Passiv rygning, Arbejdsmiljølovens område
At-intern instruks nr. 15
Resortenhed: VG
Oprettet: 14. august 2007
Senest revideret:
1. Emne og baggrund
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (LRM) forbyder rygning på de fleste arbejdspladser. Efter loven er det stadig tilladt at ryge enkelte steder. Dette medfører, at ansatte kan blive udsat for passiv rygning, enten ved ophold i områder hvor der må ryges, eller fra røg der breder sig fra rygeområder til områder hvor der ikke ryges.
I disse tilfælde kan Arbejdsmiljølovens bestemmelser sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig og generende påvirkning ved udsættelse for passiv røg.
Denne instruks beskriver hvor, hvornår og på hvilke betingelser Arbejdsmiljølovens bestemmelser anvendes. Anvendelsen af bestemmelserne i lov om røgfri miljøer er beskrevet i At-intern instruks om passiv rygning, området for lov om røgfri miljøer. (Udsendes i løbet af efteråret 2007)
I et bilag indeholder instruksen desuden en uddybning af de sundhedsmæssige forhold ved passiv rygning og mulige foranstaltninger på faste arbejdssteder.
2. Instruks
2.1 Hvornår finder instruksen anvendelse
De områder, hvor der efter LRM må ryges, kan deles op i to typer der har betydning for Arbejdsmiljølovens bestemmelser, instruksen finder anvendelse på begge typer:
- Lokaliteter hvor der må ryges, medens der er ikke - rygende ansatte til stede.
- a. Små værtshuse, hvor det er besluttet, at der må ryges (§22 )
b. Private hjem og plejeboliger, hvor det ikke som forudsætning for ydelsen er pålagt beboeren ikke at ryge medens personalet opholder sig der. (§ 11 og § 12)
c. Væresteder, varmestuer og lignende tilbud, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, og hvor det er besluttet at der må ryges (§ 13)
d. Opholdsrum for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, hvor det ikke er pålagt den indsatte ikke at ryge i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig der. (§ 14)
e. Ganske særlige tilfælde (Sygehuse § 10)
- Lokaliteter hvor det kan besluttes, at der må ryges, men hvor der ikke er ikke - rygende ansatte til stede imens.
f. Rygekabiner og rygerum, hvor det er besluttet, at rygning må finde sted (§ 6 stk. 3)
g. Arbejdslokaliteter for en person ad gangen, hvor det er besluttet, at det er tilladt at ryge. (§ 6 stk. 2)
h. Egne værelser på døgninstitutioner, kostskoler og lignende der optager unge på 15 - 16 og derover og hvor det er besluttet, at det er tilladt for de unge at ryge på værelserne. (§ 7 stk. 2)
i. Rygerum for andre end eleverne på institutioner efter § 7 hvor det er besluttet, at der må ryges (§ 8 stk. 2)
j. Den enkelte beboers værelse på plejehjem og lignende institutioner, hvor den enkelte har besluttet, at der må ryges (§ 11 stk. 1)
k. Opholdsrum for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, hvor den enkelte indsatte har besluttet, at der må ryges (§ 14 stk. 1)
l. Arbejdslokale i privat bolig uden for ekstern arbejdskrafts arbejdstid (§ 16 stk. 2)
m. Rygekabiner og -rum med offentlig adgang, hvor det er besluttet, at der må ryges (§ 18 stk. 2)
n. Rygekabiner og -rum på serveringssteder, hvor det er besluttet, at rygning kan finde sted (§ 21 stk. 3)
Patienter og pårørende må i visse tilfælde ryge på sygehuse og institutioner.
Desuden kan der opstå problemer med ikke - rygeres arbejde i lokaler hvor der må ryges, udenfor de tidspunkter, hvor der ryges. Det kan fx være ikke rygere der arbejder, på skift med ryger(e), i lokaler, der er arbejdsplads for en person ad gangen og hvor det er besluttet at der må ryges, eller personale der skal gøre rent og rydde af i lokaler, hvor der må ryges.
