Instruks for tilsyn i branchen: Praktiserende læger og speciallæger
At-intern instruks nr. 4/2007
Ressortenhed: VG
Oprettet: februar 2007
Senest revideret: 1. januar 2012 (redaktionelle ændringer)
Emne og baggrund
Praktiserende læger og speciallæger er emnet for denne instruks. Den skal ses som et supplement til arbejdsmiljøvejviser 34 om "Læger, tandlæger og dyrlæger" Det vil sige, at instruksen primært beskriver emner, der ikke allerede er beskrevet i vejviseren.
Formålet med tilsynsinstruksen er at orientere om særlige forhold samt at opstille en fælles ramme for gennemførelse tilsyn med praktiserende læger og speciallæger.
Kendetegnende for de to delbrancher er, at langt størstedelen af klinikkerne er små med 1-10 ansatte. Vær opmærksom på, at praktiserende læger og speciallæger som hovedregel er selvstændige. Praksisreservelæger og uddannelsesamanuensis er en undtagelse, idet de som led i deres uddannelse er ansat i en lægepraksis i en periode. På klinikkerne vil gruppen af ansatte typisk bestå af kontorpersonale, rengøringspersonale, sygeplejersker, bioanalytikere, praksisreservelæger m.fl.
Delbranchen speciallæger indeholder mange forskellige grenspecialer, som fx øre-næse-halslæger, øjenlæger, psykiatere, gynækologer, hudlæger.
Det materielle arbejdsmiljø indenfor praktiserende læger og speciallæger fordeler sig på en række typiske funktioner, fx den lægelige behandling, kontorarbejde, sygeplejearbejde, laborantarbejde, rengøring.
Særlige forhold vedr.: Aflønning
Aflønning af praktiserende læger og speciallæger sker efter en overenskomst mellem lægernes organisation og det offentlige. Den enkelte praksis (almen eller special) er tildelt et ydernummer, som giver ret til efter overenskomsten at sende regning til den offentlige sygesikring.
Særlige forhold vedr.: Praksisformer - Praktiserende læger
Almen praksis kan drives som
- enkeltmandspraksis (= et ydernummer) eller
- kompagniskabspraksis (flere læger ejer praksis sammen og har fælles patienter).
Både enkeltmandspraksis og kompagniskabspraksis kan få tilladelse til delepraksis. Det betyder, at der må være en ekstra læge i praksis, men til gengæld skal der lukkes for patienttilgang.
Der kan etableres samarbejde mellem flere praksisser, så man fx har et fællesskab om klinikpersonale og klinikudstyr. Hver praksis har fortsat sin egen patientkreds. Hvis samarbejdet også indebærer, at man deler lokaler, kaldes det for samarbejdspraksis, det vil sige, at man har hvert sit ydernummer, men er fælles om fx personale og lokaler.
Hvis der er tale om et samarbejde mellem flere praksis, som er beliggende på hver sin adresse, kaldes det for netværkspraksis.
Særlige forhold vedr.: Praksisformer - Speciallæger
En fuldtidspraksis er defineret som en praksis, der kan drives på fuld tid. Det er ikke muligt samtidig at have fuldtidsbeskæftigelse i andet regi. Endvidere findes der etiske retningslinjer for fuldtidspraktiserende speciallægers bibeskæftigelse. En fuldtidspraksis kan desuden drives som en delepraksis, det vil sige, at to eller flere speciallæger sammen driver og ejer en fuldtidspraksis. Det er i den forbindelse en forudsætning, at mindst én af speciallægerne ikke har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af.
Deltidspraksis er, som navnet angiver, en praksis, der drives på deltid. Det skal dog bemærkes, at der for deltidspraktiserende speciallæger ikke er krav om anden beskæftigelse. En ændring af praksisformen kræver godkendelse af kommunen/amtskommunen.
En overlægepraksis er defineret som en 3-timers praksis på et sygehus i henhold til overlægeaftalerne. Overlægepraksis med adresse på et sygehus kan ikke overdrages, men er knyttet til selve stillingen som overlæge. Det vil sige, at når en speciallæge ikke længere har en stilling som overlæge på det sygehus, hvor speciallægen har sin praksis, er der ikke mulighed for at fortsætte arbejdet i den pågældende speciallægepraksis. Det skal i forbindelse med ovenstående bemærkes, at der for enkelte praksisser kan være givet tilladelse til, at praksis flyttes ud fra sygehuset.
