Tilsyn i branchen: Vinduespolering og specialrengøring

At-intern instruks nr. 2/2007
Ressortenhed: VG
Oprettet: 8. januar 2007
Senest revideret: 1. januar 2012 (redaktionelle ændringer) 

Emne og baggrund

Vinduespolering og specialrengøring er emnet for denne instruks. Den skal ses som et supplement til arbejdsmiljøvejviser 27 om "Rengøring". Instruksen beskriver primært emner, der ikke allerede er behandlet i vejviseren.
 
Formålet med instruksen er at orientere om særlige forhold og at opstille en fælles ramme for at gennemføre tilsyn inden for vinduespolering og specialrengøring.
 
Kendetegnende for de to delbrancher er, at der er nogle få meget store virksomheder og et meget stort antal meget små virksomheder, som udbyder disse ydelser. De fleste arbejdspladser vil komme under kategorien ”skiftende arbejdssteder” eller ”skiftende faste arbejdssteder”.  

Særlige forhold ved vinduespolering

Vinduespolering kan enten blive udført som en del af rengøringsvirksomhedernes arbejde, eller blive udført af virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med det. I meget store bygninger kan der være medarbejdere, der udelukkende polerer vinduer.

Vinduespolering er ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde, men normalt ikke af en varighed der giver grundlag for en reaktion. Du skal vurdere, om arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så der er mulighed for variation i arbejdet, der kan modvirke ensidigt, gentaget arbejde og mindske risikoen for nedslidning.

Problemerne opstår typisk, hvor adgangsforholdene til vinduerne er vanskellige, fx i fleretagers bygninger, hvor man ikke kan komme til indefra. I disse situationer kan vinduespoleringen foregå fra en kurv på en personløfter, fra en stige, med lang stang eller ved rappelling. Du skal altid vurdere disse forhold konkret.  

Særlige forhold ved specialrengøring

Specialrengøring kan fx være den daglig gennemgribende rengøring i industrien, fx i fødevareindustrien og i slagterafdelinger i supermarkeder. De lokaler, der skal rengøres, er normalt indrettet til den produktion, der finder sted i lokalerne. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er taget højde for de belastninger, der kan opstå i forbindelse med rengøringen.
 
Specialrengøring kan også være oprydning og rengøring i forbindelse med brande, ulykker, oversvømmelser og andre pludseligt opståede hændelser.
 
Du skal være opmærksom på, at oprydning og rengøring i forbindelse med skader ofte vil foregå i private hjem.
 
Du kan læse mere om oprydning og rengøring efter forurening med kemikalier på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor der findes indsatskort for en lang række stoffer. Hvert indsatskort omfatter ét stof, som er beskrevet med oplysninger om fx farlige egenskaber, personlig beskyttelse og fysisk-kemiske data. Se link nederst.

Instruks

1. Rengøring med vand under tryk

Når der bliver gjort rent fx i slagterafdelingen i et supermarked eller i fødevareindustrien, anvendes der ofte kemikalier i form af skum. Her kan der selv ved brug af almindeligt vandtryk udvikles store mængder aerosoler. Denne forurening vil den normale ventilation som regel ikke kunne fjerne. Medarbejderne skal derfor altid bruge et egnet åndedrætsværn, hvis aerosolerne indeholder andet end vand, og vandet er under tryk.

2. Asbestholdigt affald

Der kan være asbest i det materiale, der skal fjernes under oprydning/rengøring efter brand. Det kræves derfor, at de medarbejdere, der skal håndtere det asbestholdige affald, har gennemgået asbestuddannelsen.

3. Udsættelse for kloakvand

Hvis et af virksomhedens arbejdsområder er oprydning og rengøring i lokaler, hvor der i væsentlig grad er trængt kloakvand op, skal medarbejderne være vaccineret imod hepatitis A, stivkrampe og polio.
 
Nedenfor er et skema over emner, der er særlige for vinduespolering og specialrengøring. Dem skal du tjekke, når du er på tilsyn i branchen. 

