Instruks for tilsyn i branchen: Dyrlæger
At-intern instruks nr. 14/2007
Ressortenhed: VG
Oprettet: 1. juni 2007
Senest revideret: 1. januar 2012 (redaktionelle ændringer)
Emne og baggrund
Dyrlæger er emnet for denne instruks. Den skal ses som et supplement til vejviser 34 om "Læger, tandlæger og dyrlæger". Det vil sige, at instruksen primært beskriver emner, der ikke allerede er beskrevet i vejviseren.
Branchen overordnet
Formålet med tilsynsinstruksen er at orientere om særlige forhold samt at opstille en fælles ramme for gennemførelse af tilsyn med dyrlæger. (Delbranchekode 852000)
Dyrlægepraksis er delt i følgende grupperinger: Blandet; kvæg; svin; hund, kat og andre smådyr - herunder eksotiske dyr samt heste.
En dyrlægepraksis er en privat virksomhed. Strukturudviklingen i landbruget med større og mere professionelle brug, øget faglige udfordringer samt problemet med at skaffe dyrlæger, der vil arbejde i praksis, har betydet, at der i stigende grad sker fusioner mellem praksisser. Disse fusioner har betydet, at det i dag er lige så almindeligt at være ansat som dyrlæge (dyrlægeassistent) som at være partner i en praksis. Det har også haft den betydning, at der er få enkeltmandspraksisser tilbage flest i smådyrspraksis.
Dyrlæger indgår typisk i en vagtordning på samme måde som praktiserende læger, hvor der arbejdes hjemmefra. På grund af personalemangel på området kan det være vanskeligt af hensyn til kollegaerne at vælge vagtordningen fra. Arbejdstider og ønske om fritid kan betyde, at vagtarbejde betragtes som frivillig tvang.
Dyrlæger har anmeldepligt i forhold til dyremishandling og vanrøgt (§ 20 i dyreværnsloven). På dette punkt kan der opstå en problemstilling i forhold til, at det er egne klienter, som man har anmeldepligt overfor, og især når dyrlægen er ansat som rådgiver for landmanden. Problemstillingen ligger hovedsageligt i ”gråzonen”, når landmanden overtræder dyreværnsloven, men ikke så alvorligt, at det er decideret vanrøgt.
Det materielle arbejdsmiljø indenfor dyrlæger fordeler sig på en række typiske funktioner, og gruppen af ansatte vil typisk bestå af ansatte dyrlæger, kontorpersonale, veterinærsygeplejersker og evt. rengøringspersonale. For kvæg- og svinesektionerne foregår behandling og rådgivning altid hos landmanden. Dette fritager dog ikke dyrlægen for sine arbejdsgiverforpligtelser i forhold til arbejdsmiljøet for egne ansatte.
Instruks
Særlige bemærkninger vedr.: Brugsanvisninger for stoffer og materialer
Der er ikke krav om leverandørbrugsanvisninger for lægemidler.
Der er regelændringer på vej om arbejdspladsbrugsanvisninger. Vær opmærksom på om der er arbejdspladsbrugsanvisninger på diverse desinfektionsmidler fx sprit, rodalon og jod, som er forsynet med faresymbol.
Særlige bemærkninger vedr.: Giftmeddelelser
Dyrlæger skal ikke have giftmeddelelser til giftige stoffer og materialer som fx formaldehyd.
Særlige bemærkninger vedr.: Røntgen
På klinikker, hvor der er installeret udstyr til tandrøntgenbilleder, og hvor der anvendes hydroquinon som fremkaldervæske, gives substitutionspåbud om erstatning med C-vitaminfremkalder.
Anvendes hydroquinon til at fremkalde større røntgenbilleder, og har virksomheden ikke undersøgt muligheden for at substituere hydroquinonholdig fremkalder med en mindre farlig fremkalder, gives påbud om at undersøge substitutionsmuligheder.
Ved anvendelse af mobilt røntgenudstyr skal der være ekstra fokus på personlige værnemidler. Her tænkes på blyforklæder o.l.
Særlige bemærkninger vedr.: Behandlingsformer
Anæstesigasser kan bl.a. påvirke centralnervesystemet. Det kan udgøre et problem i forbindelse med operationer, og der skal være den nødvendige ventilation (dvs. rum- og procesventilation). Det samme gælder fx afhorning af kalve. Det er dyrlægens ansvar, at ventilationen er tilstrækkelig.
Særlige bemærkninger vedr.: Praksisbilen
Mange landpraktiserende dyrlæger har bag i deres praksisbil et ”skuffedarium” til opbevaring af medicin, instrumenter osv. Dette ”skuffedarium” vejer over 100 kg, og kan ved et trafikuheld presses igennem rumadskillelsen mellem førerkabine og bagagerum, hvis det ikke er fastspændt.
Nedenfor er en liste over emner, der er særlige for praktiserende dyrlæger. Ved tilsyn i branchen skal disse som minimum tjekkes.
| Emner |
Beskrivelse og eksempler, der ikke fremgår af vejviseren |
|
Ergonomi | Arbejdsstillinger fx ved skrankearbejde, skærmarbejde, laboratoriearbejde samt operationer og undersøgelser. Særligt opmærksom på:
- Håndtering af dyrefoder - mange praksisser har salg af foder til hunde i sække.
- I smådyrspraksis anvendes undersøgelsesbord til kæledyrene - dette bør være højdeindstilleligt. Ejeren skal være den, som løfter dyret op og ned af bordet. Dette friholder dyrlægen for løftet, men er også med til at sikre mod bid, da dyret er vant til ejeren.
