Tilsyn i "Religiøse institutioner og foreninger" (kirker)

At-intern instruks nr. 9/2006
Oprettet: 23. juni 2006
Senest revideret:

Emne og baggrund

Denne instruks omhandler følgende delgruppe ” Religiøse institutioner og foreninger ” fra branchen ”Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv.” (vejviser 47).
 
Formålet med tilsynsinstruksen er, at opstille en fælles ramme for gennemførelse af screenings-besøg og evt. efterfølgende TT i branchen.

Særlige forhold

Følgende faggrupper hører under ovenstående branche:

Graver, organist, pedel, sognemedhjælper, præstesekretær, kirketjener, kirkesanger, kirkekor mv., som alle er ansat af menighedsrådet. Der henvises til relevante vejvisere for diverse jobgrupper, fx vejviser 43 ”Gartneri og skovbrug” for gravere.
 
Man skal være opmærksom på, at man kan komme ud for, at en ansat er medlem af menighedsrådet (ofte kan nogle af menighedsrådets medlemmer som fx formanden, kirkeværgen og kontaktpersonen tælle med til de ansatte (ifm. AMO), idet de udfører arbejde for en arbejdsgiver).

Hvis en arbejdsleder er medlem af menighedsrådet og bruger det meste eller al sin arbejdstid på at lede eller føre tilsyn med arbejdet, betragtes denne som repræsentant for arbejdsgiveren.  


Vær opmærksom på, at præsten er ansat af kirkeministeriet, og derfor ikke omfattet af branchen.
 
Ved besøg i branchen køres til selve kirken/kirkegård (kan findes på www.kirkeministeriet.dk (sogneportalen), idet den juridiske enhed og produktionsenhedens adresse ofte er kassererens adresse. Kassereren er ansat til at føre regnskab og har ofte intet med menighedsrådet eller kirken at gøre.
 
Ved fremmøde på kirkegården/kirken tager den tilsynsførende kontakt til eventuelle tilstedeværende ansatte, ellers tages telefonisk kontakt. Der vil ofte være en telefontavle ved kirken.
 
Vær opmærksom på, at der ved landkirker (2kirkegård) ofte ikke vil være ansatte til stede om mandagen, da de typisk har været på arbejde i weekenden.

Instruks

Screeningen og TT følger de kendte procedurer. Det samme gælder kravene vedr. APV og SiO.
 
Hvis der foretages en gennemgang af det materielle arbejdsmiljø, skal det sikres, at både faste og skiftende arbejdssteders arbejdsforhold vurderes.
 
Nedenfor er fokuspunkter - udover APV og Sio - for kirkerne oplistet

Målepunkter

 Beskrivelse og eksempler

Ergonomi

Tunge løft, træk, skub og bæring
Arbejdsstillinger

Støj

Ringning/kimning
Orgelspil

Ulykkesrisiko

Risici ved brug af diverse maskiner
Risici for fald til lavere niveau eller til samme niveau

Psykisk arbejdsmiljø

Manglende social støtte og ledelsesmæssig opbakning
Manglende eller uklar prioritering af arbejdsopgaver
Følelsesmæssige krav
Flytning af lig og lig-dele

Ergonomi

Manuel klokkeringning og kimning kan indebære risiko for muskel- og skeletskader, især af skuldre på grund af store kraftkrav ved ringning og belastning af arme ved langvarig kimning. AMI har på baggrund af en beskrivelse af klokkeringning udført med kraftfuld igangsætning og opbremsning med belastende arbejdsstillinger for skuldrene vurderet, at der kunne være betydelig risiko for skader på skuldrene. Belastningen afhænger af en række faktorer fx ringningsmetode (rolig eller kraftfuld igangsætning, opbremsning), arbejdsstillinger og varighed. Der kan på baggrund af en konkret vurdering af arbejdet afgives reaktion om nedbringelse af belastningen. Som eksempel på foranstaltning kan peges på fuldautomatisk ringning/kimning, som også kan løse evt. støj og ulykkesproblemer, desuden gøres opmærksom på, at der er andre muligheder for at reducere belastningerne fx oplæring og instruktion i mindre belastende ringningsmetode og bedre arbejdsstillinger, justering/smøring af klokkeophænget (klokkestolen) bedre udveksling mv., hvorvidt sidstnævnte er tilstrækkelig belastningsreduktion til at efterkomme reaktionen vurderes konkret. 
 
Manuel gravning accepteres kun i tilfælde, hvor pladsen ikke muliggør anvendelse af maskiner. Der bør være en langsigtet plan for omlægning af gravstederne, så placeringen af disse på længere sigt anlægges på en måde, der muliggør anvendelsen af gravemaskiner.
 
Ved begravelsesceremonier stiller AT krav om brug af tekniske hjælpemidler, hvis der ikke er pårørende til stede. Er der pårørende til stede, stiller AT ikke krav om brug af tekniske hjælpemidler, uagtet om de pårørende deltager i bæring mv. eller ej.

Støj

Støjbelastningen vil normalt overstige grænseværdien på 85 dB(A) når den ansatte står lige ved siden af klokken under ringning eller kimning. Der gives påbud om overholdelse af støjbekendtgørelsens grænseværdier på 85 dB(A) og 137 dB(C). Er der tvivl om grænsen overskrides, kan der afgives påbud om måling.
 
Overskrides grænseværdien, afgives også problempåbud.
 