Emner

Beskrivelse og eksempler, der ikke fremgår af vejviseren

Psykisk arbejdsmiljø    

Traumatiske oplevelser
Rengøring i forbindelse med fund af døde personer, der eventuelt har ligget lang tid, før de er fundet.
Rengøring og oprydning efter alvorlige ulykker, brande o.l. Det kan fx være at skulle fjerne indebrændte personer.

Risiko for ulykker

Nedstyrtningsfare
Fald fra personløftere, åbentstående vinduer mv. i forbindelse med vinduespolering.

Fald i forbindelse med vinduespolering, når dette foregår udendørs om vinteren, hvor der kan være is og sne.

Nedstyrtning, sammenstyrtning o.l. i forbindelse med arbejde på skadessteder efter brand eller andre skader, hvor der ikke er etableret tilstrækkelig belysning, afstivning, afskærmning mv.

Ergonomi

Tung manuel håndtering
Tung manuel håndtering kan forekomme fx ved oprydning i forbindelse med specialrengøring.

EGA
Ensidigt, gentaget arbejde når der poleres vinduer.

Andre belastninger
Belastninger i forbindelse med dagligt arbejde på stige.

Belastninger i forbindelse med vinduespolering med lange stænger. Når du skal vurdere belastningen skal du lægge stangens længde, vægt (en hånds bæring), stabilitet samt arbejdsstilling og varighed til grund. Desuden skal du observere, om medarbejderne kan anvende et egnet teknisk hjælpemiddel fx en personløfter med kurv.
 
Belastninger ved vinduespolering ved rappelling. Her skal du være specielt opmærksom på ulykkesrisici, arbejdsstillinger, kraftkrav og varighed. Desuden skal du observere, om medarbejderne kan anvende et egnet teknisk hjælpemiddel fx en personløfter med kurv. 

Du skal spørge ind til, om medarbejderne har modtaget tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Kemi

 Du skal tjekke, hvilke stoffer og materialer der anvendes til rengøring, se vejviser 27 om "Rengøring".

Andre kemiske påvirkninger
Påvirkninger i forbindelse med oprydning/rengøring efter uheld med kemikalier eller oversvømmelser, hvor vandet blandes med kemikalier.

Påvirkninger fra sod og asbest i forbindelse med oprydning/rengøring efter brande.
Påvirkninger fra slukningsvand der kan indeholde en lang række kendte og ukendte kemiske stoffer.

Påvirkninger fra slukningsvand der er opblandet med forskellige kemiske stoffer.

Biologi

Kloakvand
Biologiske påvirkninger fra kloakvand i forbindelse med oversvømmelser.

Specialrengøring
Biologiske påvirkninger fra døde dyr eller mennesker eller uhygiejniske forhold.


Emner og beskrivelser markeret med fed er også med i vejviseren.

4. Typiske reformreaktioner

Nedenstående typer af belastninger kan give anledning til, at du skal afgive rådgivningspåbud efter bekendtgørelsen.

Nedstyrtningsfare

Nedstyrtningsfare i forbindelse med oprydning efter brand e.l. i eller i nærheden af bygninger, der skal rives ned.

Ergonomi

Hvis du afgiver et påbud om løft med forværrende faktorer, som er et led i den sædvanlige arbejdsfunktion, kan der være grundlag for et rådgivningspåbud.
 
Hvis du afgiver et EGA-påbud, skal du også afgive rådgivningspåbud.
 
Tre ergonomipåbud, der vedrører mindst to forskellige arbejdsmiljøproblemer, kan også udløse et rådgivningspåbud.

Udsættelse for biologiske agenser

Ved fx rengøring af boliger, lofter eller stalde, hvor der er store ophobninger af dagrenovation eller ekskrementer fra dyr og/eller mennesker.

Oversvømmelse af kloakvand

Rengøring af steder, der er eller har været oversvømmet af kloakvand.

Døde personer og dyr

Rengøring af rum, hvor personer eller dyr, har ligget døde i lang tid.

OBS! Du må kun give problempåbud, hvis der er både aerosoler og markant lugt af affald eller af forrådnelse.

Yderligere information om specialrengøring

Beredskabsstyrelsens søgeside for indsatskort
Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelsers hjemmeside, www.bar-service.dk

Ikrafttræden

Straks

Vedligeholdelse

VG har ansvaret for at vedligeholde denne instruks.