Ergonomi ved udvalgte bygge- og anlægsopgaver

At-intern instruks nr. 7
Oprettet: 21. januar 2003
Revideret: 10. januar 2006
Senest revideret: 4. marts 2009

1. EMNE OG BAGGRUND

Formålet med denne instruks er at sikre et ensartet grundlag for tilsynsreaktioner på ergonomiområdet ved udvalgte bygge- og anlægsopgaver. Instruksen giver også egnede løsninger som fx tekniske hjælpemidler, som du kan bruge i din vejledning. Instruksen beskriver, i hvilke situationer ergonomiske belastninger kan opstå, fx løft, bæring, træk, skub samt belastende arbejdsstillinger og -bevægelser.

2. INSTRUKS

Hvis du skal give påbud/forbud i forbindelse med manuel håndtering, skal du stille krav om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og eventuelt med krav om at bruge egnede tekniske hjælpemidler. Du skal konkret begrunde kravet ud fra en vurdering af sundhedsfare og ulykkesrisici, jf. Arbejdsmiljølovens § 38 stk.1, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 3 stk. 1 og eventuelt § 6. Der er hjemmel til at stille krav om at nedbringe ergonomiske belastninger ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

I situationen ovenfor skal du også reagere med påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis overtrædelsen falder ind under kriterierne i § 6 og § 9 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere (rådgivningspåbud). Se begrænsninger og forudsætninger i At-vejledning F.1.5 Rådgivningspåbud.

I afgørelsens vejledningsdel skal du angive, hvilket niveau af tekniske hjælpemidler og/eller organisatoriske løsninger, som Arbejdstilsynet vil anse for egnede til arbejdsprocessen. Under de enkelte områder skal du beskrive eksempler på egnede løsninger.

Når du skal lave den sundhedsmæssige vurdering i situationer med løft, træk eller skub, skal du tage udgangspunkt i At-vejledning D.3.1. Når du skal vurdere løft, er udgangspunktet byrdens vægt og dens afstand fra ryggen under løftet (rækkeafstanden). Som hjælp kan du bruge vurderingsskemaet i vejledningens afsnit 3. Der vil ofte på de områder, der er nævnt nedenfor, være en række forværrende faktorer som fx uhåndterlig eller ustabil byrde, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde og uhensigtsmæssigt underlag. Du skal bl.a. også se på, om byrden bæres, herunder om den bæres på trapper. De forværrende faktorer er beskrevet i vejledningens afsnit 6.

Du skal tage udgangspunkt i At-meddelelse 4.05.3 - Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, når du skal vurdere risikoen for sundhedsskadelige påvirkninger som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

2.1 Udvalgte områder

I overensstemmelse med forebyggelsesniveauet i andre brancher skal du som hovedregel stille krav om, at virksomheden skal bruge egnede tekniske hjælpemidler eller organisatoriske løsninger ved følgende arbejdsprocesser:
  • Transport af samt op- og nedhejsning af stilladsdele
  • Transport og montage af gipsplader og andre typer plader
  • Transport og isætning af vinduespartier
  • Visse typer murerarbejde
  • Transport, nedtagning og opsætning af radiatorer, toiletter og varmtvandsbeholdere,

hvor arbejdet i øvrigt vurderes at indebære fare for sikkerhed og sund-hed, og hvor der findes egnede løsninger.

Stilladser

Løft og bæring af tunge stilladsdele (fx rammer, dæk) skal undgås. Både mellem oplagsplads på hjemmevirksomheden og bil, samt mellem bil og opstillingssted. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler fx brug af transportvogn, truck eller kran. Du kan vejlede om, at tunge stilladsdele fx kan stå i små containere e.l., som en truck kan læsse på bilen. En anden vejledning kan være, at virksomheden løbende kan udskifte eller nyanskaffe stilladsdele i letmetal.

Løft og træk skal begrænses ved op- og nedhejsning af stilladsdele mellem gadeplan og opstillingsniveau (ud over hvad der umiddelbart kan rækkes op). Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler fx separat byggehejs eller bundmonteret el-hejs i kombination med forhøjet hejsekonsol. Disse hjælpemidler er vist i Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser. Cykelhjul (tovhejs) til manuel op- og nedhejsning eller topmonteret el-hejs vil normalt ikke være egnede tekniske hjælpemidler. Men du kan dog acceptere det i forbindelse med ophejsning og montage af net på stillads, i forbindelse med montage og demontage af affaldsskakt samt fx til ophejsning af let håndværktøj.