Instruks
Særlige bemærkninger vedr.: Velfærdsforanstaltninger
Som udgang skal der på lægeklinikkerne være et toilet, som er forbeholdt personalet. Hvis klinikken kun har ét toilet, som både bliver anvendt af personale og patienter, skal der være truffet effektive foranstaltninger, som sikrer, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for de ansatte at anvende toilettet.
Særlige bemærkninger vedr.: Brugsanvisninger
Der er ikke krav om leverandørbrugsanvisninger for lægemidler.
Der er krav om arbejdspladsbrugsanvisninger for lægemidler, som opfylder kriterierne i § 2, stk. 2, nr. 2-4 i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer, og som håndteres af de ansatte. Kan fx være hormonindsprøjtninger (østrogen), svampemidler (til behandling af forskellige svampesygdomme) eller brug af stenkulstjære (til behandling af visse hudsygdomme). Vær også opmærksom på diverse desinfektionsmidler (fx sprit, rodalon og jod).
Særlige bemærkninger vedr.: Giftmeddelelser
Læger skal ikke have giftmeddelelser til giftige stoffer og materialer som fx formaldehyd.
Særlige bemærkninger vedr.: Speciallæger
Anæstesigasser kan bl.a. påvirke centralnervesystemet. Det kan udgøre et problem i forbindelse med operationer, og der skal være den nødvendige ventilation.
Kirurgisk røg (diatermirøg) skal fjernes ved punktudsug og så tæt ved kilden som mulig. Den udsugede luft skal ledes til det fri.
Lasere, der anvendes til medicinsk brug, er som hovedregel klasse 4-lasere, den potentielt mest skadelige kategori, og der skal anvendes øjenværn.
Særlige bemærkninger vedr.: Adgangsforhold for handicappede
Vær opmærksom på adgangsforholdene for handicappede patienter, da det kan være et område, hvor der er en fælles forpligtigelse i forhold til at sikre forholdene for de chauffører, reddere eller vognmænd, der transporterer de handicappede til og fra lægen.
Nedenfor er en liste over emner, der er særlige for praktiserende læger og speciallæger. Ved tilsyn i branchen skal disse som minimum tjekkes.
|
Emner |
Beskrivelse og eksempler, der ikke fremgår af vejviseren |
|
Ergonomi
|
Arbejdsstillinger fx ved sårbehandling, skrankearbejde, skærmarbejde, laboratoriearbejde samt operationer og undersøgelser. |
Psykisk arbejds-
miljø
|
Se vejviseren.
|
|
Hudbelastninger | Se vejviseren. |
|
Kemi
| Formaldehyd er kræftfremkaldende og bruges til fiksering af vævsprøver, der skal sendes til analyse. Dette betragtes som laboratoriearbejde og skal udføres i lukket anlæg. En lille sugeboks (mindre end et stinkskab) er accepteret som ”lukket anlæg”. |
|
Biologi
| Når man behandler patienter, er man særligt udsat for smitte fra ekskreter og sekreter som spyt, blod, urin og afføring. Endelig kan der være tale om udsættelse for luftbåren smitte. |
|
Ulykker
| Stik- og skæreskader. Der kan bl.a. være risiko for at stikke eller skære sig på suturnåle, skalpeller, kanyler og knoglesplinter.
Centrifuger til erhvervsmæssig brug skal underkastes et eftersyn mindst én gang om året af leverandøren eller en anden sagkyndig. Centrifuger skal desuden være udstyret med en tvangsbrydende låseanordning. Låseanordningen skal fungere uafhængigt af eventuel strømafbrydelse. |
|
Indeklima
|
Træk og kulde ved skranken. |
De emner, der er markeret med fed er også med i vejviseren.
Typiske reformreaktioner
Psykisk arbejdsmiljø
Manglende vilje eller evne til løsning af psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Sundhedsskadelig luftforurening
- Manglende effektiv mekanisk ventilation ved brug af anæstesigasser eller diatermi
- Procesudsuget luft recirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet, fx ved diatermirøg.
Ved forebyggelse af ulykker
Ved fx centrifuger uden tvangsbrydende låseanordning.
Links til relevant vejledningsmateriale vedr. praktiserende læger og speciallæger
Ressourcested om stikskader
Sundhedsstyrelsens redegørelse og vejledning om forebyggelse af latexallergi
Arbejdsmiljøweb (arbejdsmiljø på operationsstuen)
Arbejdsmiljøweb (vold og trusler)
Ikrafttræden
Straks
Vedligeholdelse
VG har ansvaret for vedligeholdelsen.