- Rektal- og vaginalundersøgelse af kvæg og heste foregår stående bag dyret i de omgivelser, som landmanden, stutteriet eller andre har til rådighed, og varierer utroligt meget i forhold til niveauer og beskaffenhed. Variationen er også mellem dyrene, da de heller ikke er lige store. Ideelt set bør kvæget være fikseret enten opbundet eller i fanggitter, men dette er ikke altid muligt i praksis hos landmanden. For hestenes vedkommende bør der altid anvendes en tvangsboks, men heller ikke dette er altid en mulighed.
- For kvægs vedkommende er der behandlingsformer, som kræver, at dyret bliver lagt ned og rulles rundt. Til dette anvendes reb og grimer - der findes ikke egnede tekniske hjælpemidler.
Ved flytning og rejsning af liggende dyr har Falck en luftpude, som kan skubbes ind under dyret og pustes op, samt en båre, dyret kan flyttes over på, så dyret kan håndteres på den måde. |
| Psykisk arbejdsmiljø | |
|
Hudbelastninger | |
Kemi
|
Formaldehyd
Kræftfremkaldende og bruges til fiksering af vævsprøver, der skal sendes til analyse. Dette betragtes som laboratoriearbejde og skal udføres i lukket anlæg. Der er ingen bagatelgrænse. En lille sugeboks (mindre end et stinkskab) er accepteret som ”lukket anlæg”. Formaldehyd anvendes typisk i smådyrspraksis - der tages ikke prøver af svin og kvæg, da disse i stedet vil blive slået ned.
Anæstesigasser
Bedøvelsen af dyr foregår ved intubation (der stikkes en slange i luftvejene med en lille ballon som pustes op og ”slutter tæt” i luftvejene).
Diatermirøg (kirurgisk røg)
Dette kan forekomme i smådyrspraksis ved operationer.
Ved afhorning af kalve i stalde opstår meget kraftig røgudvikling, når brændjernet anvendes til lukning af såret. Diatermirøg kræver som udgangspunkt altid procesventilation.
|
Biologi
| Når man behandler dyr, er man særligt udsat for smitte fra ekskreter og sekreter som spyt, blod, urin og afføring. Derudover kan der være tale om udsættelse for luftbåren smitte. For at blive smittet skal der være tale om zoonoser, sygdomme der smitter fra dyr til menneske. Fx Salmonella og E.coli-infektioner. |
|
Ulykker
|
Stik- og skæreskader
Der kan bl.a. være risiko for at stikke eller skære sig på suturnåle, skalpeller, hovkniv, kanyler og knoglesplinter.
Centrifuger
Centrifuger til erhvervsmæssig brug skal underkastes et eftersyn mindst én gang om året af leverandøren eller en anden sagkyndig. Centrifuger skal desuden være udstyret med en tvangsbrydende låseanordning. Låseanordningen skal fungere uafhængigt af eventuel strømafbrydelse.
Dyr
Kvæg - Risiko for følgende ulykker: Spark, stangning, klemning, opspring og nedløbning. Kvæg er typisk meget godmodige og nysgerrige dyr, men kreaturer i moderne staldanlæg er ofte ikke vandt til hænder, fiksering i fanggitter eller grime.
Heste - Risiko for følgende ulykker: Spark, tramp, bid og nedløbning. Heste kan være nervøst anlagt, mere urolige og flugtdyr.
Svin - Risiko for klemning og løfteskader.
Smådyr - Risiko for krads og bid.
Generelt
Det er dyr, som undersøges og behandles, og der er mange små tricks, fiduser samt tekniske løsninger (landmanden skal stå for de tekniske løsninger) til, hvordan man kan sikre sig mod de ovennævnte ricisi. Men generelt skal der altid udvises agtpågivenhed overfor dyret, og hvis dyret udviser nervøs adfærd, bør det overvejes, om undersøgelse eller behandling skal udføres.
Praksisbilen
På grund af risikoen for trafikuheld skal ”skuffedarium” fastgøres i bilen.
Trykflasker
Til brug til afhorning medbringes gasflaske i bilen - skal fastspændes.
|
| Indeklima |
Træk og kulde ved skranken.
Ventilation i opbevaringsrummet til dyrene.
|
Allergi
|
De tre hyppigste allergiformer hos dyrlæger er:
- Dyrehår - hund og kat
- Gummi - handsker
- Desinfektionsmidler.
|
De emner, der er markeret med fed er også med i vejviseren.
Typiske reformreaktioner
Nedenstående typer af belastninger kan give anledning til, at du skal afgive rådgivningspåbud efter bekendtgørelsen.
Psykisk arbejdsmiljø
Manglende vilje eller evne til løsning af psykiske arbejdsmiljøproblemer. Risikofaktorerne er tidspres, alenearbejde, traumatiske oplevelser.
Sundhedsskadelig luftforurening
- Manglende effektiv mekanisk ventilation ved brug af anæstesigasser eller diatermi eller ved afhorning af kalve, når brændjernet anvendes.
- At den udsugede luft fra den forurenende proces recirkuleres til arbejdsrummet, fx ved diatermirøg.
Ergonomi
Operationslejerne er ikke højdeindstillige, hverken i forhold til ansatte eller til de dyr, der undersøges/opereres.
Manuel håndtering af fodersække - løft, bæring osv.
Ved forebyggelse af ulykker
Ved fx centrifuger uden tvangsbrydende låseanordning.
Fiksering af kvæg og heste ved rektal- og vaginalundersøgelse.
Indeklimaproblemer med dårlig luftkvalitet
Udsugning i opbevaringsrummet til dyrene i smådyrspraksis.
Links til relevant vejledningsmateriale vedr. dyrlæger
Ikrafttræden
Straks
Vedligeholdelse
VG har ansvaret for vedligeholdelsen.