Cykelhjulet skal du som hovedregel ikke acceptere i forbindelse med det færdigt opstillede stillads, dog kan det accepteres til lejlighedsvis ophejsning af let værktøj (håndværktøj) o.l. Hvis der på det færdige stillads skal ske større arbejdsopgaver, skal ophejsning af materiel og materialer som hovedregel ske med el-hejs, materialehejs e.l.

Gipsplader (12,5 mm standardgipsplader med fladevægt på ca. 9 kg pr. m2)

Transport og montage af gipsplader skal udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.
 
Tunge træk/skub skal undgås ved transport af tunge gipspladestakke frem til montagestedet. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler mekanisk drevet transportvogn e.l. Der skal også tages hensyn til underlaget, hældninger mv.

Løft og bæring skal undgås ved montage af gipsplader. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler montagelift e.l. To personer, der løfter og bærer gipspladerne, kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
 
Størrelsen på pladerne må ikke overstige 90 x 240 cm, hvis man ikke kan undgå manuel montage, fordi det ikke er muligt og hensigtsmæssigt at anvende tekniske hjælpemidler, og hvor én person foretager manuel håndtering af pladerne.

Standardgipsplader på 90 x 250 cm må én person undtagelsesvis håndtere manuelt, hvis loftshøjden er mellem 240 og 250 cm. 

Virksomheden skal foretage særlige foranstaltninger ved andre typer gipsplader end standardgipsplader, fx tungere typer som vådrumsgipsplader, brandgipsplader eller fibergipsplader og ved lange plader. Virksomheden kan fx reducere størrelsen på pladerne for at modsvare den øgede fladevægt. Når du skal vurdere vægten, skal du lægge niveauet svarende til almindelige gipsplader. En standardgipsplade med en fladevægt på ca. 9 kg pr. m² svarer til ca. 20 kg for en plade på 12,5 x 900 x 2400 mm.

Du kan se egnede tekniske hjælpemidler til at håndtere gipsplader med i Branchevejledning om håndtering af gipsplader. Du kan læse om, hvordan færdigbehandlede gipsplader i systemvægge skal håndteres i Faktablad om håndtering af gipsplader i systemvægge, som Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlæg udgiver.

Andre typer plader

Sundhedsskadelige løft og bæring skal undgås ved transport og montage af andre typer plader som fx tagkrydsfinerplader og MDF-plader. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler, at arbejdet skal udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.
 
Hvis virksomheden ikke kan undgå manuel montage, fordi det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, eller fordi der ikke findes et egnet teknisk hjælpemiddel på markedet, kan den forbygge den sundhedsskadelige påvirkning ved at reducere størrelsen på pladerne.

Vinduer

Løft og bæring skal undgås ved transport af vinduer til isætningsstedet. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler transportvogn, kran e.l. Hvis virksomheden bruger forskellige transportmidler fra opbevaringssted til isætningssted, skal den sikre, at der ikke foregår sundhedsskadelige løft mellem de enkelte transportmidler, og at transportvejene er jævne og plane.

Løft skal undgås, når vinduer skal sættes i. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler el-hejs, vinduesløfter, kran e.l. To eller flere personer, der løfter, kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.
 
Du kan læse om egnede tekniske hjælpemidler til at håndtere vinduer i Branchevejledning om håndtering af facadeelementer - vinduer og døre, som Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlæg udgiver.

Murerarbejde

Manuel optagning, transport og afsætning af stenhoveder skal som udgangspunkt ske ved hjælp af tekniske hjælpemidler som fx mekanisk drevet pallekærre ved stenhoveder på 112 sten. En anden mulighed er at bruge stenhoveder på 80 sten. Hvis man nedpalleterer fra 112 sten til 80 sten, skal man anvende et egnet teknisk hjælpemiddel som fx kranhåndteret klemåg.
 
Når man skal transportere mursten og mørtel på et underlag med stigninger eller væsentlige ujævnheder mv., og belastningen er skadelig for sikkerhed eller sundhed, skal virksomheden bruge et mekanisk drevet hjælpemiddel eller reducere byrdevægten.
 