For at sikre en ensartet administration gives kun undtagelsesvis påbud om unødig støjbelastning fra støj fra ringning/kimning. Der gives kun strakspåbud, hvis der ikke anvendes høreværn.
 
Mekanisk ringning og kimning løser problemet effektivt, og er den bedste løsning. Ved ringning kan forlængelse af rebet fra klokken til underliggende etage i nogle tilfælde dæmpe lyden tilstrækkeligt. Dette accepteres, hvis forholdene (ergonomi og ulykkesrisiko) i øvrigt er i orden. Det samme gælder etablering af en kimehammer, hvor snoren føres til underliggende etage.
 
Kimning udføres kun ved højtider og ved bryllupper og begravelser. Manuel kimning kan accepteres efter en konkret vurdering, hvis aktiviteten i kirken er lille, så kimning udføres meget sjældent. I en konkret sag har Arbejdstilsynet undladt at give påbud om støj, idet kimning blev foretaget af et frivilligt laug, hvor hvert medlem kun kimer 2x20 minutter 2 gange om året og der altid bæres høreværn.

Ulykkesrisici

Ved kirkegårdsarbejdet er der forbundet ulykkesrisici, der meget minder om ulykkesrisici ved gartneriarbejdet. 
 
Ved ringning med klokken kan der være ulykkesrisici i form af adgangsvejen til tårnet eller fare for at blive ramt af selve klokken.
 
I forbindelse med gravning af grave skal man være opmærksom på, at der nogle gange graves i ”dobbelt dybde”, hvilket vil sige, at hullet graves ned i ca. 3,40 m, svarende til 2 x normal dybde på ca. 1,70 m. Dette gøres for at sikre plads til et andet familiemedlem. Ved gravning under normal dybde skal der træffes særlige foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, fx en krydsfinerramme.
 
Endvidere kan der være ulykkesrisici i forbindelse med arbejde i højden, fx i forbindelse med vinduespudsning, skiftning af pærer i lysekroner og spotlights ved alteret samt ved ophæng af adventskrans.

Psykisk arbejdsmiljø

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte i kirker er kordegne og organister i højere grad præget af problemer i det psykiske arbejdsmiljø end kirketjenere og gravere. Der henvises til rapporten Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken, særligt resume side III til XI, jf. relevant vejledningsmateriale.
 
AT har en del henvendelser om mobning inden for branchen. Det skyldes sandsynligvis bl.a. uklare ledelsesforhold og manglende ledelsesmæssig opbakning. Der henvises til internt notat om de organisatoriske forhold i den danske folkekirke, jf. relevant vejledningsmateriale.

Biologi

Der er ingen smitterisiko i forbindelse med håndtering af afdøde. De sygdomsfremkaldende bakterier, der evt. kunne være i afdøde, vil gå til grunde inden for ganske få dage efter begravelsen. Herefter vil der kun være almindeligt forekommende forrådnelses- og jordbakterier tilstede. Skal en afdød senere flyttes, er der ikke specielle problemer ved dette.

Screening

Hvis der under screeningen konstateres problemer, som skønnes at udløse et problempåbud skal virksomheden udtages til TT.
 
Enkeltstående mangler, som konkret vurderes at være mindre væsentlige, fx:
  • Indretning af kontorarbejdspladser, som anvendes ved mindre opgaver

vil ikke nødvendigvis medføre udtagelse til TT, da problemets tyngde i sig selv er begrænset og disse mangler må formodes at omfatte meget store dele af branchen. Desuden forventes en middel eller høj egenindsats at bringe sådanne problemer til løsning.
 
Andre branchespecifikke eksempler der kan medføre, at virksomheden udtages:

  • Klipning af lave hække med almindelig manuel elektrisk eller benzindreven hækkeklipper
  • Manuel ringning og kimning ved siden af klokken
  • Manuel gravning af grave
  • Pudsning af vinduer fra ”hjemmelavet” stilladser ved hjælp af planker, stole og lign.

Tilpasset tilsyn

Egenindsatsen følger den kendte procedure.
 
Det materielle arbejdsmiljø i kirken fordeler sig på en række typiske funktioner (gartnerarbejde, omsorgsarbejde, klokkeringning, kirkesang, orgelspil, administrativt arbejde). Der udtages repræsentative afsnit blandt disse funktioner til TT. Herunder skal det sikres, at både faste og skiftende arbejdssteders arbejdsforhold vurderes. 

Typiske reformreaktioner

Ved overskridelse af støjgrænsen skal vi være særlig opmærksom på muligheden for at give reformreaktioner.
 
Der er lagt følgende linie:
Overskrides grænseværdien, afgives også problempåbud. Det vil sige, at kun hvis menighedsrådet konkret har foretaget sig noget for at iværksætte foranstaltninger, eksempelvis har bestilt automatisk klokkeringning, kan problempåbud undlades.
 
Links til relevant vejledningsmateriale vedr. kirker

Kirkeministeriets borgerportal
Kirkeministeriets arbejdsmiljøhåndbog
Rapport om psykosocialt arbejdsmiljø i folkekirken
BAR for jordbrugs vejledning om hækklipning
BAR for jordbrugs vejledning om belægningsarbejde

Ikrafttræden

Straks

Vedligeholdelse

VG har ansvaret for vedligeholdelsen. Instruksen vil mindst en gang om året blive efterset.