2.2 Hvornår skal der reageres?
Det forudsættes, at der er taget stilling til rygeforbud og øvrige handlemuligheder efter LRM inden der afgives reaktioner efter Arbejdsmiljøloven.
1. Lokaliteter hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede.
De tilsynsførende skal reagere med påbud, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen virker generende eller irriterende på slimhinderne.
Der kan gives rådgivningspåbud efter bestemmelserne i rådgivningsbekendtgørelsens § 15, hvis betingelserne i rådgivningsbekendtgørelsen er opfyldt.
Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge af patienters, klienters eller kunders rygning.
Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke være tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko.
Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale, i forbindelse med deres arbejde, af og til hjælper en plejekrævende patient tilrette i særlige rygerum.
2. Lokaliteter hvor det kan besluttes, at der må ryges, men hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens.
Der reageres ikke ved røg inde i disse lokaler.
Der reageres, hvis røgen breder sig til andre lokaliteter i andet end uvæsentligt omfang. Det vil sige at røgen i hele eller dele af tilstødende lokaler virker generende eller irriterende på slimhinderne.
Bestemmelsen om at patienter og pårørende må ryge i ganske særlige tilfælde, er en konduitebestemmelse, der skal give patienter og pårørende mulighed for at ryge i kritiske situationer. Der skal ikke gives påbud i disse tilfælde.
Ved personer der skal arbejde i lokaler, hvor der ryges, når de ikke er til stede, fx personer der skal rydde af og gøre rent i rygerum eller skal arbejde, på skift med rygere, i en arbejdslokalitet, hvor det er besluttet, at der må ryges, kan der stilles krav om ventilation før lokalet tages i brug, og under brugen. Kriterierne er de samme som ved arbejde i lokaler, hvor der må ryges, det vil sige, at røgen skal virke generende eller irriterende på slimhinderne.
2.3 Sikring mod udsættelse
Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
1. Lokaliteter hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede.
Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation.
Faste arbejdssteder
Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk.
Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder når der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.
Skiftende arbejdssteder
Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted. Hvis det ikke er stilet som en betingelse for ydelse af hjælp, (LRM § 12), skal arbejdsgiveren, fx kommunen, sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg.
2. Lokaliteter hvor det kan besluttes at der må ryges, men hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens
Faste arbejdssteder
Hvis røgen breder sig til tilstødende lokaler i mere end uvæsentligt omfang, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation
Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder hvor der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget.
Skal der gøres rent i rygelokaler, eller skal der arbejdes af en ikke - ryger i et lokale, der er arbejdsplads for en person ad gangen, og det er besluttet at der må ryges, kan røgen forblive i lokalet, ligesom der kan afgives røg (gasser og partikler) fra overflader.
Der kan stilles krav om ventilation på faste arbejdssteder, tilsvarende som på områder, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygere tilstede. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en grundig udluftning inden lokalet tages i brug af ikke-rygeren.
Det vil i praksis være umuligt at fjerne lugten helt. Der stilles som hovedregel ikke krav alene på grund af lugt, men krav om hyppig rengøring kan være aktuelt.
Skiftende arbejdssteder
Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted. Arbejdsgiveren, fx kommunen, skal sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for den passive røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg.
Arbejdspladsvurdering
Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om der er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i arbejdspladsvurderingen.
2.4 Hjemmel
På faste arbejdssteder anvendes § 34, § 41, § 42, § 48 stk. 4 og § 57 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.
Desuden kan anvendes Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere (Rådgivningspåbud) § 15.
På skiftende arbejdssteder anvendes § 5 eller § 8 i bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.
3. Ikrafttræden
15. august 2007.
Samtidig ophæves AT - intern instruks 5/2006 om passiv rygning.
4. Vedligeholdelse
Kontor for VidenGrundlag foretager en årlig vurdering af, om der er behov for revision af denne instruks.
Referencer
Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
At-vejledning A.1.2 Indeklima
At-vejledning D.1.1 Arbejdspladsvurdering
At-vejledning A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
Bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning
Bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
Indenrigs - og Sundhedsministeriets lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer