrivelse fra hospital. Det kan fx omhandle:

  • Instruktion (fx forflytningsteknik, relevante hjælpemidler eller døgnvariation).
  • Relevante hjælpemidler er til rådighed.
  • Om der er en procedure for check af hjemmet før udskrivelse.

Ved andet besøg afgives påbud om planlægning og tilrettelæggelse eller instruktion, hvis det vurderes, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ikke er forebygget.

9. Øvrige arbejdsfunktioner

På første besøg drøftes de arbejdsopgaver, der i øvrigt foretages, fx rengøring:

Tal med virksomheden om hvilke forholdsregler, der tages for at sikre, at gulvvask og støvsugning foretages i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Har medarbejderne indflydelse på valg af arbejdsmetode og arbejdsredskaber? Hvordan sikrer man, at arbejdsredskaber passer til medarbejderen? Er der lavet en forventningsafstemning med borgeren og de pårørende ved rengøring i private hjem?

På andet besøg afgives påbud, hvis det vurderes, at arbejdet ikke er planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og medfører sundhedsskadelige belastninger.

For nærmere uddybning henvises til AT intern instruks nr. 09/2008, ”Tilsyn i branchen: Rengøring”.

10. Øvrige indikatorer på ergonomiske og eller psykiske problemområder

På første besøg kan nedenstående emner drøftes med virksomheden. I samtalen med virksomheden kan det afklares, hvordan de arbejder med problemstillingerne og hvordan, de ser samspillet mellem forskellige påvirkninger i arbejdet og konsekvenserne af disse.

  • Er der medarbejdere, der klager over smerter i muskler, sener eller led?
  • Er der stort sygefravær, bruges støttebind, smertestillende piller mv.?
  • Er der mulighed for at veksle/rotere mellem arbejdsopgaverne?
  • Har medarbejderne indflydelse på planlægning af arbejdet og valg af arbejdsmetode?
  • APV’en /forflytningsbeskrivelser/plejeplaner kan give et fingerpeg, om der er ergonomiske problemer. Se dem og drøft resultaterne/ handlingsplanerne med personalet.
  • Syge/fraværsstatistikker/anmeldelser af ulykker mm kan ligeledes være en indikator på ergonomiske problemer. Drøft med AMO, hvorledes de analyserer og arbejder med syge/fravær, ulykkesanalyser og forebyggelse.
  • Klager medarbejdere over smerter ved bestemte arbejdsprocesser, kan disse vurderes nærmere.
  • Vikardækning.

Hvis det ikke står klart, hvilke arbejdsprocesser og/eller arbejdsbelastninger, forholdene kan relateres til, kan der på andet besøg være grund til at give et § 21 påbud. Der kan ikke stilles krav om brug af autoriseret rådgiver. Det er i påbuddet væsentligt at skrive præcist hvilke oplysninger, vi ønsker, og i begrundelsen skal der gøres rede for, hvilke forhold, der bevirker, at disse oplysninger er nødvendige. Endelig skal det gøres klart, at det er AT, som skal vurdere på baggrund af oplysningerne.

11. Anvendelse af hjemler

Forholdet mellem bekendtgørelserne om faste og skiftende arbejdssteders indretning

Ved påbud afgivet i private hjem anvendes bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning. Ved påbud afgivet på fællesarealer på plejehjem anvendes bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Ved påbud afgivet på beboerstuer på plejehjem kan begge være aktuelle.

Ved afgørelsen af, om det er faste eller skiftende arbejdssteder, skal I vurdere, om arbejdet er omfattet af kommunens (arbejdsgiverens) bedriftsområde.

Hvis kommunen lejer/ejer hele plejehjemmet, er det inden for kommunens bedriftsområde, og så er det bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, der gælder.

Hvis beboeren lejer/ejer værelset er det bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, der gælder.
Det er dog ikke afgørende, om beboeren lejer eller ejer lejligheden. Det afgørende er, om arbejdsgiveren har råderum og råderet over arealet på beboerens værelse.

Eksempler:
Påbud om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger som følge af manglende plads i soveværelse i privat hjem: Der hjemles i bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, § 5, evt. i kombination med relevant § fra bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

Påbud om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger som følge af manglende plads i badeværelse på stue xx på yy plejehjem: Der hjemles i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, § 19, stk. 1, eller bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, § 5, evt. i kombination med relevant § fra bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

Man skal være opmærksom på, at uanset, om man anvender bekendtgørelse om skiftende eller faste arbejdssteders indretning, er niveauet for Arbejdstilsynets reaktioner ens. Dette er bekræftet i en klagesagsafgørelse.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse:
Er det ledelsens planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, der er årsag til, at arbejdet ikke uføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, kan man kan tydeliggøre det ledelsesmæssige ansvar ved at anvende § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Hvis bekendtgørelse om manuel håndtering anvendes, kan § 3 stk. 1 i denne anvendes i stedet.

§ 17 om unødig fysisk belastning anvendes ikke alene. § 17 kan fx anvendes sammen med § 4, hvis den unødige fysiske belastning skyldes, at arbejdet ikke er planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt. Det samme gælder den del af paragraffen som omhandler arbejdsstillinger eller arbejdsbevægelser.

Påbud ved manglende instruktion, fx ved udførelse af arbejdsopgave eller forkert brug af hjælpemiddel: Der hjemles i arbejdets udførelse § 4 og § 18.
Man skal her være opmærksom på, at det i ATIS skal figurere som AMP: arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser 053.

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4, § 7 og § 17 kan anvendes sammen med bekendtgørelserne om skiftende eller faste arbejdssteders indretning, hvis de uhensigtsmæssige/unødige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser skyldes arbejdsstedets indretning.

Bekendtgørelse om manuel håndtering

§ 3, stk. 1, anvendes, hvis den manuelle håndtering ikke er planlagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 3, stk. 2, anvendes, hvis der ikke anvendes egnede tekniske hjælpemidler til eksempelvis forflytninger af beboere.

§ 3, stk. 1, og § 11, stk. 2, anvendes ved manglende instruktion i eksempelvis forflytningsteknik.

Bekendtgørelse om manuel håndtering kan anvendes sammen med bekendtgørelserne om skiftende eller faste arbejdssteders indretning, hvis den uhensigtsmæssige manuelle håndtering skyldes arbejdsstedets indretning.

Bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere (Rådgivningspåbud), § 11, anvendes ved manuelle løft og forflytninger af personer, hvor dette ikke systematisk eller rutinemæssigt foregår ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler.

Ikrafttræden:

Marts 2011

Vedligeholdelse:

VG har ansvaret for vedligeholdelsen. Instruksen vil som minimum blive efterset, når tilsynsindsatsen er afsluttet.