Sundhedsskadelige løft skal undgås, når der foregår tilbagevendende og rutinemæssig manuel håndtering af mursten, fx ved hjælp af stentang til 8 sten, og når dette er til fare for sikkerhed og sundhed. Derfor er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler, at arbejdet skal udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler, eller arbejdet skal tilrettelægges hensigtsmæssigt. Ved opskovling af mørtel er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler transportbånd e.l. Når man skal håndtere tunge sække med cement, sand, grus, kalk, mørtel mv. skal man anvende egnede tekniske hjælpemidler som palleløfter, løftebord e.l. Manuel håndtering af mursten og opskovling af mørtel indgår i vurderingen af den samlede belastning.
 
Uhensigtsmæssige og sundhedsskadelige arbejdsstillinger skal minimeres. Det drejer sig fx om stærkt foroverbøjet ryg og om knæliggende eller hugsiddende arbejde en stor del af arbejdstiden. Disse arbejdsstillinger kan minimeres fx ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler, mere hensigtsmæssige arbejdsgange og brug af ergobalje, egnet stillads, tilpasning af stilladset e.l.
 
Opmuring over skulderhøjde skal undgås. Det kan fx ske ved, at planlægge opmuring til at foregå på et tidspunkt i byggefasen, hvor udhæng, altaner, spær mv. endnu ikke er konstrueret.
 
Belastningen skal nedbringes, når tunge trætraller på stilladset flyttes ofte under opmuringsarbejde. Det kan bl.a. ske ved at bruge lettere stilladsmateriel fx aluminiumstraller på 12,7 kg. eller anden lige så effektiv løsning.
 
Hvor det er til fare for sikkerhed og sundhed at løfte og bære fundablokke, er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler kranhåndteret klemåg e.l., der hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.
 
Du kan læse om tekniske og organisatoriske løsninger i Branchevejledning om opmuringsarbejde, som Branchearbejdsmiljørådet for bygge- og anlæg udgiver.

Radiatorer, toiletter, varmtvandsbeholdere mv.

Der kan forekomme løft og bæring, som kan være skadelig for sikkerhed og sundhed ved transport, montage og nedtagning af tunge radiatorer, toiletkummer og varmtvandsbeholdere. Det kan også forekomme ved transport af tungt materiel som fx kabelruller og eltavler.
 
Ved løft hvor du vurderer, at belastningen er skadelig for sikkerhed eller sundhed på grund af vægten, er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler fx sækkevogne med løftefunktion, kran eller materialelift.
 
Ved transport - også ved bæring - hvor du vurderer, at belastningen er skadelig for sikkerhed eller sundhed på grund af vægten, er niveauet for egnede tekniske hjælpemidler fx trappevogn eller trappekravler. Hvis man bruger forskellige transportmidler skal virksomheden sikre, at der ikke sker sundhedsskadelige løft mellem de enkelte transportmidler, og at transportvejene er jævne og plane. To eller flere personer, der løfter, kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.

2.2 Frist for efterkommelse

Fristen for efterkommelse for påbud om arbejdsprocesser, som du vurderer, er til fare for sikkerhed og sundhed, kan være straks. Det kan være situationer, hvor der findes almindelige og kendte løsninger og/eller tekniske hjælpemidler, som virksomheden umiddelbart kan fremskaffe, eller hvis reaktionen ellers vil kunne forspilde sit formål.
 
Du skal reagere med forbud ved meget tunge løft og andre håndteringer, hvor der er betydelig og overhængende fare for akut løfteskade eller andre ulykker.
 
Du skal afgive påbud med relativ kort frist ved andre afgørelser. Du kan dog gøre fristen længere, hvis efterkommelsen kræver nyudvikling af tekniske hjælpemidler. I den situation kan du også afgive påbud om midlertidige foranstaltninger.

Hvis du giver påbud med frist ved kortvarige arbejder, vil det sandsynligvis ske, at fristen for efterkommelse ligger efter, at det pågældende arbejde er afsluttet. Du skal imidlertid reagere alligevel, fordi reaktionen demonstrerer Arbejdstilsynets praksis, og vi forventer, at virksomheden efterlever denne praksis ved fremtidige arbejder af lignende karakter.

3. IKRAFTTRÆDEN

1. marts 2003.

4. VEDLIGEHOLDELSE

VG vedligeholder instruksen og tager den op til revision ved udgangen af hvert kalenderår.

Se i øvrigt

At-vejledning D.3.1 om Løft, træk og skub
At-vejledning B.3.2. om Opstilling og brug af stilladser
At-meddelelse 4.05.3 om Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser